Hej alle,
I den lille bog "Kulturens skabelse" snakker Martinus om et land, hvor man engang forsøgte at beskatte sollyset. Det lyder helt utroligt synes jeg. Er der mon nogen som ved, hvilket land det drejer sig om og hvornår?
Han skriver i kapitel 27:
?
kh,
Torben
Er det ikke England?
Mener at kunne huske noget i den retning, er ikke helt sikker. De indførte ihvertfald skat på vinduer.
KH.
Rune
Fandt lige et hurtigt link, kender ikke kilden, og der står heller ikke noget videre uddybende:
Se under 1695: (1695 - Der indføres skat på vinduer i England)
http://da.wikipedia.org/wiki/31._December
Hej Rune,
Tak for svar - jeg tror du har ret; mon ikke det er England Martinus hentyder til 
kh,
Torben
Nej, det har som jeg læser dette:
http://www.longparish.org.uk/history/windowtax.htm
og dette:
http://en.wikipedia.org/wiki/Window_tax
ikke noget at gøre med monopolisering af naturens goder. Snarere en "opfindsom" måde at indhente skatter på. Og klart er det jo, at diverse opfindsomme skattesystemer har negative følger for nogle samfundsgrupper. I tilfælder her, måtte fattige folk tilmure deres vinduer, og som en ekstra krølle kunne de rige jo så tilgengæld skryde med deres rigdom og lave ekstra vinduer 😮
Jeg har en ven i UK og hans hus er meget gammel, og et par af vinduerne er tilmurede. I forbindelse med min jagt på info om dette emne, har jeg spurgt ham om dette.
Hilsen
Søs
Hej Søs,
Jo, men det er jo det samme ønske om økonomisk gevinst, der ligger til grund for både udnyttelse af naturens ressourcer (olie, kul, diamanter o.l.) og kreative skattefiduser.
Selvom de engelske lovgivere ikke havde i sinde at monopolisere solens lys, så blev det jo det, som var konsekvensen af deres opfindsomme skattepolitik. De fattige måtte leve i mørke, mens de rige havde råd til lyset 
kh,
Torben
Selvom de engelske lovgivere ikke havde i sinde at monopolisere solens lys, så blev det jo det, som var konsekvensen af deres opfindsomme skattepolitik. De fattige måtte leve i mørke, mens de rige havde råd til lyset
Ja, det kunne man selvfølgelig sige. Men omvendt kunne man også sige følgende: Et land havde brug for ekstra tilførsel af penge. I stedet for at bestemme en skat som ville ramme alle lige hårdt, dvs. både rige og fattige ville blive ramt hårdt, og nogle som var ekstra fattige ville blive ramt ekstra hårdt, så indførte man i stedet en skat som alt andet lige ramte de rige mest. For hvor mange fattige var det mon lige som havde mulighed for at bo i store huse med mere end 6 vinduer, som var grænsen for hvornår et hus var stort nok til at skulle betale vindues-skat.
Dvs. argumentet for denne type skat, i datidens England, kunne faktisk være et gryende tegn på en større social bevidsthed om, at dem der havde mest også skal yde mest til den fælles kasse, og dem som havde mindst også var dem der tilsvarende skulle yde mindst. Ergo et land som udviklingsmæssigt var længere fremme end måske så mange andre. Jeg ved ikke om denne argumentation holder, men interessant er det dog, at en sag kan belyses på flere måder, og udfaldet kan stort set blive som man vil have det.
I dag i Danmark ville man sikkert også kunne finde diverse skatter som tilsyneladende ser ud som en angreb på folks personlige frihed eller en begrænsning af deres adgang til naturens ressourcer, men den oprindelige argumentation for indførslen af dem havde måske et større socialt og beskyttende sigte. Eller hvordan?

Søs
Det kan du have ret i, Søs. Sagen kan sagtens være meget mere nuanceret end som så.
Jeg har dog personligt svært ved at forestille mig et altruistisk motiv bag skattelovgivningen i 1600-tallets england - godt 100 år før franskmændende begyndte at snakke om frihed, lighed og broderskab; men må også indrømme, at min historiske viden langt fra er omfattende nok, til at jeg kan udelukke det.
Spændende at høre, hvad din bekendte har at sige om sagen 
kh,
Torben
Altruisme - naj, det tror jeg nu heller ikke 

Hans hus ER mere end 300 år gammel, så de tilmurede vinduer er fra tiden med skat på vinduer.
Han siger: "Window tax: an early effort at income-tax (poor people didn't have windows)"

Søs