Hej.
Har Martinus nævnt noget om, hvor længe hans skriftlige værker vil være "i funktion"? Jeg ved, han har udtalt, at han skrev til kommende generationer. Allerede nu ved jeg der er småskærmydsler om, hvor meget man må ændre i de oprindelige værker. Sproget ændrer sig hele tiden, og jeg kan da godt forestille mig, at om 100 år er sproget i de oprindelige værker en stor hindring for nye danske interesserede (hvis dansk som sprog overhovedet eksisterer til den tid, engelsk overtager mere og mere), og til den tid vil værkerne med garanti være væsentligt omskrevede, præcis som det sker ind imellem med bibelen. Og allerede i dag, er langt de fleste interesserede jo nødt til at læse værkerne på deres eget sprog, og oversættelsen fra dansk til et andet sprog vil selvfølgelig altid indebære et "tab".
Så vidt jeg husker ændrede Martinus relativt sent i sit liv indstilling til, hvornår det bliver muligt at få kosmisk bevidsthed på jorden. I sine unge år mente han, at der ville gå nogle hundrede år, inden det var muligt, men på sine gamle dage ændrede han det til, at det var muligt allerede på nuværende tidspunkt. (Andre kan måske be/afkræfte dette). Man kan vel sige, at lige så snart det første menneske dukker op på jorden med kosmisk bevidsthed, så er de sproglige problemer ikke længere en forhindring, for så har vi en ny kilde, og dermed har vi igen direkte adgang til visdomsoceanet - og dermed bliver Martinus skriftlige arbejder vel mindre vigtige, for når den første dukker op med kosmisk bevidsthed, vil de næste vel også følge efter som perler på en snor.
Kære Svend,
Det er bare en hurtig kommentar,
M's værk skal nok holde hele vejen,
og 'ny-fødte' vil også finde stor inspiration i værket, og forholde sig til det.
Har Martinus nævnt noget om, hvor længe hans skriftlige værker vil være "i funktion"? Jeg ved, han har udtalt, at han skrev til kommende generationer. Allerede nu ved jeg der er småskærmydsler om, hvor meget man må ændre i de oprindelige værker. Sproget ændrer sig hele tiden, og jeg kan da godt forestille mig, at om 100 år er sproget i de oprindelige værker en stor hindring for nye danske interesserede (hvis dansk som sprog overhovedet eksisterer til den tid, engelsk overtager mere og mere), og til den tid vil værkerne med garanti være væsentligt omskrevede, præcis som det sker ind imellem med bibelen. Og allerede i dag, er langt de fleste interesserede jo nødt til at læse værkerne på deres eget sprog, og oversættelsen fra dansk til et andet sprog vil selvfølgelig altid indebære et "tab".
Så vidt jeg husker ændrede Martinus relativt sent i sit liv indstilling til, hvornår det bliver muligt at få kosmisk bevidsthed på jorden. I sine unge år mente han, at der ville gå nogle hundrede år, inden det var muligt, men på sine gamle dage ændrede han det til, at det var muligt allerede på nuværende tidspunkt. (Andre kan måske be/afkræfte dette). Man kan vel sige, at lige så snart det første menneske dukker op på jorden med kosmisk bevidsthed, så er de sproglige problemer ikke længere en forhindring, for så har vi en ny kilde, og dermed har vi igen direkte adgang til visdomsoceanet - og dermed bliver Martinus skriftlige arbejder vel mindre vigtige, for når den første dukker op med kosmisk bevidsthed, vil de næste vel også følge efter som perler på en snor.
Hej Svend!
Mit indtryk af Martinus' "holdbarhed" er, at så længe vi endnu ikke er blevet vores egen autoritet - altså fået kosmisk bevidsthed - ligesålænge har vi brug for Martinus og hans "Tredie Testamente". Jeg ved, at han har nævnt, at de fleste ville have gavn af hans værker de næste 3 - 4 inkarnationer, men nu må vi se.
Du er inde på det vanskelige spørgsmål, om der må rettes i værkerne, dvs. gøre dem mere forståelige, da de faktisk allerede sprogmæssigt på flere områder er forældede. Jeg tror dog, at man skal være meget forsigtig med det her, for jeg har på fornemmelsen (altså har ikke noget bevis på det, så det er helt for egen regning) at der er indskrevet noget, som kommende generationer vil kunne forstå. Vi kan ikke se det i dag, så når vi selv møder værkerne i de næste liv, vil vi forstå mere, end vi kan i dag. Jeg finder det også noget arrogant at ville rette i tekster, der er nedskrevet under inspiration af Helligånden, så her bør man nok træde meget, meget varsomt! Det er jo trods alt ikke Jesus selv, der har skrevet "Det nye Testamente" - derfor kan man bedre acceptere rettelser her.
Jeg mener, at Martinus har nævnt, at der nu er åbnet for at få kosmisk bevidsthed her på jorden efter hans verdensgenløsning, så måske er der allerede en eller flere personer, der har fået kosmisk bevidsthed. Dog er det ikke sikkert, at vi hører noget om det, fordi den eller de personer helt sikkert vil gå meget stille med dørene! Det er vist nok først om ca. 500 år, at der er så mange kosmiskbevidste væsener, at de vil være i stand til at lede "Jordens forenede stater". Martinus har også nævnt, at når der kommer flere af disse kosmiskbevidste væsener, ville de kunne give svar på mange af de spørgsmål, som han enten ikke måtte eller ikke nåede at give os svar på.
For øvrigt tror jeg ikke, at vi behøver at frygte for sproget dansks overlevelse, idet blot det, at "Det tredie Testamente" er skrevet på dansk, vil være nok til at mange i fremtiden vil lære dansk for at kunne læse Martinus på originalsproget.
Kærlig hilsen
Christina B. 
Hej med jer
Selvom kosmisk bevidste mennesker allerede nu kan begynde af inkarnere her på kloden, er vi jo stadig en hel del, der stadig har et godt stykke vej igen. Og vi, der endnu ikke ikke har kosmisk bevidsthed, kan stadig finde stor inspiration i Martinus' analyser. (Det er vi jo et godt bevis på herinde).
Når de første mennesker med kosmisk bevidsthed kommer til syne her på Jorden, tror jeg ikke, det bliver for at gentage Martinus ord. Hvorfor skulle de dog det. Jeg forestiller mig, at de i stedet vil henvise til Martinus' værk og supplere dette med uddybende analyser. Disse uddybende analyser vil måske være af mere praktisk karakter i form af et samarbejde med naturen (i erkendelse af at den er et levende væsen), hvorved vi kan benytte naturkræfterne og lade dem komme hele menneskeheden til gode.
Mht. til den sproglige forældelse af Martinus' bøger og artikler, så er der vel intet i vejen for at oversætte disse til fremtidsdansk, når de færreste forstår dansk, som Martinus skrev det - ligesåvel som det er planen at de skal foreligge på alle mulige andre sprog.
Det er klart, at det er en opgave, der både kræver sproglig indsigt og indsigt i analyserne, og at udgangspunktet for oversættelserne skal være de af Martinus selv godkendte udgaver. Men herudover tror jeg ikke vi skal være bange (selvom jeg ved, at nogen er det). 😮 Originalværkerne er jo ikke formuldede papyrusruller i en klippehule, der først skal findes om 2000 år. Manuskripterne bliver der passet godt på - og jeg har jo selv "Det tredje testamente" stående i min bogreol. 
Venlig hilsen
Petersh
J
De allerførste er så småt begyndt at komme, (fx. Walter Russell)
da De har stor indsigt vil De ikke være tavse,
selvom man får kosmisk bevidsthed, betyder det ikke at man får øje på alt lige med det samme, derfor vil 'ny-fødte' også finde inspiration i Livets Bog, bekræfte og uddybe det.
Der vil sikkert være mange med kosmisk bevidsthed, når Vi om 500 år har en verdensregering af indviede væsener.
Kærlig hilsen
Holger
J
Martinus sagde om R.Steiner, at han var et universalgeni, og havde haft nogle kosmiske glimt,
Russell havde stærke glimt fra 7-års-alderen, og hvert år,,
advarede bl.a med sin bog 'Atomic Suicide' mod A-kraft,
og Yogananda var/er heller ikke helt ukendt,
og Hassim haremein som Vi nyligt har stiftet bekendtskab med, er også et dynamisk og udadvendt menneske.
Kærlig hilsen
Holger
Jeg har brugt dette diagram i min studiegruppe. Det er de forskellige mennesketyper plugget ind på en normalfordelingskurve. Det giver et meget godt billede af udviklingen og hvor vi er nu

En skønsmæssigt anslået forekomst af de forskellige mennesketyper, fordelt på en normalfordelingskurve. De lodrette linjer kan rykkes til venstre eller højre pga. den store usikkerhed omkring fordelingen. Bogstaverne i parentes er de afsporede mennesketyper. Stjernen angiver stadiet for den store fødsels indtræden. Her er tale om en fremskreden stat hvor degenerationen er godt i gang.
Den stiplede linje viser at om 3000 år (max) vil hovedparten af menneskeheden have fået kosmisk bevidsthed. Det er let at se hvordan udviklingen vil accelerere når kurvens fod rammer stjernen om et par hundrede år. På et tidspunkt vil den store fødsel blive en daglig begivenhed
A: De lykkelige ægteskabers zone
C: De ulykkelige ægteskabers zone
E, H: E-mennesker har tidligere været seksuelt afsporede (D,F,G) og er seksuelt svingende mellem det modsatte køn og sit eget køn. Afsporing er nu umulig. H-mennesker har aldrig været afsporede seksuelt.
I: Er blevet bevidst i sin modsatte pol. Føler nu lige så stor sympati for sit eget køn som for det modsatte køn. Kan ikke blive forelsket. Dyrker ikke den enpolede form for seksualisme.
J: Kosmisk bevidst. Dobbeltpolet
Mit bedste gæt er at der vil være en håndfuld 'Store Fødsler' i dette århundrede,
og om 30 årh. har omkring 4 mia. opnået det,
man kan også se 6 perioder a' 500 år, i første 'har' de færreste, og i sidste er det de færreste der 'ikke har'.
Det er nævnt at bøgerne er skrevet for læsere i de kommende århundreder, så Vi er lidt tidligt på den,
men også at Vi ikke skal hænge fast i bøger, uanset hvor guddommelige de kan være, men at Vi skal videre.
I min LB. er vilje stavet villie,,, Jeg synes ikke man skal bekymre sig så meget om sproget, de 100 stærke sprog, hvoraf DK er ca nr 70, skal nok stå meget længe endnu, båret af en lang historie, så det i hovedsagen bliver modersmål og Esperanto der tales.
Kærlig hilsen
Holger
lsr=Esben
Martinus språk er litt "gammeldags". Det synes jeg personlig ikke er noe problem. Jag har ingen av de skandinaviska språk som morsmål, men synes at Martinus-dansk går bra at lese. Det danska språket tjener budskapet vel.
Ændringer i værkene slik det gøres av Instituttet er bra, etter min mening. Eksempel: I min danska utgave (2008) er jorden i E-spiralen. I en tidligere utgave var det C-spiralen. Instituttet korrigerer bokstaven på spiralen i LB2 stykke 379, og trykker dette som en fotnote i boken (2008). Det er etter mitt syn en god forbedring. Jeg kunne sikkert levet godt med at få de gamle spiralnavn servert i bogen, men det ville jo skapt unødvendig forvirring hos leseren.
Min LB2 fra Borgen, 2008, har moderne og lettleselig typsnitt (bra!); stor venstremargin til egne notater (bra!); stykkoverskrifter ved start av hvert stykke (bra!).
Det er specielt når personer som er blant de hardeste kritiker av Instituttets ændringer, samtidig medvirker til publisering av et uækte Martinus-manuskript (Thorell-manuskriptet). Det er meget specielt.
Jeg synes Instituttet gør en strålende job med at forvalte bøgerne og kravet til originalitet, samtidig som sproget utvikles i verden og det stilles nye krav til læsbarhed og tilgængelighed på internett.
Meget interessant Espen! Tak for kurven og forklaringen 
Jeg er helt enig med deg Christine når du skriver:
Kærlig hilsen
Oscar
Hej Esben
Tak for kurven, det er yderst interessent billede du her giver mht. menneskenes seksuelle poludvikling
kh.
Kenneth
Hej Svend
Et eller andet sted har jeg læst fra Martinus at der i det Tredie Testamente er nok til hele menneskeheden de næste 2000 år.Men at vi skal gennem ragnarok før rigtig mange vil begynde at interessere sig for kosmologien... 😮
Mht. udbredelsen af kosmologien,om den går for langsom,har denne uenighed bestået længe..
Men alle har jo lov til at selv at udbrede kosmologien som man vil.Instituttet er jo den vagthund der beskytter Martinus værker.. :
Hej igen.
Tak for kurven lsr1. Normalfordelingskurven er ganske sikkert rigtig, også hvad angår menneskehedens udviklingsmæssige standard. Personligt tror jeg, at vi vil se de første kosmiske bevidste mennesker på jorden omkring år 2150, og jeg tror ikke, at de vil "holde sig skjulte", hvorfor skulle de det? De ved jo, hvilken vej udviklingen går, og de er selvfølgelig klar over deres egne roller som fødselshjælpere i denne udvikling. Til den tid vil masser af katastrofer endvidere være gennemlevet på jorden, så bevidstheden hos det almene menneske vil være meget højere end i dag.
Selv tror jeg, at efterhånden som tiden går, vil der komme flere med kosmisk bevidsthed, og dermed vil nødvendigheden af de skriftlige kilder blive mindre væsentlig. 2000 år er meget lang tid, og når man tænker på, hvor meget Bibelen er blevet omskrevet og omfortolket på 2000 år (Martinus er selv inde på, at masser af forvanskninger og fejlfortolkninger er blevet indføjet), så tvivler jeg på, at Martinus' værker, under normale omstændigheder, ville overleve 2000 år uden masser af knubs. Det der så gør, at det ikke er normale omstændigheder vi her taler om er, at jorden selv er ved at få kosmisk bevidsthed, og med fremkomsten af flere og flere mennesker med denne bevidsthed, vil det dels ikke være nødvendigt, at værket overlever så længe, og dels vil menneskeheden, som tiden går, blive mindre og mindre tilbøjelige til at bøje og forfalske ting til egen fordel. Og så længe man opbevarer de helt originale skrifter, med det originale sprog, så vil det altid være muligt for studerende, at lære det oprindelige sprog som værkerne er skrevet på, præcis som det i dag er muligt for studerende at lære de oldgamle sprog, som de bibelske skrifter er skrevet på.