Hej Jan.
Ja, er det ikke utroligt at vi ikke kan forstå at det det hele drejer sig om er "selvbeherskelse", vi har jo netop fået lov til at inkarnere i disse meget "følsomme" legemestyper, (som, man siger vore menneskelegemerne er, sammenlignet med andre mennesketyper eller andre arter i universet), legemestyper som kan græde og grine, og har et stort "spekter" af følelser, for at vi kan bevise overfor "Gud" at vi kan lade være med at føle noget, og at vi kan "kontrolere" vor følsomhed, ikke ? ???
Og ham Martinus han har da vist helt misforstået et eller andet, medfølelse og medlidenhed er da noget vi skal lære at holde op med at udvikle, ligesom glæde og forelskelse og alle de andre ting vi fristes til at føle, mens vi er i dette "følsomme" legeme, også er ting vi skal lære at have "kontrol" over.
Så jeg tilslutter mig, vi bør søge at blive som " de små grå", væk med alle følelserne, så vi kan få det alvorlige og seriøse i livet i fokus, og blive "voksne", og ikke børn igen, som Martinusses (og min) Gud anbefaler os, menneskelegemet er skam slet ikke en kæmpe mulighed for at udvikle vore følelser igennem, men derimod en "kæmpe" mulighed, for at vise vor kontrol over os selv, overfor Gud med, hvis vi opnår styrke nok til at stå imod alle de følelser vort legeme "frister" os til at føle. 
(Regner med at man forstår "ironien" 
)
Jeg har selv haft tendens til at være for "alvorlig" og "voksen", (og har nok stadigvæk en del at arbejde med på det område), sort humor har jeg f.eks ikke haft meget til overs for, førhen, men jeg er nu ved at "løsne lidt op", og ved at forstå, at det at kunne grine af det mest alvorlige (som f.eks af den sorte humor bugtaleren med Achmed the dead terrorist ligger for dagen) det er noget der er forløsende, og som er med til at gøre at vi overhovedet kan overleve, rent psykologiskt.
Så det at vi nu har mulighed for at føle både den største sorg og ulykke, men (da alt jo har en "balance") også den største lykke og glæde, giver os store muligheder for udvikling, og jeg vil da anbefale alle at tage positivt imod enhver form for følelse, der IKKE gør en "ondt", uanset på hvilken måde man er kommet i berøring med denne følelse, For selvom det, hvad angår udviklingen af "medlidenhed" nok mest kommer an på at sætte sig ind i andres "lidelser", så er det jo, hvad angår "medfølelsen" ikke kun omkring de negative "følelser" vi skal udvikle forståelse for hinanden, men også når det drejer sig om hvad der gør at vore næster føler glæde, at vi på det område (medfølelsen) skal opnå indsigt, så vi kan lære hvordan vi gør hinanden glade, fremfor kede af det. 
Sorry, jeg har ikke flere penge at "donere", jeg har allerede givet hvad jeg har kunnet give, til unyttige og "tåbelige" formål, i forbindelse med at holde liv i vort (uforstandige) økonomiske system.
Og nu hvor jeg kender karmaloven, er jeg selv lidt spændt på hvad jeg mon får tilbage fordi jeg har ladet mig "vildlede" til at støtte så mange ufrugtbare og nyttesløse ting. :-[
Forhåbentligt en masse lærdom, man skal jo se positivt på tingene.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
)Hej Avatar
Lige præcis i dit tilfælde er det nok en meget god idé, at du understreger det...
God weekend!
Petersh
Skriv et svar
