Hej alle

Måske er det bare mig men hvad har denne tråd egentlig med Martinus at gøre?

Lad mig lige skynde mig at sige at jeg synes den er helt fin og meget spændende og jeg håber den får lov til at fortsætte, jeg har bare svært ved at se logikken i hvad der betragtes som tilladeligt ikke-Martinus materiale og hvad der ses som udenfor det der hører til her på forummet.

Nu hvor det er besluttet at der er noget der ikke hører til her på forummet burde der så ikke være en mere logisk og konsekvent brug af denne opdeling?

Og lad mig også lige sige at jeg går ind for at der ikke bør være nogen begrænsing i det man her har lyst til at snakke om og dele med andre - jeg synes nemlig selv det er nemt at springe de tråde over som jeg ikke personligt har interesse i.

Med kærlighed

Lars

Hej Lasse,

Ordet misbrug betyder jo at bruge noget mod sin hensigt. Hvis man fylder giftstoffer i sin krop - og det ikke tjener som medicin - altså som et mindste onde til at bekæmpe evt. mere skadelige giftstoffer, ja, så kan jeg ikke se hvordan det kan kan være andet end misbrug.

Hvad skulle begrundelsen være ti,l ikke at bruge ordet misbrug om det, at fylde sig selv med giftstoffer udelukkende fordi man oplever det som behageligt (at man altså får et såkaldt "kick" af det).

Det er jo dybest set et langsomt selvmord, man er i gang med.
Det er rigtigt at kød er mindre giftigt end fx. alkohol, rygning og andre narkotiske stoffer, fordi sidstnævnte er ren gift, hvorimod kød også indeholder nogle gavnlige stoffer, hvilket Martinus også nævner i "Den ideelle føde".

At fylde sine lunger med giftig røg i stedet for med frisk luft, er jo også at bekæmpe sine lunger med et lille (langsomt) kvælningsforsøg.

Så der er jo små og store misbrug.

En del stoffer - fx. sukker - er gavnlige i små mængder, men giftige i store. Så der er også en del mennesker, der er sukker-afhængige, hvilket man også er begyndt at nævne i medierne.

Men jeg har indtryk af, at hvis bare tilstrækkeligt mange mennesker, gør et eller andet skadeligt, så mener mange ikke, der er tale om et misbrug. Men det er for mig at se kun, fordi man suggererer sig selv og hinanden til at tro, at det er harmløst, det man gør.

kh
Jan

Hej Lars,

Martinus analyser viser, at det er en meget stor fordel for mennesker, at gå over til vegetarisk ernæring. Martinus beskriver bl. a. at der er visse finere, åndelige legemer, der ikke kan bygges op medmindre man lever på en vegetarisk kost. Herudover er der selvfølgelig mange andre ting, ikke mindst at man er med til at udsætte dyrene for mange lidelser ved at være kødspiser. Og man bliver altså også selv før eller senere syg af det, hvis man ikke stopper. Ligesom man også er mindre beskyttet mod uheld ved kødspisning.

Så emnet vegetarisme er for mig at se nærmest en "hjørnesten" i analyserne, det er en del af det at udvikle sin næstekærlighed. Og det er også det nye i "den ny verdensimpuls", at menneskeheden skal informeres om, at mikrokosmos (og makrokosmos)  også er levende, og næstekærlighedsbudet derfor også omfatter både mikro-, mellem- og makro-kosmos, hvor man i den gamle verdensimpuls primært havde fokus på mellem-kosmos.

kh

Jan

Hej Lars1

Hvis det har undgået din opmærksomhed, så omhandler store dele af Martinus' forfatterskab (heriblandt "Den ideelle føde", "Bisættelse" og lange passager i "Livets bog") netop vegetarisme.

Og som du måske har bemærket, er tråden startet i september 2007...

Venlig hilsen
Petersh

Martinus var ikke dommer over nogen og respekterede alt og alle præcis som de er. Når man gør sig til dommere over andre og indfører regler for hvad der er tilladt og ikke tilladt på et Martinus forum så synes jeg blot at man også burde se kritisk på sine egne indlæg og indlæg som man selv vurderer "hører til" her. Hvem kan vurdere det? Ud fra hvilken forståelse skal det vurderes? Hvordan undgås at vurderingen er farvet af sine egne meninger og holdninger?

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1.

Man kan som udgangspunkt skrive om ALT, så længe man sætter det i relation til Martinus
vedensbillede. Dette kriterie skyldes, at dette er et Martinus Forum.

Formår man ikke selv, at sætte et givent emne i relation til Martinus, kan man forholde
sig spørgende og må forvente, at andre gør et forsøg på, at relatere emnet til Martinus.

Har man blot et minimum af kendskab til Martinus, ved man at Martinus anbefaler en vegetarisk
kost og hvorfor. Derfor er en tråd om "Mange gode grunde til vegetarisme" helt i samklang
med Martinus., tænker jeg.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Lars,

At der er ting, der falder udenfor forummets rammer, har ikke noget med intolerance at gøre. Det er alene et spørgsmål om at holde sig til emnet.

Det er jo ikke anderledes end, hvis der står "Matematik" på skoleskemaet, så er det fx. ikke stavning, man beskæftiger sig med. Det kan måske godt være at man i matematik, kan beskæftige sig med fx. madopskrifter, men så er det for på en eller anden måde at relatere disse til matematik.

Og hvis man har meldt sig til et kursus i maskinskrivning, så vil man  normalt heller ikke synes det er ok, hvis læreren fx. udelukkende fortæller om, hvordan man strikker uldsokker (uanset hvor gode og rigtige de opskrifter så end måtte være), medmindre disse opskrifter på en eller anden måde skulle kunne hjælpe en til at lære maskinskrivning.

kh
Jan

Hej med jer

Jeg læste lige lederen fra information den 4. marts 2009. Den omhandler vegetarisme, og læner sig op af den tidligere artikel "Hvem vil være vegetar?"

http://www.information.dk/184320

kh.
Kenneth

Hej Cai,

Martinus skriver i "Den ideelle føde" at vores ernæringssanser "i allerhøjeste grad er forkvaklede, degenererede og upålidelige" (kap. 1) og i kap. 8: "Slægterne har gennem mangfoldige generationer i den grad vænnet sig til smagen af kødprodukterne, at denne fra at vække en naturlig afsky nu vækker en stor unaturlig velyst."  og videre: at de fremtrædende giftstoffer i den animalske føde "ligesom tobakken og alkoholen vækker unaturlig lystfølelse". Og dermed konkluderer han lidt senere: "at kødspiserens smagsevne er sat over styr".

Yderligere siger han: "At vænne sig af med at æde dyrenes legemer eller legemsdele er altså det samme som at vænne sig af med en last. Men at vænne sig af med en last koster undertiden umådelig anstrengelse og viljeenergi".

Martinus giver for mig at se her meget klart udtryk for, at det ikke bare er en psykisk afhængighed, men at det drejer sig om en kamp mod forkvaklede smagssanser, der gør at man føler, at det sunde smager kedeligt og det usunde smager godt.

Når nogen har nemt ved at blive vegetarer, må man derfor antage, at det skyldes, at de allerede i tidligere liv har begyndt at øve sig på at leve vegetarisk.

kh
Jan

Jeg har arbeidet med rusmisbrukere en del år og det er vel alment akseptert at det er både en fysisk og en psykisk side ved den avhengigheten. Man får ingen rus direkte ved å spise kjøtt, men det er forbundet med en glede å nyte deilig mat og for noen er kjøttmat meget deiligt. I gleden ved å spise kjøttmat ligger den psykiske avhengigheten akkurat som i gleden ved å nyte rusmidler.

Det er helt klart som Martinus her påpeker at det er svært at vænne seg av med en last, uansett om det skulle være snakk om alkohol, narkotika eller annet.

Dette virker fornuftig synes jeg, men jeg har hørt om mennesker som ved hypnose har maktet å overkomme både sin trang til sigaretter, søthunger og sin trang til kjøtt. Dette vel og merke for mennesker som i tillegg har et sterkt ønske om å overkomme denne trangen. Jeg vurderer faktisk selv å gjøre et forsøk, da jeg til tider både har søthunger og kjøtthunger.

Jeg har aldri røkt og jeg drikker nesten aldri, så det stadiet ligger nok noen inkarnasjoner bak meg.

Hej Jan,

Jeg må give dig ret i at kødspisning kan beskrives som et misbrug, om ikke andet, så ud fra det Martinus skriver.

Jeg opponerer lidt mod brugen af ordet misbrug om kødspisning alligevel fordi man ved at bruge det får gjort 99 procent af befolkningen til misbrugere. Selvom det fra en kosmologisk synspunkt er korrekt, så synes jeg det er voldsomt at kalde så mange for misbrugere. Det er ikke noget jeg har lyst til, da det kan komme til at lyde forkert i folks ører. Men fordi jeg har det sådan, så skal det ikke forhindre jer andre i at bruge udtrykket om kødspisning

kh
Lasse

Hej Lasse

Man gør da ikke nogen til misbrugere, fordi man beskriver/analyserer, at det er sådan, det forholder sig. Ligesom man jo heller ikke påvirker jordens form, blot fordi man siger, at den er rund.

Men hvis man siger, den ikke er rund, så taler man jo ikke sandt.

Og hvis man ved den er rund, men alligevel påstår noget andet, så taler man mod bedre vidende.

kh
Jan

Hej Jan,

Nej, man påvirker dem ikke til at blive "misbrugere". Men man propper dem i kategorien "misbrugere", som normalt har en meget negativ ladning og det er det jeg hentyder til i mit indlæg. Jeg mener godt at man i nogle tilfælde kan undlade at tale. Tavshed kan være guld. Det synes jeg tilfældet er med kødspisning og misbrug, men det betyder ikke at du ikke kan sige det. Bare at jeg normalt ikke vil gøre det. Sandt eller ej

kh
Lasse

  Hej Lasse.

  Reelt set er vi jo alle misbrugere på forskellige måder, vi misbruger livet selv, så længe vi ikke lever i overensstemmelse med de overordnede livslove, det gælder hver gang vi starter bilen og brænder fossile stoffer af, (og forurener kloden), eller når vi bruger el fra kulfyrede kraftværker og også når vi spiser kød eller taler med "retfærdig harme" o.s.v.

  Så i denne tid, hvor det etiske aspekt af vore handlemåder er i fokus, er der ikke i mine øjne noget negativt ved at påpege disse ting overfor hinanden, klar tale er jo den eneste vej frem til en fællkes forståelse af livslovene, og kan man tale uden at nedgøre nogen, f.eks ved at includere at ingen jo er "syndere" bevidste, men kun kan gøre som de gør i kraft af deres nuværende udviklingsstadie, så finder jeg det kun positivt, og jeg ser netop sådanne dialoger som vejen frem mod bedre indsigt for den enkelte af os.

  Tale er sølv og tavshed er guld siges der godt nok, men hvem mon har skabt det udtryk?, måske nogle der ikke ønskede vi alle skulle komme til forståelse af de reelle sammenhænge

  Er Martinusses verdensbillede netop ikke skabt for at give os indsigt, ?, og var det mon bedre hvis Martinus havde været tavs ?

  Lad os da blot kalde en "spade" for en "spade", og hen af vejen slippe af med de medfølgende reaktionsmønstre, der fremkommer ved at nogle måske føler sig "trådt på", det tydeliggør jo blot den negative effekt af den "retfærdige harme" og "forsvarsmentaliteten", som vi jo også bør bliver bevidste omkring.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar,

Jeg mener at man skal være påpasselig og hensynsfuld når man sætter markater på andre. Det er egentlig bare det som er min pointe

Tager vi udgangspunkt i det Martinus skriver, så har vi f.eks. alle en eller anden grad af djævlebevidsthed i os. Skulle man så gå rundt, i sandhendens navn, og gøre folk opmærksomme på at "de jo har delvis eller hel djævlebevidsthed"? Hvor bliver Martinus' råd om at fokusere på det positive hos hinanden så af?

Det er fint at analysere og forstå situationerne og der er man selvfølgelig nødt til at få beskrevet de rette sammenhænge for at forstå hvad der foregår. Men det er jo ikke sikkert at ens "næste" er et sted hvor der er grobund for forståelse for ens analyser eller bare almindelig interesse? Der kan der hurtigt opstå uheldig splid og splittelse.

På en af de nye DVDer, hvor folk der kendte Martinus blev interviewet, er han citeret for at have sagt noget i retning af at man skal være sandfærdige og fortælle sandhenden, så folk ikke skal gætte på hvad man tænker, men også at man ikke behøver at sige alt. Det er en svær balancegang at finde ud af hvornår man skal sige noget og ikke skal sige noget, men det lærer vi vel efterhånden

kh
Lasse

  Hej Lasse.

Jo, du har da ret i at man ikke skal tale løs i alle sammenhænge, og også at man skal forsøge at formulere sig, uden at sætte for negative "mærkater" på hinanden.

Selv har jeg været vegetar i 14 år førhen, efterfulgt af en periode på over 15 år, hvor jeg igen spiste kød, og lige i nuet spiser jeg godt nok ikke mørkt kød, men dog både fisk og fjerkræ, så jeg er selv "misbruger" i en vis grad, og føler nu ikke det gør noget at blive set på som en sådan, nu jeg kender lidt til baggrunden for den opfattelse.

  Det er nu også kun når vi har disse dialoger (efter eget ønske) at jeg ikke ser noget negativt i at man bruger disse lidt "negative" betegnelser for tingene, mens jeg er helt enig i at man ikke skal påtale sådanne ting overfor andre, uden grund, her er det mere gavnligt at fokusere på og nævne hvad andre gør rigtigt, fremfor at påtale de negative sider alene, men bliver man spurgt, så er "hudløs ærlighed" mit personlige foretrukne ståsted.

  Tiderne skifter jo, og hvor det førhen var brugbart og også nødvendigt i forhold til vor udvikling, at spise kød eller at forbruge resourser uden omtanke, er vi nu i en tid hvor det gælder om at "vikle" os ud af disse forhold, og da må vejen jo være oplysning og dialog, på så ærligt et grundlag som muligt, mange er jo "modne" nok til intellektuelt at kunne tage imod nye tanker, så ligesom det er tilfældet med "os" rygere, som jo i starten følte "os" udsatte for chikane, men hvor de fleste rygere i dag alligevel er kommet dertil, at de kan se fornuft i mange af de tiltag der har været på rygerområdet, så vil det sikkert også omkring kødspisning være en proces, hvori mange føler sig "chikanerede" til at behynde med, men hvor disse også med tiden vil få forståelse for hvilken gavnlig effekt der ligger i at "trappe" sig ud af afhængigheden af denne "tunge" føde.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej alle

Nu har fødevarestyrelsen udarbejdet en publikation, der angiver hvilke ingredienser i madvarer som kan stamme fra dyr:

http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article670762.ece

Publikationen ses her

http://www.foedevarestyrelsen.dk/NR/rdonlyres/B8DF3BF7-F91A-409F-BE6B-D80AA2E49DAF/13812/Madudenresterfradyr5.pdf

kh.
Kenneth

Hej Kenneth...

Tak for linket!

kh Tina

Hej alle

Som de fleste af jer nok ved, så anbefaler Martinus vegetarisme.

Der er nu  kommet et nyt online (og gratis) vegetarblad, som kan ses på http://www.vegetarbladet.dk.

Meget spændende initiativ

kh.
Kenneth

Hei alle,

Jeg har forsøkt å finne quorn- produkter i hele Oslo- området uten å lykkes. Selv helsekostforretningene har ikke disse produktene og mange av de som jobber der har ikke en gang hørt om quorn( er det mulig?). Jeg reiser derfor til Sverige med jevne mellomrom for å kjøpe quorn der.

Er det noen norske på forumet som vet hvor hen i Oslo man kan få tak i qourn?

mvh wrell