Hej Tomas.

Nej, det mener jeg ikke. I følge Martinus teori vil mættelsen af af de mange ubehagelige tilstande nemlig afføde ønsket om at opleve modsætningen hertil. Dette ønske vil uundgåeligt føre én til at lede efter og i længden finde de behagelige levemåder. Søg og du skal finde - som der står i biblen. Men det er en umådelig svær proces. Specielt i de første faser, hvor alt synes at være vendt imod én. Efterhånden som man kommer igang bliver det dog nemmere, fordi selv bliver bedre til at udsende det, man ønsker at modtage og dermed også får positiv feedback fra omgivelserne.

Mvh. Flemming.

Kære Tomas og Flemming m.fl.

Det er rigtigt, at vi kun kan opleve hvad vi selv har sendt ud, fordi alt energi går i kredsløb og vi derfor kun selv er eneste ophav til vores egen skæbne. Og jo, det kan være meget svært at bryde gamle tanke- og reaktionsmønstre, i hvert fald så længe man fortsætter med at reagere på samme måde, som man hidtil har gjort.

Der er en sætning, som lyder: "Gør det du plejer og få det svar og den reaktion du plejer". Dvs bliver vi ved med at reagere, som vi plejer, så får vi også de svar (fx i form af ubehagelig karma) vi plejer. For at bryde den "onde cirkel" med at udsende og modtage kedelige ting, så skal man med sin viljes magt forsøge at reagere på den ny måde. :

Eksempel: En person bagtaler mig, hvilket jeg bliver både ked af og stødt over. Det gamle reaktionsmønster kunne fx bestå i, at jeg efterfølgende overfor en 3. person omtaler den førstnævnte person dårligt, fortæller om det grimme bagtaleri, vedkommende udsatte mig for! Ja, jeg føler egentlig en slags retfærdig harme. Men med min reaktion gør jeg lige præcis det samme, som den første person der bagtalte mig, jeg bagtaler også ham/hun. Så i stedet for at stoppe den onde cirkel med bagtaleri, har jeg netop sendt endnu en karmabue ud, som jeg vil modtage på et tidspunkt ved igen atter at blive udsat for bagtaleri.

Hvad skal man så gøre i stedet? For at bryde det ubehagelige karmiske mønster må jeg reagere på en ny måde. En lille forbedring i reaktionsmønsteret kunne fx være som det første at undlade at fortælle hændelsen videre på en måde, der udpeger "bagtaleren" og sætter vedkommende i et dårligt lys. Jeg kan måske have behov for at lufte mine tanker og følelser, men da kan man så som minimum sløre "bagtalerens" identitet, og kun tale om selve den ubehagelig oplevelse og hvad det gjorde ved en, for at skabe selvindsigt og erfaringsdannelse. Dog skal vi huske på, at tanker hellere ikke er toldfrie og altså også skaber karma. Så selvom vi ikke afslører bagtaleren, men alligevel tænker på vedkommende i ikke-kærlige vendinger, når vi fortæller om hændelsen til en anden, så sender vi mørk karma ud igen, og vil derfor også få den tilbage før eller senere.

Martinus er meget klar i hans anbefaling lige hvad angår eksemplet med bagtalelse: Tag aldrig til genmæle overfor kritik eller bagtalelse, men send i stedet kærlige tanker til dine "fjender".... bare 5 min om dagen, for mere kan vi jordmennesker ikke præstere!

Ovenstående var blot et eksempel på noget ubehageligt, som man nemt kommer til at sende i omløb og derfor bliver ved med at modtage igen og igen.

Budskabet er:

[align=center]Det er måden vi vælger at modtage vores karma på (uden bitterhed, vrede, offerfølelse etc)
og måden vi vælger at håndtere den på (kærligt og tilgivende),
der afgør, om vi får brudt et ubehagelig karmamønster.[/align]

Kærlig hilsen
Anette

Tak for jeres svar Flemming og Anette.

Det næste jeg gerne vil spørge om som osse er den egentlig er årsagen til hele denne tænkte problematik er det, at kedelige karmabølger vil ophøre under syndernes forladelse (altså akkurat på det tidspunkt hvor mørket og mættelsen når sit vendepunkt og man er vokset over denne opgave)?
Eller sker det efter det tidspunkt hvor man har lært at handle konstruktivt (dvs. vende den venstre kind til og være kærlig og tilgivende overfor årsagen til den kedelige karma)?
Er der en forstående sammenhæng imellem disse to spørgsmål hvis det er bekræftende hvad jeg spørger?

Hej 2mas...

Disse 2 hænger nøje sammen. Mættelsen kommer, når man bare ikke længere orker at modtage mere fra "den skuffe", men samtidig vil det afstedkomme ændret adfærd, idet man heller ikke længere nænner at gøre det samme mod andre.

Det vi giver ud kommer jo tilbage til os. Vi får konsekvenserne af vores adfærd smidt lige i hovedet igen, og det bliver vi til sidst så trætte af, at vi også begynder at forstå at når det er rigtig træls for os, så er det jo nok også rigtig træls for andre. Vi nænner derfor ikke længere at give det ud til andre. Det er altså reaktionerne på vores egen adfærd der mætter os og som til sidst får os til at ændre adfærd.

Men det er jo som regel ikke noget der sker pludseligt. Langsomt trænger mættelsen sig på og tvinger lidt efter lidt den samme adfærd fra os selv. Det kan bølge lidt frem og tilbage, men på sigt vil mættelsen "vinde" helt.

Martinus skriver om "Syndens forladelse" her

Jeg håber ovenstående giver mening

kh
Tina :0)

Hejsa 

Som Tina skriver er det en proces, hvor man kan svinge frem og tilbage, og jo bedre man bliver til at håndtere den på den rigtige måde, i jo mere fortyndet form kommer den ubehagelige karma tilbage.

Som jeg forstår dit spørgsmål, så går det på, hvornår man i udviklingsprocessen på et givet område endegyldig slipper for et ubehageligt karmamønster: 1) når man er mæt og led og ked af det, eller først 2) når man helt og holdent ikke selv kan nænne at gøre lignende mere?.

Som jeg læser artiklen Tina henviste til, så er det mørke karmaønster først helt brudt, når man har ændret sin adfærd/reaktion og handler konstruktivt og næstekærligt. I artiklen står "Men hvis nu morderens tanker, livsindstilling og væremåde i dag er helt anderledes end dengang i fortiden, hvor mordet blev begået? Hvis han i dag absolut ikke mere kan nænne at dræbe - ikke blot et menneske, men heller ikke et dyr? Så er det jo unødvendigt, ja, meningsløst, at han skulle komme ud for at blive dræbt"

Dvs. væremåden skal også være der. Det er også sådan jeg selv oplever det. Jeg kan godt være led og ked af nogle ubehagelige ting der møder mig, og tænke, når jeg nu er så mæt af dette, hvorfor skal jeg så igen og igen opleve det? men det må jo være fordi, jeg i min adfærd ikke helt selv undlader at gøre det mod andre, som andre gør mod mig. Og så hjælper det lige fedt, hvor mæt jeg er af det, når jeg fortsat selv bliver ved med at gøre det mod andre (i makro-, mellem- eller mikrokosmos).

Kunsten er så, og udfordringen, at forstå hvad det er man stadig gør i sit liv, som udsender disse karmabølger, for det er ikke altid lige let at finde sammenhængen. Det er jo ikke nødvendigvis sådan 1:1 at man kun udsættes for indbrud, hvis man selv begår indbrud. : Ligesom at Martinus nævner, at kødspisning fx karmamæssigt kan "koste" en trafikulykke.

Jeg har et eksempel fra mit eget liv; jeg er efterhånden et par gange røget ind i en arbejdsplads med et stressende arbejdsmiljø, hvor alle skal løbe stærkere og stærkere, så tungen hænger ud af halsen. Jeg gik længe at tænke, hvorfor er det lige jeg gentagne gange skal havne i de stressede miljøer? Jeg går da ikke og stresser og presser andre mennesker, så hvorfor skal jeg selv udsættes for det. Men så sagde Sören Grind og Solveig Langkilde på et stress-kursus sidste år i Klint noget, som fik mig til at tænke anderledes: "Hvad du sår i mikrokosmos, høster du i makrokosmos!" 😮

Og så faldt der nogle brikker på plads. For godt nok stresser og presser jeg ikke andre mennesker, men jeg kan ofte blive så optaget af en interesse, at jeg har en tendens til at stresse mit eget mikrokosmos ved ikke altid af passe min sengetid, ved ikke altid at få frisk luft og motion nok, og ved ikke altid at få den rigtige ernæring!  Så jo da, jeg stresser ofte mit eget indre miljø (mikrokosmos) og må således også høste karmaen, i mit tilfælde i et arbejdsmiljø.  Og tro mig, jeg er mega mæt og led og ked af alt den stress i omverdenen, men så længe jeg ikke selv helt er holdt op med at så stress (i mit tilfælde i mit mikrokosmos), så må jeg også høste en stress-karma...... 

Kærlig hilsen
Anette

Det satte tingene i en kraftig perspektiv må jeg sige.

Den tanke med at årsager i mikrokosmos skaber virkning i makrokosmos har osse fået mig sat i tænkeboksen.  Ved at ændre vilkår og betingelser i det ydre via sit indre liv på sigt vil gøre en forskel på hvad man udadtil tiltrækker her i det fysiske, synes jeg nu lyder logisk.
Eller med andre ord så er vi vel det som vi gør i tanken og handlingen.

Tina og Anette tak for jeres svar.