Nogle på jorden idag er måske på vej dit...
J
Ja, nogle har sikkert været der og andre er på vej. Vores jord er et meget "sammensat sted". Vi er egentlig ret forskellige og så alligevel på samme vej 
J
Ja, vi jordmennesker er vel inde på udviklingens vej - indviklingen i denne omgang er vel overstået for de fleste...
Kære Jacob,
I et tidl. emne, har Vi været inde på selvmord, det er vel på et tidspunkt i udviklingen hvor intelligensen er slået igennem i det levende væsens bevidsthed at selvmordet 'opstår',
(fx udsigten til at blive fanget, og gjort til slave)
ved et foredrag, spørger En Martinus om det er noget Vi alle skal gennemleve,
men han beroliger med, at det er noget som alle tilhørerne i salen er vokset fra, har gennemlevet,
i korthed,
Kærlig hilsen
Holger
Hej igen Jacob
Du skrev:
Jeg mente at kunne huske et sted (Bisættelse) hvor Martinus beskriver Jordens naturlige "dødsproces".
Bisættelse kap 94.
"Når Jorden engang på naturlig måde skal dø,,hvilket vil sige ,når dens Jeg skal slippe sin forbindelse med dets fysiske legeme (den fysiske jordklode),vil denne proces ikke skabe nogen særlig forvirring i dens mikroverden,under hvilken mennesket altså er henhørende.Da Jordens fysiske levetid i forhold til menneskets levetid er af en sådan udstrækning,at hvad der er århundreder for mennesket faktisk kun er minnutter for jordvæsenet,vil samme væsens dødsproces selv i heldigeste tilfælde,hvor den i dets eget tidspanorama kun varer nogle få minutter,for dets mikroindivider og dermed for menneskene vare lige så mange århundreder.Nævnte dødsproces vil derfor ikke være i stand til at fremkalde nogen som helst form for unaturlig død blandt de pågældende mikroindivider.Disse får alle hver især rigelig tid til at leve deres nuværende fysiske liv naturligt til ende.Og virkningen af Jordens døende tilstand vil kun blive synlig i den omstændighed ,at de nævnte væsener ikke mere kan genfødes på Jorden.Med dødens indtræden ophæves livsbetingelserne for de mikroindivider,der er i en så fremskreden udviklingstilstand,at de kun kan eksistere i en "levende" organisme-ikke i et lig."......"Men i Jordens lig er livet synkende. Livsbetingelserne bliver mere og mere grove og barske og åbner kun mulighed for inkarnation af tilsvarende lavere og lavere ,primitive og robuste levende væsener.
Bevidsthedsniveauet synker ned til barbariske og primitive dyriske former.Men til sidst ophører også betingelserne for de dyriske væsener og alt organisk liv.Tilbage vil så være mineralregionernes på det fysiske plan bevidstløse masse,Jordens skelet.Jordorganismen er blevet til en - Måne...."
Håber det forklarer dig dine tanker og spørgsmål i dette emne,med Martinus ord. 
Kærlig hilsen Cai
J
Det er nok ikke så relevant for os, hvis vi er på en jord som ikke begår selvmord i vores levetid, men alligevel kan man godt tænke over hvor anderledes det vil være at opleve en jord som begår selvmord i forhold til det Martinus beskriver i Bisættelse. Jeg kender ikke meget til om man dør hurtigere e.lign i forbindelse med selvmord. Hvis man ikke gør, så er resultatet nogenlunde det samme, som det Martinus beskriver bortset fra at den jords miljø må være præget af den jords tankeklima.
kærlig hilsen
Lasse
kærlig hilsen
Lasse
Hej Lasse
Det markerede med blåt i dit citat er vel en tastefejl... ???
Kærlig hilsen Cai
Det er i hvert fald en knudret sætning
Men vi er vel på en jord som ikke begår selvmord (?). Det er måske ikke relevant at den ikke gør det i vores levetid.
Eller var det noget andet du tænkte på?
kh
Lasse
Men vi er vel på en jord som ikke begår selvmord (?). Det er måske ikke relevant at den ikke gør det i vores levetid.
Eller var det noget andet du tænkte på?
kh
Lasse
hej Lasse
Jo det er en knudret sætning.Men vi er enige om at vi lever på en ikke-suicidal klode.
Derfor er "det nok(ikke ikke) så relevant for os ,hvis vi er på en jord som ikke begår selvmord i vores levetid."
Det er det første "ikke" i sætningen der forvirrer mig.
Ja så blev det mere knudret..
Kærlig hilsen Cai
hehe, ja
Det er det første "ikke" i sætningen der forvirrer mig.
Jeg forsøgte at skrive at relevansen for os er begrænset fordi vores klode ikke er i selvmordskategorien. Er det mere præcist?
Det med levetid er egentlig ikke relevant.
kh
Lasse
Vi er fuldstændig enige nu..
Kærlig hilsen Cai
Super
Dette er virkelig et interessant tema. Et tema jeg har svært for å forstå. Det at kloden er et levende væsen er for så vidt ikke så vanskeligt å forstå, men at jordkloden er på det samme eller høyere utviklingstrinn som oss har jeg store problemer med å se.
Jeg syns Jacob har et poeng når han spør seg om hvordan kan jordklodevæsenet ha 10-15 raseriutbrudd kun øyeblikk før det opplever kosmisk fødsel. Jeg klarer ikke å forstå dette.
Jeg må se flere prinsiplikheter mellom klodens liv og våres liv før jeg kan forstå at dette kan være sandt. For eksempel; har kloden teknologi? Kan den ha seksuelt samkvem med andre kloder? Hvordan kan klodene ha et fritt liv når de er fanget i baner rundt forskjellige soler?
J
Har jordklodet makroepilepsi? Er det betinget af dets akselsludning?
Kloden har ikke raserianfald - det er makroepilepsi!
En mulighed...
Hvor har du det med epilepsi fra?
Jeg mener at Martinus skriver noget retning af at krige og andre makrokosmiske ubehaligheder på jorden er udtryk for de sidste kriser jorden gennemgår inden sin invielse (som Jacob også er inde på).
kh
Lasse
Jeg mener at Martinus skriver noget retning af at krige og andre makrokosmiske ubehaligheder på jorden er udtryk for de sidste kriser jorden gennemgår inden sin invielse (som Jacob også er inde på).
kh
Lasse
Men kan klodet have dybe raserianfald ti minutter - et kvarter inden dets indvielse? Havde Martinus det?
Hvad slags akselsludning har klodet - en makrosygdom, en mental makroinvaliditet? Epilepsi kan føre til hjærneceller kan rammes...men er jo ikke detsamme som raserinfald...
Skriv et svar
