Hej Christina
Du har et meget spennende avsnitt i ditt innlegg:
Det er en spennende observasjon, som jeg tror langt på vei stemmer. Det er dagens tankevekker for meg, som jeg skal bruke til ettertanke. Takk!
Oscar
Hej Avatar og Oscar!
Det glæder mig, at mit indlæg har nyttet noget og sat tanker i gang! Det var i håbet om, at netop dette måtte ske for i hvert fald nogle af jer, at jeg skrev det. Vi skal jo bruge hinanden til at blive bedre mennesker, og jeg lytter gerne selv til gode råd og vejledning ! Og nogen gange skal man provokere lidt for at få folk til at tænke over tingene, hvis de altså ikke lukker af og synes, at man er for meget!
Kærlig hilsen
Christina B.
Hvis nogen - det være sig kvinder eller mænd - undlader at skrive her på forummet, fordi de synes, at det, der skrives på forumet, ikke lever op til deres forventninger, så mener jeg, at problemet er hos dem, der har trukket sig og ikke hos dem, der skriver.
Hvis nogen bebrejder nogen noget, så er problemet hos dem, der bebrejder, og ikke hos den, der bliver bebrejdet.
Hvis man vil have ændret nogle ting, er man nødt til at udtrykke, hvad man vil have ændret, og også prøve at finde ud af hvordan. Og hvis man synes, nogen opfører sig nedladende, er man nødt til at lære at sige fra uden selv at være nedladende. Ellers påtager man sig offer-rollen, som samtidig også er skurke-rollen, hvilket man bare ikke kan se, så længe man er i offer-rollen.
Hvis man ikke siger, hvad man mener, eller hvor ens grænser er, så kan andre jo ikke vide det, med mindre de er ekstremt gode tankelæsere, hvilket de færreste er. Det er rigtigt, at nogen er blevet bombarderet med så meget traumatisk, at de kan have meget svært ved at mærke sig selv og deres grænser. Men vejen videre herfra er, at sætte sin vilje ind på at arbejde sig ud af offer-rollen i stedet for at fastholde den.
Jeg synes, det er positivt, når folk skriver, også selv om det, de skriver, bare udtrykker en masse fordomme. Når man får tingene sprogliggjort, er det nemmere at forholde sig til dem. Og når folk udtrykker deres fordomme, og jeg bliver provokeret af det, så prøver jeg at finde ud af, hvad det er, der provokerer mig, og hvad jeg har brug for. Jeg spørger mig selv, hvordan jeg kan vende provokationen og bruge den som inspirationskilde i stedet for at fastholde fordømmelsen og opfattelsen af, at de andre er forkerte. Når det lykkedes mig, så føler jeg tit en taknemmelighed mod dem, der kom med fordommene. Det var jo sådan set dem, der - ganske vidst uden at vide det - inspirerede mig. Og når jeg tænker sådan, så kan jeg tit føle mig meget lykkelig.
Jeg synes, man skal skrive, hvis man gerne vil, og ikke være bange for at skrive noget forkert. Man kan lære en hel masse af at skrive - uanset om det, man får skrevet, er mere eller mindre rigtigt eller forkert.
Så om man kan bruge forummet til noget i praksis eller ikke, det mener jeg, er helt op til den enkelte. Fordi andre måske ikke kan bruge det i praksis, behøver ikke at forhindre en selv i at kunne det. Og der er jo i det hele taget ikke noget, man - med rette - kan bebrejde andre.
kh
Jan
Hvis nogen bebrejder nogen noget. Så er problemet hos, dem der bebrejder, og ikke hos den, der bliver bebrejdet.
Hvis man vil have ændret nogen ting, er man nødt til at udtrykke, hvad man vil have ændret, og også prøve at finde ud af hvordan. Og hvis man synes, nogen opfører sig nedladende, er man nødt til at lære at sige fra uden selv at være nedladende. Ellers påtager man sig offer-rollen, som samtidig også er skurke-rollen, hvilket man bare ikke kan se, så længe man er i offer-rollen.
Hvis man ikke siger, hvad man mener, eller hvor ens grænser er, så kan andre jo ikke vide det, med mindre de er ekstremt gode tankelæsere, hvilket de færreste er. Det er rigtigt, at nogen er blevet bombarderet med så meget traumatisk, at de kan have meget svært ved at mærke sig selv og deres grænser. Men vejen videre derfra er, at sætte sin vilje ind på at arbejde sig ud af offer-rollen i stedet for at fastholde den.
Jeg synes, det er positivt, når folk skriver, også selv om det, de skriver, bare udtrykker en masse fordomme. Når man får tingene sprogliggjort, er det nemmere at forholde sig til dem. Og når folk udtrykker deres fordomme, og jeg bliver provokeret af det, så prøver jeg at finde ud af, hvad det er, der provokerer mig, og hvad jeg har brug for. Jeg spørger mig selv, hvordan jeg kan vende provokationen og bruge den som inspirationskilde i stedet for at fastholde fordømmelsen og opfattelsen af, at de andre er forkerte. Når det lykkedes mig, så føler jeg tit en taknemmelighed mod dem, der kom med fordommene. Det var jo sådan set dem, der - ganske vidst uden at vide det - inspirerede mig. Og når jeg tænker sådan, så kan jeg tit føle mig meget lykkelig.
Jeg synes, man skal skrive, hvis man gerne vil, og ikke være bange for at skrive noget forkert. Man kan lære en hel masse af at skrive - uanset om det man får skrevet er mere eller mindre rigtigt eller forkert.
Så om man kan bruge forummet til noget i praksis eller ikke, det mener jeg, er helt op til den enkelte. Fordi andre måske ikke kan bruge det i praksis, behøver ikke at forhindre en selv i at kunne det. Og der er jo i det hele taget ikke noget, man - med rette - kan bebrejde andre.
kh
Jan
Hej Jan!
Jeg har lidt svært ved at forholde mig til ovenstående, fordi du nærmest offerliggør mig, hvad bestemt ikke har været min hensigt, da jeg trak mig fra forummet, netop fordi jeg selv arbejder på at undgå offerrollen. Jeg kan heller ikke se, at jeg skulle have et problem ved at vælge Martinusforum fra, fordi det er for intellektuelt, og fordi jeg har haft nogle ubehagelige oplevelser. Martinus opfordrer selv til at man skal trække sig, i stedet for at beklage sig, og det har jeg netop gjort. Hvis nogen har glæde af forummet, er det da fint for mig, men det undrede mig bare, hvorfor det stort set kun var mænd, der brugte det, hvilket kunne tyde på, at det måske var en smule skævt.
Du taler om fordomme - tænker du på noget specielt, siden du bringer det op? Da mænd og kvinder har haft meget forskellige oplevelser igennem utallige liv med det modsatte køn, ligger der måske erfaringer, vi kan udtrykke som fordomme, men som for hhv. manden eller kvinden er noget meget centralt i opfattelsen af det modsatte køn. Nu, hvor vi alle er på vej mod dobbeltpoletheden, ville det være dejligt at kunne mødes uden sure miner og kritik. Og det er da ikke nogen kritik, at mænd som oftest er mere intellektuelle end kvinder, men hvis begge køn med sænkede parader kunne tale om forskellighederne, ville vi alle blive klogere - tror du ikke?
Spørger Christina B. med en kærlig hilsen!
Hej Christina,
Hvis man trækker sig og har det fint med det, så er det jo fint. Men hvis man trækker sig og ikke har det godt med det, fordi man synes, at nogen skylder en noget, så er det for mig at se en offer-rolle.
Jeg ved ikke om det er sådan, det forholder sig med dig, men det er det indtryk jeg fik, ud fra de indlæg du har skrevet i denne tråd.
Du skriver, at det måske var en smule skævt. Hvis det bare var det, du ville undersøge, hvorfor spørger du så kun mændene, og ikke de ukendte, fraværende kvinder. For mig at se var det mere nærliggende, at spørge dem. For det er jo kun dem, der kan vide det. I stedet for at spørge nogen andre, der slet ikke ved, hvem det overhovedet drejer sig om, og langt mindre om disse ubekendte kvinders motiver.
Du skrev endvidere i et tidligere indlæg at du trak dig fordi, når du skrev noget blev det enten ignoreret, eller du blev korrekset og talt ned til.
Og i et andet indlæg:
Du skriver altså, at det både for mænd og kvinder, er godt at standse op og granske sig selv og sine motiver. Men det er altså især mænd, du opfordrer til det.
Hvorfor det? Det kan jeg umiddelbart ikke se logikken i, hvis ikke det er fordi, du mener, at de er årsagen.
Du skrev til Petersh: "Så let slipper du ikke", da han spurgte til, hvad du selv mente.
og senere:
Det giver mig et indtryk af, at du mente, at Petersh og andre mænd, skylder dig en forklaring på hvorfor en ukendt gruppe af kvinder ikke skriver her på forummet.
Hvis du har en anden årsag, så er du velkommen til at fortælle om den, for jeg kan ikke selv få øje på den.
Når du udelukker den ene gruppe - ovenikøbet den for mig at se mest oplagte gruppe - uden nogen forklaring, så tænker jeg, at det må skyldes, at du mener, at det er mændene og ikke kvinderne, der er problemet. Og det opfatter jeg som en skurk/offer-holdning.
Men hvis du har en anden forklaring på, hvorfor du spørger mændene og ikke kvinderne, så vil jeg da gerne høre den.
Nej, jeg tænker på fordomme i det hele taget. At blive bevidst om fordomme og arbejde på at frigøre sig fra dem, er for mig at se noget af det meste essentielle i arbejdet med analyserne. Der hvor man lever på en fordom, kan man ikke elske sin næste som sig selv.
Det mener jeg du har ret i. Mænd og kvinder bruger meget ofte det modsatte køn som projektionsobjekt for de ufærdige sider, de ikke er klar til at erkende hos sig sel.
Det er jeg enig med dig i. Jeg mener også at kritik er gavnlig, hvis den er saglig. Problemet opstår fordi, man ofte opfatter sin egen kritk som saglig, selevom der ligger en bebrejdelse, som man ikke selv er bevidst om. Ligesom man også kan opfatte andres kritik som usaglig kritik, fordi man ikke er klar til at erkende kritikken. Derfor er saglig kritik kun gavnlig, når modtageren kan have glæde af det. Det kræver indlevelsesevne at vurdere det.
Når fx. Martinus skriver sine bøger, så ved han ikke hvem der læser dem, og derfor kan han ikke forhindre at nogle læsere vil føle sig provokeret, selv om det modsatte har været hans hensigt.
kh
Jan
Hei
Det er to debatter som har kommet etterhverandre på forummet. Først at dere ønsker at folk som har åndelige erfaringer , men som skiller seg litt fra Martinus, ikke skal ta for stor plass. Og nå en debatt om det feminine får god nok plass på forummet.
Det er en fare for at forummet bare blir en intellektuell lekeplass med Martinus' byggeklosser.
Vh Glenn
Hej i tråden 
Jeg kan sige så meget, at de foredrag jeg går til i Sønderborg, er meget fint besøgt af kvinder. Nogen gange, har der sågar været flere kvinder end mænd
Jeg tror, at det måske handler om at mænd måske, er mere interesseret i net-forums generelt?
Jeg har stadig til gode at komme på Klint, men det ser da ud til, at der er masser af dejlige kvinder 
Men det må jo være sådan, at de hellere vil bruge tiden på noget andet, fx. yoga, pilates, new-age og den slags. Det er der til gengæld - stort set - ingen mænd, der gider.
"New-age" er jo ofte noget med at påstå, at hvis man lægger forstanden over i vindueskarmen, så bliver man et rigtig klogt menneske. Det tror jeg, mange mænd opfatter som naiv følelsesporno, som de absolut ikke gider.
Følelsesporno?...Interessant udtryk. 
Kærlig hilsen Ejby
Hvis man trækker sig og har det fint med det, så er det jo fint. Men hvis man trækker sig og ikke har det godt med det, fordi man synes, at nogen skylder en noget, så er det for mig at se en offer-rolle.
Jeg ved ikke om det er sådan, det forholder sig med dig, men det er det indtryk jeg fik, ud fra de indlæg du har skrevet i denne tråd.
Du skriver, at det måske var en smule skævt. Hvis det bare var det, du ville undersøge, hvorfor spørger du så kun mændene, og ikke de ukendte, fraværende kvinder. For mig at se var det mere nærliggende, at spørge dem. For det er jo kun dem, der kan vide det. I stedet for at spørge nogen andre, der slet ikke ved, hvem det overhovedet drejer sig om, og langt mindre om disse ubekendte kvinders motiver.
Du skrev endvidere i et tidligere indlæg at du trak dig fordi, når du skrev noget blev det enten ignoreret, eller du blev korrekset og talt ned til.
Og i et andet indlæg:
Du skriver altså, at det både for mænd og kvinder, er godt at standse op og granske sig selv og sine motiver. Men det er altså især mænd, du opfordrer til det.
Hvorfor det? Det kan jeg umiddelbart ikke se logikken i, hvis ikke det er fordi, du mener, at de er årsagen.
Du skrev til Petersh: "Så let slipper du ikke", da han spurgte til, hvad du selv mente.
og senere:
Det giver mig et indtryk af, at du mente, at Petersh og andre mænd, skylder dig en forklaring på hvorfor en ukendt gruppe af kvinder ikke skriver her på forummet.
Hvis du har en anden årsag, så er du velkommen til at fortælle om den, for jeg kan ikke selv få øje på den.
Når du udelukker den ene gruppe - ovenikøbet den for mig at se mest oplagte gruppe - uden nogen forklaring, så tænker jeg, at det må skyldes, at du mener, at det er mændene og ikke kvinderne, der er problemet. Og det opfatter jeg som en skurk/offer-holdning.
Men hvis du har en anden forklaring på, hvorfor du spørger mændene og ikke kvinderne, så vil jeg da gerne høre den.
Nej, jeg tænker på fordomme i det hele taget. At blive bevidst om fordomme og arbejde på at frigøre sig fra dem, er for mig at se noget af det meste essentielle i arbejdet med analyserne. Der hvor man lever på en fordom, kan man ikke elske sin næste som sig selv.
Det mener jeg du har ret i. Mænd og kvinder bruger meget ofte det modsatte køn som projektionsobjekt for de ufærdige sider, de ikke er klar til at erkende hos sig sel.
Det er jeg enig med dig i. Jeg mener også at kritik er gavnlig, hvis den er saglig. Problemet opstår fordi, man ofte opfatter sin egen kritk som saglig, selevom der ligger en bebrejdelse, som man ikke selv er bevidst om. Ligesom man også kan opfatte andres kritik som usaglig kritik, fordi man ikke er klar til at erkende kritikken. Derfor er saglig kritik kun gavnlig, når modtageren kan have glæde af det. Det kræver indlevelsesevne at vurdere det.
Når fx. Martinus skriver sine bøger, så ved han ikke hvem der læser dem, og derfor kan han ikke forhindre at nogle læsere vil føle sig provokeret, selv om det modsatte har været hans hensigt.
kh
Jan
Hej Jan!
Jeg er lidt forundret over, at mine indlæg er blevet taget så ilde op, nærmest somom det var et angreb på mænd og ikke på de fraværende kvinder. Nu er det jo lidt svært at henvende sig til fraværende personer, der måske slet ikke ser ens indlæg, men ved at studere de seneste mange indlæg kunne jeg jo se, at det udover Ejby kun var mænd, der skrev her på forummet, hvorfor det var naturligt for mig at spørge dem, om de havde gjort sig nogle tanker om, hvorfor næsten ingen kvinder skrev. At det bliver betragtet som en kritik af mændene, er jeg ikke herre over.
Du skriver, at du fik indtryk af, at jeg betragtede mig som et offer, da jeg trak mig - det må stå for din egen regning, for sådan har jeg aldrig selv følt, som jeg også skrev tidligere. Man er desuden kun et offer, hvis man selv føler sig som et, og det var slet ikke på tale.
Det er svært her på forummet at afkode meningen bag ordene, men et Martinus-interesseret menneske vil vel netop arbejde på at optage en tilsyneladende kritik på en positiv måde i stedet for at blive fornærmet. Det undrer mig ligeledes, hvorfor du synes, at jeg omgående skulle have fortalt Petersh, hvad jeg selv mente var grunden til den manglende kvindelige tilstedeværelse, men hvorfor skulle jeg dog ikke vente på at høre nogle svar? Det kunne da være berigende for alle.
Nu har jeg altid været meget begejstret for dine indlæg, som viste stor viden og indsigt, skrevet på en meget fin og efterlignelsesværdig måde, så jeg er lidt rystet over den tone, du anvender i dine indlæg til mig. Det er nu, du skal bruge din humor, for hvis ikke vi ind imellem kan provokere lidt, bliver det da lidt kedeligt, ikke?
Peace!
Kærlig hilsen
Christina B.
Jeg kan sige så meget, at de foredrag jeg går til i Sønderborg, er meget fint besøgt af kvinder. Nogen gange, har der sågar været flere kvinder end mænd
Jeg tror, at det måske handler om at mænd måske, er mere interesseret i net-forums generelt?
Jeg har stadig til gode at komme på Klint, men det ser da ud til, at der er masser af dejlige kvinder
Hej Claus 35!
Ja, det er da glædeligt, at både mænd og kvinder er meget interesserede i Martinus, men tråden går jo på, hvorfor sidstnævnte er nærmest fraværende her på forummet. Jeg mener, at det er mænd og kvinders forskelligartede tilgang til åndsvidenskaben, der gør det, idet mænd som regel har en overvægt af intelligens i forhold til følelse, mens kvinder som regel har en overvægt af følelse i forhold til intelligens. Det betyder, at mænd som oftest er optaget af den intellektuelle jongleren rundt med analyserne, mens kvinderne måske er mere følelsesmæssigt optaget af, hvordan analyserne kan integreres i dagligdagen.
Jeg kan for øvrigt varmt anbefale Klint!
Kærlig hilsen
Christina B.
Hej Christina B.
??? Jeg er ikke sikker på, at vi har læst de samme indlæg i denne tråd, for jeg kan ikke nikke genkendende til din opfattelse af reaktionerne på dine indlæg.
Dernæst må jeg indrømme, at jeg finder forskellene mellem mænd og kvinder mindre interessante (ud over den biologiske effekt dit køn stadig har på mig ). Disse forskelle er vi jo godt i gang med at afvikle, så jeg synes, det ville være mere interessant at se på, hvor de to køn vil mødes som ét.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Christina.
Citat:Jeg er lidt forundret over, at mine indlæg er blevet taget så ilde op, nærmest somom det var et angreb på mænd og ikke på de fraværende kvinder.citat slut.
At stille spørgsmål vi mænd ikke umiddelbart kan svare på, er at "angribe" vort intellekt, vi foretrækker overvejende kun at bkive stillet spørgsmål vi kan svare på, ellers kan vi jo ikke fremsttå som intelligente væsener.
Det gælder nu ikke kun når det er kvinder der stiller "underlige" spørgsmål, men også mellem os mænd indbyrdes, der skal tales om ting "vi" forstår, ved noget om, eller har egne interresser omkring, ellers er det ikke "væsentligt".
Desværre kan dette aspekt så have den konsekvens, at man som "uvidende" mand, vender spørgsmålene om, og bebrejder spørgeren for overhiovedet at have spurgt, f,eks via argumentation omkring "hvad det har med "sagen" (Martinus) at gøre, eller hvilken "agenda" man (skjult) har med sine spørgsmål, og da kvinder jo (måske) er en smule mere følsomme end mænd, så "skræmmer" sådanne reaktioner nok hurtigt de fleste kvindelige debatdeltager væk igen, så "vi mænd" kan få fred til at tale om det "vi" selv ønsker, kvinder skal jo tie i forsamlinger, ellers kommer der jo "forstyrrelser", "naivitet" og "følelse" ind i debatterne,. og det gør at "alvoren" ikke er så fremtrædende som "vi" mener den skal være omkring disse høje åndsvidenskabelige emner.
Egentligt burde der jo være flest kvinder i gang med at udvikle intellektet via debatter, mens os mænd burde være andre steder, hvor vi kunne udvikle noget mere følelse, men man har jo nok altid foretrukket at beskæftige sig med noget man i forvejen kunne, eller følte sig udviklet omkring, så det er måske derfor "vi" mlænd har det så godt med at bruge intellektet alene, det er alt for besværligt at udvikle den følelse vi mangler. (mener jeg)
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Det tror jeg, du har ret i. Men husk på, at de fleste af os mænd samtidig har et liv uden for Martinus Forum, hvor vi får stimuleret vores følelsesmæssige udvikling. Og mon ikke de kvinder, vi ikke finder hér, også får tilfredsstillet deres behov for intelligensudvikling andre steder? Det tror jer. (Resten af dit svar til Christina synes jeg til gengæld er lidt fesent/kvindagtigt)...
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh.
Jo, nogle mænd har sikkert bedre muligheder for udvikling af følelser end andre i deres sociale liv, og omvendt med kvinderne, men i disse tider, hvor vi oplever at så mange vælger "singlelivet", er disse muligheder ikke til stede for en del af begge køn.
Og måske er valget af singleliv netop udtryk for at man kun ønsker at udvikle sin "manglende" pol alene, og ikke via det modsatte køns deltagelse, vi kan godt selv og vil derfor selv, men har måske blot indtaget den holdning, fordi vi så selvstændigt kan vælge, hvornår og hvordan vi "gider" at udvikle vores manglende pol.
Jeg er måske noget lidt "fesen" af og til, det ligger jo ttil mig at være en smule provokativ (stadigvæk, sorry ), men det er blot sådanne tanker jeg kommer på, når jeg forsøger at sætte mig i "kvindens" sted , via empati, (skellet mellem kønnene er for mig personligt stadigvæk så stort, at jeg ikke kan have direkte medfølelse med kvinderne endnu, altså direkte "føle" som kvinder gør, endnu)
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Christina B.
??? Jeg er ikke sikker på, at vi har læst de samme indlæg i denne tråd, for jeg kan ikke nikke genkendende til din opfattelse af reaktionerne på dine indlæg.
Dernæst må jeg indrømme, at jeg finder forskellene mellem mænd og kvinder mindre interessante (ud over den biologiske effekt dit køn stadig har på mig ). Disse forskelle er vi jo godt i gang med at afvikle, så jeg synes, det ville være mere interessant at se på, hvor de to køn vil mødes som ét.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Peters!
Nu var citatet jo taget fra mit svar til en anden, og derfor ikke møntet specielt på dig. Jeg synes lige nu, at nogle tager mine indlæg som personlige angreb på mandskønnet, hvilket slet ikke er tilfældet - jeg ønsker at holde det så generelt som muligt. Jeg ville f.eks. have hørt, om man havde tænkt over køns-ubalancen, men må blot konstatere, at de fleste ikke har - og det er da OK - så fik jeg jo svar på mit spørgsmål. Men jeg er stadig forundret over, at vi ikke stille og roligt kan snakke om tingene - jeg føler, at jeg nu hele tiden skal forsvare mig og mine synspunkter på en måde, der ikke er værdigt for dette forum. Jeg kan forstå, at jeg har stukket hånden i en hvepserede, så det synes jeg, er smadderærgerligt!
Kærlig hilsen
Christina B.
Hej Christina B.
Sådan opfatter jeg det nu ikke. Jeg synes snarere, at det virker som om, du ikke helt havde gennemtænkt dit spørgsmål og derfor blev lidt pigefornærmet over, at de svar du faktisk fik, ikke var de svar du havde forestillet dig.
Det synes jeg også er smadderærgerligt - for dig - men mon ikke du kan bruge svarene til noget alligevel...
Venlig hilsen
Petersh
Hej Christina B.
Sådan opfatter jeg det nu ikke. Jeg synes snarere, at det virker som om, du ikke helt havde gennemtænkt dit spørgsmål og derfor blev lidt pigefornærmet over, at de svar du faktisk fik, ikke var de svar du havde forestillet dig.
Det synes jeg også er smadderærgerligt - for dig - men mon ikke du kan bruge svarene til noget alligevel...
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh!
Hvorfor blive så personlig? Jeg skriver generelt, og heldigvis har Avatar og andre optaget mine indlæg på en positiv måde, men ovenstående synes jeg er meget ubehageligt - er det for at få forummet kun for mænd, at jeg lige skal mobbes lidt?
Spørger Christina B. ???
S
Hej Christina B.
Jeg er ked af, at du læser mit indlæg som mobning, for det var ikke meningen. Du er tilsyneladende den, der har skænket dit spørgsmål flest tanker, men du vil ikke dele dem med resten af forummet. Det har jeg kommenteret. Det har du misforstået. Skriv du bare løs - jeg skal (forsøge at) undlade at kommentere dine indlæg fremover. (Men jeg kan ikke love det - og det har intet med dit køn at gøre, som jeg i øvrigt rigtig godt kan lide)...
Venlig! hilsen
Petersh
PS: Du ved godt, at du selv kan vælge dine læsere, hvis du ikke ønsker at alle skal læse, hvad du skriver? Du er nemt at sende enkeltbrugere personlige beskeder, hvis du klikker på deres profilnavn.
Hej Christina
Jeg er veldig glad for dine innspill på forumet. Jeg synes selv det er spennende å diskutere teoriene for teorienes skyld, men mener samtidig at den praktiske bruken i hverdagslivet er det viktigste.
Hos meg kan jeg kjenne at intelligensen er mer utviklet enn følelseslivet, som gjør at jeg kanskje er veldig tiltrukket av teoridiskusjoner. Jeg er glad for det egentlig, for det har jo bevirket at jeg har kommet ut av den gamle verdensimpuls. Det er måske flere mend med meg som har det på samme måde.
Så vi trenger en motvekt i dette slik at samtalene på forumet er i balanse.
Samtidig skal det være tillatt at diskutere teoriene for teorienes skyld, men vi trenger også tråder med hvordan vi omsetter teoriene i praksis i våres liv.
Oscar
Hej Christina,
Jeg opfatter det ikke, som at dine indlæg er blevet taget ilde op. Så hvis jeg skal have mulighed for at forstå, hvad du mener med det, er du nødt til at uddybe det.
For mig at se, er der ikke nødvendigvis noget problem i, at der er folk - uanset køn -, der ikke skriver her. Der er først et problem, hvis nogen egentlig gerne vil skrive her, men af en eller anden grund ikke gør det.
Men hvis der er nogen, der er i den situation, så mener jeg, de personer selv er nødt til at gøre opmærksom på det. Eller i det mindste at der er nogen, der kan sandsynliggøre, at der er nogen, der er i den situation. Ellers kan man jo ikke vide om problemet er reelt eller kun findes i ens egen fantasi.
At begynde at gætte på, om der er nogen personer, der har det sådan, og om man evt. kunne gøre noget for at ændre på det, er for mig at se en teoretisk bekymring, hvor man muligvis laver et pseudo-problem, fordi man prøver at gøre noget ved et problem, som muligvis slet ikke reelt eksisterer.
Og derfor har jeg med mine indlæg forsøgt at forholde mig konstruktivt til dit indlæg, som jeg havde lidt svært ved at gennemskue, hvilke motiver der lå bag, hvorfor jeg så også stillede nogle forundringsspørgsmål, i håb om at få nogle svar, der kunne afklare evt. misforståelser.
Det kan der være noget om, men det kunne jo tænkes, at der var nogen som læste med uden at skrive. Mht. evt. folk der ikke hverken læser eller skriver her, men som gerne vil, så er det jo ikke rigtigt muligt at gøre noget ved det, med mindre man ved, hvem det drejer sig om. Men spørgsmålet for mig er, om der overhovedet er et problem? Det ved jeg ikke om, der er. Men jeg har i hvert fald ikke stødt på noget, som jeg synes tyder i den retning.
Det kan du selvfølgelig sige. Men sagen for mig er, at jeg ikke kan få øje på, hvad din bevæggrund er for, at du gerne vil have mændene til at ransage sig selv. Det er muligt, at der overhovedet ingen kritik ligger i det, men hvis det er tilfældet, hvad er så dit motiv?
Mit indtryk er selvfølgelig mit indtryk og deles ikke nødvendigvis af andre. Jeg er da glad for, at du ikke har følt dig som et offer, men det har jeg bare ikke været i stand til at læse ud af det, du hidtil har skrevet i denne tråd. Der har jeg tværtimod fået det modsatte indtryk. Fordi du nu siger noget andet, så giver de foregående ord du skrev, stadigvæk mig det samme indtryk. Når jeg nævner det, er det fordi jeg håber, at du måske kan bruge det konstruktivt. Men hvis du ikke kan bruge det, er der jo ikke noget at gøre ved det. Så kan du bare lade det ligge.
Ja, det kunne jeg godt forestille mig. Jeg ved heller ikke, om der er nogen, der er blevet fornærmet. Men hvis der er, synes jeg ikke, der er noget mærkeligt i det. Det er man jo i sin gode ret til at blive. Og det er jo ikke sikkert, man kan lade være. Der er jo ganske vidst andre reaktionsmønstre, der er mere modne, men det er jo ikke altid, man er i stand til at vælge dem.
Jeg har ikke givet udtryk for, at jeg synes, du omgående skulle have fortalt Petersh, hvad du selv mente var grunden. Det er udelukkende din personlige fortolkning. Jeg synes ikke, du skal noget som helst andet, end hvad du selv vil. Jeg har ingen projekter med dig.
Det, jeg skrev, var, at når du skriver til Petersh: "Så let slipper du ikke", så får jeg indtryk af, at du mener, Petersh skylder dig en forklaring. Hvis det ikke var det, du mente med disse ord, så vil jeg da gerne vide, hvad det så er, der ligger bag ordene.
Det glæder mig, at du synes, at der er nogle indlæg, du kunne bruge til noget.
Men jeg er ikke klar over, hvad det er, du er rystet over? Hvad er det for en 'tone', du mener, jeg anvender til dig? Min egen opfattelse er, at min tone er god og sober: jeg har stillet spørsmål til det, jeg ikke forstod. Og givet åbent udtryk for, hvordan jeg opfattede det, du skrev, og hvad min holdning var til det.
Jeg kunne alternativt også have valgt at ignorere dine indlæg. Men det syntes jeg ikke, jeg ville. Jeg har brugt en del tid og energi på at formulere respons, fordi jeg gerne vil dele, mine tanker med dig og forummet. Jeg udtrykker, hvad jeg mener, hvis jeg tror, at det kan have en gavnlig effekt. Min hensigt er aldrig at provokere. For jeg ved, at folk kan føle sig rigeligt provokeret, selv om man ikke har til hensigt at provokere. Og jeg mener, at samtale uden provokationer, har er højere kvalitet.
Jeg er ikke helt klar over, om du mener, at dit indlæg var ment humoristisk, og at jeg skulle have overset, at noget var ment humoristisk. Men det vil jeg da gerne have at vide, hvis det er tilfældet.
For min skyld må du provokere alt det, du har lyst til. Personligt synes jeg nu ikke, at det bliver kedeligt, fordi man ikke provokerer, men det kommer jo an på, hvad man ligger i ordet. Jeg synes, det der er spændende, er, når noget inspirerer. Det kan en provokation også gøre, men i en provokation, ligger der som regel en mere eller mindre skjult brod, og den slags provokationer, mener jeg, hører ind under "dyrerigets traditioner" og dermed det, man skal frigøre sig fra, hvis man vil udvikle sig i menneskelig retning.
kærlig hilsen
Jan
Skriv et svar