Hvis der ikke kom nye problemer, ville udviklingen bare gå i stå .... Det er jo meningen at vi skal forske og udvikle os her i vores fysiske tilværelse.

Mvh. Frank Larsen

Hej Pelle

Godt spørgsmål. Har du selv et bud på hvorfor tingene kunne være sådan?

Jeg tænker selv i baner af at de kurerede sygdomme kan og har lært os noget.

kh
Lasse

Nej Lasse , egentligt ikke.
Jeg syntes sygdom rammer i flæng og mange
gange uden formål (tilsyneladende)

Og slet ikke alle mennesker kan/vil/er intresseret i at lære noget.

VH
pelle

Kære Pelle!

Martinus siger, at sygdomme ikke er nogen straf, for så kunne vi jo bare bede om tilgivelse, men er et led i vores lidelseserfaringer. Uden disse lidelseserfaringer, siger Martinus, vil intet som helst menneske kunne befries fra de dyriske anlæg og blive til et fuldkomment ”menneske i Guds billede”. Lidelserne afføder den største og mest guddommelig evne i mennesket, nemlig den humane evne. Martinus siger videre, at denne sans ikke kan tilegnes hverken ved visdom eller intelligens.

Alle sygdommes inderste årsag er således fejlagtig tænkning og opfattelse, siger Martinus og væsenet må sætte alt ind på at få optimistiske tanker og erkende livets virkelig sandhed.

Så Pelle!
Det gælder for os alle at komme til forståelse at sygdomme og andre lidelser ikke er en straf fra guddommens side, men smerten er det redskab, der forvandler os fra den dyriskes bevidsthed, at være sig selv nærmest, til at udvikle os frem til det rigtige menneske, hvor den største glæde er at være til glæde for alle andre, ikke i tossegodhed, men at kende forskel på ret og vrang og gøre sig fri af fejlagtig tænkning og opfattelse. Og som Martinus også påpeger, at uden mørket og dermed lidelserne ville vi umuligt få evner til at opleve lyset.

Jeg kan i øvrigt anbefale at klikke ind på dette link:

http://www.alternativkanalen.com/mabrevsyg.htm

Med kærlig hilsen
Svend Erik

Tjaaaa .. først bliver man syg...... så dør man !...
og så har man lært ??? af sygdom dør man ?
ØØØØ ..

FygleInfluensa skyldes at nogle i Kina har spist
desmerdyr. Det er ikke beregnet til menneskeføde.
Men i Kina spiser de alt.
Nu er sygdomme sprunget til mennesker.
Ifølge FN kan det blive en verdensomfattende influenza
som koster milioner af mennesker livet.
Mennesker som ikke har spist desmordyr, ja måske er de
født vegetare ?
Måske tænker de søde tanker hele dagen ?
Men de dør alligevel.
Virker ikke retfærdigt.
Virker mærkeligt på mig ..

VH
pelle

Sygdomme og kødspisning

Så længe menneskerne dræber dyr, fisk og fugle og oven i købet mener, at det har man lov til at gøre, så har man altså lagt DYNAMIT på kakkelovnen, her overtræder men den lov, at elske sin næste som sig selv; man tager altså disse væseners frihed, retten til at disse væsener kan have et liv i deres naturlige omgivelser. Når de fleste mennesker her på jorden dræber og spiser dyr, gør de det ikke for at være onde mod dyrene, men menneskerne forstår ikke endnu, at det har en konsekvens.

Konsekvensen for at dræbe eller spise dyr, betyder ifølge Martinus, at de pågældende mennesker ikke kan være beskyttet mod sygdomme og ulykker, selv om disse mennesker kan være meget kærlige på mange andre områder. Lad mig give et eksempel, en lystfisker fanger fisk med orme og kroge, trækker så krogene ud af fiskene igen og nogle af dem bliver så smidt i vandet, andre bliver tilberedt derhjemme og spist. En sådan person kan ikke forvendte at være beskyttet mod sygdomme. Før eller siden vil vedkommende måske få kræft i halsen og dø af det (fisk og krog).

Vedkommende kræftsyg tænker sikkert ikke over sammenhængende, men ifølge Martinus, har dette menneske fået nogle dybtgående lidelseserfaringer. I det efterfølgende liv, vil det menneske have langt støre medfølelse med andre mennesker, der har lignende sygdomme, og det vil også få langt større medfølelse over for dyr, der måske skal slagtes.

Jeg vil også lige gentage lidt af det, jeg skrev i foregående indlæg:

”Alle sygdommes inderste årsag er således fejlagtig tænkning og opfattelse, siger Martinus og væsenet må sætte alt ind på at få optimistiske tanker og erkende livets virkelig sandhed”.

At kende livets sandhed betyder også, at man må være kærlige over for sine medvæsener, og det gælder også dyr, fugle og fisk. Hvad hjælper det, at være kærlig over for dyrene, fuglene og fiskene, hvis man alligevel slår dem ihjel, så er det jo ikke næstekærlighed man udøver, men begær efter at smaske sig i deres kroppe eller man endnu ikke har fået udleveret sit jagtinstinkt.

Det er ikke for at kritisere kødspiserne, jeg har selv været kødspiser, men efter at jeg bl.a. havde læst ”Den ideelle føde” så blev det hurtigt slut med kødspisning fra min side. Martinus Kosmologi, havde nu givet mig så megen viden om disse ting, at jeg forstod sammenhængen mellem sygdommene og lidelserne.

Med kærlig hilsen
Svend Erik

Jeg er enig i at sygdomme kan se ud til at de rammer i flæng. Det samme kan man sige om ulykker. Jeg er ikke enig i at det er formålsløst. Flere af de sygdomme og ulykker jeg selv har været involveret i, kan jeg se et formål med. Jeg har lært noget af dem, som på den ene eller anden måde er kommet mig til gode.

Nej, men de lærer noget alligevel. I et et-livs-perspektiv er sygdom væsentlig sværere at få en mening i, men tænker vi i fler-livs-perspektivet, så giver de mere mening, som redskaber til at lære os at leve 'rigtigt'

kh
Lasse

Hej Pelle...

Dengang vi var mest indviklet i mørkeperioden, var vi vilde efter at få så mange mørkeoplevelser som overhovedet muligt. Det var en fryd at slå ihjel – dyr som mennesker – at stjæle og røve, tage hvad vi ville have uden hensyntagen til konsekvenserne. Ja havde nogen overhovedet fortalt os, at det ville komme tilbage til os, havde vi bare trukket på skuldrene i total ligegyldighed. På dette tidspunkt var noget af det største der kunne overgå én, at dø i kamp med ære ! Så smerte og død blev ikke betragtet som noget der kunne stoppe én, snare tværtimod. Det man fik tilbage af karma dengang ansporede snare én til at forsætte.

På et tidspunkt mættes vi af alt det ”krigeriske”. Der er ikke den samme sport i det mere, men da tiden ikke har ændret sig væsentligt, må vi stadig deltage i det og på den måde begynder det mere og mere at bliver irriterende og utilfredsstillende. Efter et godt stykke tid begynder vi ligefrem at få lede ved denne måde at leve på. På nøjagtig samme måde, som vi til sidst kan få direkte lede ved al for god og herlig mad.

Først nå vi er overmætte af alt det herlige begynder mavepinen. Og sådan virker karmaen. Hvad skulle kunne anspore os til at ændre adfærd mens vi jublede og trivedes ? Det eneste der kan gøre det og det eneste retfærdige, er at vi selv oplever alle de trængsler og pinsler vi har påført andre. Men de vil jo først opleves som trængsler og pinsler på det tidspunkt, hvor vi er lede og kede af den gamle adfærd. Først på dette tidspunkt er vi åbne overfor hvordan det virkede på andre. Karmaen kan altså nu begynde at virke, men vi kan bare ikke gennemskue den.

Hvis vi kunne gennemskue karmaen, ville den ikke ramme os på samme måde som det vi sendte ud. Dem vi ramte anede jo ikke hvorfor de blev ofre for vores galskab. Så for at vi kan lære hvordan det vi sendte ud virkede, bliver vi nødt til at være stillet på samme måde - altså uden at vide hvorfor vi møder det vi gør. Det er altså netop af retfædighedsgrunde at karmaen virker som den gør.

Hertil kommer, at vores frie vilje ville blive kraftigt tøjlet, hvis vi kunne gennemskue det hele. Vi kunne opleve at blive handlingslammet af frygt for hvad der senere ville ske os og det ville næsten sætte al udvikling i stå.

Håber dette kunne hjælpe lidt til forståelsen ?

Kærlig adventshilsen
Tina :0)

Som flere allerede har nævnt, så er fejlagtig tænkning og opfattelse, kødspisning m.v. den direkte vej til sygehuset, ifølge Martinus Kosmologi.

I artiklen "Fra Kosmos Feriekoloni" nævner han også den fysiske og mentale fængsling, som følge af civilisationens udvikling, som en sygdomsfremkaldende faktor. Han skriver således:

(hele artiklen kan læses her)

Således søger vi nærmest instinktivt ud i naturen og tilbage til Moder jord, så snart vejret tillader det, for igen at lade vore "livsbatterier" op.

Kærlig hilsen
Anette

En taler sagde : At alle dem der fik kræft i halsen var dem der var lystfiskere og spiste fisk.
(citat slut)
De fik nu selv ond i halsen.
Er det ikke farligt sådan at "forske" i hvorfor den og den bliver syge at lige netop den lidelse ?
Sæt nu vi tager fejl ?
Skal vi overhoved forske i hvorfor vi rammes ?
Hvad med om vi bare ? konstanterede at nu fik vi et "problem" og det må vi løse på bedste måde (hvis det kan løses)
Er det andet ikke at "fordømme de fiskespisere ?"

VH
Pelle asc

Hej Pelle,

Spørgsmålet "hvorfor" kan ikke undgå at opstå i en, hvis man rammes af alvorlig sygdom og/eller stor smerte. Det er jo fordi mennesker inderst inde ved at der må findes en mening, selvom det hele kan virke tilfældigt på overfladen en gang imellem.

For at løse et problem er man nødt til at kende årsagen. Hvis du ikke kender årsagen, kan du ikke gøre noget for at fjerne den, og dermed fjerne årsagen til at sygdommen opstår igen eller fortsætter. I medicinalverdenene symptom-behandler man typisk kun, det er sjældent der tages hånd om årsagen med mindre den er åbenlys. Og aldrig har der været så mange hospitaler, ventelister og syge mennesker på hele jordkloden som nu.

Så jo, jeg synes der er særdeles god grund til at beskærftige sig med sygdommenes årsager, hvis vi ønsker at slippe af med sygdomme.... og det gør de fleste jo.

KH...Anette

sygdom de da først karma når vi ikke har lært at takle det rigtigt ?

VH
pelle