Hej alle.
Vi har jo for ikke så længe siden haft en debat, hvori jeg gav udtryk for at mine personlige "provokationer" ikke alene var ment som "påtaler" af andres "fejl", men også havde det formål at sætte mig i stand til (via modreaktionerne) at kunne se hvor jeg selv lavede "fejl", så jeg kunne opnå personlig udvikling af den vej. 
Hvad med Martinusses argumenter omkring at elske sine "fjender" idet det jo er dem der lærer en noget gavnligt, ved deres påvirkning af en, eller dem der påtager sig egen karma, ved at give en ens egen (velfortjente) karma retur ?
Jeg syntes denne tråd viser lidt af en sådan proces, det er dejligt at Christina provokerer os "#mænd" lidt, så vi måske kan se et par sider af os selv, vi ikke er bevidste om i det daglige, men når man "provokerer" så vender der jo altid noget tilbage til en selv, og det er så det Christina må forholde sig til, hvilket jeg da også syntes hun gør, så vidt muligt.
Stikker man næsen frem så må man jo også være villig til at tage imod selv, og det er kun gavnligt hvis man formår dette, uden at blive "retfærdig harm". 
Dog skal vi mænd jo så også huske, at kvinders følelse er en smule mere udviklet, og at det medfører en smule mere "sårbarhed", så når Petersh betegner rekationen fra Christinas side, som værende "lillepigefornærmethed" så er dette vel blot en MANDS opfattelse af den naturlige følsomhed som kvindekønnet har, og det er vel ikke kun negativt at være følsom i den henseende.
Vore formuleringer og begrrænsningerne i "det skrevne ord", er tit årsgen til hvor "fokuset" ligges, og dette "fokus" er nok også¨lidt forskelligt fra køn til køn, for er man kvinde og følsom, så fokuseres måske mere på formuleringer der kan virke "krittiske" end hvis man er mand, hvor fokuseringen måske mere ligger på selve "uenighederne" omkring emnet, rent intellektuelt.
Alt i alt mener jeg at vore menneskelegemer er så fulde af følsomhed (for begge køns vedkommende) at det kræver en stor indsats af den enkelte af os, at overvinde de "følelser" der tit står i vejen for en gavnlig dialog, der skal jo næsten intet til, før vi kun har fokus på "retfærdig harme" og helt har glemt selve emnet.
Hvis ikke vi lærer at få styr på vor egen (over) "følsomhed" så tror jeg vi har en lang vej foran os, før vi kan finde den samhørighed frem med hinanden der skal til, for at vi sammen kan skabe et fælles jordiskt paradis.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Jeg er ikke sikker på, at det er rigtigt, at mænd generelt er mere intelligente end kvinder. Og at kvinder er mere følsomme end mænd.
Jeg mener nærmere det forholder sig sådan, at det er den stereotyp, vi kollektivt som samfund har lavet af opfattelsen af kvinder og mænd.
Jeg mener, der er mange kvinder, der er intelligente, og mange mænd, der er følsomme. Men derved lever de ikke op til samfundets stereotype forventninger, og derfor bliver de genstand for latterliggørelse og fordømmelse. Og så er det jo en meget naturlig reaktion ikke at udstille det alt for tydeligt.
Og på den måde får man let et forvrænget billede af, hvordan mænd og kvinder er.
Følelseslegemets og intellligenslegemets udviklingsgrad er jo i øvrigt også et udviklingsspørgsmål og ikke et spørgsmål om, hvorvidt man er hankøn eller hunkøn.
kh
Jan
Jeg er veldig glad for dine innspill på forumet. Jeg synes selv det er spennende å diskutere teoriene for teorienes skyld, men mener samtidig at den praktiske bruken i hverdagslivet er det viktigste.
Hos meg kan jeg kjenne at intelligensen er mer utviklet enn følelseslivet, som gjør at jeg kanskje er veldig tiltrukket av teoridiskusjoner. Jeg er glad for det egentlig, for det har jo bevirket at jeg har kommet ut av den gamle verdensimpuls. Det er måske flere mend med meg som har det på samme måde.
Så vi trenger en motvekt i dette slik at samtalene på forumet er i balanse.
Samtidig skal det være tillatt at diskutere teoriene for teorienes skyld, men vi trenger også tråder med hvordan vi omsetter teoriene i praksis i våres liv.
Oscar
Hej Oscar!
Tak for dit indlæg og for din forståelse for mit synspunkt. Jeg synes også det kunne være en god ide med en tråd om, hvordan vi omsætter teorierne til praksis i vores liv, så jeg vil gerne oprette en nyt emne, der dækker det. Derudover vil jeg gerne diskutere med forummets medlemmer både mænd og kvinde (Ejby) hvordan man i dagligdagen griber forskellige vanskelige situationer an. Men nu skal gemytterne lige falde lidt ned igen - både jegselv og alle mænnerne!
Kærlig hilsen
Christina B.
Hej Jan
Det har du ret i, men forskellen i de påvirkninger, som en maskulin væsensrolle giver frem for en feminin væsensrolle, kan jo godt have været med til stimulere udviklingen af intelligensen hurtigere end den følelsesmæssige udvikling (og omvendt for kvinders vedkommende). Og det er der jo ikke noget ondt i.
Jeg mener i øvrigt også, at der for nogle få år siden var en forsker ved Aarhus Universitet, der blev vældigt kritiseret, da hans forskning kunne dokumentere, at mænd (gennemsnitlig) er mere intelligente end kvinder. (Det gælder selvfølgelig ikke Ejby og forummets øvrige kvinder)... 
Venlig hilsen
Petersh
Kære Christina...
Jeg kan sagtens følge dig mht at du synes, at nogle af indlæggene har en "tone" som kan virke nedladende, mobbende og lignende. Jeg fik samme umiddelbare fornemmelse, da jeg læste nogle af indlæggende på denne tråd.
Jeg tror, at misseren skyldes, at vi nogle gange kommer til at gå efter personen i stedet for kun at gå efter bolden, ærgerligt - og netop derfor vil jeg ikke præcisere, hvilke indlæg jeg selv ville kunne fornemme en nedladende tone i, men jeg må indrømme at jeg er blevet lige så overrasket som dig, over den drejning tråden har taget.
Jeg læste dit indlæg, som jeg tror du gerne ville det skulle læses - nemlig som en venlig, sjov forespørgsel på hvad der mon er årsagen til at vi ikke er så mange kvinder, der skriver herinde.
Men jeg vil også medgive, at det kun er os selv, der kan tillægge indlæggene den nedladende tone - så derfor er det godt at blive ved med få svar på om det nu også forholder sig sådan.
Jeg derfor kan lære meget af denne tråd, for jeg har åbenbart nogle uhensigtsmæssige filtre som jeg har læst indlæggene gennem - de filtre der har givet mig fornemmelsen af en ubehagelig tone - og jeg kan samtidig lære at jeg også må tænke over hvordan jeg formulerer mine indlæg, så jeg netop går efter bolden.
Og så til bolden:
Her er klart flere mandlige brugere end kvindelige - og jeg tror det måske har den årsag, at kvinder stimuleres mere af at "leve" kosmologien, end "nørde" på et offentligt forum. Jeg harmeget ofte en meget dyb fornemmelse af analyserne - men har lige så ofte meget svært ved at skulle redegøre for dem verbalt og derfor skal jeg ofte læse meget af LB'erne igen, for at få ordene på plads. Det tager derfor ofte meget lang tid for mig at besvare intellektuelt svære indlæg.
Jeg vil ikke uddybe dette mere - jeg synes Avatar har skrevet det i sine indlæg her og her
kh Tina
Fedterøv!!!
kh Tina
Hej Jan S.
Vil da også give dig ret, omkring selve følelses og intelligenslegemerne, disse har vi sikkert som køn lige gavn af og ligeværdigt udviklede.
Polerne er det jo så, efter Martinusses opfattelser anderledes med, og det kan sikkert hænge meget sammen med de "roller" vi har samfundsmæssigt, her tænker jeg på mænds arbejds og "beskytterroller", og kvinders huslige og omsorgsmæssige roller.
Nu, hvor disse roller skal deles ligeligt, så er der jo stadigvæk en smule forskel på om man som mand har været "vant" til den intellektuelle "rolle" og dermed har udviklet talenter på b eller c niveau i den henseende, og om man som kvinde har udviklet b eller c talenter på det følelsesmæssige område, alt der er "uvant" for en, føles jo nok som en begrænsning eller en mangel, så det kræver en "periode" (de ulykkelige ægteskabers tid) før begge køn er lige vante på disse 2 områder, selvom vi sikkert har intelligenslegemer og følelseslegemer på samme niveauer.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Petersh,
Spørgsmålet er jo så, hvad man måler på. Jeg har indtryk af, at intelligenstest tit siger mere om dem, der har lavet testene, end dem, der tager dem.
Man kan jo bruge intelligens på mange måder. Hvis den bruges af mænd til ingeniørarbejde, så regnes det for høj intelligens, men hvis det bruges af kvinder, til at organisere tingene i hjemmet, så har det lavstatus, og regnes ikke rigtigt for intelligens. Sådan er det hvert fald mit indtryk, det er.
Og med fx. malerkunstnere så har det jo også ofte været mændende, der er blevet anerkendt, og kvinderne, der ikke rigtig regnes.
Jeg tvivler på, det er et retvisende billede.
kh
Jan
Hej Jan...
Jeg er helt enig i dette, men vi har jo netop i kraft af de gamle kønsrollemønstre og polerne en meget stor øvelse i at være "sårbare" kvinder og "intelligente" mænd - og derfor vil vores udvikling af følelseslegemet og intelligenslegemet sandsynligvis og foregå i en meget forskellig takt - tænker jeg
kh Tina :0)
Hej med jer
Det var også det, jeg forsøgte at skrive i mit indlæg, men det lykkedes vist ikke så godt. Du tænker knageme godt, Tina! (Fedte, fedte, fedte)...
vh. Petersh
Hej Tina,
Men begge dele er jo falske identiteter. De "sårbare kvinder" håner og nærer mistillid til mænds følelser. Og de "intelligente mænd" håner og nærer mistillid til kvinders intelligens.
På den måde har disse to typer mænd og kvinder gensidigt krammet på hinanden på hver sit område. Begge føler sig krænket af den anden, og hævner sig så, hvilket de så føler kun er rimeligt.
Så når disse to typer kvinder og mænd mødes, så tiltrækkes de af hinanden, fordi de i princippet er ens, men i hver sin yderlighed.
Men ingen af væremåderne er hverken udtryk for nogen særlig intelligens eller følelse. De er begge ledet af instinktiv, primitiv følelse. Men hvis man er i stand til ikke hele tiden at identificere sig med disse roller, er det jo udtryk for, at man rummer noget mere og højere end bare den instinktive, primitive følelse.
Det er for mig at se, det man rummer ud over disse roller, der udtrykke ens følelses- og intelligens-standard.
Så jeg ved ikke, hvor meget disse falske identiteter reelt har at gøre med intelligens og følelse, jeg tror ikke det er særligt meget.
kh
Jan
Hej Alle.
Jeg synes der er en tendens til generellisering og kategoriseren af henholdsvis
mænd og kvinder, efter de gamle kønsrollemønstre.
For mig, er det fordomme ud fra en forældet betragtning der ikke længere har
noget med virkeligheden at gøre.
Jeg er kvinde og kan kun tale ud fra mig selv...og jeg kan ikke genkende mig selv
i den stereotype kvinde.
Er det sandt at hovedparten på MF er mænd, fordi de er teoretikere der ikke i så
høj grad, som de fraværende kvinder, er i stand til at leve kosmologien i praksis?
Udelukker teori praksis? Det mener jeg ikke.
Kunne det være lige så sandt, at de mænd der finder interesse i, at fordybe sig i
analyserne og deltage i debatten på MF, også samtidig lever analyserne ud i
praksis i deres omgang med familie, venner, kollegaer osv. (incl. deres forhold
til dyr, microkosmos og miljø) i deres hverdagsliv?
For mig er teori og praksis to ligeværdige sider der ikke udelukker hinanden.
Der skal både intelligens og følelse til, at forstå den teoretiske del samt være istand
til, at leve teorien ud i praksis.
Kærlig hilsen Ejby
Jeg synes der er en tendens til generellisering og kategoriseren af henholdsvis
mænd og kvinder, efter de gamle kønsrollemønstre.
For mig, er det fordomme ud fra en forældet betragtning der ikke længere har
noget med virkeligheden at gøre.
Jeg er kvinde og kan kun tale ud fra mig selv...og jeg kan ikke genkende mig selv
i den stereotype kvinde.
Er det sandt at hovedparten på MF er mænd, fordi de er teoretikere der ikke i så
høj grad, som de fraværende kvinder, er i stand til at leve kosmologien i praksis?
Udelukker teori praksis? Det mener jeg ikke.
Kunne det være lige så sandt, at de mænd der finder interesse i, at fordybe sig i
analyserne og deltage i debatten på MF, også samtidig lever analyserne ud i
praksis i deres omgang med familie, venner, kollegaer osv. (incl. deres forhold
til dyr, microkosmos og miljø) i deres hverdagsliv?
For mig er teori og praksis to ligeværdige sider der ikke udelukker hinanden.
Der skal både intelligens og følelse til, at forstå den teoretiske del samt være istand
til, at leve teorien ud i praksis.
Kærlig hilsen Ejby
Hejby
Jeg kunne ikke udtrykke det bedre selv.Så tak for det..
I starten af denne tråd forsøgte jeg at forklare Christina om min egen implementering af kosmologien i mit arbejde(vicevært),men ingen repons Christina..Fred være med det
Ydermere blev jeg vegetar for snart 4 år siden,selv om jeg har været en massiv kødspiser indtil da.
Jeg prøver at arbejde med min alt for store tyngdeenergi(irritation og vrede),ved hjælp af følelsesenergien(som mange her mener at kvinder har patent på ),altså at tæmme "ilden" med "kulden" så der kommer balance i de to energier.
At ingen responderer på ens indlæg er ikke noget man kan forlange af andre forumbrugere,uanset om det er på Mforum eller Facebook.Det må man bare finde sig i.
Med hensyn til at bevidst provokere,mener jeg at man bevidst sårer ens omgivelser.Det mener jeg ikke Martinus ville anbefale...( "At være til glæde og velsignelse for alle levende væsener")
At man så kan provokere med sine indlæg,uden at ville det ,hører ind under modtagernes tolkning og forståelse(eller mangel på samme);så må man senere præcisere i sine indlæg.
Dette forum handler om at blive og forblive venner,ikk. :
Hej Cai!
Undskyld, jeg ikke fik kommenteret dit indlæg, men synes du ikke, at jeg her på det seneste har haft hænderne fulde? Jeg synes, at det er vidunderligt, at du både teoretisk og praktisk bruger Martinus, det er jo det, det hele drejer sig om. Vi skal være som sole, siger Martinus, og det er noget af det, jeg selv prøver at være i min dagligdag, og han siger også, at vi godt må være uenige, bare vi er gode venner. Mit håb her på forummet er, at det sidstnævnte må blive særligt fremhævet - da jeg nærmest her i de sidste dag har følt mig som persona non grata.
Min provokation var oprindelig ment drillende humoristisk, og bestemt ikke bevidst sårende, men jeg var ikke forberedt på, at blive taget så alvorligt som jeg er blevet af nogen her på sitet. Men hvis nogen har lært at tænke lidt over deres formulering - det har jeg i hvert fald selv - så har min provokation da ført noget godt med sig!
Kærlig hilsen
Christina B.
Undskyld, jeg ikke fik kommenteret dit indlæg, men synes du ikke, at jeg her på det seneste har haft hænderne fulde? Jeg synes, at det er vidunderligt, at du både teoretisk og praktisk bruger Martinus, det er jo det, det hele drejer sig om. Vi skal være som sole, siger Martinus, og det er noget af det, jeg selv prøver at være i min dagligdag, og han siger også, at vi godt må være uenige, bare vi er gode venner. Mit håb her på forummet er, at det sidstnævnte må blive særligt fremhævet - da jeg nærmest her i de sidste dag har følt mig som persona non grata.
Min provokation var oprindelig ment drillende humoristisk, og bestemt ikke bevidst sårende, men jeg var ikke forberedt på, at blive taget så alvorligt som jeg er blevet af nogen her på sitet. Men hvis nogen har lært at tænke lidt over deres formulering - det har jeg i hvert fald selv - så har min provokation da ført noget godt med sig!
Kærlig hilsen
Christina B.
Hej Christina
Du behøver ikke at undskylde;jo dit indlæg har da i dette tilfælde givet repons må man sige (pt. 53 indlæg..)
Det jeg nævnte om provokation var også til nogle andre tråde ,hvor man bevidst har villet provokere.
Man må jo huske på at karmaloven også gælder her på det område.Det vender tilbage til en selv. :-[
Men jeg synes da det ville være godt med en tråd om praktisk kosmologi i hverdagen,godt forslag...
Når man skriver et indlæg her ,især hvis det har nogle personlige input,kræver det mod .Måske er det en af årsagerne til at nogle (kvinder) ikke skriver så meget eller trækker følehornene til sig efter et forsøg.Ikke fordi kvinder ikke er modige(jeg kender en del som er).Det gælder jo alle her.Melder man sig i en debat,kræver det hår på brystet (personligt foretrækker jeg kvinder uden hår der.. ).
Jeg har selv deltaget i andre forum (TV2 bloggen),og der er tonen uhyggelig kan du tro (se selv efter),så den tone her på Mforum er elskelig(selv når det går hedest til her) i forhold dertil.
Jeg tror du har glemt Søs som til tider er meget ydende her.
Jeg er selv ind imellem fraværende på forummet uden at jeg er skræmt eller fornærmet.Det tror jeg også gælder andre.
Til sidst en opfordring til kvinderne; op på hesten igen,vi behøver jer.
Hej Christina B
Dejligt at mærke varmen, åbenheden og oprigtigheden i dine indlæg.
Godt spørgsmål!
Mon det har noget at gøre med at det ikke føles så trygt her på forummet. Det kræver måske sin mand (!) at skrive her. Der er så mange dygtige debatører med logiske argumenter og nærmest utrættelig energi.
Hvad er mon formålet med et forum som dette? Det ser ud til at tiltrække diskussion som jo blot er en form for kamp - måske er mænd mere kamplystne end kvinder?
Personligt kunne jeg godt tænke mig at man bare kunne "være" her uden behov for forsvar og gode argumenter og uden at blive stillet til skue og udstillet når man stikker hovedet frem - men det er nok bare mig.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1.
Er enig med dig i at det bedste ville være at vi alle kunne undgå at blive udstillet eller at udstille hinanden, men vi er nok blevet så vant til at "analysere" alt, at dette også pr automatik gælder i forbindelse med at "analysere" hinandens personligheder og motiver.
Da jeg i sin tid havde psykologi i skolen, brugte vi bla.a en bog der hed "Jeg er OK, Du er OK", og den titel er i mine øjne meget sigende, for uanset uenigheder rent intellektuelt eller omkring motiverne for at være en del af forummet, så er vi jo alle OK, og lige der hvor vi har mest gavn af at være (jævnfør Martinus).
Formål med et forum som dette ???
Intentionerne er jo sikkert ikke dækkende for virkeligheden altid, men mon ikke der alligevel er en stor positiv effekt i forummet her, på mange områder vi selv ikke umiddelbart er bevidste om, personligt har jeg fået stor gavn af dette forum, både mere viden omkring Martinus, men afgjort også bedre opmærksomhed omkring min egen virkemåde på andre, og det skal vel ikke ses som noget negativt.
Jeg syntes også at kunne spore en udvikling i positiv retning hos mange andre herinde, og måske den også stammer lidt fra vor "slibestenspåvirkninger" af hinanden.
Som Cai nævner er det dog nødvendigt med lidt "hård hud" af og til, hvis man vil deltage, men sammenlignet med så mange andre forums, er jeg enig med Cai i, at vi her er yderst elskværdige overfor hinanden, i 99 % af tilfældene, (jeg selv har jo nok en andel i den sidste %, sorry) :-[.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hvad er mon formålet med et forum som dette?
Hej Lars1
Ja, det er dejligt, at her ikke er så mange dårlige og dovne debattører med ulogiske argumenter...
Forummets formål finder du her: Netikette og Regler for indlæg på Martinus Forum.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Avatar
Ja det er dejligt at dem der er til "slibestenspåvirkninger" har stor glæde af dette.
Jeg forsøgte bare at give et bud på hvorfor dem der ikke har lyst til dette måske ikke deltager så meget.
Med kærlighed
Lars
Forummets formål finder du her: Netikette og Regler for indlæg på Martinus Forum.
Hej Petersh
Dette er sådan set et meget godt eksempel på det jeg forsøgte at udtrykke. Du tager to sætninger ud af en sammenhæng og krydrer det med lidt ironi/sarkasme. Jeg ved godt jeg er nærtagende (det er måske det kvindelige i mig?) men jeg har svært ved at forstå dit formål med dette. Jeg oplever det som et forsøg på latterliggørelse - bare så du ved det til en anden gang.
Avatar taler om "slibestenspåvirkninger" men hvad nu hvis man helst vil være dem foruden?
Med kærlighed
Lars
Skriv et svar
