Hej Johnny!
  For kosmologer er martinus jo en slags "guru", men det har han ikke selv ønsket. Jeg savner de dage hvor jeg selv var totalt søgende og ikke havde en slags guru. Jeg glæder mig til en dag at opleve at min sandhedsautoritet er lige så stor som den højeste guru. det siger martinus også(fu*k der var den igen; guru!) - at når vi bliver mentalt suveræne behøver vi ingen bibel for vi kan hente sandheden inde i os selv!

Min erfaring er at  gennem martinus kosmologi ser man sandheden i alle vismænds ord, om det så er Rudolf steiner, muhammed, jesus, teosofferne, hanne, kim, torben eller jens!!!
Martinus har jo ikke patent på sandheden. Du kan finde sandhed overalt!

men hvad mener du med at du bliver påvirket af omverdenen til at ændre livsanskuelse. mener du at omverdenen lokker dig til drikke og spise kød, eller at du mister troen på det gode eller hvad?

Jeg personligt har kun erfaringer der bekræfter kosmologien! (på nær regresion hvor mænd oplever sig selv som kvinder i tidligere liv - ved ikke hvad det kan skylles!)

Jeg er selv meget inde i new age, men de siger jo allesammen det samme, både indbyrdes og som martinus! (i hovedtræk!) bare fordi man siger det ene er sandt betyder det jo ikke at noget andet er falsk!

Kærlig hilsen Ask

En sværm af bevidstløse flok-hyle-mantra'er, flagrer rundt i det daglige liv for tiden,
sex-alt-muligt, kultur-alt-muligt, globalisering-alt-muligt, new-age-alt-muligt,

new-age-mantraet, er opstået længe efter at Martinus, begyndte at skrive og udgive,

"først var ordet, som kom flokhylemantraet, og tilsidst matematikken",

Kærlig hilsen
Holger

For mig indeholder Kosmologien meget sandt,
dog tror jeg ikke det 100 % sandhed,

Martinus siger jo også selv af det hans opfattelse af tingende,
og af man skal efterprøve hans analyser og tage det man kan bruge 

Vi står som kristne over for en vigtig udfordring i New Age-bevægelsen, som allerede nu præger en stor del af dansk kultur og den danske befolkning. Den er endvidere trængt ind i kirkerne på flere måder. Forholdet mellem New Age som livsmål og kristentroen som livsmål er mangfoldigt. Her skal fremhæves følgende vigtige forskelle:

New Age er en ha' det godt religion, der kredser om menneskers velvære. New Age er et stykke religiøst forbrug, som øger eller mener at øge menneskers livskvalitet.

Kristentroen er først og fremmest en gør det gode religion, for det er kærligheden til Gud og til medmenneskene, der er centrum og mål. Det er ikke sandt, at man uden videre gør det gode, når man har det godt. Det menneske, der selv lider og mangler, har ofte mere sans for medmenneskers lidelse end dem, der har top-livskvalitet.
2. TESE

New Age har generelt en tilskuerholdning til livet. Det gælder om ikke at lade sig rive med. Man skal være tilskuer og observatør, hvis man skal have det godt, for ellers gør verdens ondskab og lidelse ens livskvalitet ringere.

Kristentroen kan ikke distancere sig fra lidelsen, troen engagerer sig i lidelsen, sådan som Jesus gjorde og gør det. Kristentroen kender til medlidenhed, ikke bare til den passive medfølelse.
3. TESE

Hinduistisk inspireret New Age oplever virkeligheden som en film, der allerede er indspillet. Hvis man ikke kan lide den, kan man slukke for den, men man kan ikke ændre den. Man slukker for den gennem yoga.

Kristentroen ser livet som et ekstemporalspil. Vi ved ikke meget om det, der vil ske, men vi sætter os selv ind for at få spillet til at lykkes sammen med vore medspillere. Vi kender også den røde tråd i spillet, for vi har et manuskript i grove træk at gå ud fra, Bibelen!
4. TESE

Store dele af New Age holder sig til mestre og guruer, der formodes at være guddommeliggjorte væsener, sådan som New Age'ere selv mener at kunne blive det. Drømmen om guddommelighed præger hele New Age.

Kristentroen holder sig til jorden og vil være den tro, fordi Gud selv kom til denne jord. Når Gud er blevet menneske, behøver mennesker ikke at spille gud. Gud er i vores midte og taler sit Ord til os. Derfor vil vi ikke spekulere os til at blive guder.
5. TESE

New Age er mere eller mindre præget af karma-tanken, dvs. at alle mennesker er, som de er, fordi de har gjort sig selv til det. Den mislykkede har selv været ude om det, for han/hun høster det, som er sået i tidligere livskarma. Og den, som har succes, skylder ikke tak til nogen, for han/hun har selv fortjent sin succes.

Kristentroen ved, at der skal satses nu, for det, der sås i dette ene liv, skal vi høste i den yderste dom, når alting sættes i rette af Kristus som verdensdommeren. Men kristne ved også, at i den dom er vi i en yderst fordelagtig situation, for dommeren er også vores forsvarsadvokat. Dommeren har ført vor sag og fra sig selv den vundet.
6. TESE

New Age har gennem sin karma-lære en skæbnebestemt holdning til livet. Alt er fastlagt i store træk, og det kan man få noget at vide om gennem astrologi, gennem aflæsning af håndens linier og andre lignende metoder. Skæbnens udfald omsættes ofte i en særpræget skamreligiøsitet, hvor fornemmelsen af urenhed bliver helt dominerende, så mennesker må gennemgå renselser i massevis.

Kristentroen vil også bekæmpe urenhed, men den ser menneskers ondskab og synd som dens årsag. Menneskers grådighed er problemet, og det er derfor skylden og ikke skammen, der skal løses op for. Syndernes forladelse er troens svar, og det er kirkens virkelige storhed, at den kan give mennesker denne tilgivelse på Guds vegne.
7. TESE

Det meste af New Age har som yderste horisont en endeløs række liv og død, den såkaldte sjælevandringslære. Evigt skal mennesker dø og leve ... aldrig får det lov at blive frelst, før det selv magter at hive sig op ved håret gennem god karma. Og i virkeligheden er god karma ikke vejen til frelse, for al karma binder til genfødslernes hjul, og god karma binder mere end dårlig karma. Vejen ud kan kun findes gennem yoga, der opbrænder al karma.

Kristentroen ved, at dette ikke fører nogen steder hen, men er selv-bedrag. Der er til gengæld en troværdig vej til befrielse, Guds frelse i Jesus Kristus ved Helligånden, så Gudsriget kommer ind i menneskers liv og fører dem frem gennem død til nyt liv i opstandelsen. Det er kirkens centrum, og det er livets fuldbyrdelse.

New Age - den ny tid
af Michael Jahn fra IKON

Den ny tid tager udgangspunkt i den astrologiske forestilling, om at hvert stjernetegn hersker for en periode af et par tusind år. En sådan periode, "Fiskenes tidsalder", er, ifølge astrologien, ved at være slut og en ny, "Vandbærerens tidsalder", skal til at begynde.

Den betydning, der lægges i begrebet New Age, stammer fra teosoffen Alice A. Bailey. I følge New Age har "Fiskenes tidsalder" været karakteriseret ved blind tro, stivnede dogmer og gold rationalitet, mens "Vandbærerens tidsalder" vil blive præget af spirituel udvikling, intuition, fred og ubegrænsede muligheder.

Herfra er "the New Age" blevet et samlebegreb, der dækker en masse indbyrdes forskellige grupper med det til fælles, at de ser sig som et positivt og nødvendigt alternativ til den gamle og forstenede verdens forestillinger. New Age ser sig selv som en slags bevidsthedens guldalder, og mener, at "Den nye tid" er nødvendig, hvis ikke verden skal gå under i krig og forurening.

New Age-bevægelsen

New Age-bevægelsen er ingen bevægelse. I hvert fald ikke i dette ords normale betydning. Der er ingen organisation og ingen ledelse, ingen medlemmer og ingen forpligtelser. New Age er, i forhold til de klassiske nyreligiøse bevægelser som f.eks. Moon-bevægelsen, Scientology eller ISCKON (Hare Krishna) en sært uhåndgribelig størrelse. For en stor del af New Age-tilhængerne vil selve det at blive kategoriseret som "religion" være provokerende. Det medfører ofte, at det er svært for en udenforstående at genkende New Age, når man møder det, og når man møder sådan en "New Ager", hvordan taler man så med ham eller hende? Hvad er det egentlig for et fænomen?

Et verdensomspændende samarbejde

New Age-bevægelsen ser sig selv som en del af et verdensomspændende samarbejde. En af de tidlige, internationalt anerkendte New Age-fortalere, Marilyn Ferguson, kaldte i sin bog, "the Aquarian Conspiracy" (1980), dette samarbejde for "Segmentære polycentrisk integrerede netværk", forkortet til "SPIN". Det betyder noget i retning af sammenhængende og samvirkende netværk konstrueret af mange selvstændige centre. I sin selvforståelse er New Age et kæmpestort netværk, hvor hver enkelt organisation, gruppe og person kan ses som et knudepunkt. Disse knudepunkter befinder sig, i større eller mindre antal, over hele jorden. I dette netværk flyder der, ifølge New Age, idéer og energi. Fra sociologisk og religionshistorisk side er der fremkommet en kritik af denne netværks-idé som værende ønsketænkning eller en påstand uden baggrund i virkeligheden. Og kritikken er til en vis grad rigtig, fordi der ikke kan tales om én New Age bevægelse i traditionel, sociologisk forstand. Den sociologiske og religionsvidenskabelige betydning af bevægelse er netop en organisation med sin egen særegne lære og dertil hørende lederskab, og en sådan bevægelse er New Age ganske rigtigt ikke.

Hvis man tager den almindelige betydning af ordet "bevægelse", d.v.s. noget der flytter sig, er vi derimod meget tættere på, hvad New Age er. New Age er nemlig en bevægelse i og af en masse mennesker, fortrinsvis i den vestlige kultur - en bevægelse i samme retning. På den måde er New Age faktisk meget mere en bevægelse end de fleste af de organiserede nyreligiøse "bevægelser". Netværket er ikke et postulat eller ønsketænkning, hvis netværket ses som et "flow" (en "flyden") af idéer og forestillinger og tildels af personer, der optræder snart her og snart der. En del af grupperne i New Age vil gerne insistere på egen originalitet og lægger i den forbindelse afstand til "netværket", men ved nærmere eftersyn viser det sig, at deres idéer i høj grad befinder sig i en vekselvirkning med den øvrige del af New Age.

Internt i New Age ser man også netværket som et "flow" af energi, og den påstand er straks vanskeligere for en udenforstående iagttager at be- eller afkræfte. I følge New Age er det ikke kun de mennesker, der selv vælger at være med i netværket, der bliver påvirket. Resten af verden vil, i kraft af den fælles bevidsthed inden for netværket, angiveligt også blive påvirket. På den måde skulle netværket medvirke til en større udbredelse af idéerne i New Age og dermed til at bane vejen for selve den nye tid. Det er på denne baggrund, at vigtigheden af den enkelte New Age-tilhængers meditative medarbejde bedst kan forstås. Ved bevidst-åndeligt at koble sig på den fælles bølge af fred og god vilje, menes langt flere at blive påvirket end ved fysisk-aktivt at arbejde for det samme sag. Umiddelbart findes der ingen beviser for et sådant energetisk bevidsthedsnetværk, men det spiller en stor rolle for de medvirkende i netværket.

At være påvirket af eller stå bag

Den nye religiøsitet er blevet en folkelig bevægelse. At 25%, eller flere af Danmarks befolkning er påvirket af idéer fra New Age, synes statistikker at bekræfte - bl.a SONAR-undersøgelser i 1994 og 1995. Men der er lang vej fra at være påvirket af noget og til at stå bag det. Står man bag, så går man ind for det, kender det og accepterer dets konsekvenser og ved, ihvertfald nogenlunde, hvad idéerne går ud på. Det gør næppe en fjerdel af Danmarks befolkning!

Tværtimod er det formentligt kun en lille del, der kender og godtager New Age i sin fulde udstrækning. Derfor er det formålstjenligt at lave en opdeling i de forskellige niveauer, man kan befinde sig på, når man har berøring med New Age. Enhver opdeling er naturligvis en forenkling. Det gælder også den efterfølgende.

Ideologer, formidlere og brugere

New Age kan anskues som en pyramidé. Øverst befinder ideologerne sig. De har relativt originale idéer. Når ældre idéer forekommer, er disse ofte beriget med noget nyt. Gamle begreber har fået et andet eller et udvidét indhold. Ligeledes vil den gensidige inspiration, der forekommer nationalt eller globalt, oftest være brugt anderledes end i dens oprindelse.

I midten befinder formidlerne sig. De er karakteriseret ved, at de lægger sig op af en eller flere ideologer eller ideologier og primært giver sig af med en populariseret formidling af disse.

Nederst i pyramiden befinder brugerne sig. De er karakteriseret ved, at de tager større eller mindre dele af ideologierne til sig og i forskellig grad bruger dem i deres eget liv.

Grænsen mellem de forskellige lag i pyramiden er flydende. Således er de nederste lag af brugere dem, der f.eks. læser artikler om reinkarnation i et kulørt ugeblad og tager idéen til sig, mens de øverste lag af brugere tager på kurser, læser bøger og i det hele taget lever efter ideologien. Herfra er skridtet ikke langt til selv at begynde at afholde kurser i aftenskolen eller skrive artikler og dermed flytte sig op i gruppen af formidlere. Ligeledes er der en del formidlere, der efterhånden selvstændiggør sig i forhold til deres oprindelige læremestre og starter deres eget sted for åndelig udvikling, oftest benævnt center. De begynder at udvikle selvstændige idéer og rykker op i ideologernes rækker.

Som eksempel på en ideolog kan nævnes Jes Bertelsen. Han var oprindeligt elev af Bob Moore (en i New Age-kredse særdeles kendt og anerkendt skotsk healer, bosat i Ringkøbing) og har ladet sig inspirere af mangfoldige kilder bl.a. Jung, men Bertelsen lægger noget andet i f.eks. begrebet Selvet end Jung gjorde (se side 16). Inden for ideologernes rækker er der naturligvis også forskel på lokale, d.v.s. nationale, ideologer som Asger Lorentzen og Jes Bertelsen og de internationalt kendte som f.eks. David Spangler, Marilyn Ferguson, Osho (tidligere Bhagwan Shree Rajneesh) m.fl.

Dialog og kritik

Det er væsentligt at fastholde, at der sker store skred i den indholdsmæssige opfattelse af begreberne fra ideologerne i toppen til brugerne i bunden. Et godt eksempel er reinkarnation, hvor den "folkelige" forståelse af, at "jeg" lever videre i en ny krop, ligger et godt stykke fra den langt mere udviklede (eller indviklede) idé om monader, spirituelle legemer, Selvet o.s.v., som man finder hos ideologerne.

Problemet er, at det, der karakteriserer New Age, ikke er det, ideologerne står for, men den virkelighed langt de fleste, der er påvirket af New Age, lever i, er en sælsom blanding af New Age, moderne forbrugerkultur og kristent tankegods.

Den situation skal man tage højde for i en dialog-situation og spørge sig selv, hvem det er, man sidder overfor. Stilen og indholdet i en samtale er forskellig, alt efter om det er en leder i et center for spirituel udvikling eller det er naboen, der sysler med krystaller, man taler med. Derfor vil en del mennesker, der befinder sig i New Age-brugernes rækker, ikke genkende sig selv i de beskrivelser, de møder i kirken.

Forudsætningen for dialog er ikke enighed, men forståelse. Uden en forståelse af de grundlæggende tanker, vil mennesker inden for New Age ikke være tilgængelige for en dialog. Der er, selv sagt, mange flere brugere end ideologer. Det sprog, kirken nødvendigvis må tale, skal derfor svare til den virkelighed, mennesker på bruger-niveauet oplever.

To grupper

Det kan være formålstjenligt at opdele New Age i to grupper: de psykologisk-spirituelt orienterede og de magisk-okkult orienterede. Der er dog en stor overlapning grupperne imellem.

De psykologisk-spirituelt orienterede

De psykologisk-spirituelt orienterede tager udgangspunkt i deres egen indre virkelighed og bearbejder denne ved hjælp af forskellige teknikker, meditation, hyperventilation, fantasirejser m.m. Dette giver en indre erfaring af verdens, og i særdeleshed deres egen psykes, opbygning. Herfra uddrages der konsekvenser i den ydre verden. Denne del af New Age er relativ eksklusiv, d.v.s. forbeholdt de få, der vil arbejde alvorligt med selvudvikling. Der vil der ofte intet behov være for at forsvare sig eller reklamere for sig selv og sine idéer. Arbejdet for udbredelsen af den nødvendige spiritualitet foregår fra mund til øre og iøvrigt oftest på de indre planer.

De magisk-okkult- orienterede

Den magisk-okkulte del af New Age tager ofte udgangspunkt i den ydre, men ikke umiddelbart tilgængelige, verden. Det vil i praksis sige en lang række ting og teknikker, f.eks. krystaller, kanaliserede budskaber, tarot, jordstråler e.lign., hvis effekt ikke er direkte tilgængelig for en almindelig betragtning.

Herfra drages der, undertiden, konsekvenser for den indre psykiske og åndelige virkelighed. Den magisk-okkulte del er langt mere en "lægmandsbevægelse" end den psykologisk-spirituelle del. Meget ofte ser man de idéer, man selv har kastet sig over, som løsningen på en lang række problemer og argumenterer ofte for deres videnskabelige sandhed. Alternativ helbredelse af forskellig slags, jordstråler, UFO-tro og krystaller er gode eksempler herpå.

Tro og videnskab

I det omfang resultaterne fremlægges som videnskabelige kendsgerninger udsætter de alternative sig for en videnskabelig afprøvning. Mig bekendt er der hidtil ingen alternative idéer, der har kunne stå for videnskabelige metoder, hvilket dog ikke internt har givet anledning til forkastelse af teorierne. Tværtimod har det givet anledning til kritik af selve den videnskabelige metode.

De spirituelt-psykologisk orienterede, der først og fremmest forholder sig til den indre "virkelighed", har ikke de samme forklaringsproblemer. De psykologisk-spirituelt orienteredes område kan ses som hørende til religiøsitetens område, og de står i den forstand ikke ringere end en hvilken som helst af de gamle klassiske religioner. Kristendommen behøver ikke bevise Guds eksistens eller betydningen af Jesus Kristus som frelser. Selve troen er nok til at forvandle den troendes liv. Samme forhold gør sig gældende i den alternative selvudvikling. Selve troen forandrer. Mødet mellem de forskellige trosretninger kan derfor ikke tage udgangspunkt i et videnskabeligt sandhedsbegreb, men må basere sig på ubeviselige "trosartikler".

En gensidig kritik er derfor "trosartiklerne" sat op overfor hinanden. "Trosartikler" skal ikke som videnskabelige sandheder kunne gentages og genopleves af hvem som helst. "Trosartikler" behøver ikke underkaste sig videnskabelige prøver og bør omvendt afholde sig fra at påstå, at de er videnskabelige sandheder. Den gensidige kritik må derfor ligeledes være en bedømmelse af den andens tro i forhold til ens egen, ikke i forhold til en eller anden videnskabelig sandhed. En indvending fra de psykologisk-spirituelle kunne være, at de forholder sig til primære indre erfaringer, mens kristendommen kun er døde dogmer. Dertil kan siges, at levende kristen tro så sandelig også er en primær indre erfaring.

Følsomt område

I mødet med mennesker af en anden tro er det vigtigt at fastholde, at den anden også mener at have "fundet sandheden". Det betyder, at det er et følsomt område, der kræver stor respekt. Uanset hvor mærkværdigt indholdet af den andens tro måtte forekomme, så kræver respekten for det andet menneske, at vi tager hans eller hendes tro alvorligt. Den samme respekt ønsker vi jo også, at andre viser os og vores kristne tro. Men at vise respekt og tage alvorligt er ikke det samme som at forsøge at blive enige. Mellem New Age og kristendom er der en lang række uforenelige punkter. Steen Bonde ridser nogle af disse op i sin artikel

Hvis vi forsøger at ignorere disse forskelle, er det ikke et udtryk for respekt. Tvært-imod er det en utilladelig ligegyldighed. Når man siger: "Vi mener jo egentlig det samme", så siger man også: "Det er ligegyldigt, hvad du mener". Kristendommen er ikke synkretistisk, d.v.s. den kan ikke forenes med alt muligt. Kristendommen er afgrænsende, og den fastholder nogle centrale tanker. Respekt over for både den anden og en selv kræver, at man lytter og samtidig fastholder, hvad ens egen tro står for. Ellers svigter man både sig selv og sin samtalepartner.

Dette gælder også, selv om man ikke føler, at den anden følger samme regler. New Age ser sig selv som værende uhyre tolerant. Ofte, det afhænger dog af, hvem man møder, er det dog en repressiv, d.v.s. undertrykkende, tolerance. Den underliggende tone er, at grunden til, at man er kritisk over for New Age, er, at man endnu ikke har har nået en sådan grad af bevidsthed og indsigt, at man kan se, at New Age er sandheden. Det medfører igen, at New Age i høj grad er missionerende. Når man i New Age mener, at man har den forklaring, der er nødvendig for at redde verden, så må man bringe idéen videre.

En af kirkens allerstørste udfordringer

Kirken står, i forhold til New Age, formentlig over for en af de allerstørste udfordringer. New Age hævder, at det enkelte menneske må arbejde med for at bane vejen for det kommende herlighedsrige, en gylden tid der langsomt afløser den gamle mørke tidsalder. Jo flere der er med, des hurtigere sker det. I modsætning hertil står det centralt i den kristne tro, at det er Gud og Gud alene, der fastlægger tidspunktet, hvor Han lader sit rige bryde frem, én gang for alle, men indtil da er vi blevet pålagt at forkynde Hans rige, indtil verdens ende. Lige så afgrænsende kristendommen er på det idémæssige plan, ligeså omfavnende er den på det menneskelige. Jesus så sig som bekendt som sendt til de syge, ikke til de raske. Det er nødvendigt at åbne kirkedøren for de mange søgende mennesker men ligeså nødvendigt er det, i mødet med med New Age, at fastholde det centrale i kristendommen.

Ja, det er jo et udemærket eksempel på, hvor meget tankespin, spekulation, fordomme, og 'Dem og Os',
som bevidstløse flokhylemantraer kan give anledning til,

Kærlig hilsen
Holger

Hejsa Ask.

Øhh...jeg tror at jeg fik forklaret mig lidt forkert.
Men det ser ud til at du forstod hvad jeg mente.

Det jeg ville frem med var: Hvordan takler I Jeres livssyn (værdier, normer, m.v.) når/hvis folk prøver på at påvirke jer i andre retninger.

F.eks. spørger du mig om, "om omverdenen lokker mig til drikke og spise kød". Og ja det gør de - I højeste grad- hver dag næsten!!!

En lille historie fra virkeligheden

Jeg er vokset op i et meget ateistisk miljø i KBH NV.
Min familie og størstedelen af mine venner er ateister. For dem er "troende mennesker" virkelig grinagtige.

For godt og vel et år siden fik jeg kendskab til DTT, som jo for mange kosmologer idag var et "Wake-up call"

Ændrede mit livssyn radikalt. :

Jeg begyndte så småt at trappe ned på kødspisningen og drikke (altså alkohol ).

Det kunne min omgangskreds ikke forstå - og jeg bliver stadig den dag i dag bombarderet med holdninger og spm. (mest negative) om hvorfor jeg er blevet vegetar og ikke ønsker at drikke mig fuld, når jeg er i byen med gutterne

Det kan godt være rimelig opslidende - i længden.

Har ikke fortalt familie og venner omkring Martinus, da jeg kender deres reaktioner og holdninger til "de troende". Ikke noget kønt syn.  :-[

Jeg ved godt at det ville være det rigtige at fortælle dem det hele, også på længere sigt, MEN DET ER LETTERE SAGT END GJORDT!

Istedet kommer jeg med bortforklaringer og forlæller "små hvide løgne", hvilket jo ikke er godt- bryder mig ihvertfald ikke om det. 

Tro mig når jeg siger, at det ville skabe en masse komplikationer bl.a. med familien hvilket jeg ikke ønsker. Så for mig er min viden til Martinus' analyser "min lille hemmelighed". Derfor er det jo rart at der er sådanne forummer på nettet hvor man kan tale med ligesindede. I min omgangskreds findes der ingen som kender MARTINUS.
Men jeg må nok snart se at være ærlig overfor mig selv- og sige det som det er -uanset konsekvenserne!

Det ville være rart at høre om andre har prøvet noget lign. og give råd - men måske er alle kosmologer konsekvent ærlige/åbne mht. deres livssyn fra Martinus, eller hvad? 

En åbenhjertig hilsen fra Johnny.

Ups

Glemte at sige tak til steen2 for den uddybende definition af New-Age.

Hej Johnny

Har haft lidt af de samme problemer - alt er dog i den skønneste orden nu

Måske har du lyst til at være med i en studiegruppe ? Vi er nogle ganske få unge - send en mail hvis interesseret. Dette tilbud gælder naturligvis alle der måtte være interesseret. På Martinusguiden.dk findes oversigten over studiekredse

Kærlig hilsen
Esben

En af de ting der adskiller Martinus fra alle de andre ?
er polforvaldlingen , den mener jeg ingen andre har !

Har i teosofien eller antroposofien ikke stødt på salighedsrige, spiralkredsløb, de tre X'er - det levende væsen som et treenigt princip, grundenergiernes kombinationer/kredsløb, mørkets betydning, parings/inkarnationsagten(forklaring på), vegetabilsk føde(hvorfor), den hedenske den gamle og den nye verdensimpuls

samt de 8 hovedskabeprincipper, variansprincipperne medtaget efter stregen:

1 polprincippet___tiltræknings- og frastødningsprincippet
2 livsenhedsprincippet___stofenhedsprincippet(kendes af videnskaben)
3 kontrastprincippet___sult- og mættelsesprincippet
4 perspektivprincippet
5 bevægelsesprincippet___opbygning- og nedbrydningsprincippet
6 talentkerneprincippet
7 kredsløbs- og spiralkredsløbsprincippet
8 verdensgenløsningsprincippet___forældre- og beskyttelsesprincippet

yderligere variansprincipper:

skæbne- eller karmaprincippet(variant af kredsløbsprincippet og bevægelsesprincippet under ét)
reinkarnationsprincippet         (variant af kredsløbs- og talentkerneprincippet under ét)

det med rødt undtaget, der indgår dog lyse verdensgenløsere

herunder en overordnet systematisk forklaring på hele den synlige eller fænomenernes verden Martinus som bekendt har benævnt som X3, i form af de 63 livssubstanser der altså udgør de vigtigste bestanddele heraf

der er dog rigtigt mange ting der indgår både i teosofien og Martinus verdensbillede, men det har jeg naturligvis ikke taget med her, antroposofien har jeg knapt så stort kendskab til

Kærlig hilsen
Esben

Perspektivet med hensyn til makrokosmos som et levende væsen er blevet fortalt tidligere.

Bl.a. indenfor Buddhismen og Nordisk Mytologi (verden skabt af kæmpen Ymers krop)- Hed han ikke Ymer? Synes jeg hørte det i folkeskolen for mange år siden

Jeag fandt lige noget 

Ikke en New Age-retning eller -ideologi
1. Noget af det mest centrale inden for New Age er tanker omkring skiftet fra fiskens til vandmandens tidsalder (det er denne indgang til en ny tidsalder, der er årsagen til betegnelsen "New Age"). Mit første argument for, at Martinus' kosmologi ikke kan rubriceres under betegnelsen "New Age" er, at han slet ikke omtaler sådanne astrologiske tidsaldre eller beskæftiger sig med astrologi i al almindelighed, endsige undtagelsesvis. Menneskeheden vil dog engang (om ca. 3.000 år) indtræde i "Det rigtige menneskerige", men tidspunktet for dette passer ikke ind i de astrologiske tidsaldre, der hver for sig er på 2.000 år. Desuden vil det sandsynligvis vare millioner af år, før tiden er moden for en indtræden i det næste rige, som han benævner visdomsriget.

Martinus taler altså forjættende ikke om en ny tids snarlige komme. Det tager lang tid, og han giver tværtimod udtryk for, at vi skal igennem store verdenskriser i form vældige naturkatastrofer og sandsynligvis en tredje verdenskrig, før vi begynder at ændre vores nuværende kurs.

2. Martinus' kosmologi indeholder heller ikke de terapeutiske værktøjer og her-og-nu frelsesforestillinger, som kendetegner mange New Age-bevægelser. Man kan ikke i hans kosmologis navn betale nogen for at blive helbredt, udfriet eller på anden måde frelst fra sin nuværende lidelsesfulde tilstand og lave åndelige udvikling. Martinus' kosmologi er ikke en terapi, selvom man på forskellig måde kan have stor glæde af den.

3. Helle Hinge skriver følgende om New Age-bevægelserne:

For at fremme dens [Vandmandens tidsalder] eller for at markere, at den allerede er i gang, gør mange deltagere i New Age-bevægelser brug af en række okkulte teknikker såsom yoga, visualisering, astrologi, meditation, auralæsning, clairvoyance, healing, spirituel kunstmaling, pyramideenergi, tarotkort, spiritisme, drømmetydning (og andre teknikker fra dybdepsykologien), genfødselsterapi og mange andre former for terapi og alternativ helselære. (Helle Hinge: New Age på dansk. Jes Bertelsen-bevægelsen, Gyldendal 1995, side 15)
I modsætning hertil kan man bestemt ikke sige, at Martinus beskæftigede sig med den slags endsige opfordrede til det. Han har ganske vist skrevet en småbog om meditation, men han gav udtryk for, at den slags skulle man være varsom med. Dels kan man komme for skade at udløse energier, som man slet ikke er moden til at kunne beherske. Og dels kan man ikke i særligt stort omfang skyde genvej til højere udvikling ved at praktisere en yoga- eller meditationsteknik. Han skelnede mellem lavpsykiske og højpsykiske evner, hvor f.eks. auralæsning og clairvoyance hører til førstnævnte. Det er muligt at gøre noget for at udvikle lavpsykiske evner, men det er ikke et efterstræbelsesværdigt forehavende.

De fleste af de i citatet nævnte teknikker er egoistiske i den forstand, at man udfører dem for selv at få det bedre eller for at gøre sig selv mere interessant end man i forvejen er. I stedet opfordrer Martinus til, at man 100% tænker på sin næste. Det er ved at tjene andre i stedet for at lade andre tjene sig, at man kan gøre menneskelige fremskridt, der kan fremavle højpsykiske evner, f.eks. kosmisk bevidsthed.

Dette, at Martinus ikke beskæftigede sig med sådanne teknikker, betyder naturligvis ikke, at der ikke er mange Martinus-interesserede, der gør det. Er man blevet vakt overfor den åndelige virkelighed er man naturligt nok interesseret i alt mellem himmel og jord indtil man får erfaring nok til at sortere alt det ligegyldige fra. Det er der ikke noget mærkeligt i.

Jeg tror faktisk at det forholder sig sådan, at jo mere man kender til Martinus' kosmologi, jo mindre beskæftiger man sig med det okkulte og lavpsykiske. Omvendt kan man sige, at det okkulte bliver noget mere naturligt, fordi man mere og mere finder frem til forklaringerne på fænomenerne. Lad mig give et eksempel:

Reinkarnationstanken, der gør sig gældende i megen New Age-tænkning og også hos Martinus, får typisk hos "begynderen" som konsekvens, at man bliver interesseret i at kende sine tidligere liv, men når man erkender de større perspektiver, mister dette sin betydning. Da bliver man mere optaget af, hvordan man kan komme til at leve nogle bedre liv fremover. Efterhånden som man får større åndelig indsigt, forsvinder behovet for at finde ud af, om man da ikke har været noget større og mere interessant engang, end man er nu. Man bliver også mindre interesseret i at brillere med sine tidligere inkarnationer over for andre. I stedet bliver man optaget af, hvad der i praktiske situationer er det rigtige og mest fornuftige at gøre.

4. Martinus' kosmologi opererer ikke som mange New Age-bevægelser med hierarkiske indvielsesgrader, og der er ikke tale om, at personer med en høj indvielsesgrad eller som på anden måde er "frelse" er sat til at hjælpe andre på lavere niveauer frem. Der er ingen, der går og måler sig selv og andre på, hvor langt de er kommet i udviklingen eller hvor megen negativ karma, de har fået afviklet. Selv om Martinus taler om udviklingstrin, som både menneskeheden, de enkelte mennesker og alle andre levende væsener bevæger sig igennem, så er der ingen fokusering på, hvilket trin hver enkelt befinder sig på. Der er nemlig ikke noget, der er finere end andet. Det er ikke i kosmisk forstand bedre at være konge end tigger, ikke bedre at være atlet end kræftsyg, etc. Udviklingsskalaen er uendelig lang, og om man er på niveau 35 frem for niveau 10 på en uendelig skala, har ingen betydning. Det er et vilkår for ethvert levende væsen, at der er uendeligt mange levende væsener, der er mere udviklede, og uendeligt mange, der er mindre udviklede. Når man kan få dette evighedsperspektiv ind i billedet, forsvinder de forskelle, man ellers kunne finde på at lægge vægt på.

5. Martinus tillægger ikke drømme nogen særlig betydning. Han mener, at der er tale om "mentalt affald". Følgelig er der heller ikke nogen beskæftigelse med drømmetydning involveret i et studium af Martinus' værker.

6. Martinus har heller ikke hentet inspiration hos teosoffer, som f.eks. Charles Webster Leadbeater, gnosticisme og esoterisk religion, sådan som mange New Age-tænkere gør. Han bygger ikke på andre, og kan således ikke siges at indskrive sig i en tradition. Han taler således hverken om chakraer, auraer, healing, energistrømme eller død-genfødselsprocesser.

1. Der er mangel på nøjagtige definitioner på, hvad der menes med New Age. Derfor kan alle nye åndelige strømninger med religiøse overtoner risikere at blive kaldt New Age, uanset om dette er rimeligt eller ej. Anlægger man en tilstrækkelig bred definition af New Age, vil man muligvis kunne få Martinus' kosmologi ind under den.

2. Når nogen hitter på at kalde Martinus' kosmologi for New Age, er det enten fordi de ikke er opmærksom på de ovennævnte forhold eller fordi hans kosmologi i et vist omfang har træk til fælles med New Age-bevægelserne. Den følgende beskrivelse af New Age-bevægelserne passer eksempelvis godt på Martinus' kosmologi:

New Age-bevægelserne ser sig selv som alternativer til de etablerede religioner og ønsker som regel ikke selv at blive karakteriseret som religioner eller religiøse bevægelser, fordi de opfatter sådanne som identiske med dogmatik. Betegnelser såsom spirituelle eller mystiske retninger er imidlertid populære i bevægelserne, og det ser ud til, at en forening med noget guddommeligt (dette kaldes traditionelt religionshistorisk for mystik) er væsentligt inden for New Age-bevægelserne, hvor det forbindes med det væsentlige frelsesaspekt... (Helle Hinge: New Age på dansk. Jes Bertelsen-bevægelsen, Gyldendal 1995, side 11)
Martinus gør op med dogmatik og dermed religion i traditionel forstand, og hans tale om kosmisk bevidsthed, som er et bevidsthedstrin vi alle sammen på et eller andet tidspunkt (i senere inkarnationer) vil opnå er ubetvivleligt en form for mystik. Se også min artikelserie om Martinus kan kaldes mystiker.

New Age-retningerne lægger vægt på opnåelsen af personlige religiøse oplevelser, og hos Martinus genfindes noget af det samme, idet vækkelsen af en ny sanseevne, den kosmiske bevidsthed, har form af en kosmisk oplevelse, der indleder en daglig kontakt og korrespondance med guddommen. Både af New Age-retningerne og Martinus' kosmologi opfattes de traditionelle trosformer som forældede for det moderne menneske.

3. Ligesom New Age handler Martinus' kosmologi om åndelig udvikling. I begge tilfælde er mennesket et åndeligt væsen, der er under udvikling. Hvor New Age-ideologien imidlertid taler om, at mennesket står på tærskelen til et nyt og højere udviklingstrin, som de fleste mennesker kan realisere i indeværende inkarnation, er tidshorisonten noget længere for Martinus. For ham er det muligt at optræne sig til at være et geni indenfor et håndværk, musikken eller kunsten, hvis man træner hårdt i to-tre-fire inkarnationer, men vil man være et moralsk geni, kræves der hundredevis af inkarnationer. Etik, moral og kærlighedsevne er ikke underkastet viljens kontrol, men er i høj grad et erfarings- og lidelsesspørgsmål, og dette tager tid. Der er således snævre grænser for, hvor langt man kan nå i en enkelt inkarnation, og dermed er forjættelsen om "Det rigtige menneskerige", hvor alle mennesker har fuldbyrdet udviklingen fra dyr til "rigtigt menneske", så meget desto mindre.

I udviklingssammenhæng kan kosmologien tilbyde en pejling af den rigtige retning, samt nogle generelle betragtninger, som kan anvendes alt afhængig af ens ståsted. Det er så selv op til den enkelte at gøre noget, f.eks. få sig en bønspraksis, blive vegetar, blive ærlig i alle livets forhold, etc. Der er ingen, der står med et tilbud, som man kan købe sig fattig på. Man kan gøre op med sig selv, hvad man er klar til at beslutte for sig selv, eller man kan lade være.

Konklusionen er, at kosmologien er langt mindre udviklingsfikseret end New Age-bevægelserne. Til gengæld loves måske større herligheder, men det er på meget lang sigt.

Hej Steen2,

Dette har tidligere været anvendt på forummet, se her: [url] https://www.martinusforum.dk/forum ]

Men igen, vær rar at skrive kildehenvisning eller angive link, når du citerer fra et andet site

kh,
Torben

Javel