*
Jeg har læst det hele, og jeg føler stadig at

er en hån. Hvordan kan man sige at noget mennesker dedikerer deres liv til at udforske, og så få mere indsigt i er rent gætværk? Evolution, osv, jeg forstår ikke. I starten tog det også flere forsøg at klone får, og køer, men nu kan man indsætte enzymer så den ikke frastøder det mere... Det ser ikke ud til at gå det modsatte retning, men kun fremad.

Ja, jeg er kritisk indstillet til det, det er det Martinus selv skriver at man skal være. Man skal afprøve analyserne i sit eget liv, for at se om det giver pote. Jeg er ung, og jeg tester dem stadig, såsom vegetarisme, være god ved andre, osv. Men jeg er kritisk indstillet fordi jeg ikke er et tros menneske der blot har tillid til det folk skriver, men vil have beviser foran mine øjne. Jeg er skam også kritisk til videnskaben, men der er bare nogle ting hvor deres analyser simpelthen har rigtig mange beviser for at være sand. Som f.eks. atomet, og de kemiske reaktioner, det periodiske system, evolution, osv..

Hvad består sjælen af..? Den består jo af åndelig materie, som man jo ikke kan måle med fysiske målemetoder.Vi kan kun observere virkningerne af det åndelige.Demente har jo en ødelagt hjerne,især på hukommelsesområdet.Havde din morfar ingen "sjæl" ,eksisterede han jo ikke fysisk.... 😮
Husk jeg mener det godt....

PS. Jeg er selv videnskabligt uddannet,så jeg kender betydeligt til den fysiske videnskab...til din orientering.
Måske var der lidt hån for din side der... Hav en god dag.

Jo, min morfar havde en personlighed lige indtil han blev dement, og hvis sjælen er personligheden, så har han i hvert fald mistet sin sjæl. Ja, okay, det vidste jeg ikke, så jeg undskylder, men jeg mener stadig at den fysiske videnskab er mere en blot gætterier

derfor skrev jeg også.. sikre resultater...i mit tidligere indlæg.
Dvs. at videnskaben som jo er starten på "den hellige ånd" bliver videre ført af Åndsvidenskaben...

Et extra ? . Hvilket grundstof/fer består tankerne af..?? ...Nej vel ,ingen;altså vi er inde på det åndelige område.

De består af bølger, ligesom lys, lyd, osv Det er det kvantefysik handler om.

Jeg tror jeg har fundet en del af løsningen.

Salighedsenergien er nøglen til befrugtning og til muligheden for at inkarnere på nytt, og det er denne vi er på søgen efter ved kunstig befrugtning og kloning. Hvor kommer den fra?

Jeg har frem til nå tænkt fejl. I mine tanker, og det tror jeg er sådan hos flere, tænkte jeg at det er kulminationen i samlejet som representerer salighedsenergien. Martinus kaller kulminationen for "den højeste ild". Men dette er ikke salighedsenergien.

Svaret er i LB2 422.

Her beskriver Martinus selve "status" hos det disinkarnerte væsen. Væsenet befinder seg i åndeverdenen. Det er dagsbevidst i salighedsriget. Der opstår en længsel til at komme tilbage til den fysiske verden. Denne længsel er en reaktion, en ekstase, basert på guldkopierne (gode minner) fra tidligere fysisk tilværelse. Det er denne længsel hos det deskarnerte væsen som er salighedsenergien. Martinus kaller den også ekstaseenergien.

Altså: længselen hos det disinkarnerte væsen i forbindelse med ekstaseenergien befrugter væsenets talentkerner. Det er jo det disinkarnerte væsens talentkærner som utgør programmet, byggestenene, for opbygningen av en ny fysisk organisme.

Her ser vi at det disinkarnerte væsens salighedsenergi kommer i kontakt med far og mors instinktenergi og tyngdeenergi, gennem deres kulmination i samleje.

Den disinkarnerte væsens automatfunktion (program) for at skabe seg en ny organisme har kommet i gang.

Vi kan sammenfatte dette i en ligning:

Salighedsenergi + (instinktenergi og tyngdeenergi) = befruktning

eller, hvis vi legger til hvem som tilfører energierne:

Salighedsenergi  fra dininkarneret væsen + (instinktenergi og tyngdeenergi fra far og mor under kulminationen) = befruktning

Når vi da ser på kunstig befrugtning i dette lys, så er salighedsenergien tilstede i form av længselen hos det disinkarnerte væsen. For at forstå instinkt- og tyngeenergien må vi se på hvordan kunstig befrugtning går til. Samme sag gæller da hos kloning. Jeg kænder ikke til hvordan disse processer går til, men jeg tror at man kan finde at det er instinktenergi og tyngeenergi i spill i disse processer.

Uansett er det hos meg i hvert fall afklart at salighedsenergien er på plats, uansett metode: normal befrugtning ved samleje, kunstig befrugtning (vitro-fertilisering og insemination) eller kloning.

Kjærlig hilsen
Oscar

Og hvad er ophavet til bølger, lys og lyd.
Og hvad styrer dem?

vh. Petersh

Hej alle.

Mibro forstå godt du er kritisk indstillet, samme her,
derfor jeg søger noget uddybelse, dog ønsker jeg på ingen måde,
af virke hånlig overfor noget, men har blot obseveret,
at mange '"tilhængere" af M næsten bliver fornærmet,
når man stiller ? ved nogle ting som ikke virker logiske,
i forhold til hvad vi ved i dag.

Nogle ting peger i retning af vi "blot" er fysiske individer,
mens andre ting modbeviser dette, særligt kan jeg sige mine egne oplevelser,
med Clearvoyance, hvor jeg som sagt har fået forudsagt fremtiden,
vist ting fra tidligere liv og fået forklartet nogle meget personlige ting,
som ikke på nogen måde kan være fusk,
her tænker jeg på det såkalde "coldreading" osv.
Har også "snakket" med min afdøde farmor via clearvoyance,
og de ting der blev vidst mig igennem der kan heller ikke bortforklares.

Hertil kommer nogle af de ting man ser i medierne,
hvilket heller ikke kan bortforklares.

Men naturligvis er der også folk der driver plat på dette.

Men uanset hvad er livet efter døden for mig en realitet,
omend det kan være svært af fatte  

Derfor kan dette med kloning også umildbart virke som et paradoks,
i forhold til hvad man hører fra videnskabens side, og nogle blot siger,
at det er ønske tænkning at vi er mere end bare end krop osv,
men alligevel føler en stor del af os altså,
at vi er uendelig meget mere, jeg gør ihvertfald  

Mibro jeg kommer til af tænke på noget med din morfar,
i forhold til sjæl, at hvis nu jeg drikker mig sanseløs beruset,
betyder dette jo ikke at min sjæl er "væk" men blot er i et redskab (min krop)
som er ude af funktion pt. grundes alc. virkning, men sjælen er der jo stadig.

Tror det samme gælder din morfor,
selvom hans "redskab" ikke længere fungerer optimalt,
grundet demens så er han der stadigvæk.

Men igen er helt enig i at Ms analyser ikke blot skal læres uden ad,
men at man forholder sig kritisk til dem,
og undersøger dem.

Cai du skriver du er videnskabligt udd. er nysgerrig,
så vil da gerne vide indenfor hvilket felt,
hvis det er ok ?  

Oscar tak for en meget inspirende teori,
må vidst lige læse denne et par gange mere 

Hej Oscar

Tak, for din gode forklaring. Den forklarer jo også Martinus' udtalelser om, at hvor der er mulighed for at liv kan inkarnere, vil der inkarnere liv...

Dvs. at hvis et diskarneret væsen, der har evnerne (i form af talentkerner) og længslen efter at inkarnere, får de rette midler stillet til sin rådighed, kan det forbinde sig til med disse og vha. disse opbygge en ny organisme.

vh. Petersh

Jeg ved det ikke, jeg kan kun komme med filosofiske teorier, eller hypoteser. Eftersom energi er konstant og energi ikke kan laves, kun omdannes, så har de ikke noget ophav tror jeg, de ER der bare, det der styrer dem ved jeg ikke

Og nu kan jeg ikke lade være af svare på ovenstående,
dog måske en smule flabet, men i en kærlig ånd,
de ER der bare, ligesom Gud 

Hej Steen A.

Jeg synes altid det er forfriskende med nogle "skyderier" mod det Martinus beskriver.

Ved man noget om, hvor langt disse individer er kommet i udviklingen - findes der i dag sådanne levende mennesker, der vandrer omkring og lever helt normalt? Så vidt jeg ved er de klonede dyr der findes ikke i stand til at få afkom, og med hensyn til mennesker så mener jeg ikke, at man lader disse fostre leve i ret lang tid, så vi kender ikke noget til "langtidsvirkningerne" af dette (så vidt jeg ved).

Martinus har beskrevet, at liv inkarnerer hvor der overhovedet er bare den mindste mulighed for det. Det jeg nu beskriver kan jeg ikke lige finde kildehenvisninger på hos Martinus, en del er måske også for egen regning og risiko.

For så vidt angår klonede væsener eller tvillinger, så kan der ikke eksistere "to af den samme". Det er to forskellig levende væsener, der bruger den samme opskrift til at skabe den fysiske organisme ud fra, eller som du er inde på, to forskellige væsener der kører rundt i en bil af samme model. De fysiske legemer vil ligne hinanden, og de inkarnerede sjæle vil også ligne hinanden udviklingsmæssigt, ellers kunne de ikke begge bruge den samme fysiske opskrift til at få et passende legeme. Når et diskarneret væsen skal inkarnere på det fysiske plan kan det ikke inkarnere med et fysisk legeme som er helt tilpasset dets egen udviklingsstandard. Det må nødvendigvis inkarnere i et fysisk legeme som passer "så nogenlunde". Det fysiske legeme er jo baseret på en krydsning af moderens og faderens arvemateriale, og denne kan aldrig svare helt til det diskarnedere væsens standard, for to væsener kan jo aldrig være helt ens. Det væsen der vil inkarnere, må derfor nødvendigvis acceptere, at det må inkarnere i et fysisk legeme, som skal tilpasses lidt under opvæsten, for at passe til det inkarnerende væsens egen standard.

Når dette nye væsen udvikler sig gennem livet, vil det i starten være meget præget af moderens og faderens arvemateriale, for i fostertilstanden og i den tidligere barndom, er det kommende voksne menneske meget afhængig af de instinkter der er indbyggede i et menneskelegeme. Samtidig repeterer væsenet sin egen kosmiske udviklingsbane i denne spiral, og de første leveår er præget af instinktenergien. Men efterhånden som mennesket bliver ældre, især indtil det bliver omkring 30-års alderen, vil dets egne talentkerner begynde at få mere og mere magt over denne nye organisme. Man kan sige, at hvis generne i det legeme der er til rådighed for inkarnation er "+1", mens det væsen der inkarnerer i organismen er nået til "+3" i udviklingen, så vil væsenet i perioden fra undfangelsen til 30-årsalderen udvikle sig fra "+1" til "+3" i denne eksakte egenskab. Fra 30-års alderen er væsenet nået til sin egentlige udviklingsstandard, og kan bruge resten af livet på at udvikle sig yderligere.

Og så skal vi også huske på, at det fysiske legeme kun er 1 ud af de i alt 6 legemer som vi bærer rundt på, heraf er det det absolut mest underordnede og mindst betydningsfuldt, undertiden lever vi helt uden fysisk legeme. Så det at to mennesker går rundt med et fysisk legeme, der er næsten identiske, betyder ikke, at de 5 andre legemer er identiske, men de 5 andre legemer må selvfølelig have en vis lighed, ellers kunne de ikke inkarnere fysisk i "den samme opskrift". De må være af samme kosmiske familie. Jeg mener egentlig det må være underordnet, om denne opskrift stammer fra 2 forældre, eller den kun stammer fra moderen. Er der ikke også i dyreverdenen eksempler på primitive væsener, hvor ungerne genetisk er eksakte kopier af kun en forælder? Kønnet formering må have nogle absolutte fordele, for naturen udvikler kun noget "der kan betale sig", så et eller andet smart må det være ved det stads.

Præcis, fordi enæggede tvillinger har jo tit samme talenter, har de ikke? Så det må jo være samme princip med kloner, fordi de også har en identisk dna.

Hej Mibro

Det er her, videnskaben bliver til åndsvidenskab...

Først med erkendelsen af, at alting er levende, får vi mulighed for at forstå livet. Indtil da må vi nøjes med at forstå livets detaljer i brudstykker, som vi kan iagttage dem i vores fysiske verden - og det er bestemt også et vigtigt trin i menneskehedens udvikling.

Med åndsvidenskaben kan vi begynde at samle disse detaljer til et logisk, levende, kærligt verdensbillede, som intet kan eksistere udenfor. Vi kan da se og forstå alkærligheden - og når vi forstår alkærligheden, kan vi selv bidrage til dens virke i verden.

vh. Petersh

vh. Petersh

Bare så du ved det, så er der planter der kloner sig for at formere sig, og der er endda dyr der gør det samme.. Det virker vel fint for dem? Det er jo naturens vej.

Jeg er stadig lidt uenig. Det kan ikke være videnskab når kun en mand kan analysere det. VI kan jo ikke analysere det, og må blot tro på det, og prøve de ting M har sagt efter i vores eget liv, hvis det så virker, så må det vel være sandt? Eller en sindssyg tilfældighed Men der er mange ting vi ikke kan prøve efter, så derfor kan det ikke være videnskab, men kun filosofi. Når forskere opdager noget som er et gennembrud, skriver de en artikel om det, hvordan og hvorledes, og så bliver det udgiver i et blad. Derefter vil en masse andre forskere over hele verden prøve at se om det holde vande, ved at forsøge at gøre lige sådan. Se blot med 'Coldfusion' osv, det blev jo også udgivet i en videnskabs journal, hvorefter alle troede at de havde fundet en genvej til fusions energi, men det var blot noget der ikke holdt vande. De troede at de havde fået bingo, indtil flere hundrede mennesker havde prøvet at efterligne, hvorefter der ikke var bingo

Hej Mibro.

Det er jeg helt enig i. Det skriver jeg jo også her:

For en masse (nok mest primitive) levende væsener fungerer kloning ganske udmærket. At klone et højere udviklet dyr kan derfor heller ikke siges at være helt uden for nummer, men spørgsmålet er, om det kan fungere i længden. Men hvad der overhovedet kan lade sig gøre, vil blive forsøgt af mennesket - det er en del af vores udvikling, at vi skal prøve det hele, for at analysere årsag og virkning.

Okay, det er min fejl, jeg er enig i det du skriver. Man skal passe på med at lege Gud

Hej Mibro.

Ja, mennesket er nysgerrig af natur, og det skal vi også være, for vi skal vide alt om den materielle verden. Vores udvikling af intelligensen kræver hele tiden eksakte svar, vi kan ikke nøjes med instinktivt at føle eller tro på noget som andre har sagt, vi skal selv prøve det. Vi kan ikke lade være med at stikke fingrene i stikkontakten, bare fordi andre siger det gør ondt. Vi må selv prøve det, og så må vi hen ad vejen lære af det rap vi får over nallerne.

Personligt tror jeg, at kloning er hensigtsmæssigt for store dele af den primitive del af denne spiral, hvor netop instinktenergien er stærk i sin indflydelse, og udviklingen af en følelse af isolerethed fra andre levende væsener ikke er så fremskreden. For mig ser det ud som om, at de højere udviklede væsener har forladt denne formeringsmetode, og for mig virker kloning af højere udviklede dyr derfor som et tilbageskridt. Det kan måske fungere på fosterstadierne, hvor instinktenergien stadig gør sig stærkt gældende, og væsenet ikke er kommet til sin fulde udfoldelse, men vi har vel endnu ikke set voksne menneskeindivider, der er fremavlet ved kloning - kan det overhovedet lade sig gøre, og hvad bliver det for nogle væsener?

Men vi ved jo også, at den kønnede formering er under afvikling, så hvem ved hvad fremtiden vil bringe?

Hej Mibro

Den eneste form for virkelig videnskab, der findes, er, når din egen viden stemmer overens med alt, hvad du kan opleve i virkeligheden.

For at hjælpe os har Martinus har stillet sine analyser til vores rådighed. Disse analyser kan vi gennemtænke og sammenholde med egne erfaringer. Det er det nærmeste, vi kommer en fuldkommen videnskabelig forståelse af livet uden kosmisk bevidsthed - men det skulle også række så rigeligt i forhold til det arbejde, vi hver især har med at skabe en lys skæbne for os selv.

Hvis du, efter at have studeret Martinus' analyser, stadig vil mene, at der er mangler i logikken, så er det enten logikken, der ikke holder - eller dig, der ikke har forstået logikken. Det er ganske sundt at stille spørgsmål ved kosmologien - men det er også sundt at studere de svar, som analyserne giver. Og hvis man ikke finder tilfredsstillende svar, efter at have studeret Martinus' værk, så finder man sikkert andre kilder og emner, der tilgodeser ens behov for viden.

Man bør dog huske på, at fragmenter af analyserne selvfølgelig kun vil kunne efterlade et fragmenteret billede af et potentielt fuldkomment verdensbillede - og i så fald er det klart, at man vil se mange huller i et nok så fuldkomment verdensbillede. Er der så nødvendigvis tale om huller i Martinus' verdensbillede? Nej, ikke nødvendigvis!

Jeg ved godt, at dette på nogle vil virke en smule Martinus-religiøst, men hvis ikke man gør sig den ulejlighed at studere Martinus' gennemgang af spiralkredsløbet, grundenergierne og det levende væsens opbygning i sin helhed i "Livets bog", skal man ikke forvente at kunne se et fuldkomment logisk verdensbillede. Min opfordring må derfor lyde til tvivlere (som er i deres gode ret til at være kritiske): Læs løs! I risikerer at finde svar på mange af de spørgsmål, I ikke ikke engang anede, I kunne stille!

Venlig hilsen
Petersh