Hello Ask! 

I det lille ordsprog: "tiden fjerner alle sår" ved vi godt at det ikke dermed skal betyde at vi har glemt (og udvisket) alle tidligere ubehagelige hændelser og oplevelser så der dermed kun er en god og lykkelig oplevelse tilbage i erindringen omkring den konkrete negative oplevelse...
Måske er det et spørgsmål om vished, og det at vide med sig selv at man er kommet et skridt videre over en svær forhindring her i livet med en rigtig god erfaring rigere her i livets skoletaske.
Man kan sammenligne vores udviklingsgraf med evolutionsprocessen. Hver gang vi har overvundet en (svær) forhindring uanset hvad det måtte være, føler man sig meget mere rig på sine egne erfaringer. Pludseligt en dag kan man meget bedre se og forstå den bagvedliggende årsag til sygdommen - skavanken - oplevelsen eller hvad det måtte være, og har i det hele taget fået en helt anden forudsætning at se tingene ud fra.

Jeg hørte om en mand som til en undersøgelse på et hospital fik at vide at han var blevet uhelbredelig syg af kræft og man kunne ikke operere ham da tumoren var pladseret på et kritisk sted og hans overlevelseschance ville være for lav med alvorlige komplikations-konsekvenser som følge heraf. Det er selvfølgelig en diagnose som ingen ønsker at få stukket i hånden. Men i hvert fald, denne mand (efter at have sundet sig over chocket) beslutter sig for at inden hans dage var talte, ville han sørge for at få opfyldt et livslangt ønske, om at rejse nogle måneder til Grønland. Så han solgte alle hans værdier, for at få råd til at virkeliggøre sit ønske, og tog så til Grønland. Denne oplevelse var over al forventning og havde givet ham så utroligt meget kvalitet i livet. Da denne mand kommer hjem fra sin Grønlands-rejse et halvt års tid derefter, var han til undersøgelse på sygehuset. Her opdagede man ud fra scanningerne at der ingen kræft var at finde, og ikke engang antydninger (spor) af dette og sagen havde skabt forrore i lægekredsen for hvordan kunne dette ske? Var der sket en lægelig fejlobservans? Nej, hans rejseoplevelser til Grønland havde skænket ham livet og kvaliteten - drømmen og håbet tilbage.

Denne lille solstrålehistorie er et positivt eksempel på et lykkeligt udfald i skæbnemæssig sammenhæng. Den mands rejseoplevelser lever han med garanti stadigt højt på og overskygger enhver anden negativ oplevelse.

hej 2 mas! tak for svaret og den lille solstråle historie, dem må vi have flere af.

Jeg synes bare jeg hører martinus siger at når det slemme ved en oplevelse er glemt så kan man, hvis man er blevet banket selv se med glæde se på et overfald fordi det minder en om noget dejligt! men det er jo ikke tilfældet!?!

m.v.h. Ask

Først lige et lille hjertesuk fra mig. Jeg har længe søgt et sted hvor man kunne udveksle kosmologien med ligesindede, så mange tak til jer der står bag dette initiativ. Det er meget rart at kunne lufte og sætte ord på de høje tanker som man er blevet fortrolig med igennem det tredje testamente.

Hej igen Ask.
Du har sikkert stødt på begrebet "Det ubehagelige gode" som Martinus har beskrevet flere gange i forskellige sammenhænge. Altså at det ubehag og de "slag" som vi møder på livets vej skal ses som en længeresigtet kosmisk plan og skæbnemæssig sammenhæng (hvad man før har sået af virkninger man selv er årsagen til).
Der er jo ikke tale om nogen straf på den måde, men en hård form for undervisning. Men gevinsten og lærdommen vil altid være derude et sted, alt afhængig af vores "dygtighed" og valg og beslutninger (eller rettere udvikling) vi vælger her i livet.
Vi skal ikke se så firkantet på karmaloven, for der vil aldrig være noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet, og omvendt. Det er ying og yang, som fortæller os at hver eneste dag rummer nye muligheder med kimen til forvandling.
De slag som vi møder i livet holder altså op i det øjeblik at vi har lært af dem og kontrastprincippet (har Martinus vist nok osse lavet et symbol omkring) er læren om alle oplevelser vi støder på (gode som dårlige) altsammen er med til at skabe finere og finere nuancer i og omkring os... at vi forvandles til et bedre liv uanset om vi vil det eller ej. Kontrastprincippet er osse en fortælling om at vi på et tidspunkt får et forfinet nuanceret billede af os selv - vores verden og medmennesker, at alting til slut og sidst er såre godt fordi at vi ser sammenhængen mellem vores tidligere dårlige og gode livserfaringer og oplevelser har været et nødvendigt onde der unægteligt har ført os til en stadig mere fin og nuanceret leveform, sansemæssigt, tanke og - følelsesmæssigt.

Mange livsglade hilsner: 2mas

Hej Ask,

I salighedsriget, som er en indre verden, genoplever vi helt alene hver især vore egne "guldkopier" udrenset for alt lidelse og smerte. Hvis man der ser et overfald, kan det kun ske såfremt det indgår som hændelse i ens fortid og man nu genoplever den. Det med at det minder om noget dejligt, er jeg ikke helt sikkert på jeg har læst/forstået således.  :

Årsagen til at denne genoplevelse er forbundet med den højeste grad af salighed er, at man erkender/ser den guddommelige hensigt, der har været med alle lidelser, som man har gennemgået. Således ser man hvordan en given lidelse/sorg/smerte udviklede ens følelseslegeme, højnede ens moral og omfanget af ting, man ikke længere kunne nænne at gøre mod andre mere. Man ser, hvorledes der ud af denne sorg og smerte voksede en næstekærlighedsevne, som bevirkede at ens skæbne blev vendt fra mørk til lys, og at man udviklede sig til at blive en sol, som kun var til glæde og velsignelse for alle ens medvæsener, hvordan man derigennem kom på bølgelængde med guddommens tanker og blev omsluttet af lys og kærlighed. Og man ser, at kun takket være det mørke man var igennem, blev man herefter i stand til at opleve lyset og den altoverstrålende kærlighed fra hele universet.  Jeg ved det jo ikke, men det siges, at set i det lys, så betyder fx. en korsfæstelse ikke spor 

KH...Anette

Jeg tænker at der må være en smerte zone for en bestemt "bølgelængede" eller oplevelses type, lad mig forklare:

først er ve følelsesløse, har ikke medlidenhed, så vi er ligeglade med om vores næste bliver udsat for noget ubahageligt. Dernæst oplever vi det selv og vi føler medlidenhed med vores næste. Tilsidst kan vi se den guddommelige hensigt med alting så vi kan som engle overvære en korsfæstelse og opleve den som en guddommelig oplevelse!
  - er det ikke sådan det må være. Så det meget udviklede væsen og det lidt udviklede væsen er uden for lidelsesområdet!

m.k.h. Ask

Til 2mas: jeg synes også det er herre fedt at vi har dette forum! jeg har holdt en lille pause men nu begynder spørgsmålende at dukke op i hovedet igen så nu er jeg tilbage! 

Hallo Ask!
Medlidenhed hænger vist ikke sammen med guddommelige oplevelser, men snarere med en guddommelig plan.
Jeg tror ikke at det er guds plan med os mennesker, at vi engang skal svælge i guddommelig ekstase over overværelsen af en korsfæstelse (så er der i hvert fald noget som jeg har misforstået). Det vil jo tværdigmod være udtryk for manglende sympati for de korsfæstede.
Jeg vil vende den om og sige at, vores emotionelle dybder og følelsesværdier er resultatet af den tilbagelagte karma fra tidligere liv. Vi er intet ringere end hvad vi før har grædt os til (i forbindelse med sorg - krig - mørke - hunger - sygdom - kriser og fortvivlelse på den ene side og kærtegn - skønhed - lys - varme - accept - kærlighed og positivitet på den anden side). Planen med os er at vi på et tidspunkt topper mentalt og emotionelt og får kosmisk indvielse i vores bevidsthed, ud fra vores udvikling og erfaring på de førnævnte pågældende områder.
Skal man forbinde de to ting med hinanden (at få en guddommelig oplevelse ud fra en egenoplevelse af en korsfæstelse) taler vi om så uendeligt højt et åndeligt udviklingsplan (sallighedsriget) hvor vi ser for os selv ALT hvad vi nogensinde har været igennem i det næsten hele tilbagelagte kosmiske kredsløb. At alle oplevelser uanset hvad det der er tale om, har været årsag til at man er blevet til det man er, nemlig et kosmisk væsen, og ud fra det får en oplevelse af at alt er fryd og sallighed og såre godt. På dette tilværelsesplan kan man "skue" frem og tilbage og på kryds og kværs i sin hukommelse alt efter behov. Men det er kun sig selv (altså jeg'et) der her er i fokus.

Kom du det lidt tættere...?

Kærlig hilsen:

2mas

hvis der har været engle og overværet jesu korsfæstelse har de så haft det "nederen" over korsfæstelsen !?! Har de tænkt; sikke en lortetjans at jeg skal stå og overvære dette, bare det snart er overstået.
  - man må jo gå ud fra at det ikke er rart at have medlidenhed, man "lider jo med"?

mvh ask