Denne historie fik jeg lige med email, jeg synes den er meget sød:

Der var engang en meget temperamentsfuld lille dreng. Hans far gav ham en pose søm og fortalte ham, at hver gang han blev hidsig , skulle han hamre et søm i hegnet. Den første dag sad der 37 søm i hegnet. De efterfølgende uger lærte drengen at kontrollere sin vrede, og det daglige antal søm blev færre og færre. Han fandt ud af, at det var nemmere at styre sit temperament, end at hamre søm i hegnet.

Endelig kom den dag, hvor drengen ikke længere mistede kontrollen. Han fortalte det til sin far, og faderen foreslog, at for hver dag drengen kunne bevare kontrollen over sit temperament, skulle han trække et søm ud af hegnet.

Tiden gik og den lille dreng kunne endelig fortælle sin far, at der ikke var flere søm tilbage. Faderen tog sønnen i hånden og gik ned til hegnet. Han sagde: du har gjort det godt min søn, men se alle hullerne i hegnet. Hegnet vil aldrig blive det samme igen. Når du siger noget i vrede, efterlades et "ar" - nøjagtig ligesom disse huller. Du kan selv stikke en kniv i en mand og trække den ud igen. Uanset hvor mange gange du siger undskyld, vil arret stadig være der. Et verbalt "ar" er ligeså slemt som et fysisk "ar".