Hej Ernst

Niels Bohr var eftersigende til et af Martinus foredrag i klint som omhandlede mikrokosmos.

Jeg tror det bedste er, at du læser nogle af Per Bruus-Jensens bøger, da han nok er den forfatter der pt. har skrevet mest om kosmologien og kvantefysik. Prøv for eksempel "Kosmisk kemi" (scroll ned på følgende side https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_content&task=blogcategory&id=33&Itemid=79)

kh.
Kenneth

Mange tak til Kenneth Ibsen for foreslå PBJ.s bog om "Kosmisk Kemi" til at kaste lys over en eventuel sammenhæng mellem kosmologien og kvantefysikken. Jeg forstår da godt, at de fleste mennesker vil tøve lidt med at udtale sig helhjertet om emnet, men havde håbet (håber stadig) at der var nogen "derude" som havde faet færten af mulige paralleller  i relation til X2, og problemer med at få kosmologien og "the ground state" (ved ikke hvad den hedder pa dansk) til at harmonere med hinanden.
__________________

k.h. Ernst

Hej Ernst

Ville gerne hjælpe hvis jeg kunne, men det er jo ikke det nemmeste spørgsmål lige at besvare. Der er skrevet meget om lignende emner på dette forum - prøv f.eks at søge på "big bang" i den generelle søgning her på forummet, så vil du se en række tråde hvor vi har været inde på nogle af disse ting og derfra kan du så eventuelt kommentere eller spørge videre, hvilket måske kunne sætte gang i dialogen.

Med kærlighed

Lars

Hej Ernst.

Måske du allerede nu har en formodning om, at der er noget ved kvantefysikken, der ikke harmonerer med det Martinus beskriver? Hvis du prøver at uddybe denne formodning lidt, kan vi måske få en diskussion i gang.

Hej Ernst,

Jeg mener, at kvantefysik må være en delmænge af Martinus' verdensbillede. Men kvantefysikken mangler noget (blandt andet erkendelsen af X.1-princippet ("jeget")). Derfor kan kvantefysikken godt harmonere med Martinus verdensbillede, men ikke omvendt.

Jeg har ret begrænset kendskab til den ny fysik. Men jeg har læst Ole Therkelsens bog: "Martinus, Darwin og intelligent design", som jeg synes er meget læseværdig.  Jeg synes, han fremfører nogle gode argumenter for at naturvidenskaben har et forklaringsproblem, når den hævder at livet er noget, som er opstået af sig selv ud af tilfældigheder eller ingenting. Enten er livet et fænomen, der er evigt, eller også er det ikke evigt. Er det ikke evigt, så må livet altså være opstået ud af livløshed. Og det er jo en absurd påstand. Det ville svare til at påstå, at der på et tidspunkt kun fandtes lige tal, men så pludselig opstod de ulige tal ud af de lige tal. Det er en ligeså absurd eller ulogisk påstand som at livet er opstået ud af livløshed. 

Ikke bare er det ulogisk,  men derudover er der heller ikke nogle eksperimenter eller erfaringer, der nogensinde har vist at noget kan opstå ud af ingenting, og derfor er en sådan antagelse jo højest uvidenskabelig, da den hverken bygger på logik eller empiri. Dog skal det siges at der er forskning i kvantefysik, der tilsyneladende viser. at noget ("virtuelle partikler") faktisk kan komme ud af ingenting. Men jorden er jo også tilsyneladende flad, og det kræver en nærmere undersøgelse at konstatere at den rent faktisk er rund.
Og på samme måde, når man mener at kunne se, at noget tilsyneladende kan komme ud af ingenting, så kan det jo skyldes at man ikke har det fulde overblik over det man kalder "ingenting", og dette såkaldte "ingenting" måske dækker over kræfter og realiteter, som man bare endnu ikke kender til.

En teori om at noget kan komme ud af ingenting er - som Ole Therkelsen kalder det - en "hokus pokus teori".
Det er en magisk forestilling som hører hjemme i den religiøse dogmetros verden, men som ikke har noget med videnskab at gøre og derfor ikke hører hjemme der. Men som ikke desto mindre ofte bliver fremført som videnskab. Og dette forhold bliver tilsyneladende sjældent kritiseret, hvilket yderligere er undergravende for det ægte videnskabelige arbejde.

Teorien om at noget kan komme ud af ingenting er i princippet ikke anderledes end de religiøse skabelsesberetninger, der siger at Gud i begyndelsen skabte verden ud af ingenting.

Det er ulogisk, at Gud skulle kunne skabe noget ud af ingenting. Der må være noget materiale at skabe ud fra. Men det, at man ikke tror på nogen skaber eller Gud, men tror at ingenting kan skabe livet, er jo endnu mere ulogisk, et forhold Martinus også nævner i sine værker, idet han siger at på dette område er den videnskabelige materialist endnu længere væk fra virkeligheden end den enfoldigt religiøse.

Men sådan ræsonnerer man åbenbart ikke indenfor den gængse videnskab. Og det kan jo kun skyldes, at man også i den videnskabelige verden er "religiøst suggereret", men dette er altså ganske ubevidst.

Den smule, jeg kender til den ny fysik, er blandt andet hvad Per Bruus Jensen har fortalt. Han snakker noget om at man indenfor kvantefysikken har opdaget noget, man kalder "virtuelle partikler", som tilsyneladende materialiserer sig  ud af intetheden/tomheden et ganske kort øjeblik, for ligeså hurtigt at forsvinde igen.

Set ud fra det kosmiske verdensbillede, udspringer de "virtuelle partikler" ikke ud af "ingenting", men af den del af det levende væsen, der for sanserne fremtræder som "ingenting" eller tomrum. Da kvantefysikken ikke opererer med at alting er levende, ja så vil forklaringerne blive anderledes end de kosmiske analyser (og i den forstand harmonerer de to verdener ikke), men hvis man kender til begge verdener (kvantefysik og Martinus) er der en god chance for, at man kan forstå, hvad der er rigtigt og forkert ved det, som kvantefysikken opdager (og på den måde kan man så alligevel få de to verdener til at harmonere).

Ifølge de kosmiske analyser er tomrummet ikke tomt, det er i "tomrummet" den åndelige verden eksisterer, ligesom jeget (X.1) også fremtræder som "tomrum" for sanserne.

Som jeg ser det, er man ved at opdage at der er nogle elektriske kræfter, som man ikke kan sanse. Men som man kan konstatere, ud fra den måde, det man kan sanse, opfører sig på.

Derved kommer den nye fysik jo tættere på en forståelse af, at de fleste kræfter i universet faktisk ikke direkte kan sanses.

Men som jeg ser det, er det afgørende punkt dette, at man logisk indser det absurde i at mene, at noget kan komme ud af ingenting. Hvis man indser at "noget ikke kan komme ud af ingenting" ligesom at "noget ikke kan blive til ingenting", bliver den logiske konsekvens at livet er evigt - det, der er, må altid have eksisteret og vil altid eksistere på en eller anden måde.

Som jeg har forstået Martinus, er det, der er afgørende for denne erkendelse, dels en hvis intelligens men primært et tilstrækkeligt højt humant potentiale i form af lidelseserfaringer fra tidligere (og evt. dette) liv.

Så jeg tvivler på, at det er nye forskningsresultater, der vil føre til accept af Martinus' verdensbillede. Jeg tror, de der er modne for Martinus' verdensbillede, vil kunne bruge forskningsresultater, som yderligere dokumentation eller bekræftigelse på det kosmiske verdensbilledes rigtighed. Men for andre vil der ikke være nogen som helst logiske argumenter, der kan overbevise dem - uanset hvor fuldkommen logikken er. Jeg har personligt svært ved at se en mere fuldkommen logik end den, Martinus allerede har fremlagt i sine værker. Alligevel overbeviser denne logik pt. de færreste her på jorden. Det samme tror jeg vil være tilfældet med videnskabens forskningsresultater.

kærlig hilsen
Jan

Jeg har altid taget det for givet, at kosmos, hvad man nu end kan sige om det, måtte være uendeligt, at hvis vi, hvis vi prøver at sætte grænser for virkeligheden, roder os ind i det absurde. Jeg var derfor meget glad, da jeg stiftede bekendtskab med Martinus’ kosmologi  - endelig et univers, jeg kunne føle mig hjemme i! Jeg har derfor intet ønske om at få Kosmologien til at passe sammen med ”videnskaben”, men føler en vis interesse i at identificere, og, om muligt, at harmonere naturvidenskabelige områder med hvad jeg har forstået af Martinus.
Kvantefysikkens ”ground state” er et sådant område. Jeg ser (uden egentlig at vide hvad jeg har forstået og misforstået) to måder at ”forstå” det på: 1) det postulerer implicit en nedre grænse for mikrokosmos, og den går jo ikke, og 2) den kunne være en slags ”kosmisk livmoder”, et grænseområde mellem X2 og X3, et spektrum, hvor manifestationen foregår kontinuert fra umanifesteret til manifesteret, måske med et område, hvor en partikel er begge dele ”samtidigt” (alle disse anførseltegn fordi jeg forstår, at mulighederne for beskrivelse nu er ved at løbe ud i sandet...). Kort sagt: er vi her endnu en gang i perspektivprincippets vold, eller hva’?
Kærlig hilsen, Ernst

Hej Ernst

Som jeg forstår Martinus, er der ikke nogen nedre grænse for fysisk størrelse. Grænsen mellem X2 og X3 har derfor heller ikke noget med fysisk størrelse at gøre. Kan der overhovedet eksistere noget som er umanifesteret? Kan noget "ingenting" eksistere? Nej, "ingenting" kan ikke eksistere, for hvis det eksisterede, så eksisterer det jo alligevel ikke. Alt hvad der overhovedet er til, må derfor være noget, og det kan ikke pludselig blive til intet, for derefter igen at opstå - for hvis det var blevet til intet, hvor ligger så den "opskrift" henne, der pludselig kan få det til at genopstå? Denne "opskrift" må da også være noget? At noget er "umanifesteret" tolker jeg snarere som manglende sanseevne hos den der ser, og ikke som en egenskab hos det man kigger på. Vi kan heller ikke se en tanke, men Martinus siger klart og tydeligt at tanker er stof.

Hvad er: kvantefysikkens "Ground state"?

Kh Ejby

Hej Ejby,

Undskyld at jeg først får tid til at svare dig nu!

Ground state = da. grundtilstand: den tilstand, hvor et kvantemekanisk system har sin laveste energi,  kaldes systemets grundtilstand eller vakuum. Et system befinder sig i sin grundtilstand ved det absolutte nulpunkt (i verdensrummet nærmer temperaturen sig til det absolutte nulpunkt).  Vi taler altså her om systemer af atomer, hvoraf alting er opbygget, og hvis ”lokale” grundtilstande  forener sig i et universelt felt. Da alle disse systemer udsender energibølger, og da alle disse bølger interfererer med hinanden, vil et interferensmønster kunne siges at rumme  den fulde information  om den helhed, hvori systemet indgår. Det vil så igen sige, at det universelle felt rummer al oplysning om alt, hvad der eksisterer og nogen sinde har eksisteret . Det vil osså sige, at alting/alle væsener er forbundet på et fundamentalt niveau, og at hvis jeg blot tænker en tanke, vil det have en effekt over hele universet. Og hvis jeg følger den op med en handling, vil denne handling berøre alle væsener, inklusive mig selv.

I dag lyttede jeg til et gammelt foredrag af Martinus, ”Vejen, Sandheden og Livet” , hvori han bl.a. siger følgende:

”...dyret bliver til det jordiske menneske.... hvor det oplever den store indvielse, eller den store fødsel, det vil sige den organiske proces, i hvilken det bliver forbundet med hele verdensaltets viden. Det eksisterer jo som et ocean, ligesom alle de andre tilstande eksisterer som oceaner, således eksisterer verdensaltets visdom, den samlede viden, den samlede guddoms bevidsthed, den  eksisterer som et kæmpemæssigt ocean, og eksisterer i en stråleform,  altså en slags bølgelængde, som man kan udvikle sig til at komme i kontakt med. Og så slår disse kræfter,  som udgør denne guddommelige viden ned i menneskets hjerne-  og nerveregioner, og her bliver jo så mennesket bevidst - altså på det fysiske plan, i den fysiske organisme - bliver det vågent dagsbevidst i Universets viden...”

Kærlig hilsen,

Ernst.

Hej Ernst.

Tak for din beskrivelse af ground state.

Har jeg forstået det rigtigt, når jeg læser det sådan, at du mener at "the ground state" og Martinus kosmologi ikke harmonerer med hinanden.?

Og i givet fald, præcies hvad er det der ikke harmonerer og hvordan ser du det?

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby!

Jeg mener absolut at kunne se meget slående paralleller mellem Kosmologien og feltet af grundenergier inden for kvantefysikken (for så vidt som jeg har forstået begge dele rigtigt). Martinus taler om den åndelige verden som "elektrisk", og det ser for mig ud som om feltet af grundenergier kunne være det område for al viden, som han taler om. Det kunne osse være den uendelige energikilde, som han har forudsagt, at menneskeheden vil komme til at udnytte i fremtiden (en kubikmeter vil være nok til at bringe verdenshavene i kog). Jeg har på fornemmelsen, at vores talentkerner og hukommelse osse ligger bevaret i feltet som et mønster af elektriske interferensbølger, og jeg kunne tænke mig, at det ville være muligt at forstå karmaloven osse ud fra kvantefysikken.

Jeg har bragt mine tanker op på Forum'et i håb om, at andre måske kunne kaste mere lys over, hvad jeg går og roder med. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg anser Kosmologien, som den er formuleret af Martinus, som et absolut urokkeligt grundlag. Men jeg bliver nok nødt til at udtrykke mig mere klart i fremtiden og tænke tingene mere igennem først!! Tak for dit spørgsmål!

Kærlig hilsen, Ernst

Hej Ernst.

Jeg synes de tanker du har gjort dig mht kvantefysikken og kosmologien lyder meget interessant.
Måske det er alle disse ting du er inde på. Jeg finder selv kvantefysikken meget interessant. Skal siges, at jeg ikke har læst om emnet, men udelukkende set en række videoer på youtube. Har i en tidligere tråd lagt nogle links til youtube bla. klip fra: What the bleep do we know - down the rabbit hole.

Mht karmaloven og loven for tiltrækning, synes jeg dine tanker omkring kvantefysikken er specielt interessante. Da det er områder jeg har fordybet mig lidt i, og finder meget nyttigt at blive mere bevidst om.

Jeg finder det fasinerende, at alt skabelse starter med tanker og ønsker. At tanker og følelser opererer på forskellig frekvens/bølgelængder i en skala mellem negative og positive. Og at det således ikke er ligegyldigt, hvilke ting man giver sin opmærksomhed til. Befinder man sig hovedsageligt i negative tanker...opererer man på lav bølgelængde, og vil tiltrække energier der befinder sig på samme bølgelængde. Ligeledes med positive tankeenergier, som tiltrækker tilsvarende positive energier. Teoretisk viden om og forståelse af disse ting er interessant, men når man bliver istand til, at føre det ud i praksis via træning og øvelse, så bliver det først rigtig spændende....så skaber man ikke længere ubevidst. Man skaber, tiltrækker og bidrager bevidst.

Og der ser jeg en interessant forbindelse, med det du skriver om et mønster af elektriske interferensbølger.

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Ejby.

Ja, loven om tiltrækning er interessant, og jeg har en lille kommentar i den forbindelse.

Det sker tit , mener jeg, at hvis man fremlægger ting eller påpeger ting der er negative, så opfattes dette af andre, som om man selv er negativ og selv er i fare for at tiltrække negative ting, som en konsekvens af at man fokuserer på noget "negativt".

  Men som jeg oplever det, så er denne fare kun til stede, såfremt man selv oplever sådanne ting som negative i sit eget indre, for da vil man jo , via loven om tiltrækning, selv blive en "magnet" for negativitet.
  Oplever man derimod sådanne ting som objektiv viden eller som værende en del af Guddommens skaberværk, og derfor som positive, trods det at selve indholdet kan se meget negativt ud, så mener jeg personligt ikke, at man "tiltrækker" negativitet, ved at "omgåes" disse "negative" ting.

  Da kan man måske ovenikøbet være en katalysator for positive energier, mens man opholder sig midt i en "negativ" sfære, og være med til at det negative fortrænges, via den positive energi man selv er med til at tilføre situationen.

  Mindes nogle ord fra "Pledianernes meddelelser til os", som netop påpegede, at hovedårsagen til, at de mente vi mennesker var her på kloden, var at vi skulle optræne evnen til at bevare vores positivitet, mens vi var omgivet af negative hændelser og påvirkninger, så helt uden at være "bevidste" omkring alt det negative vi har omkring os, tror jeg ikke vi opnår lige den evne.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Jeg er enig med dig i, at det handler om at bevare sin positivitet selv om
vi er omgivet, at negative ting i verden. Og jeg er enig i, at det er nyttigt
med kendskab til facts omkring disse negative ting.
(i materiele omkring konspirations terorier mener jeg der er få nyttige facts
og rigtig mange formodninger, der ikke har noget med facts at gøre.)

Men bevares positivitetet ikke bedst ved, hovedsageligt at give sin energi,
opmærksomhed og fokus til de positive ting ved tilværelsen frem for de negative.?

Else Byskov skriver i sin bog "loven for tiltrækning":
"Det, man får tilbage fra universet, er det vibrationsmæssige match til det, man har ladet dominerer i sin bevidsthed"
Og
Men vi er blevet født med et "guidance system", et indbygget kompas, nemlig vores følelses barometer, der giver os mulighed for kontrol, hvis vi bare ville lytte til det. Så hvis vi kunne lære at aflæse vores følelsesbarometer og være langt mere kritiske over, hvilke uglade tanker og tilstande vi accepterer, så behøver vi ikke at skabe uønskede ting i vores liv.
  Det betyder også, at det kan anbefales, at man er kritisk med hensyn til, hvad man "fodre" sin vibration med. Det, man ser, observerer, lader sig underholde af, hører, læser osv, vil alt sammen blive indlemmet i ens egen vibration for en stund".

Jeg er enig omkring ovenstående, og ser derfor personligt ikke noget nyttigt i, at give så stor opmærksomhed til disse teorier.

I dit tilfælde, har den meget beskæftigelse med historier omkring "abductions", resulteret i drømme, om at du selv bliver "abducted" af aliens, som har fjernet eller trukket en sort masse ud af dit bryst osv. Og som jeg har forstået dig, så mener du ikke, at der kun er tale om en drøm, men er noget du virkelig er blevet udsat for.

Når man lægger meget af sin opmærksomhed og fokus på disse ting, så kan man ikke samtidig give sin energi til mere positive ting. Med andre ord, man giver hovedsageligt sin tid og energi til negative aspekter, frem for positive.

Selv med fuld objektivitet iforhold til disse ting,(hvilket jeg tvivler på, at man kan have) så giver man alligevel sin energi til disse teorier og historier og indlemmer disses lavfrekvente energier i sin egen ved vedvarende opmærksonhed til disse.

Jeg ser derfor, at forblive positiv i en verden fuld af negativitet....i betydningen af, hovedsageligt, at holde min vibration i den positive ende af skalaen i de ting jeg vælger, at give meget opmærksomhed til og fokuserer meget på.

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Ejby.

Jo, sådan er vi jo så forskellige, og ser man ingen særlig nytte i en given ting, så skal man da lade den ligge, men personligt ved man jo ikke på forhånd hvikle materialer der er interessante lige for en og hvilke der ikke er, så tingene bør vel undersøges, før man kan udtale sig om brugbarheden for en selv.

  Du beskrev det jo meget godt, ved at sige, at føles noget negatiivti en, så er det et tegn på at man skal flytte sit fokus fra det. da det er kroppens signal til en, at man føler ubehag.

  Gør man derinmod ikke det, (føler ubehag), så er der jo heller ingen grund til at flytte fokusset. og mener man ovenikøbet at man personligt får positive indsigter via et givent materiale, så bør man vel fastholde sit fokus på det område.

  Men netop fordi vi alle er forskellige så virker forskelligt "materiale" også forskelligt på os, så det den ene finder positivt, kan sagtens føles negativt af andre, når de kommer i kontakt med det.

  Forskelle i erfaringsdannelser, udgør jo også en væsentlig grund, for en healer der kender og mærker sine kræfter, eller en med kontakt til det åndelige via egne saseorganer, kan jo ikke blot fornætge disse energiers virke, blot på baggrund af at andre mener der blot er tale om "selvsuggestioner".

  Så rent principielt er vi nok enige, lige undtaget omkring det du mener skulle være mine oplevelser, for endnu har jeg ikke oplevet at få noget sort substans trukket ud gennem brystet, under en "abduction", jeg tror du forveksler tingene med et foredrag jeg tidligere har linket til, hvori en anden (Jim Jones) under en abduction, beretter om at han fik en sort substans i gave af "aliens", som var nikotinjære fra hans egen krop, som disse "aliens" så kærligt havde befriet ham for.

  "drømme eller "astralrejser"  indeholdende rumskibe og "aliens", jo det har jeg da, og også et par stykker jeg kan huske lidt fra, men ikke lige den du refererer til.

  Men jeg har da lige et lik til et "poppet" sang, jeg selv finder positiv og meget sigende, nu vi taler om "loven om tiltrækning", teksten er  måske "banal" og kort, men den siger vist alligevel noget der er "grundlæggende" for vor livsoplevelse.

  http://video.google.com/videosearch?q=dont+worry+be+happy&sitesearch=#

   Kærlige Hilsner fra Avatar

Hej Ejby og Avatar,

Af egen erfaring (og på det sidste osse støttet af min moderate forståelse af kvantefysikken) kan jeg bekræfte, hvor vigtigt det er, at jeg altid tænker positivt om alt og alle. Hermed mener jeg, at jeg holder øje med, hvor megen negativitet jeg kan tage i hvert enkelt tilfælde og samtidig bevare en lys og kærlig grundindstilling eller holdning. Som et ufærdigt menneske er jeg foreløbig nødt til at økonomisere med mine ressourcer og administrere, hvor meget, jeg kan klare.

Men der er jo ting i denne verden, som jeg er nødt til at "tage stilling til", og her må jeg så skelne imellem, hvorledes jeg forholder mig til det enkelte tilfælde (f.eks. tortur eller løgn og propaganda) på den ene side, og så hvorledes jeg vælger at se på verden generelt som en bidrager til Guds plan. Jeg kan bide på krogen og udbryde: Hvor er løgn og tortur dog forfærdelige. Ak, ak, ak! I dette tilfælde svigter jeg mit ansvar over for alle de mikrovæsener, som er afhængige af mig, fordi jeg lader mig overvælde, ligesom jeg osse er med til at skabe mere mørke blandt mine medvæsener i mellemkosmos. Jeg overlader jo her tøjlerne til løgnen og torturen og udelukker mig selv fra sand medfølelse.

Men jeg kan osse vælge at placere mig på et højere niveau end problemet i sig selv (og det kan jeg, fordi jeg har lært noget af Martinus og mine egne fejltagelser) og så sige: 1) Hitler og Goebbels er osse børn af guddommen, er guddommens redskab, 2) gudved, hvad jeg selv har lavet tidligere, 3) de (H&G) troede jo, at de var ædle og gode lissom vi alle gør det, det kan selv jeg lære en masse af! og 4) Gud elsker H/G og mig lige meget, jeg vil arbejde på at elske og tilgive H/G og mig selv, fordi det er et led i Guds plan, Gud skal jo senere bruge os alle i sin primære bevidsthed.

Ved at gå igennem denne proces er jeg i stand til på en gang at beskæftige mig med noget meget negativt, samtidig med at jeg opdrager mig selv til at følge næstekærligheds budet. At elske min næste, at elske Gud og at elske mig selv er jo virkelig det samme. Og det føles "rigtigt" indeni.

Kærlig hilsen, Anders

Hej Avatar.

Jeg undskylder for sammenblandingen. :-[

Fandt lige dit brev til mig igen, hvor du beskriver dine drømme og at du mener, at der ikke
kun er tale om en drøm, men at du faktisk har været "abducted"af aliens om natten. Her kan
jeg se, at der er tale om 2 levende organismer, der er blevet trukket ud af din brystkasse og i et andet tilfælde, er det ståltråd du får trukket ud af halsen.

Undskylder, at jeg ikke huskede korrekt og skrev at det var en sort masse du fik trukket ud af brystkassen.

Min pointe var, at din megen beskæftigelse med "abductions" historier på nettet.....evt kunne være årsag til sådanne drømme/oplevelser. Da du kort forinden havde lagt links til mig, med beskrivelser om "abductions" af lignende karakter. (Hvorfra min sammenblanding sort boks/masse stammer)

Jeg er iøvrig ening i, at man skal beskæftige sig med, hvad man har lyst til. Og fortalte da også blot om min egen indstilling til disse ting, og hvorfor jeg ikke lægger så stor vægt på disse. Samt forsøger, at begrunde baggrunden herfor.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Avatar.

Lige en tilføjelse:

I din første drøm/UFO oplevelse beskriver du, at du bliver ført af nogle lysende kuglelignende væsner, sammen med andre mennesker af forskellig etnisk oprindelse,
til et "spaceship" på størrelse med en stor by. Her får du en fornemmelse af, at Jesus opholder sig her, selv om du dog ikke møder ham.

Martinus fortæller, at fuldt udviklede kristusvæsner som Jesus, ikke længere inkarnerer i fysisk materie....men opholder sig i de åndelige verdner. Han fortæller os også, at vi under søvnen er på "besøg" i den åndelige sfære....dvs der hvor vi også opholder os under døden mellem inkarnationerne.

Min tanke er derfor, at det kunne være en mulighed, at du husker brudstykker fra et sådant "besøg" (som normalt ikke huskes) og ubevidst blander ting fra din interesse omkring UFOèr og aliens sammen med disse brudstykker. Kunne dette være en mulighed?

Om du reelt er blevet abducted af aliens, kan jeg selvfølgelig ikke vide....det er jo også en mulighed.

Blot lidt stof til eftertanke, og sat lidt i relation til Martinus.

Kærlig hilsen Ejby

Ja, Arne's drøm er 'en sammenblanding', der igen bliver sammenblandet, dvs forvekslet med 'kosmisk glimt',
det har Arne fået at vide, men det havde vist ingen interesse,

Kærlig hilsen
Holger