Jeg mener at Martinus skriver noget retning af at krige og andre makrokosmiske ubehaligheder på jorden er udtryk for de sidste kriser jorden gennemgår inden sin invielse (som Jacob også er inde på).
kh
Lasse
Men kan klodet have dybe raserianfald ti minutter - et kvarter inden dets indvielse? Havde Martinus det?
Hvad slags akselsludning har klodet - en makrosygdom, en mental makroinvaliditet? Epilepsi kan føre til hjærneceller kan rammes...men er jo ikke detsamme som raserinfald...
Hej Algotezza,
Martinus beskriver ikke forløbet op til indvielsen som om der kan foregår raseri. Men han beskriver at der kan foregå en form for sidste mental udrensning. En sidste overvindelse og venden sig bort fra det dræbdende princip. Et internt mentalt opgør med sig selv, som så sender nogle uheldige bølger igennem "hjernen".
Jeg ved ikke hvad jordens skæve aksehældning er udtryk for. Men det er nok en form for fysisk skavank som jorden har fået på et tidpsunkt og siden lært at leve med. Jeg mener at martinus skriver noget om et sammenstød med en anden jord, men jeg er ikke sikker på at jeg husker rigtigt. Når det gælder makrokosmos så har jeg kun martinus' ord at holde mig til og så diverse spekulationer som dem vi er ude i. De sidste synes jeg er svære at forholde sig til.
kh
Lasse 
J
Hej Jacob,
Måske handler det om den sidste rest af det dyriske, som jorden endnu ikke havde opdaget eller måske havde troet var noget positivt for den, men som alligevel kommer til udtryk fordi det stadig er en del af jordens bevidsthed. Det er den sidste overvindelse overvindelse, som vel påvirker mikrovæserne lige så meget som hvis det var sket tidligere.
kh
lasse
J
Jeg mener at Martinus skriver noget retning af at krige og andre makrokosmiske ubehaligheder på jorden er udtryk for de sidste kriser jorden gennemgår inden sin invielse (som Jacob også er inde på).
kh
Lasse
Men kan klodet have dybe raserianfald ti minutter - et kvarter inden dets indvielse? Havde Martinus det?
Hvad slags akselsludning har klodet - en makrosygdom, en mental makroinvaliditet? Epilepsi kan føre til hjærneceller kan rammes...men er jo ikke detsamme som raserinfald...
Hej Algotezza,
Martinus beskriver ikke forløbet op til indvielsen som om der kan foregår raseri. Men han beskriver at der kan foregå en form for sidste mental udrensning. En sidste overvindelse og venden sig bort fra det dræbdende princip. Et internt mentalt opgør med sig selv, som så sender nogle uheldige bølger igennem "hjernen".
Men den slags bølger dräber jo hjerneceller...
J
Men den slags bølger dräber jo hjerneceller...
Ja, det er i hvert fald Martinus' pointe. Vi kan bruge det som analogi til os hvor vi selv "dræber" mikrovæsener, når vi bliver vrede eller lignende. Jeg ved ikke om det var for at motivere os at tænke mere kærligt at martinus skrev om det 
Når du bruger ordet â€opdaget†tænker jeg at den opdager mørket og lysets realiteter for første gang på samme tid i en accelererende længerevarende fuld dagsbevidst tilstand.
Jeg tror ikke at et væsen der er meget tæt på kosmisk bevidsthed erkender/opdager forskellen på lys og mørke generelt set. Jeg havde mere i tankerne at der er områder at jordens bevidsthed, der ikke var/er erkendt som være mørke. Det er det fænomen Martinus kalder tærskelens vogtere. Det ser ud til at man gør en kærlig gerning, men reelt er det ikke. Denne misforestilling bunder i manglende viden på feltet. En viden som man netop får ved at begå fejl i feltet og derefter gøre op med sine forestillinger og ændre handlinger og vaner.
kh
Lasse
Ville kloden være sindsyg, hvis dens mikroindivider bliver dræbt? Det forstår jeg ikke
kh
Lasse
J
Så det er godt for jordeklodet at dets hjerneceller bliver dræbte i stort antal? Under verdenskrigen, f.eks. Drejer det sig måske her om makro-lobotomì?
Godt at vide hvis man får et langt fysisk liv at man er en god og velfungerende hjernecell...
Min far må ha været en kæmpegod klodhjernecell, thi han blev 88 år, men min eldeste søn var det ikke. Han blev kun fjorton dage gammel.
Det må være ganske ledt at forstå skæbnelogikken og livsmysteriet i dets helhed, i stort, men ikke helt ledt i alle enkelte detaljer!
J
)
Kærlig Hilsen
Jacob
Hej Jacob.
Kan du uddybe det du skriver her lidt.?
Jeg synes det lyder interessant.
Kærlig hilsen Ejby
Hej med jer
Jeg forestiller mig heller ikke, at verdenskrigene har været det samme ragnarok for klodevæsnet, som det har været set fra vores jordmenneskelige perspektiv. Det kan godt være, at der var mange jordmennesker/klodehjerneceller, der måtte diskarnere under disse krige, men i samme periode blev der jo også født en masse nye jordmennesker/klodehjerneceller af endnu højere standard. Jeg synes da at kunne huske et eller andet fra historieundervisningen om, at mørklægningen satte skub i lagenaktiviterne her i Danmark...
Venlig hilsen
Petersh
J
J
Ikke mindst mange ubehaglig gode ting... eller mener du også behaglig gode?
Ejby jeg vil gerne forklare lidt om det.. Det må komme lidt senere
Hej Jacob.
Tak for det. Det vil jeg glæde mig til.
Kærlig hilsen Ejby
Hej Jacob,
Du skriver næsten selv hvorfor det ikke er så ulogisk endda at antage at et næsten færdigt "menneske"/individ ikke at har erkendt og kan leve alle livets fundamentale forhold. Hvad er et færdigt væsen? Ja, det er jo netop et som har erkendt og kan leve de næstekærlig principper. Det ufærdige væsen er så et der ikke kan leve dem.
Det jeg skrev om er den situation hvor man erkender at der er en forskel mellem ens idealer (teorien?) og den måde man lever på i praksis. Hvis man mangler erkendelsen af at der er forskel på ens måske udmærkede idealer og ens praksis, så er det et udtryk for uvidenhed. Det er den type uvidenhed som jeg tolker som det Martinus beskriver at jorden gennemgår. Det er den sidste form for udrenselse eller overvindelse af de dyriske tendenser. Jorden kan altså sagtens have den rette forståelse og de rette idealer, men det er først nu at de sidste erkendelser af forskellen mellem idealer og praksis kommer.
Det er i hvert fald sådan jeg tænker det
kh
Lasse
J
Skriv et svar