Enddnu én der tror at det er et viljesspørgsmål

Hej Esben...

Måske, men at sætte det op på den måde, må unægteligt få folk til stoppe op og det er vel det der skal til i første omgang ?

kh
Tina :0)

Hej Esben, du skriver:

Men det ER jo bl.a. et viljesspørgsmål.

At det så ikke ALENE er et viljesspørgsmål, men også et udviklingsspørgsmål, betyder jo ikke, at det netop er gennem oplysning eller teorisk undervisning at verdensgenløsningsprincippet og den ny verdensimpuls i høj grad udfolder sig og bl.a. har medført Martinus' samlede værker på over 6000 sider, til trods for at Martinus i hvert fald godt vidste, at det ikke ALENE er et viljesspørgsmål.

kh
Jan

Helt enig Jan

Hej ... Jeg fandt lige dette citat, det er vist meget passende at vise her.

Mvh. Frank Larsen.

Det er jo altid godt med lidt eftertanke; men det betyder jo ikke dermed, at alle er lige modtagelige for sådanne idéer om at omfordele pengemidlerne fra våbenindustrien til de mennesker, der lever i fattigdom og armod.

Ser vi på den krig, terror og frygt der foregår i øjeblikket, vil det påvirke mange mennesker følelsesmæssig. Men kun de mest humane mennesker, ønsker ikke mere krig, sult, lidelser og fattigdom, mens andre mener, at krige er nødvendige for at opretholde freden på bekostning af fattigdommen.

Martinus påpeger, at det i virkeligheden er et udviklingsspørgsmål, dvs. at mennesket kun gennem mange lidelseserfaringer, såsom krige, fattigdom og sult, til sidst ikke mere kan nænne at gøre andre mennesker ondt og dermed hellere vil hjælpe til med at skabe fred via sin ”humanitet” eller næstekærlighed.

Mvh Svend Erik

Hvis jeg troede at min sikkerhed og min livsførelse afhang af at få udryddet en fjende, så tror jeg at jeg ville bruge pengene på samme måde, som de bliver i dag

-Lasse

Til lasse!

Nu ved jeg ikke hvor mange penge, du har? - Men den eneste fjende du behøver at udrydde, er din egen mørke side, altså hvis du har en sådan... ???

Mvh Svend Erik

Hej Lasse og Svend Erik,

Lasse, jeg gætter på, at dit indlæg skulle læses sakastisk

For størstedelen af jordens befolkning er "fjenderne" de andre eller noget udefra kommende. Og hvis man tror på (godt hjulpet af medier), at ens sikkerhed udelukkende afhænger af, om disse fjender er der eller ikke er der... så er det selvsagt en logisk konklusion - for en med sådan en tro, at ville gøre alt for at komme af med disse fjender.

At anerkende sig selv som den største fjende og at anerkende at ens sikkerhed udelukkende står og falder med, hvad man kan nænne at gøre mod andre... det er tanker af så revolutionerende karaktér, at man nærmest bliver udråbt som rablende sindsyg, hvis man lufter et sådan standpunkt. :

At gå fra det gamle fjendebillede til det nye kræver et mentalitetsskift, som kun kan "igangsættes" af livets egen skole

KH...Anette

Lasse wrote:

Hvis jeg troede at min sikkerhed og min livsførelse afhang af at få udryddet en fjende, så tror jeg at jeg ville bruge pengene på samme måde, som de bliver i dag

Tina, jeg kan ikke lade være med at sammenligne med dit hylemorsomme indlæg om pakken i børnehaven

Du troede du ville få en bold og en bog (fred), gik efter den, måtte bare have den, koste hvad det ville - uanset hvad pædagogerne sagde og frarådede. Du fik en s.... abe (krig) og alle stod tilbage som "tabere" (dig, drengen og pædagogerne) ligesom i en krig.

Pointen er at vi er nødt til selv at prøve at gøre det forkerte og drage erfaringerne heraf (hvordan skal vi ellers kunne kende forskel på godt og ondt)... inden vi er modtagelig for gode råd (fx. fra Martinus)

KH...Anette

Anette S. wrote:

At gå fra det gamle fjendebillede til det nye kræver et mentalitetsskift, som kun kan "igangsættes" af livets egen skole

Det var en fin drejning, Anette. Det nye fjendebillede... Ja, her hjælper hverken raket-skjold, præcisionsstyrede missiler, en masse ødelæggelsesvåben, terrorbomber eller andet godt fra den hylde. Her behøver man blot at kigge sig i spejlet - dybt og længe - for at finde årsagen til krig og ufred.

Det var samfundets penge jeg havde i tankerne.

Og, nej, jeg har ikke penge til at gå i krig, selvom nogle af pengene til skattefar går til det formål (men de går gudskelov og til mange andre ting).

kh
Lasse

Anette S. wrote:

Lasse, jeg gætter på, at dit indlæg skulle læses sakastisk

Nej, det skal det ikke. Jeg skrev indlægget for at pege på at vi skal lære at tolerere andres udviklingstrin (og hvort eget). Det betyder selvfølgelig ikke at vi skal klappe i hænderne eller ligefrem arbejde for krig o.lign., men det nytter på den anden side heller ikke at blive frustreret og pege fingre af dem, som gør de ting (selvom det kan være svært at lade være ). Vi er nødt til at forstå at det ikke kan være anderledes lige nu.

kh
Lasse

Til Lasse!

Ja, så endte det alligevel godt, men det var lidt svært at se, hvad det var, du mente med pengene.!!

Mkh Svend Erik

Lasse wrote:

Jeg skrev indlægget for at pege på at vi skal lære at tolerere andres udviklingstrin (og hvort eget). Det betyder selvfølgelig ikke at vi skal klappe i hænderne eller ligefrem arbejde for krig o.lign., men det nytter på den anden side heller ikke at blive frustreret og pege fingre af dem, som gør de ting (selvom det kan være svært at lade være ). Vi er nødt til at forstå at det ikke kan være anderledes lige nu.

Hej Lasse,

Ja, det var også sådan jeg læste dit tidligere indlæg . Ordet "sakastisk" var nok forkert valgt af mig, for det var din pointe mellem linierne jeg ville hentyde til - og som du ovenfor forklarer super

Men hvad kan man gøre (ud over at arbejde med sig selv og sine egne dyriske tankeklimaer) - og kan man overhoved gøre noget for at stimulere/inspirere andre til en ny tankegang?

Martinus taler om at "befrugte" hinanden med indtryk, tanker og idéer i LB 3:

KH....Anette

Hej Povl,

Hi...hi...rigtig god skildring, da ramte du lige sømmet på hovedet

KH....Anette

Anette S. wrote:

Ja, det var også sådan jeg læste dit tidligere indlæg . Ordet "sakastisk" var nok forkert valgt af mig, for det var din pointe mellem linierne jeg ville hentyde til - og som du ovenfor forklarer super

Fino, fino

Til Poul

Der er måske alligevel et ”raketskjold”, der virker, nemlig den ideelle følelsesmanifestation, men det kræver lidt øvelse.!! (jeg øver mig i det hver dag, næsten, nå - man skal jo kravle, før man kan gå)

Det drejer sig om at øve sig i at være: koldblodig, flegma, ligevægtighed, uforstyrrelighed, moralsk mod og ydmyghed, samt overbærenhed, ægte høflighed, sagtmodighed, tålmodighed, mildhed, venlighed, sympatiske smil, ros, kærtegn, kunst, romantik og humor. (taget fra Per Bruus Jensen > X < bind 1)

Grunden til at vi her i dette forum interesserer os her for Martinus åndsvidenskab, skyldes at vi har sendt mange ”missiler” ud i hovedet på vores næste, og vores næste har været så søde og rare at sende dem retur igen.

Så i det indeværende og næste århundrede, vil vi blive flere og flere, der bliver trætte af alle de missiler, vi får retur.

Lad mig slutte med et uddrag fra Martinus i bladet Kosmos 1/1989

”Mange menneske går og er bange for en kommende krig, men jeg må understrege, at der ikke er nogen grund til at ængstes for nogen som helst form for krig, hvis man arbejder på at fjerne krigen fra sit eget domæne. Hvis man prøver på med sine tanker og handlinger at skabe fred og forståelse i den atmosfære, der omgiver en, arbejder man for hele menneskehedens fremtid, for en ny verdenskultur, hvor alle største glæde og lyst vil være at leve for at tjene alle.”

Mkh Svend Erik

Hej Svend Erik m.fl.

I dag er jo dagen, hvor vi i Europa byder velkommen til 10 nye familiemedlemmer = Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta.

Selvom Martinus ovenfor med "domæne" mener en selv - så er andre lande også et slags "domæne" for mig, selvom det måske er mere sekundært. Jeg har siden gymnasietiden været for EU af den simple overbevisning, at hvis vi arbejder sammen, så bekriger vi ikke hinanden. Jeg så også EU-samarbejdet som en slags "raketskjold" og håber selvfølgelig, at modellen vil udvides til at omfatte alle lande og nationer i hele verden (samlet under en verdensregering), som Martinus lover.

Selvfølgelig medfører udvidelsen også både økonomiske og samfundsmæssige problemer. Nogle af de nye lande bliver nok også lidt skuffede, fordi de er blevet stillet "guld og grønne skove" i udsigt - og nogle af de gamle medlemmer mugger nok i krogene over at skulle dele velstanden/velfærdet med endnu flere.

Men vigtigst af alt er, at nu har flere mindre enheder (lande) tilsluttet sig en større helhed (EU) - domænet hvor man ikke går i krig mod hinanden indbyrdes mere (som man gjorde i forrige århundrede), men højest har "familiemæssige" uoverenstemmelser. Alt andet lige må det betyde mere fred og sikkerhed i større områder af jordens legeme

Historisk er udvidelsen for mig også et symbol på, at gammelt nag er glemt og gamle sår er helet, når tidligere fjender går hinanden i møde i omfavnelse og tilgivelse. Dette har efter min mening en stor signal-værdi for resten af verden; Ja, vi bekæmpede hinanden, hadede hinanden, dræbte, myrdede, ødelagde osv. og verdens to største krige er udgået fra Europa..... men vi har lagt fortiden bag os, indset det formålsløse i at bekrige hinanden og set fordelen/gevinsten ved at samarbejde! Jo, fjendskab kan godt vendes til venskab.

Kærlig hilsen
Anette