Livet er som en vifte, konstant kan du folde viften endnu et stykke længere ud, men først når du bruger den viser den sin værd...(ego)

Gud har givet dig en båd, men det er op til dig at ro....(Budhistisk, vistnok ???)

Jeg kan ikke lade være med at bringe denne:
I en af nabo byerne var der en meget emsig præst der aldrig lod en lejlighed til at tale dunder gå til spilde. En dag sidst på sommeren var han kravlet til vejrs for at plukke de æbler der sad i toppen da grenen han stod på knækkede, han havde et godt tag i grenen ovenover men det var kun en stakket frist da han hurtigt begyndte at blive træt i armene. Til sidst påkaldte han gud om hjælp og straks lød det med dyb røst: Ja min ven, hvad kan jeg gøre for dig? hjælp mig svarede præsten, hvad skal jeg gøre? Giv slip, sagde gud...Der blev en længere pause, så lød det lidt spagt fra præsten: Hallloooo, er der en anden???
Morale?....måske, at hver gang vi peger på andre er der tre fingre der peger tilbage på os selv..?

Pondus

      Kære venner, dette er det bedste/mest kosmologiske jeg længe har læst!

      Et træ kendes på dets frugt,
      et menneske på dets gerninger.
      En god gerning er aldrig spildt;
      den som sår høflighed, høster venskab,
      og den som sår venlighed, høster kærlighed.  (Basilius)

      Kærligst Karsten, ( den som leder efter "menneskers ædelsten" bliver lykkeligst).