Hej Dixi.
Jeg synes ellers jeg gentagne gange har skrevet, at jeg ikke mener man kan sige, hvad der kommer først - det er kun hvis du betragter en enkelt spiral isoleret, at du kan udlægge teksten sådan - men livet er jo langt mere end en enkelt spiral. 
Kære Dixi m. f.! 
Jeg tror, flere mennesker er løbet ind i misforståelser angående udviklingen af det mineralske øje. Misforståelsen har været denne, at dem, der skabte det mineralske øje var blinde, men det var de absolut ikke. For havde de været absolut blinde, så kunne de ikke â€se†at skabe et mineralsk øje.
Nu er sproget en drils størrelse, for hvad betyder det at kunne se? – Når vi tænker på det at kunne se, så tænker vi altid på vores øjne. Men nu stiller jeg et spørgsmål! – Kan vi se ind i vores medvæseners krop, med vores fysiske øjne? – Nej vel, med mindre vi skærer kroppene op. Alligevel kan vi se ind i de forskellige kroppe ved hjælp af opfundne apparater, såsom røntgen, MR-scanner, CRT-scanner og ultralydsscanner m. m.. Er det ikke de apparater, der forlænger vores øjnes evne til at kunne se mere og langt dybere end uden disse hjælpeapparater. Når det kan lade sig gøre, hvorfor skulle det så ikke være muligt for mennesker i tidligere spiralkreds at skabe apparater, der kunne forbedre deres syn? – ser man ikke her, at man meget let er udsat for en tankedril.
Derfor har jeg valgt at gengive hele kapitlet 37. i Bogen Bisættelse, så kan den enkelte læser kan vurdere sandhedsværdien i det, Martinus skriver.
37. KAPITEL. (Fra bogen Bisættelse)
Med hensyn til â€det levende noget†ligger dets analyser uden for nærværende bogs ramme, og jeg må derfor henvise læseren til Livets Bog, hvor disse analyser er udførlig manifesteret og gør â€skaberen†bag â€naturen†til en kendsgerning. Ligeledes vil man gennem de samme analyser få at se, hvorledes alt i naturen, hver en lille detalje i de allermindste såvel som i de største kendte levende væsener organismer, såvel organerne: hjerte, lunger, lever, nyre, åre- og nervesystem, tænder og skelet osv. er resultater af forudgående opfindelser, tænkning og planlæggelse. Ja, vi vil endog yderligere i samme bog få at se, hvorledes de nævnte detaljer alle uden undtagelse kan føre deres første oprindelse tilbage til materielt-tekniske værksteder og kemiske laboratorier i længst forsvundne verdener og nu, gennem en umådelig udvikling, fremtræder for os i dag som organiske realiteter, der hver især for det kosmiske klarsyn gør sin fjerne opfinders identitet til en lige så omstødelig kendsgerning, som de nuværende moderne opfinderes identitet gennem dampmaskinen, motoren, flyvemaskinen, telegrafen, radioen, osv. i dag bliver til kendsgerning for det almindelige jordiske menneske. Endvidere kan det tilføjes, at det for førnævnte klarsyn ligeledes vil blive en kendsgerning at nutidens moderne opfindelser i virkeligheden er identiske med den første spæde begyndelse til manifestation af ideer til organismer på fjerne kommende verdener langt fremme i tiden.
Jeg synes, Martinus beskriver det har meget klart og tydeligt. Det må altså også gælde skabelsen af vores øjne. Det har i tidernes morgen været udviklet i materielt-tekniske værksteder og kemiske laboratorier.
Man kan være uenig eller enig i angående Ole Therkelsens udlægning at kameraet kom før øjet, men det skal forstås sådan, at princippet til vores nuværende øjne er sket gennem materielt-tekniske værksteder og kemiske laboratorier i forlæns forsvundne verdener. For hvis det ikke var tilfælde, hvad skulle så havet givet erfaringer til vores nuværende øjne? – Eller har Martinus (eller Ole) set forkert?
NB:
Man behøver ikke at være enige i alle analyserne, men det er venskabet, der er det vigtigste, det med analyser skal nok komme, siger Martinus.
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik Christensen[/align]
Hej
Gad vide om det er variant af det 3. øje, den hinduerne maler i panden,
med alle de Sygehuse instrumenter som Svend Erik er inde på ?
mvh
lars
Jeg tror, flere mennesker er løbet ind i misforståelser angående udviklingen af det mineralske øje. Misforståelsen har været denne, at dem, der skabte det mineralske øje var blinde, men det var de absolut ikke. For havde de været absolut blinde, så kunne de ikke â€se†at skabe et mineralsk øje.
Nej, det er ingen som har misforstået noget. Jeg har kun stillt mig spørgende hvis Therkelsen har misforstået det eftersom han skriver:
â€Opfindelsen av kameraet er udgangspunktet for øjets skæbelse. Under udviklingens gang forvandles et mineralsk kamera til et organisk kamera i form af øjet.â€
Og hvis man læser hvad der står så kan man ikke andet tro en att de som skabede kameraet var blinde. Og enlig min logik er det umuligt!
Nu er sproget en drils størrelse, for hvad betyder det at kunne se? – Når vi tænker på det at kunne se, så tænker vi altid på vores øjne. Men nu stiller jeg et spørgsmål! – Kan vi se ind i vores medvæseners krop, med vores fysiske øjne? – Nej vel, med mindre vi skærer kroppene op. Alligevel kan vi se ind i de forskellige kroppe ved hjælp af opfundne apparater, såsom røntgen, MR-scanner, CRT-scanner og ultralydsscanner m. m.. Er det ikke de apparater, der forlænger vores øjnes evne til at kunne se mere og langt dybere end uden disse hjælpeapparater. Når det kan lade sig gøre, hvorfor skulle det så ikke være muligt for mennesker i tidligere spiralkreds at skabe apparater, der kunne forbedre deres syn? – ser man ikke her, at man meget let er udsat for en tankedril.
Derfor har jeg valgt at gengive hele kapitlet 37. i Bogen Bisættelse, så kan den enkelte læser kan vurdere sandhedsværdien i det, Martinus skriver.
37. KAPITEL. (Fra bogen Bisættelse)
Med hensyn til â€det levende noget†ligger dets analyser uden for nærværende bogs ramme, og jeg må derfor henvise læseren til Livets Bog, hvor disse analyser er udførlig manifesteret og gør â€skaberen†bag â€naturen†til en kendsgerning. Ligeledes vil man gennem de samme analyser få at se, hvorledes alt i naturen, hver en lille detalje i de allermindste såvel som i de største kendte levende væsener organismer, såvel organerne: hjerte, lunger, lever, nyre, åre- og nervesystem, tænder og skelet osv. er resultater af forudgående opfindelser, tænkning og planlæggelse. Ja, vi vil endog yderligere i samme bog få at se, hvorledes de nævnte detaljer alle uden undtagelse kan føre deres første oprindelse tilbage til materielt-tekniske værksteder og kemiske laboratorier i længst forsvundne verdener og nu, gennem en umådelig udvikling, fremtræder for os i dag som organiske realiteter, der hver især for det kosmiske klarsyn gør sin fjerne opfinders identitet til en lige så omstødelig kendsgerning, som de nuværende moderne opfinderes identitet gennem dampmaskinen, motoren, flyvemaskinen, telegrafen, radioen, osv. i dag bliver til kendsgerning for det almindelige jordiske menneske. Endvidere kan det tilføjes, at det for førnævnte klarsyn ligeledes vil blive en kendsgerning at nutidens moderne opfindelser i virkeligheden er identiske med den første spæde begyndelse til manifestation af ideer til organismer på fjerne kommende verdener langt fremme i tiden.
Jeg synes, Martinus beskriver det har meget klart og tydeligt. Det må altså også gælde skabelsen af vores øjne. Det har i tidernes morgen været udviklet i materielt-tekniske værksteder og kemiske laboratorier.
Jo, undskyld at jeg opreber det igjen, men han skriver ikke noget nogenstans i LB om at kameraet kom føre øjet og han siger ikke at de som tænkte fram det var blinde.
Man kan være uenig eller enig i angående Ole Therkelsens udlægning at kameraet kom før øjet, men det skal forstås sådan, at princippet til vores nuværende øjne er sket gennem materielt-tekniske værksteder og kemiske laboratorier i forlæns forsvundne verdener. For hvis det ikke var tilfælde, hvad skulle så havet givet erfaringer til vores nuværende øjne? – Eller har Martinus (eller Ole) set forkert?
Det blir et cirkelresonemang som ikke finder nogen ende...
NB:
Man behøver ikke at være enige i alle analyserne, men det er venskabet, der er det vigtigste, det med analyser skal nok komme, siger Martinus.
Det er jo riktigt at vi skal være venner, men jeg føler at sandheden er meget viktigere. Hvis man er mer partisk for vennerne end sandheden då er man ingen riktig sanningsøgere eller forskere.
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik Christensen[/align]
Ligemåde
Dixi
Hej Dixi
Ja, men din logik er forkert, fordi du udelader den kendsgerning, at opfindelsen af et "mineralsk kamera" - via visdomsriget - er forudsætningen for et "menneskeligt øje", som er forudsætningen for et "mineralsk kamera", som - via visdomsriget - er forudsætningen et "menneskeligt øje" - og således forsættende i al evighed og uden begyndelse.
Hele dette begivenheds- og udviklingsforløb skyldes i virkeligheden selve livets grundlæggende natur - og fra "mineralsk kamera" til "menneskeligt øje" kan derfor ikke behandles som ét selvstændigt forløb med en begyndelse og en afslutning, som du gør i dit "regnestykke". (Hvordan Ole Therkelsen har beskrevet det i sin bog, kan jeg ikke udtale mig om...)
De venligste hilsner
Petersh
Hej allihop,
jag ser att diskussionen från STT om "det mineraliska ögat" har fortsatt här. Bra!
Som jag ser det måste en skapare av ett "mineraliskt öga" inte ha det vi kallar syn. Det räcker att skaparen av ögat kan uppfatta omvärlden. Det finns enligt Martinus 7 organismprinciper, och inom varje är variationen oändlig. Om vi ser på jorden idag (som väl bara innehåller en begränsad del av kosmos organismtyper) finns fladdermöss som använder radar, fiskar utan "ögon", hajar vars luktsinne får oss att framstå som helt "blinda", insekter och fåglar som ser ultraviolett eller infrarött osv osv. Flera av de här varelserna skulle förmodligen uppfatta oss människor som "blinda", så extremt lite av den fysiska verkligheten vi uppfattar med våra ljusreceptorer/"ögon"...
Vi har också konstruerat maskiner som uppfattar strålning trots att vi inte kan se den med blotta ögat. En del av våra maskiner kanske blir underlag för "ögon" i framtida organismer.
Det är alltså möjligt att konstruera "mineraliska ögon" utan att kunna "se".
Ursäkta svenskan!
mvh
Markus
Hej allihop
jeg er enig i at en "blind" kan skabe, men her skaber man jo med sine længsler
og det må jo være her at visdomsriget går ind og hjælper med et nyt syn tilpasset
lige nøjagtigt vore længsler.
Her på dette forum må det være det åndeligesyn som er længslen/sulten
det almindelige øje er vel nærmest en automatfunktion.
mvh
lars
Hej Dixi
Ja, men din logik er forkert, fordi du udelader den kendsgerning, at opfindelsen af et "mineralsk kamera" - via visdomsriget - er forudsætningen for et "menneskeligt øje", som er forudsætningen for et "mineralsk kamera", som - via visdomsriget - er forudsætningen et "menneskeligt øje" - og således forsættende i al evighed og uden begyndelse.
Hele dette begivenheds- og udviklingsforløb skyldes i virkeligheden selve livets grundlæggende natur - og fra "mineralsk kamera" til "menneskeligt øje" kan derfor ikke behandles som ét selvstændigt forløb med en begyndelse og en afslutning, som du gør i dit "regnestykke". (Hvordan Ole Therkelsen har beskrevet det i sin bog, kan jeg ikke udtale mig om...)
De venligste hilsner
Petersh
Hej Petersh!
Forudsætningen, i min logik, er at der er nogen som kan se med sine øjner som kan skabe et mineralsk kamera!
Forudsætningen i Therkelsens teori er at der må først laves et kamera inden væsenderne kan se. Der måtte, hvis man forstår Therkelsen ret, ha varit en periode i udviklingen da alle var blinde. At det findes en begyndelse till vores seende. Det er ikke min teori! Vænligen læs hvad jeg skriver og se når jeg citerer fra Therkelsens bog.
Og jeg vil spørge deg; hvornår fikk de i visdomsriget sin synsevne hvis ikke kameraen var skabt?
mvh
Dixi
Hej Dixi,
jag tror du blandar ihop "se med øjne" med perception av den fysiska världen.
Det är två olika saker. Skiljer du på dem blir det kanske klarare.
Alla fysiskt inkarnerade väsen uppfattar den fysiska världen. Men alla behöver inte øjner för det. 
mvh
Markus
Hej Dixi
"Øjne" er jo i virkeligheden blot skabte redskaber for en evigt eksisterende sanseevne. Uanset om øjet ser ud som vores eller på en måde, som vi slet ikke har fantasi til at forestille os, så er det et redskab, som vi bruger til at opleve livet med. Det samme gælder i øvrigt for alle dele af vores organisme: De er redskaber, som vi benytter til at skabe og opleve liv.
Og alle redskaber har en skaber, der er ligeså evig som evnen til at skabe og sanse. Denne skaber er det selvsamme levende væsen, der benytter sig af redskabet. I "øjets" tilfælde forgår "tegningen" og "tilrettelæggelsen" af sanseorganerne til det kommende spiralkredsløb i visdomriget og intuitionsriget - på baggrund af de praktiske erfaringer som de har gjort med sanseapparater og deres "mineralske forstærkere" - fx "kameraer. Uanset sanseorganets udformning - som øje, øre, insektøje osv. - så er der kun tale om en variation over et evigt princip.
Som jeg tidligere nævnte eksisterer "øjne" og "mineralske kameraer" som evige, naturgivne aspekter af livet i kraft af de principper og love, som vha. moderenergien skaber de forskellige tilværelsesplaner. Det er derfor ikke i overenstemmelse med virkeligheden, når du ser på "øje-til-kamera"-forløbet som et "lukket system".
Jeg har svært ved at tro, at Ole Therkelsen, mener, at der har været en periode, hvor alle var blinde. Hvis han har skrevet det, er han forkert på den. Jeg kunne dog forstille mig, at han - for anskuelighedens skyld (som dog er kikset lidt, synes jeg) - har begrænset sig til ét enkelt spiralkredsløb... Men jeg må hellere lade være med at udtale mig om noget, jeg ikke selv har læst...
Som beskrevet herover, er sanseevnen - altså "se"-evnen evig. Uanset om vi snakker menneskeøjne, griseører, "jordklodesmagsløg", "galaxeøjne", eller "molekyreører", så er de skabte realiter - som er timelige redskaber - skabt efter evige principper.
Så svaret på dit spørgsmål må blive, at dine præmisser er fejlagtige: For der er altid et "kamera", som bliver til et "øje", som bliver til et "kamera", som bliver til et "øje", som bliver til et "kamera", som bliver til et "øje", som bliver til et "kamera", som bliver til et "øje", som bliver til et "kamera", som bliver til et "øje", osv., osv...
De venligste hilsner
Petersh
Jag tror inte heller Ole Therkelsen menar att det fanns en period med varelser som var "blinda" i betydelsen att de inte kunde uppfatta något av den fysiska världen. Däremot var de säkert "blinda" i betydelsen att de inte hade samma sanseapparat/sinnesorgan som vi har. Vi kanske skulle uppfattas som "blinda" i jämförelse med dem? Människor uppfatar ganska lite av ljus- och ljud f eks. De kan ha byggt "mineraliske øjner" som registrerar ljusvågor, vilket de själva inte nödvändigtvis gjorde. Den "mineraliske kameran" var då givetvis anpassad till deras sinnen och skulle nog vara obrukbar för oss.
Variationerna för perception av den fysiska verkligheten är förmodligen oändliga!
Hej Dixi!
Ifølge Martinus, er øjet et meget gammelt organ som har sin rod eller start i planteriget. Det har jeg også selv været inde på i et af mine tidligere indlæg, men nu fået bekræftet. Der findes i øvrigt fire grundtyper af øjne, en med linse, en uden linse, en med facetøjne og en med pigmentøjne og så findes der en utal af variationer af de fire principper.
For at forstå udviklingen af vores øjne, må vi starte helt tilbage i planteriget. Dette planterige er så designet i tidligere spiralkredsløb i datidens visdomsriger. Synet blev så langsomt udviklet gennem planteriget og videreudviklet i dyreriget for så til sidst at blive optimalt udviklet eller udfoldet i det rigtige menneskerige på det fysiske plan. Martinus kunne se blomster med helt specielle farver på det fysiske plan, som vi andre endnu ikke kan se. Vores evne til at se farver med vores øjne, er slet ikke færdigudviklet endnu.
Men hvor kommer så â€kameraet†ind i billedet? – Ganske enkelt på den måde, at det at kunne se, ikke er betinget af et linsesystem, men det at kunne omdanne lyset til et synsindtryk dvs. et billede i X2. For at kunne danne et billede i X2 fra den fysiske verdens bølgelænder, må â€øjnene†være tilpasset specielt til de bølgelængder, i det univers man var eller er i. Man behøver altså ikke at have et linsesystem (kameraprincip), for at kunne se.
Fra visdomsriget, sendte man så impulser ned til datidens væsener (videnskabsfolk og opfindere), at de kunne forbedre deres synsevne ved hjælp af fysiske apparater, såsom at udvikle en linse, hvorved man kunne forøge skarpheden, fokuseringen og lysmængden til deres øjne.
Vi laver jo også apparater til at forbedre vores syn med, fx mikroskoper scannere m. m. Disse opfindelser vil så i næste spiralkredsløb, blive en organisk del af os, når vi kommer så langt.
Hvad er forskellen fra tidligere spiralers opfindelser og til de opfindelser vi gør i dag? – intet, de har alle at gøre med hele tiden at forbedre og forny organerne i nye former, herunder også en helt ny slags synssans, som aldrig tidligere har været afprøvet.
Øjet – et organisk kamera
Jeg har læst alle afsnittene fra kapitel 15 og frem til kapitel 17. i bogen Martinus, Darwin og intelligent design. Det er ikke nok bare at læse kapitel 16, hvor overskriften er: â€Ã˜jet – et organisk kameraâ€.
Ole beskriver udviklingen af synet lige fra plantens fotosyntese og frem til det øje, vi har i dag. Men da det er skrevet i en let læselig form og da det kræver, at man er godt inde i kosmologien, kan nogle mennesker misforstå det, som om de var blinde, dem der opfandt vores øjne. Men de var absolut ikke blinde, men deres â€øjneâ€, var bygget op på andre principper og takket væres opfindelsen af linsesystemet som et apparat, en slags kamera, kunne de udvide deres syn væsentlig.
Ordet â€kamera†kan måske være lidt misvisende i den her forbindelse, men det er princippet i kameraet, som jo består af en linse og en baggrund, hvor billedet dannes på. Det er dette princip, vores øjne er udviklet på.
Prøv at lave et lille hul i et stykke pap og lade en lampe lyse igennem hullet. Sæt papstykket op af en hvid baggrund og man vil se et billede af lampen på den hvide baggrund. Det er altså ikke nødvendigt med en linse, for at kunne danne et billede af lampen; men lyset der kommer gennem det lille hul i papstykket er meget svag i forhold til, hvis man i stedet for brugte en linse, til at samle lyset fra lampen med.
Hvis det nu havde været et øje, som kun bestod af et meget lille hul, så vil det kræve en meget lysfølsom nethinde og man kunne slet ikke indstille øjet til det, der var tæt på og til det der lå i horisonten. Et sådan øje er jo slet ikke nær så godt, som det øje, der har et linsesystem at gøre godt med. Det er fra det udgangspunkt, vi skal forstå, hvorfor kameraet i sin tid blev opfundet. Det var et kunstigt øje (kamera/linsesystem) de kunne sætte foran deres øjne og dermed forbedre deres syn.
Vores syn har altså gennemgået en udvikling lige fra plantestadiet og frem til det som det er i dag. Linsen (kamera princippet) er først kommet til langt senere i evolutionen og vores øjne er slet ikke færdigudviklet endnu. Men takket være de øjne, vi har i dag, kan vi lave nye øjne til fremtiden, som overgår dem vi har i dag. Disse øjne, vil ligesom som vi har nu, først vil blive afprøvet som â€maskiner†og så senere indplantes som nye organismer og væsener.
Ser vi ikke her, hvor fantastisk livet er, vi kommer aldrig til at kede os. Alle vores organer bliver mere og mere forfinet i forhold til det, vi havde i de tidligere spiraler. I virkeligheden er det som med violinbyggeren, der byggede sin første violin, den var ikke nær så god, som den næste violin, han byggede og den tredje blev endnu bedre osv. I virkeligheden er det Guds evige eksperiment med sig selv. De gamle spiralkredsløb er slet ikke så forfinet som de nye, der vil blive skabt i fremtiden og vel at mærke med nye muligheder.
Jeg ved, at jeg kommer med mange gentagelser, men det er altså vigtig for forståelsen af det her.
NB: Jeg er enig med mg, at dem der skabte vores øjne ikke var blinde.
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik Christensen[/align]
Ifølge Martinus, er øjet et meget gammelt organ som har sin rod eller start i planteriget. Det har jeg også selv været inde på i et af mine tidligere indlæg, men nu fået bekræftet. Der findes i øvrigt fire grundtyper af øjne, en med linse, en uden linse, en med facetøjne og en med pigmentøjne og så findes der en utal af variationer af de fire principper.
Ja, det findes et lille frø, talent, i hvereneste plante til at kunne opfatte lyset som udvikles til øjner altefter udvikling til dyr og senare til jordmenneske. Martinus fra artikkelen â€Sansedefekter†K )/92:
â€I växtriket börjar skapandet av de organ och den organism som vi nu som animaliska väsen kan använda oss av. Vi ser hur magsystemet börjar bildas hos den köttätande växten och hur ögonen börjar bildas i form av ljuskänsliga celler i växternas blad.â€
For at forstå udviklingen af vores øjne, må vi starte helt tilbage i planteriget. Dette planterige er så designet i tidligere spiralkredsløb i datidens visdomsriger. Synet blev så langsomt udviklet gennem planteriget og videreudviklet i dyreriget for så til sidst at blive optimalt udviklet eller udfoldet i det rigtige menneskerige på det fysiske plan. Martinus kunne se blomster med helt specielle farver på det fysiske plan, som vi andre endnu ikke kan se. Vores evne til at se farver med vores øjne, er slet ikke færdigudviklet endnu.
Nej, men vi træner på det. Det sker med vores udvikling og ikke gennem noget hokus pokus at nogen trixar en kamera først !.
Men hvor kommer så â€kameraet†ind i billedet? – Ganske enkelt på den måde, at det at kunne se, ikke er betinget af et linsesystem, men det at kunne omdanne lyset til et synsindtryk dvs. et billede i X2. For at kunne danne et billede i X2 fra den fysiske verdens bølgelænder, må â€øjnene†være tilpasset specielt til de bølgelængder, i det univers man var eller er i. Man behøver altså ikke at have et linsesystem (kameraprincip), for at kunne se.
Iføge Martinus behøver vi øjner for at kunne se og opleve bølgelængder og kontraster med. Ligesom vi behøver ha ører med trommehinder at høre med.
Fra visdomsriget, sendte man så impulser ned til datidens væsener (videnskabsfolk og opfindere), at de kunne forbedre deres synsevne ved hjælp af fysiske apparater, såsom at udvikle en linse, hvorved man kunne forøge skarpheden, fokuseringen og lysmængden til deres øjne.
Vi laver jo også apparater til at forbedre vores syn med, fx mikroskoper scannere m. m. Disse opfindelser vil så i næste spiralkredsløb, blive en organisk del af os, når vi kommer så langt.
Ja, og så har vi jo exempelvis â€impulsen brillerne†nu, men de kommer ikke att bli til øjner for vores synssanse udvikles gennem træning og udvikling, ifølge Martinus. Alltså tilvænjelse til mere lys. I visdomsriget sover de ikke og det skall vi sakta vænjes til. Nu behøver vi hvile øjnene så at de ikke skall bli overanstrængte.
Hvad er forskellen fra tidligere spiralers opfindelser og til de opfindelser vi gør i dag? – intet, de har alle at gøre med hele tiden at forbedre og forny organerne i nye former, herunder også en helt ny slags synssans, som aldrig tidligere har været afprøvet.
Hvad kan de ha funnits for en smagapparat inden vi fick vores smagsanse? Den opfindelsen har vi ikke sett endnu og endock smager vi både sødt og salt. Og luktapparaten? Og følelseapparaten? Inga opfindelser endnu hvad jeg har forstået.
Øjet – et organisk kamera
Jeg har læst alle afsnittene fra kapitel 15 og frem til kapitel 17. i bogen Martinus, Darwin og intelligent design. Det er ikke nok bare at læse kapitel 16, hvor overskriften er: â€Ã˜jet – et organisk kameraâ€.
Ole beskriver udviklingen af synet lige fra plantens fotosyntese og frem til det øje, vi har i dag. Men da det er skrevet i en let læselig form og da det kræver, at man er godt inde i kosmologien, kan nogle mennesker misforstå det, som om de var blinde, dem der opfandt vores øjne.
Det er ingen som har misførstået nogenting! Vi er mange som har læst hvad han skriver og undres. Og det er hele pointen med mit indlæg her! Denne bog skal oversættes til mange sprog, ifølge Therkelsen, og hvor mange mennesker har læst kosmologi som kommer at læse den? Mener du at man skal gætte sig til hvad Therkelsen egentligen mener? Som du gør nu? At han ikke mener det han skriver? Og hvorhen har Martinus skrevet at opfindelsen af kameraen er forudsættningen for skabelsen af et øje? Jeg har ventet på at nogen skal bringe lille lys over dette påstand men jeg har endnu ikke sett noget i den vejen.
Men de var absolut ikke blinde, men deres â€øjneâ€, var bygget op på andre principper og takket væres opfindelsen af linsesystemet som et apparat, en slags kamera, kunne de udvide deres syn væsentlig.
Det står ingenstans i LB at det er så!
Det står at â€I växtriket börjar (begynner) skapandet av de organ och den organism som vi nu som animaliska väsen kan använda oss av. Vi ser hur magsystemet börjar bildas hos den köttätande växten och hur ögonen börjar bildas i form av ljuskänsliga celler i växternas bladâ€. (…)
â€Om (hvis) vi undersöker vår fysiska organism mycket noga, ser vi inte ens ett område med en storlek av en synålsspets som inte är ett redskap. Men ett redskap kan inte förekomma självständigt. Ett hus skulle aldrig ha blivit till om det inte fanns någon som hade byggt det. En yxa skulle inte kunna finnas till om det inte fanns människor som hade kommit på idén att använda en yxa. Hur skulle vår organism, som är en kombination av organ och känsliga redskap, kunna finnas till om det inte fanns ett "något" som hade skapat och använde detta redskap. Eftersom organen är redskap, måste det finnas ett "något" för vilket de existerar. Det är ingenting som motiverar att det finns ögon om det inte finns någon som skall använda ögonen. Det är ju inte ögonen som ser, men det finns ett "något" som ser med ögonen. Det är inte öronen som hör, men det finns ett "något" som hör med hjälp av öronen. Det finns ett "något" som förnimmer livet och reaktionerna utifrån med hjälp av sinnena. (min markering)
Hvis man påstår at kameraen kom først så finns det en begynnelse til vores synssanse og det er umuligt for da skulle det findes en begynnelse til vores livsoplevelse men det er jo umuligt hvis vi er evige væsener.
â€I detta "övermedvetande" finns ett "ödeselement", som rymmer alla de talanger, förmågor och anlag som kommer till uttryck här i den materiella världen. De finns härinne i "ödeselementet" som små organ som jag kallar "talangkärnor". Det är samma princip som växten har i sina frön, där ett pyttelitet frö kan växa upp och bli ett väldigt stort träd.
En talangkärna är ett organ som byggs upp genom träning, övning, upprepning och vana: Det levande väsendet kan tillägna sig begåvning och anlag för t ex musik eller andra konstarter genom att öva sig. Det man ofta gör, det man tränar sig i, det blir man skicklig i, och denna skicklighet utvecklar en talangkärna. Denna talangkärna blir ett självständigt organ som avlastar hjärnan, så att man inte behöver vara medveten i detaljerna, vilket man måste vara när man gör något nytt. En jonglör börjar att öva sig med en och två bollar och fortsätter med tre, fyra, fem, sex, sju och åtta, och till sist kan han stå och jonglera och samtidigt titta ut och le mot publiken och tänka på andra saker. Det går helt automatiskt att jonglera med bollarna, därför att han har fått ett organ som gör att han inte i så hög grad behöver använda hjärnan till det. Så har vår andning blivit till genom tiderna och så har våra sinnen, vår syn, vår hörsel blivit till genom denna långsamma utveckling. På människornas nuvarande stadium har denna naturliga utveckling av talangkärnor inte upphört…Citaten fra Martinus â€Sansedefekter†K 9/92
Ordet â€kamera†kan måske være lidt misvisende i den her forbindelse, men det er princippet i kameraet, som jo består af en linse og en baggrund, hvor billedet dannes på. Det er dette princip, vores øjne er udviklet på.
Nej, jeg tror at kameraen er udviklet af øjets princip. Ligesom flyvemaskinen er lavet av iakttagelsen av fuglernes flyveprincip. Og at fri enegi så småningom kommer at tænkes frem med udgangspointe fra â€hjertets pump-princip†osv.
Prøv at lave et lille hul i et stykke pap og lade en lampe lyse igennem hullet. Sæt papstykket op af en hvid baggrund og man vil se et billede af lampen på den hvide baggrund. Det er altså ikke nødvendigt med en linse, for at kunne danne et billede af lampen; men lyset der kommer gennem det lille hul i papstykket er meget svag i forhold til, hvis man i stedet for brugte en linse, til at samle lyset fra lampen med.
Hvis det nu havde været et øje, som kun bestod af et meget lille hul, så vil det kræve en meget lysfølsom nethinde og man kunne slet ikke indstille øjet til det, der var tæt på og til det der lå i horisonten. Et sådan øje er jo slet ikke nær så godt, som det øje, der har et linsesystem at gøre godt med. Det er fra det udgangspunkt, vi skal forstå, hvorfor kameraet i sin tid blev opfundet. Det var et kunstigt øje (kamera/linsesystem) de kunne sætte foran deres øjne og dermed forbedre deres syn.
Hvorfor skabe et kamera hvis man allaredan hade en synsevne, som kun kan udvikles gennem træning og udvikling, ifølge Martinus?
Vores syn har altså gennemgået en udvikling lige fra plantestadiet og frem til det som det er i dag. Linsen (kamera princippet) er først kommet til langt senere i evolutionen og vores øjne er slet ikke færdigudviklet endnu. Men takket være de øjne, vi har i dag, kan vi lave nye øjne til fremtiden, som overgår dem vi har i dag. Disse øjne, vil ligesom som vi har nu, først vil blive afprøvet som â€maskiner†og så senere indplantes som nye organismer og væsener.
Ifølge Martinus kan synsorganerne kun udvikles til at tåle mere â€lys†ved en langsom træning. Mange af os har jo svækkelse af synet og som vi nu behøver briller til, men med træning så kommer vi så småningom over det. Briller er kun krycker og hjelpemidler på vores vej mod bedre syn. Læs Martinus om Synsvækkelse: http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1933/parser.php?fil=kos1933-05-016&nr=4
Ser vi ikke her, hvor fantastisk livet er, vi kommer aldrig til at kede os. Alle vores organer bliver mere og mere forfinet i forhold til det, vi havde i de tidligere spiraler.
Ja, men kun gennem træning og udvikling.
I virkeligheden er det som med violinbyggeren, der byggede sin første violin, den var ikke nær så god, som den næste violin, han byggede og den tredje blev endnu bedre osv. I virkeligheden er det Guds evige eksperiment med sig selv. De gamle spiralkredsløb er slet ikke så forfinet som de nye, der vil blive skabt i fremtiden og vel at mærke med nye muligheder.
Men hvis man køber den teorien at kameraen kom først så må jo høreapparaten ha blivit skabt først inden violinbyggeren kunde skabe sin violin. Hvordan kunde han ellers ha fået bedre og bedre hørsel? Det er precis samme sag som med kameraen; og han må jo ha varit døv inden han kunde begynde at høre med høreappparaten.
Men ifølge kosmologien er det umulig.
Jeg ved, at jeg kommer med mange gentagelser, men det er altså vigtig for forståelsen af det her.
NB: Jeg er enig med mg, at dem der skabte vores øjne ikke var blinde.
Nej, og det har jeg hævdet hele tiden. Og pointen er at Therkelsen har hævdet modsatsen, hvis man læser det han skriver og inte gætter hvad han måske mener.
Og hvorfor skabe et kamera hvis man allereden ser og når synssansen kun kan udvikles gennem træning og udvikling, ifølge Martinus i LB.
Jeg vil avslutte dette intressante samtal med at takke alle for viset interesse for emnet og citere Martinus artikel â€Nervsammanbrott och religion†K 9/84. Jeg har den kun på svensk så nu må de prøve at forstå vad han skriver enda, hvis de ikke har den på dansk:
â€Människor identifierar sig med sin fysiska organism och tror, att de är fysiska väsen. Men om vi uteslutande vore fysiska väsen, skulle vi ingenting uppleva. Tänk på en kamera, i sig själv är den ingenting, men i händerna på en skicklig fotograf, som vet hur han skall handskas med apparaten och som förstår att sätta den i rätt kontakt med omgivningen, blir den ett fint registrerande och ändamålsenligt instrument. Men det är uteslutande på grund av fotografens ande eller psyke, hans tankeförmåga och sinne för bildverkan, som apparaten har någon som helst betydelse. Den fysiska världen är endast rörelser, svängningar eller vibrationer, och om endast dessa funnes, skulle det inte finnas något verkligt liv, ty en rörelse kan inte uppleva en annan rörelse. Det skulle inte förekomma någon livsupplevelse. Men vi upplever ändå en mängd rörelser i ämne, rum och tid. Detta sker uteslutande därför att det bakom alla de nämnda rörelserna finns rörelse i medvetande, d.v.s. en andlig värld, och bakom medvetandet en fast punkt, ett jag, som upplever och utifrån de erfarenheter det gjort genom upplevelser skapar nya rörelsekombinationer i medvetande, ämne, tid och rum. Redan det sätt på vilket vi upplever "synbilder" visar, att vi är andliga och inte blott fysiska väsen. Vi är andliga väsen, som för närvarande har förmåga att dagsmedvetet uppleva genom den fysiska världens vibrationer. Vilken betydelse skulle en bild ha, som ingen någonsin hade sett eller skulle komma att se? Ingen. Endast genom den tänkande iakttagaren får den betydelse. Det finns t.ex. växter, som på sina blad har så ljuskänsliga celler, att människor har kunnat experimentera med dem som ett slags "fotopapper". Men detta betyder inte att växten kan se den fysiska världen, ty växten har inte något dagsmedvetande i förbindelse med det fysiska planet, varmed den kan uppleva sådana bilder. Den har inga erfarenheter på detta område, och utan erfarenheter kan den inte uppleva. De ljuskänsliga cellerna är i detta fall början till något som en gång mycket långt in i framtiden, då växtväsendet glider in i ett djurrike och dess medvetande börjar väckas till liv på detta plan, kan bli till organ, som kan jämföras med våra ögon.â€
Med kærlig hilsen
Svend Erik Christensen
Kærlig hilsen til alle
Dixi
Først mange tak til Dixi, men også til alle jer andre!
Jeg kan af gode grunde ikke kommentere alle kommentarer og synspunkter, det har jeg slet ikke tid til, desværre.
Når jeg læser de forskellige indlæg, kan jeg se, at vi ikke alle ser det ud fra samme perspektiv og derfor er der både misforståelser, men heldigvis også mange gode synspunkter og kommentarer til emnet.
Martinus har givet os en teoretisk kosmisk indsigt, som vi kan gøre brug af. Det kræver da også det ypperste af os, at kunne forstå fx skabelsesprocesserne, hvor fx organismerne udvikles frem mod højere og højere stadier, herunder også øjet, som organ. I bogen Bisættelse, beskriver han, at alle organer først har været afprøvet som materielt-tekniske værksteder og kemiske laboratorier i længst forsvundne verdener. Nu har der aldrig været en første skabelse, såvel en sidste skabelse, men vores problem er, at vi ofte kun tænker i tid, rum, vægt og størrelser.
37. KAPITEL. (Fra bogen Bisættelse)
"Med hensyn til â€det levende noget†ligger dets analyser uden for nærværende bogs ramme, og jeg må derfor henvise læseren til Livets Bog, hvor disse analyser er udførlig manifesteret og gør â€skaberen†bag â€naturen†til en kendsgerning. Ligeledes vil man gennem de samme analyser få at se, hvorledes alt i naturen, hver en lille detalje i de allermindste såvel som i de største kendte levende væsener organismer, såvel organerne: hjerte, lunger, lever, nyre, åre- og nervesystem, tænder og skelet osv. er resultater af forudgående opfindelser, tænkning og planlæggelse. Ja, vi vil endog yderligere i samme bog få at se, hvorledes de nævnte detaljer alle uden undtagelse kan føre deres første oprindelse tilbage til materielt-tekniske værksteder og kemiske laboratorier i længst forsvundne verdener og nu, gennem en umådelig udvikling, fremtræder for os i dag som organiske realiteter, der hver især for det kosmiske klarsyn gør sin fjerne opfinders identitet til en lige så omstødelig kendsgerning, som de nuværende moderne opfinderes identitet gennem dampmaskinen, motoren, flyvemaskinen, telegrafen, radioen, osv. i dag bliver til kendsgerning for det almindelige jordiske menneske. Endvidere kan det tilføjes, at det for førnævnte klarsyn ligeledes vil blive en kendsgerning at nutidens moderne opfindelser i virkeligheden er identiske med den første spæde begyndelse til manifestation af ideer til organismer på fjerne kommende verdener langt fremme i tiden. "
Hvis man læser Martinus kapitel 37 her, så er vores øje også resultater af forudgående opfindelser, tænkning og planlæggelse ellers er der jo ingen logik i det, Martinus skriver i kapitel 37.
Derfor må vores syn været udviklet igennem adskillelige millioner af år og det er da også det Martinus beskriver et sted i livets bog. Han har udtalt sig om, at øjets udvikling er startet i planteriget som fotosyntese, dog ikke selve øjet i kapitel 37, men det ændre jo ikke noget, da øjet også er en skabt foreteelse.
Martinus har i samtaler med Per Bruus Jensen fortalt, at godt nok er Gud alvidende, men Gud kender ikke resultatet af sine nye ideer fuldt ud, før de er afprøvet i den fysiske materie. Det er derfor man fra visdomsrigerne må afprøve tingene i praktisk. Det gælder såvel de øjne, vi har, som alle vores organer og såvel alle skabelsesprocesser, der evigt har fundet sted, idet vi må huske, at der aldrig kan være tale om nogen første skabelse, men at erfaringer fra den ene skabelsesproces, går videre til den næste skabelsesproces i al evighed og i nye former og organismetyper.
Afsluttende bemærkninger:
Angående mit eksempel med violinen, fra tidligere indlæg, så kan det naturligvis kun være en analogi til Guds evige skabelses med sig selv. Gud skaber ud fra alle sine gamle erfaringer nye verdener i nye spiralkredsløb. Der er altså ikke tale om nogen første violin, men der er tale om at hver gang en ny violin er bygges, så vil den altid lyde bedre end den gamle violin. De nye universer Gud skaber, vil altid være skønnere end de foregående var.
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]
Hej Svend erik.
Jeg kan godt følge dig et stykke af vejen, alting har jo altid eksisteret, under en eller anden form, da energierne er evige og af konstant størrelse.
Men jeg mener dog alligevel at man godt kan tale om en "første" violin, også med henvisning til det citat du selv bringer fra Martinus, hvor han henviser til at alt kan tilbageføres til sin "skaber" altså til det væsen der første gang "konstruerede" i tankerne et givet fysisk objekt.
Tanken og dermed formålet skal jo være til først, derefter skal "konstruktionstegninger" og materialer anskaffes, og herefter kan en given ting så sammensættes og afprøves i virkeligheden.
Den første violin er altså begyndt som en tanke, konstrueret via materialer og først derefter blevet til den defination (violin).
Så der findes altså efter min opfattelse, endnu mange forskellige "konstruktioner"/"sammensætninger af materialer og åndelige energier", som endnu ikke er fremkommet og navngivet, de er slet ikke tænkte endnu i Guds bevidsthed, var de det ville Guds "legeme" jo ikke kunne forbedre/forældle sig og som du siger, forsat bevæge sig mod noget der var bedre end det forudgående.
Så en given ting (som violinen) har altså set med mine øjne, et oprindelsestidspunkt/definationstidspunkt, og alle forbedringer af denne ting kan derfor kun betegnes som forædlinger af den første "prototype".
Hilsen Avatar
Hej Avatar!
Velkommen til dette forum!
Ifølge Martinus, har der aldrig været tale om nogen første skabelse, da dette â€Noget†som er, er evigt og uden for tid og rum. Eksemplet med violinen, jeg brugte, var i overført betydning på den måde, at der evigt skabes nye spiralkredsløb og for hvert nyt spiralkredsløb der kommer til, vil det være mere forfinet end det/de gamle var. Vi vil af den vej aldrig komme tilbage til den første spiralkredsløb og på samme måde, kan vi heller aldrig komme frem til det sidste spiralkredsløb. Hvis vi kunne det, vil X1 ikke være evigt, men noget timeligt.
Taler vi derimod om det skabte i X3, så vil det altid være af timelig karakter, det har en start og det har en afslutning. Tager vi så igen eksemplet med violinen, ja så har den i X3 en start og en afslutning.
Vi må altså skelne mellem det evige og det timelige. X1 eller jeget, har aldrig været skabt og kan derfor aldrig have nogen begyndelse eller afslutning. X2 er skaberevnen som evigt er til stede i det levende væsen. Da det udgår fra X1, vil X2 altid kunne skabe og frembringe indtryk for X1 eller jeget. Dette indtryk X1 modtager, vil hele tiden være af timelig foreteelse og en illusorisk størrelse af X3 dvs. som noget skabt. Så konklusionen må være, at man må skelne mellem det evige og det timelige. Det er i virkeligheden X1, der spejler i sig selv som X3. X1 rummer alle muligheder i sig, men det syn det har af sig selv er timeligt, selv om det oplever evigt.
Men mange tak for din kommentar, til mit indlæg, det er altid dejligt at få respons på det, man skriver.
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]
Jag vill tillägga at jag menar att dem der skabte vores øjne inte nødvendigtvis hade vad vi kallar øjne. De kunde uppfatta den fysiska världen, det behövs inte øjne för det. De var alltså ikke "blinde", men de kan ha manglet øjne.
Er enig med Svend Erik i øvrigt.
mvh
Markus
Kære Se'ere,
Det er 'følelses-energien', der er 'første-violin',
alle øjne, sensorer, antenner, m.m.
uanset om Vi kalder det øjne, næse, ører, mund, radar o.a.
er 'Følere',
det at man føler, at man er til, tænker osv, er kun muligt ved den egenskab/realitet Vi kalder 'Følelse',
det er 'variationer' over følelses-princippet (grund-energien Følelse) Vi her har fået øje på,
kort fortalt,
Kærlig hilsen
Holger
Hej Svend erik.
Jo, forstår godt lidt af det du er inde på, men bær over med mig, jeg er ret ny i Martinusses formuleringer, og begrebsverden.
Det jeg var inde på er nok det du betegner som x3 definationerne, hvor det oprindelige tænkte via skaberevnen er blevet til noget "definerbart" og det var dette definerbare, som "violinen" jeg mente havde en begyndelse/start.
Da alt jo er evigt, når vi taler om livet og energierne i verdensaltet, så er Guds føleevne også evig, og med hensyn til synet /øjet så er dette jo også derfor evigt, i den forstand at der altid har været en sanseevne til stede der kunne udgøre Guddommens måde at se på.
Men denne sanseevne, at kunne adskille lyset fra mørket, behøver jo ikke at ske via en linse som øjet, og når vi her taler om kameraet som forløber for et endnu finere synsorgan, så er det sikkert blot fordi et kamera i vores begrænsede fysiske verden, er den tekniske opfindelse der ser ud til at være bedst til at gengive lys/farver og kontraster.
Dog har nogle dyr jo allerede et syn/nogle øjne der er langt bedre end menneskets, og disse må jo også have haft nogle "forløbere", ligesom der jo også findes "åndelige" øjne, som kan se uden et fysiskt øje, eller en linse i fysisk forstand, vi ser jo dog både med det "tredie" øje, og har syn i drømme inclusive farver.
Og på de åndelige plan ser væsenerne der jo også hinanden uden fysiske øjne eller linser.
Så hvad lige angår kameraet, så er det jo da en udmærket opfindelse, men ikke efter min opfattelse noget der har været en forløber for det menneskelige øje vi har i dag, der er sikkert langt mere komplekse ting der ligger til grund for det øje vi har i dag, da der jo i visdomsriget er en del flere muligheder at hente inspirationer fra (andre planeter og kredsløb) til dannelsen af et menneskeøjeorgan, og da kameraet sikkert også i nogle af disse kredsløb allerede før dette kredsløb vi er i nu startede, var blevet "opfundet".
Men du har da helt ret i at selve sanseevnen til at kunne adskille lys og mørke m.m. altid har været til stede, og at den ikke har haft en begyndelse.
Når jeg lige tog fat i din udtalelse omkring "violinen" så var det fordi jeg ser den som et navngivet afgrænset objekt, med en start som "violin" i timelig forstand, jeg har jo da selv et keybord stående som også kan give lyd fra sig som en fin violin, men det kalder jeg dog alligevel et "keybord" og ikke en (forædlet) violin .
Hilsen Avatar
Som revisor og vant til at høre mange slags forklaringer finder jeg stadig at Kurt i bladet Impuls har givet den bedste forklaring. Jeg glæder mig til at læse Oles svar og mere detaljerede forklaring.
Skriv et svar
