Hej Jacob.

Det er jo det der også er meningen med åndsvidenskaben - man skal hele tiden stille spørgsmål til den, og spørge sig selv og andre, "kan det nu være rigtigt"?

Når vi selv dør, får det selvfølgelig en konsekvens for vore mikrovæsener. Men her må man huske på, at deres livsoplevelse er anderledes hurtig end vor egen, og derfor kan en stor del af vore mikrovæsener nå at dø naturligt, inden vor egen død for alvorlige konsekvenser for dem. Martinus er dog inde på, at den måde vi behandler vore menneskelig på, vil blive meget anderledes fremover.

Med hensyn til kloder, så svarer 3000 menneskeår vist til 15 klodesekunder, så vidt jeg lige erindrer, det er i hvert fald i det leje. På andre kloder kan det måske forholde sig anderledes. Men det vil i hvert fald sige, at i det øjeblik en klode går sin dødsproces i møde, så vil denne dødsproces give de fleste mikrovæsener tid til at få færddiggjort deres nuværende inkarnation. Men man kan vel ikke udelukke, at der vil findes nogle mikrovæsener, som ikke helt kan nå at dø en naturlig død, og derfor vil de måske nok opleve en form for dommedag.

På hvilken måde, rent teknisk, kan et klodvæsen begå selvmord? Siger Martinus noget om det?

J
                 

På vilken måde foregår reinkarnation i klodenes verden? Vores klod jo en jordmenneske... Tilsyneladende har det siden det var et ildklod haft densamme fysiske legeme...

J

Hej Jacob.

På de primitive kloder er det klart, at det er mere primitivt liv der inkarnerer.

På en klode som jordkloden er der da masser af mennesker, der hver dag møder sin "undergang" som du kalder den. Masser af mennesker dør jo hver eneste dag, selv om jorden er på vej til at få kosmisk bevidsthed. Og vor jordklode vil jo også dø en skønne dag, selv om den får kosmisk bevidsthed. Der er heller ikke forskel på et almindeligt menneske og så et menneske der får kosmisk bevidsthed. De vil jo begge dø en dag på det fysiske plan, og jeg forstår så ikke helt hvad du mener med, at vores mikrovæsener oplever "dommedag"? Jeg tror næppe en celle oplever det væsentligt forskelligt, om den sidder i hr. Jensen krop når han dør, eller den sad i Martinus' krop da han døde?

Hvis du med "dommedag" mener noget der sker for et mikrovæsen, når et makrovæsen dør, så sker "dommedag" for alle væsener, der inkarnerer på det fysiske plan.

Måske du kan prøve at uddybe, hvad du mener med en "uddødsklode" og så en "overgangsklode"? Hvis du med en "uddødsklode" mener et "klodelig", så kan jeg ikke se noget til hinder for, at denne klode har haft kosmisk bevidsthed, da den levede på det fysiske plan.

J

Hej Jacob

Jeg mener ikke Martinus har skrevet om kloders selvmord ,men kun om at jorden har haft sammenstød med andre kloder i en mere dræbende periode.Kan ikke huske hvor..

Men prøv at søge på klodevæsen eller klode i de udmærkede søgemaskiner fra Martinus bøger jeg bl.a har skrevet om i indlægget: Hjemmelavet søgemaskine til Martinus værker(anden tråd)

Se her for søgemaskiner: https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_smf&Itemid=26&topic=2092.0

Kærlig hilsen Cai

J

Hejsa,

Spændende emne

Martinus skriver en del i "Bisættelse" om hvordan vi f.eks. ville opleve at et klode-lig blive brændt, hvis vi selv var inkarnerede mikrovæsener. Jeg synes at det giver et vink om hvordan en jordklodevæsen kan gå under og hvordan det opleves af dens mikrovæsener.

I øvrigt, når I taler om dommedag, mener I så egentlig ikke skærsilden? Dommedagen handler om at gøre op med sine udfærdige sider og har ikke så meget med det at død at gøre. Skærsilden er derimod det som opleves lige efter man dør. Jeg blev i hvert fald lidt forvirret over ordvalget

kh
Lasse

J

Jeg fristes til at sige "som er?", fordi folk tit har forskellig opfattelse af hvad dommedag er for noget.

Nogle gange er der ikke langt imellem skræmmekampagne og oplysningskampagne. Tænk bare på hvordan der bliver "informeret" om rygning på cigaretpakkerne i øjeblikket. Jeg har dog meget svært ved at forestille mig at Martinus har lavet sine beskrivelser for at skræmme os. Det ligger ikke rigtigt i kosmologien at gøre det.

kh
Lasse

J

Hej Jacob

Jeg har aldrig hørt om kloders selvmord,men muligheden er åben.Kan du huske hvor du har hørt det. ???

Skal vi sammenligne mennesker og kloder ,sker menneskers selvmord i deres helvedesperioder,altså ved skilsmisser,uhelbredelig sygdom eller anden livslede.Så man må fomode at kloden også skal være i en lignende periode for at begå selvmord.Men nu er kloden så tæt på kosmisk bevidsthed (15 klodeminutter=3000 menneskeår),at dens helvedesperiode forlængst er overstået.Derfor tror jeg ikke Jordkloden kommer i sådan en tilstand i disse tider.Desuden tror selvmordere at de kan dø,hvad de jo ikke kan,da de er evige væsener.Døden er en illusion. 

Når Jordklodens fysiske legeme om mange mange år opløses ,er vi mennesker forlængst blevet til rene åndelige væsener uden brug for at inkarnere på fysiske kloder.Så tingene hænger sammen.Alt er såre godt.

Og med hensyn til dommedag er det jo ikke Jordens undergang,og dermed vores; men derimod en epoke (dyrerigets) som afløses af en anden epoke (det rigtige menneskeriges).
Det er vist kun i den gamle kristne dogmatik, at dommedag = Jordens undergang...

Men det er jo ikke Martinus udlægning a dommedag...

Kærlig hilsen Cai

J

Jordklodet har vel haft sine kriser... Hvad med Noak og hans ark?

Hvad med månens rolle i klodets udviklingshistorie?

Vores klode ser ud til at have været nok igennem igennem tiden og der er åbenbart stadig lidt udrensning tilbage, som vi så får lov at opleve virkningerne. Jeg har svært ved at forestille mig at det skulle være specielt rart at være på en klode eller i enhver anden levende væsens organisme, mens det væsen gennemgår en eller anden form for krise, som ultimativt ender i et selvmord.

Under alle omstændigheder et interessant mikro- mellem- og makrokosmos emne

kh
Lasse

Men hvis ens karma fører en til et sådant klod, så er man vel selv også inde på disse suicidale tanker... Og då passer vel en sådan en verden som "hånd i handske"...

Ja, i følge kosmologien har man selv været der.