Hej claus.

  Det bliver helt sikkert en meget interresant og anderledes fremtid der venter os, og i første omgang sikkert også en noget mørk tid at komme igennem, men lyset venter jo lidt længere fremme.

  Jeg har mine personlige intuiative forestillinger omkring den nærmeste fremtid, og vil da gerne dele lidt af dem med dig og andre.
  Jeg tror ikke at der kommer 2-3 verdenskrige yderligere, men kun 1, og at denne bliver afkortet/afbrudt inden den er til ende, ved genkomsten af "jesus" og forsynets direkte indgriben i menneskehedens udviklingsforløb.

  Jeg er dog klar over at en del udlægger Martinusses udtalelser omkring fremtiden og "jesus" genkomst på en anderledes måde, men taler her alene ud fra egne intuiative glimt og slet ikke imod Martinus, da hans opfattelser sagtens kan være sande sideløbende med mine egne forestillinger.

  Indholdet af den nærmeste fremtid, jo, en større krig er under udvikling, der er 3 parter involveret, FN (vilddyret) muslimerne (den falske profet, muhammed, set med bibelske øjne) og dragen (i dette tilfælde Kina), disse 3 vil være de udløsende faktorer i den næste store verdenskrig.
  Hvornår vil kun tiden kunne afsløre, men der er jo taget tilløb til en konfrontation gennem længere tid.
  Derudover vil der også opstå en masse økologiske "katastrofer" vi ser jo allerede nu hvordan solen får magt til at svide mennesket, (Joh åb:kap 16 vers ozonlagets nedbrydning, og det større behov for højere solfaktorer i solcremen, vidner jo om dette.
  Også drikkevandets kvalitet forringes hurtigt (Joh åb: kap 16 vers 3-4) og havenes tilstand er jo heller ikke som den førhen har været.
  Disse ting skaber både store geologiske ændringer og store menneskelige problemer, som flygtningestrømme og hungersnød/mangel på drikkevand.

  Derudover er der også tegn på at der skulle indtræffe et meteornedslag på et tidspunkt i fremtiden, noget ligesom et stort bjerg brændende med ild bliver kastet i havet, (joh åb: kap 8 vers og dette vil jo yderligere forværre tilstandene specielt med hensyn til havet og vandenes kvalitet, men også være noget der direkte rammer en masse mennesker.

  Indikationer om en kæntring af jordaksen er også med inde i billedet og en sådan flytning af jordens omdrejningspunkt, vil jo uværgeligt skabe store jordskælv over hele kloden.

  Så jo, vi har masser af karma tilbage endnu at skulle lære af, og derfor er det også meget væsentligt at have Martinusses verdensbillede med i sin bevidsthed, så man ikke lader sig skræmme, men bevarer det store overblik og fastholder at "alt er såre godt", men at der altså lige er et par "ubehagelige goder" der skal gennemleves, før de "behagelige goder" kan få overtaget her på kloden.

  Som jeg har hørt Ole Therkelsen udtale i nogle af hans foredrag, så gælder det jo om at forstå Gud måde at "skabe" på, og kan man fastholde den tanke, når man oplever disse negative karmavirkninger på sig selv og på andre, at det er sådan at "Gud skaber rigtige mennesker", så er man bedre i stand til at reagere ved at vende den anden kind til, og at afstå fra den "normale" reaktion, som jo tit sker i "Den retfærdige harmes" navn.

  Alt er jo bygget op omkring en vekselvirkning mellem poler, så vi kan jo glæde os over, at når vi nu får en rutchetur ned i det dybe mørke i fremtiden, så får vi også bagefter en "optur" der modsvarer nedturen, og fokuserer man på opturen fremfor på nedturen, så kommer man sikkert langt lettere igennem de ting der venter forude.

  Så jeg vil da foreslå at man som individ ikke bekymrer sig omkring sin egen fremtid, med tanker om hvordan man lige selv vil blive udsat for "lidelser" eller tanker der bekymrer sig om ens børns eller familie og venners situation i fremtiden, alle er jo beskyttede i det omfang de er udviklede til at være, mod negativ karma, og de som ikke er, får jo blot lærdomme der udvikler dem yderligere, så i det store perspektiv er alt altså alligevel "såre godt", og at bekymre sig forbruger blot energi der ellers kunne være blevet brugt på en mere fornuftig måde.

  Det mest væsentlige omkring fremtiden må vil kunne sammenfattes med ordene: "Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man tager det"
  For det er jo i sidste ende måden vi individuelt reagere på, (vender vi den anden kind til, eller sender vi ny negativ karma ud, i den "retfærdige harmes" navn) der er afgørende for vor egen fremtidige placering, rent udviklingsmæssigt.

              Hilsner fra Avatar

hej Avatar

Jeg tror da også joh.åb. vil stå klart for os en dag - det er nu spændende med
en  tidligere præst som dig på dette forum, måske man skulle oprette et emne om åbenbaringen og hvor den tilsidst slutter med denne bog livetsbog begyndelsen
og enden kommer snart kommer snart.

Martinus taler om 3. kat. af verdensgenløsere muhammed kosmiske glimt, budda
og med kristus i spidsen med permanent kosmisk bevidsthed.

Samtidig vil FN blive der verden vil blive ledet fra - det er allerede igang det er
en vækst - sjovt Dk skal have FN miljø topmøde i 2009.

mvh
lars

  Hej Larskrog.

Jo, "enden" og "begyndelsen" er undervejs, men det drejer sig jo reelt ikke om nogen "ende", men blot om en omstrukturering af livet på denne jord.

  En ting vil jeg dog godt tage lidt mere op, fordi jeg nogle gange har følt at man fra Martinus tilhængeres side, og også via foredrag bla.a Ole therkelsens, kan få det opfattelse, at det er FN der engang i fremtiden skal være den styrende "politimagt" på kloden, og det er afgjort ikke sandt, efter min personlige opfattelse.

  Intet af det jeg har hørt eller læst fra Martinusses side påpeger dette, og selvom jeg da har hørt Ole therkelsen bruge FN som et eksempel på en større verdensmagtorganisation, og som eksempel på hvordan en fremtidig "regering" kunne se ud, en regering som består af næsten alle nationer, så har jeg heller ikke hørt ham udtale at det er lige denne organisation (FN) der skal være lederen "politisk" på kloden i fremtiden.

  Tværtimod er det min klare opfattelse at det er FN der bliver årsagen, (sammen med muslimerne og Kina) til den næste store verdenskrig. Dette kan eventuelt tages op i anden forbindelse.

  Den verdensregering jeg ser frem til, består ikke alene af en jordisk regering som vi kender disse i nuet, men er ledet direkte af "Jesus" selv, som "konge" og tilrettelægger af en socialkommunistisk ledelsesform, som er absolut retfærdig i alle henseender.
  Der vil heller ikke findes våben i hans "politi" våbnene består udelukkende af "mundens sværd" som intet menneske kan modstå.

  Hans hovedsæde for sin regeringstyrelse vil blive et sted i mellemøsten, muligvis i Kaukasus som Martinus selv har nævnt, selvom de bibelske tekster fastholder at han da selvfølgelig vender hjem til jerusalem igen, men stedet er jo ikke afgørende i sig selv.
  Han vil tage sig af loven og retfærdigheden, mens Martinuscenteret her i Danmark vil blive centrum for den åndelige uddannelse af hele kloden.

  Og her snakker vi altså om tiden efter at "bukkene" er flyttet til andre spiraler, den tid som bibelsk betegnes som "tusindårsriget" men jo ikke af den grund behøver at være begrænset til lige nøjagtigt 1000 år, tid er jo relativ og forskellig for de enkelte væsentyper.

  Når Martinus taler om dommedag så er det i en helt anden betydning end den bibelske betydning, biblen taler om specifikke tidspunkter og begrænsede antal år hvorunder denne bibelske dommedag foregår, og Martinus taler om den overordnede dommedag, både i det enkelte menneske, og som et samlet hele (de nævnte ca 3000 år) helt frem til fuldkommengørelsen af menneskevæsenet.

  Begge dele er såmænd sande på hver sin måde, men det kan let blive forvirrende at sammenholde disse to ting, hvis man ikke er klar over forskellen mellem dem.

  En bibelsk dommedag, hvor der sker udspecifikerede ting, vandet forurenes til udrikkelighed, solen svider jorden og menneskene, en stor krig hærger, hunger, flygtningestrømme, meteornedslag, vulkanudbrud, store jordskælv, o.s.v., alt sammen noget der jo slet ikke kan strække sig over 3000 år, men som sker over langt kortere tid, og udløses af moder jords egen bevidsthed omkring det at rense sit jordiske legeme.
  Og som vi kender menneskene i dag er det en utopisk tanke, at disse mennesker vi er i dag, under sådanne katastrofale forhold, selv skulle være i stand til at stoppe krigen og at blive så gode venner at vi sammen selv kunne "rydde" op efter de mange katastrofer der er kommet til udløsning, og derfor siges det også i biblen, at greb Gud ikke ind (via jesus og forsynet) så blev intet kød frelst, så ville vi (menneskeheden) udslette os selv i dette ragnarok.

  Men nej, Jesus kommer skam bogstaveligt i skyerne, via rumskibe, materialiseret andetsteds fra, og tager hånd om den jord han tidligere har fået lovning på skulle være hans ansvar.

  Og da er det også rigtigt som Martinus siger, at de mennesker der forbliver her på kloden sammen med jesus, vil vokse enormt i næstekærlighed indefra, og være lykkelige for at krig og lidelser nu er ovre, så "Jesus" eller næstekærligheden kommer altså også indefra, i den enkelte, som Martinus beskriver det.

  Der er altså tale om 2 sidede begreber, dels 2 forskellige typer Dommedage, en åndelig indre, og en fysisk ydre, dels to forskellige "jesusser" en der vokser frem indefra som næstekærligheden (den åndelige jesus) og en der kommer i skyerne udefra (den fysiske jesus), den åndelige "jesus" er jo allerede "genkommet" i form af livets bøger, eller Det tredie testamente, men skal dog først indlemmes via åndsvidenskaben i det enkelte menneske, gennem undervisning, før denne "jesus" kan vokse fuldkomment frem som næstekærlighed i os alle.
  Den fysiske Jesus må vi vente lidt på endnu, men Han kommer altså også rent bogstaveligt, for uden Ham og hans hjælpere var vi meget ilde stedte.

  Det kan nogle gange være lidt svært for mig , som førhen jo prædikede fra en "prædikestol" at forklare , nu hvor jeg har fået kendskab til Martinus, at nogle , efter min objektive opfattelse, tilskriver Martinus ord større betydning, end han selv gjorde, uden at komme til at fornærme nogen eller uden at det ser ud som om jeg "krittiserer" Martinus eller stiller spørgsmål ved troværdigheden af hans udsagn.

  Dette undskylder jeg på forhånd, for jeg er absolut ikke uenig med Martinus i hans analyser eller i hans argumentationer omkring åndsvidenskaben.

  Jeg mener bare at nogle af og til glemmer, at Martinus havde et specifikt område, åndsvidenskaben og intellektualiseringen af kristendommen, som sit specielle felt, og på disse områder er hans arbejde fremragende.
  Men begynder man at tage hans dagligdags private udtalelser omkring mange forskellige ting, med ind i billedet, som absolutte sandheder, så tror jeg personligt at man skyder sig selv i foden, og måske skaber mere forvirring end forståelse for Martinusses arbejde.

  Omkring profetier, som Martinus jo selv helst holdt sig fra at udtale sig om, kan der nemlig ikke laves nogle åndsvidenskabelige analyser, der på forhånd beviser noget som helst omkring en profetis rigtighed, her kan man ikke ved argumenter og logisk resonering komme frem til sandhederne, og derfor var sådanne ting slet ikke med i det arbejde der udgjorde Martinusses "kald".
  En profeti beviser sin sandhed når den viser sig som sand, ikke før.

  Så når der af og til nævnes af foredragsholdere eller andre, der kendte Martinus privat, at Martinus da "mente" dette eller opfattede denne ting sådan eller sådan, så er dette ikke på nogen måde et udtryk for en åndsanalytisk beviselig og velargumenteret mening, og sikkert heller ikke altid udtryk for at nu havde Martinus rent intuitativ lige sat denne sag på plads, og det kunne der så ikke rokkes ved.

  Derimod kan der ikke på nogen måde stilles spørgsmålstegn ved de ting som Martinus fremlægger som analyser og argumenterer for rent åndsvidenskabeligt, da disse ting jo er verificeret via forsynet, og kommer fra Martinusses direkte forbindelse til den kosmiske alviden.

  At et menneske har adgang til den kosmiske alviden, er ikke det samme som at dette menneske så i sig selv er alvidende.
  Martinus koncentrerede sig om det store kosmiske overblik , men gik ikke ind i alle detaljer, som tidspunkter for krige eller om hvordan en overheadprojekter virkede, og kunne jo heller ikke bruge sin viden til at bøje skeer med, eller til at få ure til at gå med, som Uri Geller, og det er derfor at jeg mener at man skal skelne mellem Martinus som åndsvidenskabsmand og Martinus som privatmenneske.

  Og detaljerne i biblen omkring dommedag og de profetier i biblen der taler om denne tid, var ikke noget Martinus arbejdede særligt med, det var for hans arbejde "biting" og også ting der ikke åndeligt kunne analyseres på samme måde som verdensaltets opbygning kunne, og det er derfor , mener jeg, at der opstår 2 forskellige udlægninger af hvad dommedagen består af, og af hvor lang denne dag er.

  Det er jo nok for de fleste logiskt, at den dommedag der beskrives i biblen og som i biblen betegnes "de sidste tider", og som indeholder konkrete tegn og handlinger, ikke på nogen måde kan være den samme 3000 år lange dag som Martinus beskriver, idet denne dag så skulle udgøre 3/5 dele af den samlede tid, fra Jesus fødsel til enden, og derfor ikke vil kunne betegnes som enden/sidste tider, men måtte betegnes som hovedparten af tidsrummet fra jesus indførelse af næstekærlighedsprincippet og til fuldkommengørelsen af mennesket.

  Og det er på baggrund af Martinusses egne analyser sikkert også klart for de fleste, at intet sker uden formål, og at profetierne og advarslerne omkring nogle udspecificerede tidspunkter på denne dommedag (bla.a selve jesus genkomst og adskillelsen mellem får og bukke) derfor også er med i biblen af helt bestemte årsager, og meningen med disse udsagn er jo ikke at vi skal skræmmes, men nærmere at vi skal være forberedte når vi ser de tegn der tales om.

  Biblens udsagn/profetier lige omkring denne tid, som jo ligger på et tidspunkt efter at Martinusses tredie testamente er fremkommet, må jo nødvendigvis have en mening stadigvæk, og kan ikke bare slettes eller overses, fordi der nu er kommet et nyt testamente.
  I så fald ville forsynet sikkert have sørget for at disse ting slet ikke kom med i biblen fra starten af, da de så ville være uden formål.

                        Hilsen Avatar
 

Hej Avatar

hvis du får mulighed og tid så læs symbol no. 26 og dennes henvisninger.

Mvh
lars

  Hej Larskrog.

  Har lige kigget på symbolet, og det ser jo netop ud til at dette symbol vidner om, at den gule fællesregering regerer via det gulgrønne, næstekærlighedsprincippet (jesus) og intelektualiserede  følelser (Martinusses kosmologi), og at den blå stjerne netop angiver at denne regering kommer til at bestå af kosmisk fuldt bevidste væsener, og dermed af væsener som ikke for egen udviklings skyld behøver at opholde sig i dette fysiske kredsløb, men som er her alene for at vejlede os andre videre.

  Så umiddelbart finder jeg dette symbol meget sigende/oplysende.

                                  Hilsen Avatar

Hej Avatar!

Jeg fandt lige dette citat fra en af Martinus småbøger "Menneskehedens skæbne"
Kapitel 44. F.N. som et foster til en begyndende verdensregering og -øvrighed.

....og udviklingen har da også allerede begyndt fosterdannelsen til en sådan regering og øvrighed. Dette foster viser sig for os i det daglige liv som identisk med manifestationen af F.N. Denne realitet er et begyndende internationalt lov- og retsvæsen. Men dette retsvæsen står i dag uden noget "politi" til at varetage dets interesser. Og et lov-og retsvæsen uden politi vil som bekendt ikke betyde noget overfor lovovertræderne. F.N´s magt betyder sådledes heller ikke endnu andet end skyggen af det, det engang skal blive, over for de eventuelle "forbrydere" (nationer),
der i dag skal dømme, og i særdeleshed, da disse "forbrydere" netop har ret til at
"bære våben" (hær og flåde)........

Knus Ejby