[align=center]Tilgivelsestyper[/align]
På Martinus Center i Klint sommeren 2000 holdt Solveig Langkilde et foredrag, hvor hun bla. talte om forskellige tilgivelsestyper baseret på hvilken grundenergi, vi er præget af. Hun illustrerede her Tilgivelse som en evne, der udvikler sig sammen med vore energilegemers udvikling. Jeg synes det var en meget interessant fremlægning og kobling - og tog notater ved foredraget, som jeg ofte tager frem og filosoferer over. Tilgivelsestyperne blev i store træk (som jeg husker det i samråd med mine notater, iblandet lidt egne ord) illustreret som vist nedenfor. Læs udviklingsretningen nedefra.
5. Tilgivelse - En selvfølge.
- At tilgive andre er en selvfølge. Det forekommer i personer her som en helt naturlig proces. Personer med den evne har en bevidsthedskonstellation baseret på et udviklet intuitions-energilegeme.
4. Tilgivelse - Et ideal.
- Her har man tilgivelsesevnen som et ideal, man stræber efter at kunne efterleve. Man træner/øver sig i at kunne tilgive alt og alle, også sine fjender. Det er også det som Martinus kalder B-stadiet. Personer her har en bevidsthedskonstellation, der er præget af intelligens-energien.
3. Tilgivelsen - Positivt, men.....
- Man betragter tilgivelse som noget positivt, men har lige sine egne undtagelser for, hvornår man skal kunne tilgive. Personer her er præget af følelsesenergien.
2. Tilgivelse - Negativt.
- Personer her betragter tilgivelse som noget for naive mennesker. For dem er tilgivelse kujonagtigt og de mener, at det at tilgive er lig med at tabe ansigt. Personer her er præget af tyngdeenergien.
1. Tilgivelse - Næsten ukendt begreb.
- Hos disse personer er tilgivelse nærmest et ukendt fænomen. De er drevet af kamplyst, selvhævdelse og egoisme. Personer her er præget af instinktenergien.
Ovenstående er ikke en enten-eller kategorisering, da vores bevidsthedskonstellation jo selvfølgelig altid er en sammensætning af flere grundenergier i forskellige styrke. Men jeg synes alligevel, at det godt kan bruges (med omtanke) til at finde sit eget niveau på "tilgivelsesbarometeret". Â 
Betraget med de store linier (som ikke på nogen måde er ment som kritik af nogen), kan man vel nok konstatere, at størstedelen af menneskeheden ligger i gruppe 3. Vi anser tilgivelse for noget postivt, vi gerne vil forsøge at efterleve - men mener dog, at der alligevel er undtagelser herfor eller grænser for "tossegodheden".
Kigger vi fx. på konflikten i mellemøsten, synes den måske nok primært at være præget af mennesker i kategori 2. De fortsætter i en uendelighed med at hævne sig for, hvad den anden part gjorde - og de kunne ikke drømme om at tilgive (foreløbig), da der simpelthen vil blive set ned på de folk, der gør det.
Omvendt må man også sige, at for at være i kategori 5, kræves en rodfæstet human indstilling til alt i livet. Tilgivelse er ikke blot en teoretisk god model eller "kun" et ideal man efterstræber, men ikke har nået endnu. Tilgivelse er her dybt forankret i hele væsenets bevidsthed og afspejles overalt i dets væremåde, tanker og handlinger. Der er ingen undtagelser for tilgivelse af nogen eller noget overhoved. Tilgivelse af alt og alle i alle situationer er en naturlig selvfølgelighed.
Håber I kan tilgive mig dette lange indlæg  
- Anette
Kære Anette
Du er tilgivet, selvfølgelig - med dit lange indlæg, men
nu skal jeg jo ikke være tossegod, bliver der dannet
præcedens, får ihvertfald jeg problemer, bruger 2-
finger knapsystemet, og efter længere tids trykkeri
er mine fingre stive. :'(
Men iøvrigt, jeg synes uden at ville selvhævde mig at
jeg altid tilgiver, men ikke helt i tankerne, der har jeg
ikke fuldstændigt tilgivet, men det er ikke et ar, der ligger
bare en konstatering, af vedkommendes udviklings-
niveau. :-[
Hvis det ikke var så sørgeligt, så er udviklingen i
Israel jo total latterlig og næsten komisk, alt for
forudsigelig.... 
Hvornår stopper de med at leve efter Det gamle
Testamente... :
Danmark bliver hørt i Israel, måske skal påvirkning
for en ny væremåde komme herfra... 
Jeg mindes også engang hvor jeg ikke havde let ved
at tilgive - de 20 lånte agent 13 hæfter for over 40 år
siden, er 50 -, tænk jeg husker det endnu, men jeg
har husket det fordi, jeg synes det er morsomt...
Da min første pige forlod mig, forstod jeg det ikke,
anden gang var det "Martinus´s skyld", tredje gang
det bedste, og i dag er jeg lykkelig.
Mine to børn er frugten, utrolig søde, tilgivelse virker
for dem, som en naturlig ting.
Fremtiden tegner lys.
k.h. michael
P.S. Er jeg tilgivet, længden. :'(
Hej Michael,
Hvor tilgiver du så henne først? Øhhh, det er jo egentligt et underligt spørgsmål, jeg stiller. Jeg prøver lige igen:....Det jeg mener er, om det ikke er lettere først at tilgive i tankerne (fordi man fx. igennem Martinus' analyser har indsæt, at det er det eneste logiske) - og så kommer følelserne med efterhånden? Sådan lidt først i teorien, så i praksis (først A-viden, så B-viden)? Eller kan man godt først tilgive i hjertet og så i tankerne bagefter/senere?
Ifm. analysen af de 12 livsfacitter skriver Martinus til sidst:
"Med forståelsen af ovenstående vil du aldrig mere kunne være den samme som før forståelsen - selv i tilfælde, hvor denne kun er teoretisk - for herfra vil den inprente sig videre i dit hjerte og din bevidsthed."
KH...Anette
PS: Du skriver fint med 2 fingre, vi kender jo efterhånden din koncentrerede skrivestil . Kender en som kun kan taste med knoerne... fingrene er lukket helt sammen :-[
Kære Anette
Hov, der kom lige en griseslagtning på TV, skulle klikke
væk...jeg ved at jeg ville have billedet længe i hovedet...
:-[
Jeg tilgiver dem, der slagter, men jeg filosoferer over
det, ikke negativt, bare konstaterende... :'( :'( :'(
Jeg er en meget åndsvidenskabelig funderende type,
når gerne til det resultat, er tilgivelsen er "bevilget",
faktisk altid.
Ja, tilgivelsen går for mig gennem tankerne, bliver
senere "overført" til hjertet, når jeg er færdig med
at fundere.
k.h.michael
Ja, det kender jeg godt. Jeg kører langt frem og tilbage på arbejde hver dag. Her ser jeg mange udsmattede dyr i vejsiden  :'(  Især om foråret er der mange dyrebørn - de har ikke lært hvor farlig veje er endnu. Jeg prøver ikke at kigge, men kommer nogen gange til det alligevel - og så har jeg også svært ved at få billedet væk fra nethinden.
Jeg frygter, hvis jeg en dag skulle komme til at køre et dyr over på den måde. Og jeg får helt koldsved ved tanken om, at hvis dyret ikke døde straks af påkørslen, så ville jeg måske være nødt til at gøre en ende på dyrets lidelser.
Jeg ved simpelthen ikke om jeg kunne få mig selv til det - og tror ikke jeg vil kunne tilgive mig selv for det bagefter :-[ Så jeg indleder altid min køretur med en lille bøn til Gud om at jeg vil komme sikkert frem og ikke være til gene for mine medbilister eller andre levende væsener.
Hvad er i grunden lettest - at tilgive sig selv eller andre  ???
Kærlig hilsen
Anette
PS: Motorveje er ellers et glimrende sted at teste sine udslag på tyngdeenergi-barometeret på Â
Kære Anette
Som 18-19 årig var jeg jæger, en selvfølge, men far
havde en stor skov og hede, jeg husker bl.a. tydelig
i dag, da jeg skød en rå ( hunrådyr ) :-[ , jeg havde
ikke mødt kosmologien, endnu - men noget følte jeg
var galt - nogle år senere, begyndte jeg at have det
endelige opgør - maskinpistoler, weesternrifler og
lignende brugte "mine venner" dengang, ingen dyr
kom til skade, måske en mus, som en sagde han havde
skudt, da han stod på en post.... ???
Ja, det var en barsk ungdom, men derfor var jeg mod-
tagelig, da jeg mødte kosmologien
Jeg kender også en anden aktiv bilist, der aktivt bruger
bønnen, for at undgå dyrepåkørsler... :
Efterbilleder, når vi ser noget ubehageligt, nok nødven-
dige endnu...
I tankerne får jeg tilgivelsesfred...
K.h. michael
Jeg frygter, hvis jeg en dag skulle komme til at køre et dyr over på den måde. Og jeg får helt koldsved ved tanken om, at hvis dyret ikke døde straks af påkørslen, så ville jeg måske være nødt til at gøre en ende på dyrets lidelser.
Jeg ved simpelthen ikke om jeg kunne få mig selv til det - og tror ikke jeg vil kunne tilgive mig selv for det bagefter :-[ Så jeg indleder altid min køretur med en lille bøn til Gud om at jeg vil komme sikkert frem og ikke være til gene for mine medbilister eller andre levende væsener.
Hvad er i grunden lettest - at tilgive sig selv eller andre  ???
Kærlig hilsen
Anette
PS: Motorveje er ellers et glimrende sted at teste sine udslag på tyngdeenergi-barometeret på Â
Hvordan kan det være jeg aldrig havde tænkt på det ???
Naturligvis kan man jo også bruge bøn inden man skal ud og køre. . .
Tak for tippet
Angående konflikten i mellemøsten:
En gruppe venstreorienterede politikere og intellektuelle har sammen med tidligere palæstinensiske ministre gjort det, ingen har kunnet: Aftalt en fredsplan for Mellemøsten. Premierminister Ariel Sharon raser, og "fredsarkitekterne" kalder ham en bangebuks.
Tilgivelsesbarometer - kategori 2:
"Med hvilken ret foreslår disse venstresnoede personer skridt, som Israel aldrig hverken kan eller vil tage?", spørger han.
Minister for Jerusalem og diaspora, Natan Sharansky, kalder Beilin, Mitzna og Oz, en bande Oslo-fiduser, som end ikke er valgt af den israelske befolkning og som foragter alle - også israelske - værdier.
Banden har "glemt, eller også har den endnu ikke forstået, at uanset hvor meget end vi længes efter og håber på fred, så er det ikke en værdi i sig selv", skriver Sharansky i en kommentar i Ha'aretz. For det jødiske folk er det historiske Israel og Jerusalem vigtigere end fred, mener han.
Læs hele artiklen her: http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=258356
: Anette
Har idéen fra Martinus selv han bad vist altid en bøn, når han skulle ud og køre.
KH...Anette
Skriv et svar