Hej Forum.
Jeg har en søn på snart 4 som er begyndt at stille de store spørgsmål i livet og kunne godt tænke mig at dele mit åndsvidenskabelige verdensbillede med ham.
Har selv studeret det tredje testamente i 9 år, men savner noget materiale som er mere tilegnet barnets forståelse. Der findes jo børnebiblen, mv.
Men mit spørgsmål er om Martinus eller andre har udgivet noget om Martinus kosmologi i et børnevenligt sprog?
Hej Jonniy,
Jeg kan ikke umiddelbart komme på noget til børn, som direkte handler om Martinus Kosmologi.
H. C. Andersen er en af de få personer, som Martinus omtaler, så måske nogle eventyr kunne give dig noget at snakke ud fra. Så kan man måske flette nogle af de større principper og teorier ind i det.
Rådet har lavet referater af møderne med martinus ' samarbejdsstrukturen" hvor der netop det spørgsmål om en børne livetsbog - martinus sagde at den vil komme også 🙂
Der er idag initiativer omkring skoler for børn ! Så mon ikke det er der det kommer fra !
Vi kender idag Steiner børne skoler som jeg ser som det længste idag, men lidt sektorisk, hvilket ikke er målet med martinus.
Hej. Tak for info.
Jeg har i mellemtiden nu fundet 17 artikler skrevet af Erik Gerner Larsson omkring "Aandsvidenskabelig Undervisning for Børn". De er skrevet i kosmos i årene 1943-1945 :o)
Godt og vel til en lidt ældre aldergruppe, men alligevel brugbart!
Link her: http://www.martinus.dk/da/kosmos/kosmos/1943/kos1943-12-253.php
Det er interessant at man ligefrem har haft timer. Det er en svær balancegang mellem at få noget påduttet og selv have fundet det, når det gælder undervisning af børn (og voksen :)). Men uanset hvad man gør og underviser børn i, så er der en underliggende antagelse om hvordan verden er skruet sammen. Selv den neutrale, nøgterne og objektive undervisning (hvad det så end er), er baseret på en opfattelse af verden, som så bliver formidlet. Personligt er jeg glad for at jeg selv fandt kosmologien, så jeg ved at det kommer fra mig selv, og det på trods af at jeg godt kan se fordele i at få det ind fra man er barn og dermed som en mere naturlig del af ens liv.
Hej Lasse. Ja, jeg foretrækker også at man selv finder kosmologien, så man ved at det kommer inde fra een selv. Mit kendskab til kosmologien kom via en impuls jeg fik til at tage en Urban avis i bussen for 10 år siden, hvor der var en reklame for det-tredie-testamente.dk. Kom selv fra en særdeles ateistisk familie men havde i årene op til min impuls begyndt at fundere over at der måtte være en skaber bag enhver skabelse, herunder universet 🙂 Når man nu er blevet forældre ønsker man det bedste for ens børn, som betinger at man videregiver ens egne værdier, normer og livsanskuelser, da man jo selv oplever disse som salighedsgørende. Kunsten bliver så at lære barnets udvikling i følelse og intelligens at kende ift. at afkode om barnets hælder mod det religiøse, naturvidenskabelige eller åndsvidenskabelige aspekt. Tænker at der også kan være en karmisk forbindelse at et barn inkarnerer hos forældre som er åndsvidenskabelige interesserede, vegetarers, mv. Men det modsatte kan jo også være gældende at barnets slet ikke interesserer sig for kosmologien. Tvang avler jo som sagt modstand 🙂 Uanset hvad, må man møde barnet med den forældrekærlighed og næstekærlighed som følger med og anerkende barnets egen livsanskuelse. Men tænker stadig at ens job som forældre er at stimulere til den anskuelse man selv har positive erfaringer med og derefter værdsætte barnets reaktion.
Hej @jonniymarcellnour_bjerre, jeg synes at det lyder meget fornuftigt det du skriver. Jeg tænker det gælder om at finde en balance mellem at formidle det man selv mener og samtidig have respekt for det et barn selv tænker.
Skriv et svar