v18  Jeg tænkte: Gud har udskilt menneskene, for at de skal indse, at de ikke er andet end dyr.
v19  For menneskenes skæbne og dyrenes skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden; de har samme livsånde. Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed!
      v20  Alle går samme sted hen;
      alle er blevet til af jord,
      alle bliver til jord igen.
v21  Ingen kan vide, om menneskenes livsånde stiger op, og om dyrenes livsånde stiger ned i jorden.

v22  Jeg så, at intet er bedre for mennesket end at glæde sig i alt, hvad det gør; det er dets løn. For ingen kan sætte det i stand til at se, hvad der sker i fremtiden.