Vedr. jokes, var der ikke noget med M også elskede humor og sjov,
mindes engang af have læst noget med M klædte sig ud som et spøgelse,
for af lave sjov med en bekendt engang ? 
mindes engang af have læst noget med M klædte sig ud som et spøgelse,
for af lave sjov med en bekendt engang ?
I dokumentaren som jeg har set omkring hans liv, så fortælles der fra bekendte at han elskede humor
mindes engang af have læst noget med M klædte sig ud som et spøgelse,
for af lave sjov med en bekendt engang ?
Lidt kosmokomik
Den nye tyske oversättelse af DTT har fået navnet Drei Martini.
Urbegär er når du vil ha din nästes klokke.
Kärlighed - en kär lighed mellem alt levende
Opleve - at leve op i stedet for at leve ned
Ko-smisk - hvordan kuens häle beväger sig
Sekundäre (zonen) - det tar en sekund att skabe äre og magt denne zon
Karmeloven - en uskriven lov om hvordan dørkarmene på Martinus Institut må se ud
Evighed - evig hed, den höjeste ilds förste kendetegn
Manifestation - manisk fest på animalisk-narkotisk föde
moral - skal vel väre "moras"
mindes engang af have læst noget med M klædte sig ud som et spøgelse,
for af lave sjov med en bekendt engang ?
Her er et eksempel på Martinus egen højandlige humor eller kosmiske ironi:
1397. Men selv de væsener, der lever i dag, kan jo kun se denne udviklingsproces, denne forædling af de levende væsener og deres omgivelser igennem gravfund, igennem overleverede skeletter, døde ben og rester af forrådnelse. De ser endnu kun helheden igennem ligfund, igennem dens aske og høvlspåner. Men tror man, at verdensbilledet, de millionårige epokers resultat kun er skabt for at skulle ses igennem en mødding? - Tror man, det er meningen, at verdensbilledet kun skal kunne opleves igennem dets ekskrementer, dets afføring, dets transpiration og uddunstninger? - I sandhed, et noget uæstetisk verdensbillede. Tænk, hvis den samme lov var gældende for de rent jordmenneskelige skabelser eller frembringelser. Her ser man dog ikke en by igennem dens kloakker og lossepladser, ligesom vi dog heller ikke ville være særlig lykkelige ved blot at kende hinandens eksistens gennem vort snavsede linned, aflagte tøj, vore legemlige ekskrementer og uddunstninger. Men hvorfor så tro at man skal være afhængige af eller henviste til så drastiske og uæstetiske forhold i vor oplevelse af livets største og mest fuldkomne skaberværk? - Ligger det ikke i alle normale menneskers natur at vise deres pæneste og bedste side udad mod omgivelserne. Er vore hoveddøre, haller og forstuer, festsale og saloner ikke netop beregnede som pyntelig facade og behagelig velkomst og modtagelse for vore gæster, medens vore baggårde derimod er beregnede som rum for skarnbøtter og andre mindre flatterende foreteelser? - Det er dog ikke denne baggårdsfacade, vi ønsker at skilte med, ligesom vi heller ikke går med vrangen af vore klæder udad. Hvorfor skulle denne lov, som i sig selv er en så gennemgribende og altbestemmende normalitet i de levende væseners daglige liv, være totalt sat ud af spillet overfor verdens største produktion og frembringelse, livets største kunstværk eller den allerhøjeste manifestation af liv? - Hvorfor skulle dette liv være noget, man kun skulle kunne se eller erkende igennem dets kloakker? - Tror man ikke, det er på tide, at jordmenneskeheden kommer til at få revideret sin verdensopfattelse og får sit syn på verdensbilledet i kontakt med den logik, som dette verdensbilledes lokale mikrodetaljer alle udviser i "nærbilleder", og som er tilgængelige for det normalt, intellektuelt udviklede jordmenneske som et rent praktisk, fysisk syn? -
---
Der kan være noget om snakken, måtte særligt grine da jeg læse "drei martini" he he
Skriv et svar