Share:

Karma  


Kim Hollesen
Indlæg: 6
 Kim Hollesen
Gæst
(@Kim Hollesen)
Meldt ind: 2 år siden

Tankegangen om at alt hvad man kommer ud for har man selv forårsaget
virker umiddelbart falsk, medmindre man inkluderer tanker som kan give karmabølger.

Lad mig prøve at forklare hvad jeg mener :

Hvis vi antager at nogen har gjort mig fortræd ved en fysisk handling, eller det omvendte,
så er det ifølge karmatankegangen, fordi jeg selv har forårsaget fortræd.
Men hvad nu med den person der gør mig fortræd. ? Skal han også rammes af karma ?
Det vil sige, at en anden person gør ham fortræd.
Det giver overhovedet ikke mening, hvis dette er tilfældet. Fordi man så kunne fortsætte i
det uendelige.

Så lad os kigge lidt nærmere på det.

Jeg vil tro, at en ond handling ikke i sig selv medfører at en anden gør én anden ondt.
Men jeg tror der skabes et "hul" i bevidstheden, så at man vil tiltrække personer der har
potentiale til at gøre en fortræd. Det vil sige er på handlingens bølgelængde.
Disse personer kan af samvittighedsmæssige grunde vælge ikke at udnytte "hullet".
Men hvis hullet ikke var der, ville de under ingen omstændigheder kunne udnytte det.

Giver det mening ?

Jeg kan huske, Martinus skriver noget om syndernes forladelse.

Jeg tror, der er nok noget i det stykke, der forklarer det.

Med venlig hilsen Kim

1 Reply
Indlæg: 7572
Admin
(@lasse)
Bruger
Meldt ind: 16 år siden

Hej Kim,

Jeg skal forsøge at give en forklaring.

Det lyder nok lidt utaknemmeligt at en "ond" handling forårsager en kædereaktion og fortsætter i det uendelige, men det er en af hovedpointerne i Martinus Verdensbillede at det "gode" og "onde" er evigt eksisterende. Uden de to modsætninger vil vi ikke kunne skabe kontraster og opleve. Det er en forudsætning for liv.

Hvis man følger karmaloven, så er der heller ikke en første og sidste "ond" handling (eller god). Det er en evig række af karmabølger, som er henholdsvis "behagelige" og "ubehagelige". Groft sagt, så skifter man mellem de to typer oplevelser og danner på den måde de kontraster, som skal til at vi kan opleve og dermed bestå som levende væsener.

Du har ret i at syndernes forladelse har en indflydelse på hvordan vi får vores karma tilbage. Karma (som jeg forstår den) er et læringsprincip. Vi får de oplevelser, som er nødvendige for at vi kan udvikle os. Skal der grove oplevelser til, så får vi dem. Skal der kun "finere" ubehageligheder til at gøre os færdige som rigtige mennesker, så er det dem vi får. Fordi vi selv på et tidligere tidspunkt har udsat andre for grove ubehageligheder, så får vi dem altså kun tilbage i det omfang, som vi har behov for dem. Har vi for adskillige liv siden slået en anden ihjel og vi ikke længere kan nænne det, så får vi ikke karmaen i den form.

Hvor bliver så alt overskudskarmaen af? Hvis karma ikke er en en-til-en ting? Ja, jeg gætter på at den kommer tilbage i næste spiralkredsløb, hvor vi igen skal til at opleve ubehag. Jeg skriver gerne mere om det, hvis det har interesse.

Det virker til at du er på rette vej med forståelsen, så klø på  🙂 

Mange hilsner,

Lasse

Svar

Skriv et svar


 
Share:

Pin It on Pinterest

Share This
  
Arbejder

Venligst Login eller Registrer