Kære Ejby,

Martinus anbefaler naturligvis ikke at man skal være 'tossegod', tværtimod,
det er jo de to yderpunkter på hver side af balancepunktet Du her beskriver,
den der udnytter og den der lader sig udnytte, groft sagt,
den ene har for meget intelligens i fohold til følelse, og den anden for meget følelse i forhold til intelligens,
så man må enten være venlig men bestemt, eller bestemt men venlig,
ja, Du udtrykker dig meget klart og præcist,

Kærlig hilsen
Holger

Kære Eiby

Vi kan også vende den om ...og spørge dig om hvormeget du kan undvære?
Nu ved jeg ikke  hvad sagen drejer sig om ...om det er mad, invitationer, penge eller tid.
Hvis du selv har rigeligt af alt det, så er det ingen sag at give væk.
Men de fleste har begrænsede resourser.
Så kan du jo gøre op med dig selv om hvor meget du kan udvære og så kun give væk til den grænse er nået uden tanke på om du får noget tilbage!
Det skal også være fair...jeg kendte engang en pige (ikke mig) der når hendes kæreste forlod hende
så tog han bilen med, det skete vist en 3 gange, så hun kunne starte forfra hver gang hun blev forladt af kæreste og bil. Hun var også usædvanelig godtroende men et af de sødeste mennesker jeg har mødt.
Kærlighed/venskab skulle jo helst ikke være en byttehandel, derfor er det bedst at give uden at forvente at få noget igen ifølge Martinus.
Din bekymring over for hans/hendes karma er medføelse der vil noget, men det er vel i bund og grund ikke dit ansvar hvordan andre forvalter deres karma. Du kunne måske starte en diskurtion om emnet men det er ikke sikkert at vedkommende "tror på karma", og så kommer samtalen sikkert til at dreje sig om det i stedet.
Man kan sige at du har din ryg fri, hvis du giver af et ærligt sind af det du kan undvære.

KH Pipia

Hej igen
Lige en tilføjelse...det med at karma er hver mands sag...jeg er lidt i tvivl om den også gælder
børn?
Forældre har vel et vist ansvar for at deres børn ikke roder sig ud i noget "skidt".
Voksne derimod må selv stå til ansvar for egne handlinger!
Det lyder hårdt, men vi kan jo ikke "ælte dejen" efter at brødet er bagt, sagt med andre ord
vi kan jo ikke gå rundt og opdrage på vores venner, så er de sikkert smuttet forlængst!
Og vi kan jo ikke skælde ud på en 4 årig for ikke at være 8, som M sagde!
Så den moralske habitus kan ikke lige sådan ændres, fordi vi har lyst til det!
Hej igen
Pipia

Hej Holger

Jeg er nok af den lidt "tossegode" slags  :-[ ...skal vist øve mig i ikke kun at være venlig , men også bestemt....følelsesevnen er vist større end intelligensen. Kan helt klart godt følge hvad du siger her. Grænsen mellem at give af et rent hjerte og være tossegod er for mig lidt svær at finde.

Knus Ejby

Kære Pipia

Tror du har ret i at voksne må stå til regnskab for egne handlinger....skal vist reseverer min opdragende rolle til mine børn.

Har ikke lige tænkt på det på den måde før  :-[.....har nok tænkt...om der var noget jeg kunne gøre for at åbne personens øjne (hjælpe)....holder meget af personen....men kan da godt se at jeg her kan virke bedrevidende. Altid rart med en udenfor ståendes syn på sagen....kan man nogengange lære noget af. Takker for dine tanker omkring emnet.

Knus Ejby

motiverer man ikke her personen til at fortsætte sin udnyttelse af andre, da det ikke får nogen konsekvens?......gør man her personen en bjørnetjeneste?..

**********

Jo efter min mening. Gør derfor altid det mindst onde.
At opdrage børn er blevet meget vanskeligt for mange da vi er blevet mere
næstekærlige så vi ikke "nænner" at opdrage på dem.
Det er dog et ansvar vi har og noget vi skal lære dem så de ikke selv får karma derfor.
Vi er deres lysvejleder gennem opdragelsen.
Man skal ikke lade sig udnytte, det er ikke "næstekærligt" mod en selv

Kære ejby
Tak, for knuset! 
Selv et stort knus til dig, for at turde at være åben og "sårbar" og bringe et følsomt emne til torvs!
Du skriver at du nok hovedsagelig er en "føle" person, der har svært ved at sætte grænser for andre, fordi du i den grad kan "føle" deres problemer...det er fint det er der vi skal hen!
Men,men,men husk at føle efter i dig selv om en given sitution "føles" rigtigt.
Mærk efter når du bliver "udnyttet", om du har det godt eller skidt bagefter og lær af det!
Jeg tager min samvittighed som en lærer/vejleder, man kan blive klog af.
Men husk at udligne evt kulturelle indlæringsmønstre, her tænker jeg ikke kun på "indvandrere",
men også forskelle i opdragelsel hos os danskere.
Jeg har en ven der hjemmefra er opdraget med, at er man sulten så tager man da bare i køleskabet også selv om man ikke er hjemme, det ligger langt fra min egen nordjyske opdragelse, der lader det op til værten at byde gæsterne og helst 3 gange for at overvinde eventuel beskedenhed.
Men i bund og grund drejer det sig jo om det samme...nemlig at få noget "indenbords".
Og man kan jo tage fantasien med i "opdragelsen" af andre...og sætte en seddel på "Stegen",: "må ikke pakkes ud før juleaften".
"Grundbog i Gestaltterapi" af Frits Pearls (Goodman og Hefferline), har nogle fine øvelser i selvterapi,
en af øvelserne går ud på at vende tingene på hovedet....f.eks, at forestille sig at koen malker malkepigen, at du går på loftet med hoved nedaf osv.
Prøv at vende situationen om mht din ven (X), så du er X og omvendt, forestil dig så at du gør mod X som X har gjort mod dig, (jeg håber at vi befinder os i småtingsafdelingen) og prøv at gøre det i virkeligheden...det er "karma" for åbent tæppe.
Det du giver vedkommende er "ny erfaring" og dermed et skridt i udviklingen.
Du har ikke sagt men vist personen, hvordan man skal handle.
Men husk at have dig selv med i processen, du skal ikke overskride den grænse "du nænner".
I terapi hedder det "spejling" eller projektion, jeg ved ikke hvormeget psykologi du kender?
Vi har vist en terapeut i dette forum, der kan hjælpe dig meget bedre end jeg kan.

Kærlig hilsen og sommerknus fra
Pipia

Hej Pipia

Tanker omkring situationen du beskrev med "karma" for åbent tæppe.

Hvis man vender situationen og i sine handlinger gør mod personen, hvad  personen har gjort mod en selv ...dvs. udnytter personen på tilsvarende måde. Så må man jo herved skabe dårlig karma for ens selv....som så skal retunere til en selv engang i fremtiden. (skaber hermed mere udnyttelse)...
offre man sig i den situation, for at hjælpe et medmenneske til, at føle hvor ubehageligt det er, at blive udnyttet og dermed hjælper personen til at vokse?.....fra den vinkel ser det klart ud til, at være den mest "næstekærlige" handling i situationen!.....men er så her jeg kommer i tvivl om ,det så skaber en ond cirkel?.....Kan du følge mig?.....og hvad så med " vend den anden kind til"..... "behandl andre som du selv ønsker at blive behandlet"...."som man sår skal man høste"....osv  ???

Det er lige præcies her, jeg er i tvivl om, Hvad den mest "næstekærlige" handling er???  og om man har et ansvar her som menneske eller man bare skal overlade det til "forsynet" ...... Skal vi koncentrere os om vores egen udvikling?...feje for vores egen dør.....er det egoisme?.....at fralægge sig ansvar for vores medmennesker?......eller er det tillid/kærlighed , at overlade det til Gud?  ???

Håber det er ok at være "åben og sårbar" i dette forum  og at det er ok ,at bringe emner på banen, der omhandler, hvordan vi kan benytte Martinus teoretisk viden og livssyn i vores liv og hverdag. 

Sommerknus Ejby

offre man sig i den situation, for at hjælpe et medmenneske til, at føle hvor ubehageligt det er, at blive udnyttet og dermed hjælper personen til at vokse?.....fra den vinkel ser det klart ud til, at være den mest "næstekærlige" handling i situationen!.....men er så her jeg kommer i tvivl om ,det så skaber en ond cirkel?.....Kan du følge mig?.....og hvad så med " vend den anden kind til"..... "behandl
********
Jeg skal ikke svare for pipie men bar sige / gøre dig opmærksom på føglende :
Martinus har en helt anden udlægning af " at vende den anden kind til".
Ordet "offer" indgår heller ikke i Martinus termoligi (der er ingen offer)
At gøre det mest næstekærlige mener JEG ikke er noget vi i den udvikling er i stand til i øjeblikket.
(måske nogle har en anden mening? )
At "trække" andre op på en anden "udvikling"/plan" skriver Martinus noget om i LB4 .
Det føre altid til kadastrofer og kaos.
Vi er på det højeste trin i vores udvikling vi kan være , lige meget hvem vi er og hvad vi laver.
Man kan ikke "trække" eller udvikle ander til et højere/bedre? plan end de er på.
Ingen kan beskyldes for at være på et "forkert plan". Det findes ikke.
 

For at svare på spørgsmålet om næste-kærlighed er det nok vigtigt at definere hvad kærlighed egentligt er og her vil der nok være mange udlægninger alt efter hvem vi er eller i hvilket samfund vi er vokset op, men jeg vil holde mig til min egen holdning og udlægning.

Som jeg oplever begrebet kærlighed, er der fire ting der må være til stede, nemlig:

Accept af andre OG sig selv.
Respekt for andre OG sig selv.
Rummelighed af andre og sig selv.
At være ærlige overfor os selv og andre om hvor "vi er" lige nu og her.
.....Og som det sidste denne følelse af varme indefra som jeg ikke vil prøve at definere her.

At acceptere at vi er forskellige, at andre kan være af en anden mening, en anden handlemåde eller holdning end vi selv uden derfor at fornægte os selv eller vore holdninger og meninger, dette vil betyde at vi melder ud hvad vi vil være med til og hvis det er et problem for andre må det være deres problem og ikke vores, altså...at være ærlige med hvad vi står for hvilket i sig selv giver respekt ikke blot for os selv men også for andre.

Det ovenstående gælder lige så godt for et parforhold, et venskab, et arbejdsforhold etc.

Det er klart at der vil være nogle der vil reagere negativt på de forhold, men igen vil det være deres eget problem, selv om det vil være svært til at begynde med hvis vi ikke har lært det fra barnsben.

På en måde kan man sige at det drejer sig om at være ansvarlige, ansvarlige voksne er det ikke alle (langtfra) der er vokset op med og slet ikke TYDELIGE ANSVARLIGE voksne og det er nok et af de store problemer der ligger til mange af os i disse overgangstider nemlig SELV at blive disse tydelige ansvarlige voksne og for, at blive det er vi, hvor nødigt vi end vil nød til at lære det blandt andet ved at være tydelige og ærlige i vore udmeldinger.

Martinus har givet os så mange "facit", andre har givet os regnestykket men vi må selv få regnestykket til at gå op, netop heri ligger "gaven" og det at blive åndelige mennesker.

Begrebet spejle er et stykke værktøj til at se ind i os selv via alle de mennesker og oplevelser vi møder, at se os selv udefra er den bedste gave til at møde vort indre og netop derved får vi muligheden til at ændre det vi ikke bryder os om...hvis vi tør, hvis vi har viljen og overskuddet.

Heldigvis kan vi i dag få hjælp til denne proces/ændring mange steder og på mange måder.

Om andre løser deres karma, om andre bliver vrede på os er altid deres eget problem og egentligt har vi vel nok i at tage ansvar for os selv og vore børn samt undgå at skabe mere karma i dagligdagen end nødvendigt.

Karma binder sig altid til hensigt/intention, så sig endeligt fra i stedet for at lege dørmåtte for de der ikke har været så heldige at have haft TYDELIGE KOMPETENDE voksne forbilleder i barndommen og måske kan du blive det første møde med en sådan voksen, måske skal der lidt øvelse til først, alt skal jo starte et sted.

Dagen i dag er den første dag i resten af dit liv.......

Kh.Pondus

Kære Ejby og andre i denne tråd
Jeg kan godt se at mit forrige svar godt kunne minde lidt om: "Gør mod andre hvad de gør mod dig", det svarer jo lidt til den gammeltestamentiske sætning: "øje for øje og tand for tand", hvilket sikkert var en forbedring i datiden da man "slog ihjæl for ingenting".
Det jeg tænkte på er en historie jeg læste i "Grundbog i Gestaltterapi", hvor Pearls beskriver en situation med 2 personer der sidder i samme båd....Lad os kalde dem A og B.
B sidder hele tiden og læner sig tilbage, siddende på rælingen, hvilket får båden til at hælde mod B`s
side....for at holde båden "i vatter" bliver A nødt til at læne sig tilsvarende ud over sin ræling for at de ikke skal kæntre! Dette er ikke frihed for A og det føles efterhånden ubehageligt!
Hvad skal A gøre for at de kommer i balance....jo ved at læne sig en lille smule over mod B, så der kommer en lille ubalance (det skal selvfølgelig være en kontrolleret bevægelse), hvilket får det til at gå op for B at hvis han ikke også læner sig ind mod midten så går det galt! og voila man har fået rettet op på B ved at kontrollere situationen!
Denne fremgangsmåde kan bruges i mange situationer uden at man behøver at få "dårlig" karma, jeg vil nærmest sige at A burde have en medalje for at hjælpe B til en større forståelse af sig selv!
Lad os tage et andet eksempel (fra det virkelige liv) A og B sidder og snakker, B taler meget højt og A begynder at tale lavere og lavere for derigennem at fortælle B at niveauet er for højt, (svarer til at læne sig ud over rælingen), men så begynder A at spejle B og taler i stedet for lige så højt som B,
(læner sig ind mod midten) hvilket får B til at tage sig til ørene og  udbryde: "hvorfor råber vi egentlig til hinanden når vi sidder så tæt sammen"! (balancen i båden er genoprettet).
Så kan i jo sige, jammen hvorfor ikke bare sige til B :"du taler for højt", så vil B sikkert sige undskyld og tale lavt i 2 min hvorpå stemmen stiger igen. (Fordi det er opdragelse)
Hvis man derimod "spejler", så kan der komme den berømte Aha oplevelse, der er ægte erkendelse frem for "dressuren" i sætningen "du skal...."
Håber ikke at min mening er blevet for rodet?
(Det var nok mere en gang psykologi frem for Martinus, men jeg håber at de er i overensstemmelse)
Kærlig hilsen
Pipia

Kære Pipia

Jeg syntes det er helt fint med noget psykologi sammen med Martinus, jeg er sikker på at Martinus forventede at vi ville arbejde os hen imod at blive det han fortalte om med de muligheder der findes omkring os og på hver sin måde.
Intet står alene, alt er et!

I mange tilfælde oplever jeg at folk der har valgt at høre til en gruppe er utilnærmelige overfor andre grupperinger uden at tænke på at "sandhedens juvel" består af mange facetter.
Et af "modstands-kræfternes" mest effektive virkemidler er netop separatismen, hvilket mange af de forskellige religiøse/spirituelle grupperinger klart viser.

Der er nok der tror at bare vi sidder og tænker på "kirken" bliver vi frelst....men sjælen skulle jo også gerne have en "erfarings-pakke" ud af det store arbejde den har sat i scene for at forberede en inkarnation, vælge de rette forældre etc. Samtidigt har vi jo også ansvar overfor alle de "væsner" der er en del af vor inkarnation og læreproces, vi er ikke alene om at inkarnere....Vi har et ansvar!

Kærlig hilsen Pondus