Hej
Vi ved jo, at alt hvad vi gør, vender tilbage til os igen. Men hvad er det der vender tilbage - er det frugten af den handling vi udfører, eller er det vores bagtanker, der vender tilbage? Lad mig prøve at illustrere det med tre eksempler:
1: Der er jordskælv et sted i verden, og der er indsamling på TV. En tv-seer har en højt udviklet følelsesevne, og han kan næsten mærke hvordan de har det, der hvor jordskælvet raser. Med tårer i øjnene donerer han derfor 100 kr. til indsamlingen, han kan slet ikke lade være.
2: Situationen er her den samme, men denne tv-seer har læst Martinus, og han ved derfor, at han bør hjælpe til her så godt han kan. Han donerer derfor 100 kr., fordi han gerne selv vil hjælpes, hvis han en dag kommer i nød, han ved jo noget om karma. Før han havde læst Martinus spekulerede han ikke så meget over katastrofer og den slags.
3: Igen er situationen den samme, men denne tv-seer er blevet sur på naboen, de går hele tiden og prøver at få den anden ned i sølet. Denne person giver derfor 100 kr. til indsamlingen, så kan han nemlig næste dag prale over for naboen med, at han da sandelig har givet 100 kr. til indsamlingen. Han er egentlig ligeglad med de mennesker der lider nød, men han vil gerne dupere naboen.
Der er jo ingen tvivl om, at den ene 100-kroneseddel er lige så god som den anden, når det gælder om at hjælpe de nødstedte. Men hvordan ser regnskabet ud i karmabanken, er det det samme for de tre personer?
Hej Svend
Kan det ikke være begge dele? Dvs. frugten af handlingen og vores bagtanker?
Både de 100 kroner og den bagvedliggende motivation er jo at betragte som energier, der sendes ud. Ifølge karmaloven vil de vende tilbage til deres ophav. Ikke nødvendigvis på samme tid eller i samme blandingsforhold, men tilbage kommer de på et eller andet tidspunkt.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Svend
Du vil få for 100 kr. hjælp, når du har brug for det, og du vil opleve at nogen en dag vil dupere dig økonomisk eller nedgøre dig for ikke at have hjulpet til lige så meget som ham... 
Noget a la Petersh udlægning.
Okay dit og mit eksempel er noget konstrueret.. 
J
Hej.
Ja, jeg synes også det lyder som en god forklaring, at det hele på en eller anden måde vender tilbage. 