Målet lyder jo i hvert fald meget dejligt, når man læser stk. 114 i første bind af "Livets bog" - en verden helt uden finanskriser og den slags:

"Da der under den kommende verdensadministration således ikke vil kunne eksistere nogen finanskriser, ingen dyrtid, ingen kamp om penge eller værdier, ingen udbytning af individerne indbyrdes, ingen "gratistilværelser" eller snyltning på samfundet, ingen subsistensløshed, ingen vagabondering, ingen brug for fattighjælp eller understøttelser, ingen overflod og ingen armod, men derimod en sund velstand og en naturlig adgang til alle livets materielle og åndelige goder for ethvert individ, bliver verdensriget ikke kedeligt, ikke et liv i slaveri og trældom og ikke et liv med magt og rigdomsidealer, men derimod et liv, hvis idealer absolut kun kan koncentrere sig i den højeste stræben efter at repræsentere den største nytteydelse, det skønneste arbejde, den fuldkomneste skabelse og den største kærlighed. Livet i planetarriget kan således kun blive et liv i den højeste frihed, ånd og kultur, et liv i den største harmoni, lykke og glæde."

Men før al den lykke skal vi væk fra vores udgangspunkt. I stk. 1330 i fjerde bind af "Livets bog" beskriver Martinus kulminationen af det "falske forretningsprincip", som vi har kunnet iagttage det omkring os indtil i dag:

"Og man blev altså så dygtig til at intellektualisere camouflagen af den rå magts og brutalitets brug i selviskhedens tjeneste, at hele verden ligefrem gik over til at være en slave af denne intellektualisering af det primitive dyriske princip, de dyriske selvopholdelsesmetoder. Ja, camoufleringen blev så genial og så indgroet i alle sjæle, at de hver især ligefrem selv blev offer for den. Den blev et ideal, de alle stræbte efter at blive dygtige til at manifestere. Ja, de tilbad denne det dræbende princips camouflages institutioner, afgav til disse deres stemmeret. Og disse institutioner voksede og voksede og blev hjørnestenene i skabelsen af den daglige jordmenneskelige livsbetingelse. Disse hjørnestene blev synlige i form af vældige finanstempler, børser og forretningsanlæg, banker og sparekasser, aktieselskaber, koncerner og truster, som alle uden undtagelse befordrede "det falske forretningsprincip": "den størst mulige værdi for den mindst mulige ydelse". Dette "falske forretningsprincip", med dets marmorpaladser og kapitalophobninger blev den absolut stærkeste magtfaktor indenfor jordmenneskeheden. Den prægede alle foreteelser indenfor det daglige liv. Den stemplede eller signerede alt med sit dræbende signet enten som "armod" eller "rigdom", enten som fornedrelse, forfølgelse eller beundring og dyrkelse. Den moderne "krøsus" og den moderne "lazaron" blev dette daglige livs to yderpoler."

Venlig hilsen

Petersh

Hej Petersh

Jeg har inkluderet et par lange Martinus citater omkring dette i denne tråd https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_smf&Itemid=28&topic=2213.0

Her er et lille uddrag:

Det er denne krig om værdierne eller goderne i verden, der i dag udgør "fredens" modsætning, skaber revolutioner og krige, styrter fyrste- og kongehuse i grus, skaber hævn og forfølgelse, ja, har ført verden helt frem til "dommedagen". Det var jo også hertil, at kampen skulle føres. Det var jo denne "dommedags" tidsperiode, der af verdensgenløseren eller "kommunismens" sande ophav blev bebudet som "de sidste tider", hvilket vil sige: "bankkontokulturens" eller "det falske forretningsprincips" kulturs eller civilisations ophør. Efter dette ophør skulle jo en "ny himmel" og en "ny jord" opstå, hvilket, som tidligere berørt her i "Livets Bog", henholdsvis jo er en helt ny religiøs eller åndelig indstilling til livet, næsten og omgivelserne og en helt ny administration af de materielle værdier i verden. Begrebet "politik" er således i virkeligheden kun udtryk for kampen imellem "Det Gamle Testamentes" og "Det Nye Testamentes" to forskellige ideologier, imellem det første testamentes uindskrænkede "herrefolksmoral", besiddelses- og udbytningsret overfor næsten og det sidste testamentes opløsning af denne moral til fordel for skabelsen af beskyttelsen af næsten og omgivelserne igennem næstekærlighedsloven.
Livets Bog 4, stk. 1334.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1

Gode citater, der virkelig udpensler de problemer som vores økonomiske system, der endnu baserer sig på gammeltestamentelig mentalitet, skaber i verden. Jeg kommer til at spekulere på, hvad det er, der vil omvende, de mennekser, der er styret af dette "falske forretningsprincip". Er det, fordi de simpelthen får nok af jordisk gods, bliver mætte, så det begynder at kede dem? Er det, fordi de må indse, at de ikke kan købe sig til lykken? Eller er det, fordi de vil opleve tabet af deres værdier i en økonomisk krisesituation?

I første bind af "Livets bog" (stk. 83) skriver Martinus:

"De tilstande, som det jordiske menneske for tiden oplever, er således ikke "paradisiske". Den højeste materielle lykke, det kan opnå, er rigdom og luksus, men da denne lykke absolut kun kan eksistere på basis af andre væseners armod, nød og elendighed, vil den ustandseligt resultere i had, forbrydelse, strejke, lockouter, revolution, krig og lemlæstelse og således betyde ulykke for det samlede jordmenneskesamfund og være et uomstødeligt bevis for en ufuldkommen samfundsordning, der betinger, at "manden" i stor udstrækning endnu "i sit ansigts sved må æde sit brød". Men dette er den ene halvdel af dyrerigets undergang eller degeneration, som i forbindelse med den anden halvdel, der giver sig udslag i seksuelle abnormiteter, ulykkelige ægteskaber, ansvarsløshed og utroskab, betinger, at "kvinden" i stigende grad "må føde sine børn med smerte". "Forbandelsen" i form af dyrerigets degeneration eller undergang hviler således over jordmenneskesamfundet."

Umiddelbart vil jeg mene, at det betyder, at udviklingen væk fra vores kapitalistiske system er en særdeles kompleks proces, der ikke blot handler om finansiel uro og krise, men også hænger nøje sammen med alle de trængsler, som vi oplever i forbindelse med polforvandlingen og udviklingen af medfølelse som følge af lidelseserfaringer.

Venlig hilsen

Petersh

Hej Peter.

Jeg har faktisk ingen anelse om, hvordan vi kommer fra A til B i denne
relation. ???

Min eneste tanke i den retning er, at det er nødvendigt med et kollaps
eller sammenbrud af det nuværende økonomiske system. Jeg tror ikke
det er muligt, at reformerer vores nuværende system....sålænge vi har
penge-økonomi vil forretnings-princippet stadig eksisterer. Tror det er
økonomisk kollaps og de efterfølgende lidelser det vil afstedkomme....
der vil få jordklodens menneskehed som et samlet hele til, at vågne op
og se "nødvendigheden" af et alternativt system, for at vi kan overleve
som menneskehed.

Jeg tror der skal nogle ekstremer til, et spørgsmål om overlevelse, før der
for alvor går et lys op for menneskeheden.

Nedsættelse af renten og økonomiske "hjælpe-pakker" anmach, tror jeg er
en kortsigtet løsning og ikke holdbart i det lange løb. Som at tisse i bukserne..
det varmer i en kort tid, for så at blive yderst koldt, klamt og ubehageligt.

Men jeg synes det er betryggende at vide, at der allerede på nuværende tidspunkt
eksisterer og arbejdes på en alternativ model...og at vi allerede har de ressourcer
og den teknologiske viden der skal til for, at effektuerer og realiserer et mere humant system.

Det er således kun et spørgsmål om tid, hvornår menneskeheden som et samlet hele bliver klar til, at lade det træde i kraft og begynde at opbygge et sådant alternativt system.

Kh Ejby

Hørte lige i dag i 12-pressen at de store EU, Sargossy og USA holder en konference om at gøre noget ved den verdensomspændende finanskrise.
Bush var modvilligt gået med til mødet ,men påpegede at man stadig ville føre en kapitalistisk og pengestyret (de rige) politik.Altså vrangvillighed for ændringer selvom systemet tydeligt har vist sin skæve side.

Jeg tror stadig at vi kun har set toppen af isbjerget.Martinus nævner i et af sine foredrag at der vil komme 2-3 verdensomspændende krige ,som jo nok også vil  udløses af andre beslægtede kriser.Først om ca. 500 år vil vi være istand til at vælge  nogle ophøjede kristvæsener til at styre verden i den retning som Martinus forudser.I en betydelig større næstekærlig retning.Det vil stoppe alle store krige og kriser.
Så vi må have noget mere tålmodighed og tage vores skæbne med ophøjet ro og lære at vende den anden kind til.

En anden ting som må ind i debatten er tredje verdens landene ,som har haft længerevarende kriser end os(da det kørte for os, sultede eller var de underernærede her),og derfor stormer de fort Europa eller fort Amerika (se Mexicanerne).Vi sætter bolværk op mod elendigheden,for at kunne holde uligheden væk fra focus.Vi skal til at finde fornuften og næstekærligheden frem fra vores indre.Desværre tror jeg ikke vi når at handle fornuftigt,før det går som Martinus skriver.

Det er ikke første gang i historien ,at de undertrykte rejser sig mod undertrykkerne.Det har altid ført til krig og revolutioner.Når man først har mistet værdigheden i livet er man ikke bange for at miste livet for en forandring til det bedre.

For at de nødlidende skal få nok til at leve må vi rige aflevere det vi har for meget.
Og er vi egentlig parat til det....???? :-X

Hej alle

Som Cai er inde på, så er spørgsmålet om vi i den vestlige verden er klar til at opgive det vi har.

Vores økonomiske systemer, vores legale systemer og de verdensomspændende organisationer er opbygget til at fortsætte den vestlige verdens styring og kontrol. Denne verdensstruktur har muliggjort at de bedrestillede kunne fortsætte med at være bedrestillede.

Vi er glade når vi hører at vores ledere vil løse finanskrisen, fattigdomsproblemerne, illusionen om "global warming", illusionen om "terroristproblemet", problemet med manglende demokrati og en række andre ægte eller opfattede verdensproblemer. Men vi undersøger ikke hvad der ligger bag, og tænker ikke over at alle disse såkaldte løsninger skabes af folk der ønsker at vedligeholde den nuværende verdensstruktur, hvor de rige og velstillede har for meget og de fattige og dårligt stillede har for lidt.

Hvad skal der til for at vi er klar til den store forandring som det vil blive? Viderudvikling af vores kollektive følelse og intelligens og hvordan sker det? Ved at hver af os går igennem de lidelsesoplevelser vi har behov for og ved at vi uddanner os og træner vores intelligens.

Med kærlighed

Lars

Det er en ting jeg lurer på, og det er hvordan vi kan være sikre på at det vi opplever nå er et endelig kollaps av økonomien og at vi ut av denne kollaps vil skape et pengeløst samfunn?

Jeg ser for meg at det pengeløse samfunn Martinus beskriver ligger lengre frem i tiden enn kun 20 - 30 år.

Det kan vi vel ikke være sikre på. Angående et pengeløst samfund, så er der som sådan ikke noget galt med penge, så længe det er lige værdi for lige værdi. Problemet i øjeblikket er at der ikke handles lige for lige, men at nogle får tingene billigere end de burde og andre får det dyrere. Det er interessant at Martinus bruger arbejdestimer som "valuta". Hvis man indførte det, så vil det blive svært at blive rigtig rig for hvordan skulle man argumentere for at man har værdi for f.eks. 200 års arbejde, men kun har levet f.eks. 30 år?

Som Cai også er inde på, så tror jeg der kommer til at gå væsentlig længere tid end 20-30 år. Der er stadig mange som tørster efter materielle goder og måske endda nogle som ikke er nået til det stadie endnu. Så vi må nok væbne os med tålmodighed og forsøge at se de fremskridt i det som sker allerede nu.

kh
Lasse

Mine tanker:

Krisen er opstået fordi den vestlige verden har levet over evne og brugt flere penge and de har tjent. Dette skyldes naturligvis primært grådighed og ikke så stor medfølelse for andre og er blevet muliggjort ved at regeringer og centralbanker har stillet lån, gæld og penge til rådighed for dette overforbrug mens nationale og internationale regler og organisationer har beskyttet de få.

Fra et kosmologisk synspunkt kan man måske sige at krisen er opstået for at hjælpe os til at få øjnene op for hvor uretfærdigt vores samfundsorden fungerer og nu gennem de lidelsesoplevelser der følger i kølvandet af krisen at udvikle vores næstekærlighedsevne.

Der tales nu en hel del om hvordan krisen løses. Jeg tror ikke at der er en løsning som sådan, der kan redde det nuværende økonomiske system. De ting der gøres nu for at redde systemet er i realiteten mere af det samme (herunder bl.a. mere gæld) og vil derfor blot yderligere underminere det nuværende økonomiske system. Det nuværende økonomiske system vil sandsynligvis blive erstattet af noget andet i løbet af de næste måneder og år, hvilket vil betyde at de fleste almindelige mennesker vil blive meget fattigere.

Når man læser aviser og ser nyheder, ser det ud til a det man har lært af krisen er at der er behov for mere central styring. Det samme var det man lærte af diverse terrorangreb, hvor løsningen var mere kontrol, mere overvågning og mere central magt i forhold til individuel frihed. Da alt jo er såre godt, må jeg konkludere at det er det menneskeheden nu har behov for.

Jeg tror at dette er en midlertidig løsning - et ubehageligt gode - som har til formål at lære os at det aller vigtigste er frihed for den enkelte. Ved at få indskrænket vores rettigheder og vores frihed vil vi få lov til at opleve nye lidelser i form af magtmisbrug, plejning af egeninteresser, angreb mod minoritetsgrupper og andre der går imod de centrale kræfters interesser samt krig, sygdom og fattigdom for dem der ikke er en del af den lille gruppe der sidder på magten. Dette scenario synes jeg passer meget godt med Martinus' udtalelser om to verdenskrige mere.

Når en stor del af menneskeden har oplevet nok lidelse til at deres næstekærlighedsevne er udviklet i tilstrækkelig grad og de samtidig har udviklet nok intelligens og intuition til at kunne skelne en næstekærlig leder fra en selvisk leder og en næstekærlig løsning fra en uretfærdig løsning forestiller jeg mig at menneskeheden lever på en måde som for en stor dels vedkommende er næstekærlig, fri og ansvarlig - dvs hvor grådighed, selviskhed og magt/indblanding i andres forhold er reduceret til en så lille del af menneskehen at flertallet vil vælge næstekærligheden og dermed næstekærlige ledere.

Med kærlighed

Lars