Når enden er god et alting godt.
Dette har fået mig til at tænke. Dette
at læse M og hans Livets bog.
Jeg tænker : Hvis Gud siger â€At alting er såre godtâ€
som han jo siger gentagende gange i Bibelen efter
en skabelse dag, og denne sætning IKKE er trukket
tilbage i form af â€Alt er IKKE såre godtâ€, så må alting
jo være såre godt , selv om det ikke ser sådan ud.
(er i med endnu)
Det betyder i praktisk at der ikke er brug for en religion
der forkynder en dommedag for at alting derefter skal
blive â€Såre godtâ€. Sætningen er jo ikke trukket tilbage.
I den videre tænkning må det betyde at vi endog ikke
betyder at skulle i â€Himmelen?†for at opleve at
â€Alting er såre godtâ€, det må det kunne blive allerede
her som vi er.
(er i med endnu : )
Er dette sandt ?
Problemet er så : Hvorfor er det, det så ikke.
Det må være vores egen skyld, ikke ?
Kan nogle genkende dette ?
VH
asc
Hej asc,
Dette har fået mig til at tænke. Dette
at læse M og hans Livets bog.
Jeg tænker : Hvis Gud siger â€At alting er såre godtâ€
som han jo siger gentagende gange i Bibelen efter
en skabelse dag, og denne sætning IKKE er trukket
tilbage i form af â€Alt er IKKE såre godtâ€, så må alting
jo være såre godt , selv om det ikke ser sådan ud.
(er i med endnu)
ja.
Nej, dommedag er måske slet ikke den store og frygtelige slutning på verden, som nogen tror.
â€Alting er såre godtâ€, det må det kunne blive allerede
her som vi er.
(er i med endnu : )
Bestemt, og jeg er enig 
Ifølge Martinus ja, men der kræves åndsforskning for at det kan blive en personlig sandhed.
Det må være vores egen skyld, ikke ?
Kan nogle genkende dette ?
Ja, det ser bestemt ikke ud som om alt er såre godt, når man ser på alle de frygtelige ting, som sker i verden. Ifølge analyserne i Livets Bog, skyldes det at vi mennesker ikke er færdigskabte endnu. Vi er, med Martinus' ord, "sårede flygtninge mellem to riger", dyreriget og menneskeriget. Først når menneskene er blevet til rigtige mennesker i Guds billede, så findes det såkaldt onde ikke længere i denne verden, alene af den grund at ingen vil nænne at gøre det.
Men der er jo ikke nødvendigvis noget galt med en skabelse bare fordi den ikke er færdig. Man bedømmer jo heller ikke et kunstværk, før kunstneren er færdig.
Verdens tilstand som den er idag, er derfor som den er (igen ifølge Martinus), fordi den er et led i en skabelsesproces, der ikke er færdig.
Gud skabte ikke verden på seks dage og hvilede på den syvende i bogstavelig betydning - han skaber den stadigvæk.
kh,
Torben
P.s. Se iøvrigt om spørgsmålet "Er alt såre godt?" her
Skriv et svar