Martinus beskriver den fysiske verden som en fosterzone. Det er en
sekundær zone, hvor de levende væsner fornyer deres evne til oplevelse
via mørket, som kontrasten til den åndelige og primære zone.
Med den kosmiske fødsel, fødes vi påny til den primære oplevelses sfære
i Guds bevidsthed, og får hjemmehørende i Guds følelsescenter, "det rigtige
menneskerige."
Det er fra dette rige eller center i Guds bevidsthed, verdensgenløserne som
Jesus og Martinus udgår.
Men glemmer vi nogen gange, at Jesus og Martinus er "kosmiske nyfødte",
og har umådelig "spand" af udvikling foran sig? Det har jeg tænkt over, og
tror, at jeg ind imellem glemmer dette faktum.
Selv om Jesus og Martinus var fuldkomne rigtige mennesker, så var/er de jo
ikke færdigudviklede fuldkomne væsner endnu, eller?
"Foran" sig har de jo stadig visdomsriget, den Guddommelige verden, og saglighedsrigets første halvdel. Disse riger udgør jo Guddommens intelligenscenter,
intuitionscenter og hukommelsescenter.
Martinus skriver, at det er i den Gudommelige verden, vi er tættest på Gud, og
dermed må det jo være her vi er færdigskabte fuldkomne væsner i dette spiralkredsløb.
I den Gudommelige verden, har vi efterhånden tilegnet os, den største lighed
med Guddommen, tænker jeg. :
og er blevet færdigskabte i Guds billede efter
hans lignelse.
Vi udvikler således en egenskab af gangen til kulumination, og bære denne evne
med os til det næste åndelige rige.
Alkærlige = Guds følelsescenter, det rigtige menneskerige
Alvidende = Guds intelligens eller videnscenter, visdomsriget
Almægtige = Guds intuitionscenter, den Guddommelige verden
Nogle tanker i omløb, her fra det nordjyske. 
Kærlig hilsen Ejby
Kære Ejby,
Nu nævner Du selv 'fuldkomne rigtige mennesker' og 'fuldkomne færdigskabte væsener'
fx. løven, er jo et færdigskabt dyrevæsen, der er midt i dyreriget, kulminationen i dyreriget,
her ender indviklingen i dyreriget, og udviklingen af samme begynder,
Jeg ser Martinus og Jesus som kosmisk voksne mennesker,
det bedste eksempel på et kosmisk nyfødt væsen, Jeg kender, er som flere gange nævnt, Walter Russell,
Kærlig hilsen
Holger
Hej Ejby.
Nogle tanker. Martinus skriver og siger tit, at alt i sit slutfacit er til gavn og glæde for levende væsener. Som eksempel nævner han en frugt, der er sur inden den bliver sød. Men et såkaldt â€slutfacit†er en timelig analyse. I det evige perspektiv findes der ikke et slutfacit. En moden frugt kører videre i systemet, og kan blive til glæde og velsignelse, men den kan også blive overmoden eller rådden, og så er den til lige så lidt glæde og velsignelse som en umoden frugt – for os mennesker i hvert fald. Og Martinus ser det selvfølgelig fra jordmenneskets perspektiv. Men den rådne frugt er jo så til glæde og velsignelse for skimmelsvampe og orme osv. Og den kan også falde til jorden, og via sine kerner skabe basis for nye frugter. Så uanset hvad, så er den til glæde eller velsignelse for en eller anden. Mens den sure frugt vokser på træet er den sikkert også til glæde og velsignelse for planten selv, og så videre. I det evige perspektiv er alt til alle tider til glæde og velsignelse for nogen eller noget.
At vi er tættest på Gud i den Guddommelige verden må også være en timelig analyse. Vi føler os måske tættest på Gud i denne zone, men da Gud er alt, er vi til alle tider en del af Gud, uanset hvad vi føler eller ikke føler. Fra vort lokale perspektiv her i dyreriget kan man måske godt sige, at vi er tættest på Gud, når vi selv kan erkende ham, men i det evige perspektiv er vi altid en del af Gud.
At være â€færdigskabte†i Guds billede efter hans lignelse må derfor også være en timelig analyse, for vi bliver aldrig færdige med at leve og udvikle os yderligere. Så nej, hverken Martinus eller Jesus var færdigskabte.
Vet man med sikkerhet hvilket rike Martinus og jesus kom fra?
Nej, det er en af de ting som Martinus holdt for sig selv.
Hej med jer
Har vi ikke tidligere berørt dette emne, hvor vi kom frem til, at Martinus og Jesus kom fra slutningen af det "rigtige" menneskerige.
Venlig hilsen
Petersh
PS: Mit indlæg skal også lige krydres med nogle julesmileys:
:
???
:(" title=">:(" class="bbcode_smiley" /> :-X :-* :-* :-*
Hej med jer
Har vi ikke tidligere berørt dette emne, hvor vi kom frem til, at Martinus og Jesus kom fra slutningen af det "rigtige" menneskerige.
Venlig hilsen
Petersh
PS: Mit indlæg skal også lige krydres med nogle julesmileys:
:
???
:(" title=">:(" class="bbcode_smiley" /> :-X :-* :-* :-*
Martinus har på et af sine foredrag sagt, at Jesus kom fra starten af visdomsriget.
Men det er vidst også noget med at han skriver, at man i sidste halvdel af "det rigtige menneskerige" ikke længere kan inkarnere fysisk. Men det kan måske alligevel undtagelsesvis lade sig gøre under særlige omstændigheder?
Hvor Martinus selv kom fra, ved jeg ikke af han har sagt, men der skulle have være store problemer med overhovedet at få hans inkarnation til at lykkes. Men det hænger måske sammen med, at han og Jesus var så langt fremme, så de egentligt mere eller mindre havde mistet evnen til fysisk inkarnation.
Jeg ved ikke, hvordan det hænger sammen, men jeg kan så heller ikke se, det rigtig har nogen praktisk betydning for sådan en som mig.
vh
Jan
Hej Alle
Spændende nok er det også nævnt i "The Law Of One" at Jesus nu er i begyndelsen af visdoms riget.
"The law Of One" er en trance kanaliseret værk, noget som Martinus bestemt ikke anbefalede, men der er alligevel mange ligheds punkter mellem de 2 kosmologier.
Hej Alle!
Jeg tror, at Jesus kom fra slutningen af den sidste halvdel af "det rigtige menneskerige"
da han inkarnerede som verdensgenløser på jorden.
Måske det var hans "svende-stykke" og dermed hans indvielse til visdomsriget...
tænker jeg.
Under alle omstændigheder, synes jeg det lyder logisk, at Jesus har fortsat sin udvikling
og nu befinder sig i visdomsriget.
Evt ligeså med Martinus og hans værk som en slags mester-prøve.
Kærlig hilsen Ejby
Det lyder fornuftigt at de er et godt stykke 'foran' os.
Jeg tænker også at det at være verdensgenløser er første skridt på vejen til at udvide bevidsthedens størrelse til et jordvæsen. Jeg mener, som rene dyr var vores udfoldelse meget begrænset. I dag er vi så småt begyndt at kunne være 'til stede' og påvirke langt flere steder via internet, telefoner, osv. Selvfølgelig ikke rent fysisk, men alligevel en stor udvidelse af vores indflydelsesfære. Som verdensgenløser er det skaleret endnu mere op.
kh
Lasse