Hej Pondus
Jeg vil stadig gjerne lese dine innlegg.
Men jeg lurer på om du skiller mellom ting tatt fra din egen erfaring og
ting som du mer gjetter deg til. Og med hensyn til dine veiledere:
Vet du om du kan stole på det de sier? Det står i Bibelen om å prøve åndene.
Kan de ikke ta feil?
Vh Gabriel
Hej Algotezza
Telepatien mellem kloderne ligger vist over vor fatteevne, såvidt jeg husker
TT fortæller os - så er vi fri for at forske den retning.
mvh
Lars
Jeg vil stadig gjerne lese dine innlegg.
Men jeg lurer på om du skiller mellom ting tatt fra din egen erfaring og
ting som du mer gjetter deg til. Og med hensyn til dine veiledere:
Vet du om du kan stole på det de sier? Det står i Bibelen om å prøve åndene.
Kan de ikke ta feil?
Vh Gabriel
Hej Gabriel
De ting jeg gætter mig til plejer jeg, at nævne at det er noget jeg tror eller regner med.
Nogle "sandheder" i dag kan meget vel være en parantes i morgen da den viden der er tilgængelig hele tiden udvides.
Med hensyn til viden jeg "opererer" med vil den altid skulle virke i 3 uafhængige "faser" som harmonerer med hinanden.
Ofte er det sådan at jeg selv har "set" facit, kan se og læse noget vedkommende/bekræftende og først derefter får en nærmere forklaring af mine vejledere.
Mine vejledere kommer fra en gruppe som jeg har kendt og været tilknyttet igennem mange "livstider".
Jeg kan desværre ikke komme det nærmere men jeg håber det giver et billede.
I øvrigt er de veje vi går så forskellige og de veje vi har gået og kommer fra så forskellige, at der er mange "sandheder" der i sidste ende vil flyde sammen, at det bedste altid vil være at lytte indad i os selv, lytte efter om det harmonerer med det vi føler og i øvrigt kan læse i de kilder vi har det bedst med.
Ingen her på jorden har den fulde og endegyldige sandhed og da slet ikke jeg, jeg er kun en tjener, men det jeg kan bidrage med er måske et par dråber til det store hav.
Kh.Pondus
Det skal ikke forstås at jeg er imod gestaltterapi,men i kosmisk lys har det konsekvenser....
Jeg kender ellers ingen andre metoder der skulle være bedre,anden end den Martinus selv beskriver-at vende den anden kind til og bede til guddommen for hjælp.Vi skal jo kunne tåle alle fornærmelser og genvordigheder med tiden,uden at vise den "første" (dyriske) side.
Men det er jo svært for os ,der hvor vi er lige nu.
Men kommentaren er mest for det vreden gør ved vores mikrokosmos,ikke om det går ud over en anden.Det er selvfølgelig bedre ,det "kun" går ud over os selv,fremfor det også går ud over andre.
Hej Cai,
Det jeg ikke lige kan forstå er, hvordan brug af bønnen alene skulle kunne bevidstgøre fortrængte følelser på en mindre skadelig og mere effektiv måde end bøn OG psykoterapi (fx gestaltterapi).
Det, at bevidstgøre fortrængte følelser, fx. raseri, er jo det samme som at mærke det. Hvordan skal man bevidstgøre fortrængt raseri uden at mærke raseriet?
Jeg kan ikke rent logisk forstå, hvordan det skulle være muligt. Men hvis du har en afprøvet anvisning på, hvordan man - med bønnens hjælp alene - opnår en bedre effekt end ved bøn OG psykoterapi - og en forklaring på hvordan og hvorfor, det fungerer, så vil jeg gerne høre den.
Mht. at "vende den anden kind" til, så kan jeg ikke se hvordan denne anvisning skal kunne anvendes, når det drejer sig om at bevidstgøre fortrængte følelser og helbrede traumer. Og man kan vel næste sige, at ens humane potentiale i en eller anden grad netop er blokeret af de fortrængte følelser og ubearbejdede traumer. Så det, den følelsesmæssige traumatiserede har brug for, er hjælp til at bearbejde traumerne, så han/hun bliver bedre i stand til at udfolde sit humane potentiale "at vende den anden kind til".
Jeg mener i øvrigt - mht bøn - at Martinus på et (bånd-)foredrag, har udtalt, at bønnen ikke er beregnet til at helbrede sygdomme med (selv om det måske undtagelsesvis godt kan ske - såkaldte "mirakelhelbredelser"), men at det også er nødvendigt at bruge andre metoder til at helbrede sygdomme.
kærlig hilsen
Jan
Hej Jan
Nu er raseri ikke det eneste som blotlægger vores fortrængte men i lige så høj grad det at blive såret(ked af det).Så der blotlægges vores fortrængninger også.Det jeg kommentererede, var omkring hvad raseri/hidsighed gør ved vores krop/mikrokosmos,set i sammenhæng med Steen2 overskrift (hvorfor dræber jordkloden sine celler).
M.h.t. bøn,kan man jo bede om forståelse(selvforståelse) til at konkretisere sine problemer;jeg er godt klar over at man ikke kan bede om at blive fri for sine problemer,sygdomme.Vi skal jo lære af vores sygdomme og problemer,men vi kender alle at det kan være svært at overskue sine problemer,og dermed forsvinder løsningen i "tågen".
Her kan man bede om et "praj" fra Forsynet.Men vi skal måske gennemleve problemerne 10-100 gange før der begynder at tegne sig et mønster,og at vi dermed for første gang kan gennemskue problemet.At blive bevidst i ens problemer ,er det samme som at være godt på vej til at løse det....Jeg mener ikke jeg har skrevet at bøn alene kan løse vores problemer. ???
Mht. at "vende den anden kind" til, så kan jeg ikke se hvordan denne anvisning skal kunne anvendes, når det drejer sig om at bevidstgøre fortrængte følelser og helbrede traumer.
Næh ,ikke til at bevidstgøre ,men når man er blevet bevidst i fortrængningen er det næsten det eneste der dur.Vi kan jo ikke gøre det gjorte ,ugjort ,der er kun tilgivelse tilbage for at være med til at dulme smerten.Inderst inde kan vi jo ikke bebrejde andre vores skæbne,vi har jo selv skabt den i fortiden... 😮
At fortælle den som har udført overgrebet ,at man er/bliver såret af dennes handling er også en vej til løsningen,vel at mærke hvis det bliver respekteret ..
Håber det forklarede mine udsagn lidt bedre.
Kærlig hilsen Cai
Nu er raseri ikke det eneste som blotlægger vores fortrængte men i lige så høj grad det at blive såret(ked af det).Så der blotlægges vores fortrængninger også.Det jeg kommentererede, var omkring hvad raseri/hidsighed gør ved vores krop/mikrokosmos,set i sammenhæng med Steen2 overskrift (hvorfor dræber jordkloden sine celler).
Hej Cai!
Jeg kender godt Martinus analyser af hvordan hidsighed påvirker mikrokosmos.
Men jeg mener bare ikke, det er ensbetydende med at psykoterapi, fx. gestaltterapi, hvor man bl.a. kan gen-opleve gammel vrede, er i modstrid med analysernes inspiration til næstekærlighed.
Den, der bærer rundt på fortrængte følelser, fx hidsighed, rummer jo permanent denne hidsighed, fordi den netop pga. fortrængninger, sidder fast som en blokering eller kortslutning i ens krop og psyke, men man er bare ikke klar over disse følelser, netop fordi de er fortrængte. Det er sådanne ubevidste spændinger, der før eller senere bliver til fysiske sygdomme, hvis ikke de løsnes inden.
Gennem psykoterapi kan man komme i kontakt med fortrængte følelser, bl.a. vrede, men naturligvis også alle andre følelser. Det, der for mig at se foregår i en sådan proces, er bl.a. at man arbejder med at ophæve intolerancen over for sig selv og egne følelser.
En del af denne proces må jo være at opleve den hidsighed og de øvrige følelser, man har fortrængt.
Så som jeg ser det, er det, der sker i psykoterapi, at man bliver opmærksom på de følelser, man allerede rummer, men ikke er klar over.
Så når man i terapi fx. udtrykker hidsighed, så er det ikke en hidsighed, der opstår i terapirummet, det er bare der, man bliver opmærksom på den. Men selve hidsigheden er en følelse som er opstået for længe siden, men som man måtte fortrænge, fordi man ikke følte sig tryg nok til at kunne rumme den.
Dette arbejde, mener jeg, er forudsætningen for, at man kan nå frem til den følelsesmæssige tilgivelse, som er ensbetydende med, at der ikke er nogen sider af en selv, der - ubevidst for en selv - føler sig vred, ked af det eller på anden måder ulykkelig. Man har favnet alle sider af sig selv. På den måde har man løst de indre ubevidste spændinger op, så man nu er fri til at tilgive, fordi man ikke længere er styret af de spændinger, man ikke er bevidst om, og dermed ikke kan drage omsorg for.
kærlig hilsen
Jan
hej Jan
Du skrev:
Men jeg mener bare ikke, det er ensbetydende med at psykoterapi, fx. gestaltterapi, hvor man bl.a. kan gen-opleve gammel vrede, er i modstrid med analysernes inspiration til næstekærlighed.
Det mener jeg heller ikke.Som jeg skrev tidligere har jeg ikke noget imod gestaltterapi,overhovedet ;emnet var om at sammenligne naturkatastrofer på jordkloden med "naturkatastrofer" I VORES KROP.
Jeg har personligt fået hjælp af en healer/clairvoyant,omkring min overspisning/fedme,der ofte skyldes fortrængninger/mangel på kærlighed.Hun har kunnet bevidstgøre min problematik og give mig stikord på løsninger.Men det hårdt arbejde med hjulbremsen for en selv, men jeg er kommet langt efter ,ja 12 år...
Og det var også hende der introducerede Martinus Kosmologi for mig og han bærer en stor del af æren for min succes med min sygdomsbekæmpelse.Enhver fysisk ting er jo startet som en tanke,ide;derfor er sygdom startet som en "forkert" tanke.Men det betyder at man så også ved at tænke de rigtige tanker skaber sundhed for en selv.
Tanken skal selvfølgelig efterfølges af handling 
Vejen til sundhed og glæde kan nåes på mange måder...ikke kun een.
Kærlig hilsen Cai
Kære Venner,
Så vidt Jeg husker nævner Martinus dette at fx et barn får et hidsighedsudbrud, og får lov at rase ud, og ikke længe efter er det faldet i søvn,
det har nemlig brugt al sin 'strøm', og samtidigt overbelastet nervesystemet, som det derfor er nødvendigt at regenerere,
der findes også (i sproget) et begreb 'harmdirrende', der er et tydeligt billede på netop denne tilstand af overbelastning/overspænding,
Jeg kender selv flere der via deres hidsige gemyt, har tildraget sig en hjerneblødning,
der på drastisk vis mere eller mindre har invalideret de pågældende,
i et foredrag/artikel, 'Partikler, Tomrum og Tankekraft', er Martinus inde på de forskellige virkninger af at partikler fra et område bliver hvirvlet ind i et andet eller andre områder, hvor de ikke hører hjemme, og derved skaber ravage, af forskellig art,
fx 'tyngde-partikler' der bliver hvirvlet ind på 'hjerne-området',
bare en bemærkning,
Kærlig hilsen
Holger
Du skrev:
Men jeg mener bare ikke, det er ensbetydende med at psykoterapi, fx. gestaltterapi, hvor man bl.a. kan gen-opleve gammel vrede, er i modstrid med analysernes inspiration til næstekærlighed.
Det mener jeg heller ikke.Som jeg skrev tidligere har jeg ikke noget imod gestaltterapi,overhovedet ;emnet var om at sammenligne naturkatastrofer på jordkloden med "naturkatastrofer" I VORES KROP.
Men du skrev bare tidligere:
og:
Jeg tolker din ikke-smilende "smiley" som, at du må mene, at det har negative konsekvenser. Altså, at det ville være mere gavnligt at lade være med gestaltterapi eller tilsvarende psykoterapi end at gøre brug af det.
Men jeg mener, det beror på en misforståelse. Hidsighed er skadeligt, ja. Men det er ikke terapien, der er årsag til hidsigheden. Terapien er bare det redskab, der gør, at man bliver bevidst om en evt. fortrængt (og dermed ubevidst) hidsighed.
Og fortrængt hidsighed må være mere skadelig end hidsighed, man er klar over, for det sidste kan man gøre noget ved. Det kan man af gode grunde ikke ved noget, man ikke er klar over. Desuden skaber de fortrængte følelser de såkaldte "skyggesider" i personligheden, som først kan ophæves igen, når også fortrængningerne ophæves.
Derfor kan jeg ikke rigtig få øje på de negative konsekvenser ved den bevidstgørelsessproces, som terapien er med til at befordre. Det er - for mig at se - en del af det at fjerne uvidenhed eller kende sig selv.
venlig hilsen
Jan
Hej
Dette her indlæg har jeg gået lidt og tænk over om jeg skulle komme med!
Det gør stadig lidt ondt at tale om....da jeg var en 17-18 år blev jeg voldtaget...
i udlandet på en ferie...(Jugoslavien)...da jeg kom hjem fandt jeg ud af at jeg var
blevet gravid...det blev til en abort...jeg kunne ikke forestille mig at jeg kunne komme
til at elske "det afkom"...og i øvrigt var jeg stadig selv et "barn" !
Det gik ud over mine studier og skolen sendte mig til en psykolog...der gik jeg i ca.
1 1/2 år uden den helt store forbedring af min tilstand.
Jeg havde skyldsfølelse over at "have slået et barn ihjel"!...men tænkte ikke så meget
over hvad jeg selv havde være udsat for.
Mange år senere (er ca 24-25 år på dette tidspunkt) får jeg ved "et tilfælde" mulighed
for at komme i en gestaltgruppe af behandlere der selv træner, jeg og en anden kvinde
kommer ind for at skabe lidt dynamik i gruppen.
En dag jeg kommer fra arbejde (sommerferietjans) ned til gruppen er jeg i rigtigt dårligt
humør...min chef havde lagt an på mig...jeg følte mig splittet...skulle jeg beholde jobbet
som gav mig smør på brødet eller skulle jeg "løbe min vej"!
Gestalt gruppen tager fat i mig og der skulle såmænd bare et medfølende nååå til
før jeg brød totalt sammen og græd i flere timer.
Det var som et puslespil ...pludselig faldt alle brikkerne på plads i min hjerne...jeg fik
en erkendelse af de helt store....jeg var selv skyld i mine "voldtægter"...jeg havde
været udsat for et par andre "voldtægtsforsøg" siden Jugoslavien...og tager man statistisk på den, så er 3 voldtægter ikke normen!!...så jeg var selv den der via min
adfærd havde "indbudt" til "dans"...det var en hård en at sluge...for det var jo ikke
det jeg ville.
Jeg var for tillidsfuld og åben over for fremmede...troede på det bedste i alle mennesker
og havde mærket konsekvensen af denne adfærd...jeg tror stadig på det bedste i alle
mennesker men er i dag lidt mere tilbageholdende og forsigtig med at "stole på" folk
før jeg kender dem!
Jeg kan ikke rose Gestaltterapien nok...det var dens teknikker der fik min Aha oplevelse
frem...gestaltterapien kunne hvad 1 1/2 års terapi hos en psykolog ikke kunne!
Havde jeg ikke gået i Gestaltterapi havde mit liv været et helvede med sikkert mange
flere episoder til ulykke for både mig men også "manden/mændene" !
Jeg bruger stadig nogle af de teknikker som jeg lærte og jeg vil påstå at mit liv ikke
havde haft samme kvalitet hvis jeg ikke havde lært det!
Jan jeg vil give dig ret...det er meget værre at bære rundt på et traume/vrede end en gang for alle at få bearbejdet problemerne og komme videre!
Kærlig hilsen
Pipia
Hej Pipia.
Tak fordi du ville dele din historie :-*
Hvad er forskellen på alm. psykoterapi og gestaltterapi?
Jeg ser det sådan, at alt hvad der kan medvirke til en bedre forståelse af
og indsigt i både en selv og andre....og er medvirkende til Aha-oplevelser
og erkendelse, må være et gode.
Som sagt i en anden tråd. Hvad man ikke har erkendt kan man ikke ændre.
Som jeg ser det opløses traumaer med dertilhørende frustration, vrede og depression....når man tager det frem i lyset, kigger på det og arbejder med, at
forstå både egne og andres reaktionsmønstre.....frem for at fortrænge følelserne.
Kh. Ejby
Kære Ejby
Tak for dit brev! :-* til dig også for din indlevelsesevne og menneskelighed!
Forskellen på alm psykoterapi og Gestaltterapi er vel groft sagt at almindelig
psykologi lægger meget vægt på at finde årsagen til et problem og her bliver især barndommen undersøgt...det er især psykologer som "tænder på" Freud...
Hvorimod Gestaltterapien beskæftiger sig med "nu`et"...de siger at havde man et traume/problem i barndomme, jammen så bærer man sikkert rundt på det den dag idag...altså i nu`et...og så kan man jo tage den derfra.
Forskellen er ikke så tydelig som jeg har beskrevet det...fordi psykologer når de
er færdige med den "normale eksamen" skal formulere hvilken "skole" de vil følge
indenfor psykologien...Freudianere dyrker som sagt barndommen (Gøgereden )...andre forfølger (Har du set "Familylife" ) familien...og siger at problemet ikke ligger hos individdet men den kultur den enkelte er opvokset med...og andre (socialister) siger
at fejlen ligger i samfundet!
De fleste moderne psykologer vekselvirker mellem flere af teorierne og bruger "teknikker"
fra dem alle,alt efter situationen!
Gestaltpsykologien stammer fra Amerika og er startet af Frits Pearls (og et par andre),
herhjemme kunne man ikke tage den uddannelse da jeg gik til det...min gestaltpsykolog
var uddannet i Sverige...idag er det sikkert muligt at tage Gestaltpsykologi med ind i
"den rigtige psykologieksamen".
KH Pipia
Hej Jan
Denne debat er efterhånden ret langt fra det egentlige emne(jorden revner),så måske skulle der oprettes et nyt emne (gestaltterapi),for at debatere videre.
Mit indlæg (#23+24) var et svar til Algotezza. At jeg skrev f.ex gestaltterapi i indlægget (det kunne være en anden form for terapi),var en uddybning i forbindelse med mikrokosmos.
Hvis du peger med cursoren på den smiley jeg brugte hedder den "ubestemt" ;hvis der var en der hed "mellemfornøjet" havde jeg brugt den... :.Tolkninger af smileys er man da frit stillet overfor. 
Den negative konsekvens af vrede/hidsighed er jo ødelæggelse af visse celler af vores krop.Du siger at du ikke kan se de ødelæggende konsekvenser af raseri ;samtidigt " Jeg kender godt Martinus analyser af hvordan hidsighed påvirker mikrokosmos."... ???
I realiteten er vi jo meget enige langt hen af vejen,men det at jeg nævnte "f,ex gestaltterapi" har åbenbart trigget dig af.Arbejder du med denne terapi eller noget lignende.?
Alle former for terapi er jo til for at hjælpe,så vi alle med tiden kan blive hele mennesker.Det er dog ikke alle der har brug for gestaltterapi,andre veje findes også.For mit eget vedkommende har en healer og Martinus Kosmologi bragt mig længere frem end jeg har kunnet håbe på,set i bakspejlet..
For mig er debatten omkring overskriften "Jorden revner" slut. Jeg kan desværre ikke komme det nærmere end det jeg allerede har skrevet.
Kærlig hilsen Cai
Ps Pipia jeg ved ikke om du er klar over det ,men en af Sagens medarbejdere Solveig Langkilde beskæftiger sig med voldtægt og ofre .Hun holder jævnligt foredrag i DK.
Hej Cai
Nej det vidste jeg ikke at Solvej beskæftiger sig med...jeg mener dog at jeg har bear-
bejdet min ubehagelige oplevelse så godt som det er muligt...der vil altid være et ar
i min sjæl over den oplevelse men jeg har lært at leve med det! Det er ikke længere et
blødende sår!
Gestaltterapi diskurtionen udspringer af spørgsmålet:
Er det bedst at "sluge" sin vrede eller er det mere formålstjeneligt at komme af med
sin vrede engang for alle...fordi vi ved at vrede "dræber" microer!
Og der er jeg på Jan`s parti, jeg er enig med ham i, at en terapisession hvor man
slår i en pude (i stedet for at slå den person man er vred på) kan forløse agresioner
som ellers ville have ramt en tredje uskyldig person...så gør det jo ikke ondt på puden og giver heller ikke nævneværdig karma og så har man endvidere en mulighed for at
lære sig selv lidt bedre at kende under trykke forhold.
Til et Martinus foredrag for en del år siden (jeg tror faktisk at det var Solvej Langkilde
sjovt nok!) spurgte jeg netop til det spørgsmål, som vi her diskuterer og hun skrev på
tavlen: "Vrede = Jorden er flad" ... den har jeg tygget på i mange år!
"Jorden er flad" er vel et udtryk for "dumhed" /uvidenhed og selvfølgelig er det dumt
at skade sig selv og dermed sine microer... men jeg ved ikke om vi kan anklage Gaia
for de krige som vi oplever...eller om det blot er udrensninger af hendes sind på vej
mod kosmisk bevidsthed! ?
KH Pipia
Hej Pipia!
Vrede = jorden er flad.
Jeg er helt enig i din tolkning af Solvej Langkildes eksempel.
Vrede = uvidenhed om de faktiske forhold.
Kh. Ejby
Hej Pipia
Er det bedst at "sluge" sin vrede eller er det mere formålstjeneligt at komme af med
sin vrede engang for alle...fordi vi ved at vrede "dræber" microer!
Og der er jeg på Jan`s parti, jeg er enig med ham i, at en terapisession hvor man
slår i en pude (i stedet for at slå den person man er vred på) kan forløse agresioner
som ellers ville have ramt en tredje uskyldig person...så gør det jo ikke ondt på puden og giver heller ikke nævneværdig karma og så har man endvidere en mulighed for at
lære sig selv lidt bedre at kende under trykke forhold.
Til et Martinus foredrag for en del år siden (jeg tror faktisk at det var Solvej Langkilde
sjovt nok!) spurgte jeg netop til det spørgsmål, som vi her diskuterer og hun skrev på
tavlen: "Vrede = Jorden er flad" ... den har jeg tygget på i mange år!
"Jorden er flad" er vel et udtryk for "dumhed" /uvidenhed og selvfølgelig er det dumt
at skade sig selv og dermed sine microer... men jeg ved ikke om vi kan anklage Gaia
for de krige som vi oplever...eller om det blot er udrensninger af hendes sind på vej
mod kosmisk bevidsthed! ?
Som du beskriver det, mener jeg ikke, at Solveig har forholdt sig til dit spørgsmål.
Jeg mener, det svarer til, hvis man spørger: Hvad stiller man op med et brækket ben?
Og man så svarer: Det er bedst ikke at brække benet.
Svaret er ikke forkert, men det er bare ikke svar på spørgsmålet, som var:
hvordan man forholder sig, når benet rent faktisk er brækket.
På samme måde hvis man rummer fortrængt vrede, så siger oplysningen: "at det er bedst ikke at blive vred" ikke noget om, hvordan man bedst forholder sig, hvis man er blevet vred og har fortrængt det.
Ifølge Martinus' analyser skader vrede mikrokosmos. Men disse oplysninger fortæller ikke noget om, hvordan man bearbejder fortrængt vrede - som jo logisk set også må skade mikrokosmos. Vrede bliver ikke mindre af, at man diktatorisk forbyder at opleve den.
Jeg ved ikke af, at Martinus specifict kommer med analyser om, hvordan fortrængte følelser - herunder vrede - bearbejdes. Men indirekte mener jeg, han giver svaret, idet det må dreje sig om, at bruge humanitet i forhold til de fortrængte følelser. Fortrængningen er jo i sig selv en reaktion på en inhuman forholden sig til følelser.
Og hvis det er et onde at bevidstgøre og udtrykke fortrængt vrede, så mener jeg bestemt, det må være et mindre onde, end at fastholde vreden i sit system gennem fortrængingsmekanismer.
Hvis man mener, at fortrængt vrede, det skal man ikke have, med den motivation at det er bedst ikke at blive vred, så svarer det for mig at se til, at lade være med at behandle et brækket ben, men i stedet give den, der søger hjælp, den besked at "det er bedst ikke at brække benet". Det er ikke til megen hjælp for den person, der har brækket benet at fortælle ham, at han bare skulle have ladet være med at brække det. Og i den besked ligger der jo også indirekte, at han bare skal prøve at opføre sig som om, han slet ikke har brækket benet.
Og så kan misforståelsen om hans ulykkelige situation vel ikke blive ret meget større?
venlig hilsen
Jan
Hej Cai,
Jeg vil lige korrigere:
Den negative konsekvens af vrede/hidsighed er jo ødelæggelse af visse celler af vores krop.Du siger at du ikke kan se de ødelæggende konsekvenser af raseri
Det sagde jeg ikke. Jeg skrev:
Jeg kan ikke få øje på, at det skulle være et mindre onde, at bære rundt på en fortrængt vrede - som man måske har båret på i mange år, måske endda flere liv -end at bevidstgøre den, så man kan bearbejde den og slippe af med den.
Det jeg reagerede på ved dit indlæg var ikke at du nævnte gestaltterapi, men at du gav udtryk for at psykoterapi, som fx. gestaltterapi var en uheldig metode. Da jeg ikke kan se det uheldige i metoden, ville jeg gerne finde ud af, om du havde nogle oplysninger, som jeg ikke havde, som kunne argumentere for det uheldige.
Måske mener du, at det er uheldigt overhovedet at bevidstgøre fortrængt vrede. Jeg mener derimod, at hvis dét er et onde, så må det være et mindre onde end at fortrænge den og dermed fastholde den ubevidst. Det har jeg forsøgt at argumentere for.
Jeg ville gerne have klarhed for, præcis hvad du mente.
Det har jeg ikke fået. Men da du siger, du ikke kan komme det nærmere, må jeg jo indtil videre forblive uafklaret med, hvad du præcis mener.
kærlig hilsen
Jan
sjovt nok!) spurgte jeg netop til det spørgsmål, som vi her diskuterer og hun skrev på
tavlen: "Vrede = Jorden er flad" ... den har jeg tygget på i mange år!
Som du beskriver det, mener jeg ikke, at Solveig har forholdt sig til dit spørgsmål.
Hej Jan
Jeg er ikke helt enig. At sige at vrede skylde uvidenhed (= jorden er flad), fortæller jo også, hvordan man undgår denne vrede, hvis man ønsker det: Nemlig vha. viden om livslovene, som kan tilegnes (primært) gennem erfaringer og (sekundært) ad teoretisk vej.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Peter,
sjovt nok!) spurgte jeg netop til det spørgsmål, som vi her diskuterer og hun skrev på
tavlen: "Vrede = Jorden er flad" ... den har jeg tygget på i mange år!
Som du beskriver det, mener jeg ikke, at Solveig har forholdt sig til dit spørgsmål.
Hej Jan
Jeg er ikke helt enig. At sige at vrede skylde uvidenhed (= jorden er flad), fortæller jo også, hvordan man undgår denne vrede, hvis man ønsker det: Nemlig vha. viden om livslovene, som kan tilegnes (primært) gennem erfaringer og (sekundært) ad teoretisk vej.
Venlig hilsen
Petersh
Det kan du have ret i.
Nu fremgår det ikke 100% klart fra Pipia, hvordan spørgsmålet helt præcist blev formuleret.
Men hvis spørgsmålet var, hvad man stiller op med fortrængt vrede, så er det selvfølgelig også rigtigt, at man her skal have den nødvendige viden. Men det er jo et svar, man kan give til et hvilket som helst problem. Og derfor ikke et særligt specifikt svar.
Det er jo mere interessant og brugbart, hvad denne viden så mere præcist går ud på.
venlig hilsen
Jan
Det er jo mere interessant og brugbart, hvad denne viden så mere præcist går ud på.
Hej Jan
Men det er vel heller ikke et særlig specifikt spørgsmål... Fortrængt vrede kan jo have mange forskellige årsager og være sammensat af lige så mange forskellige følelser. Samtidig kan personer, der rummer denne vrede, også have vidt forskellige forudsætninger og evner til at bearbejde vreden, så jeg tror, at de forskellige terapeutiske grene og teorier kun kan have et afgrænset virkefelt og en begrænset målgruppe.
For nogle vil det hjælpe at snakke med en psykolog, for andre er gestaltterapi løsningen. Der vil også være dem, der vil have mest glæde af havearbejde eller at bede til deres gud. Og så er der nogle, der kender til karmaloven osv., der bevidst kan dæmpe og afvikle resterne af dyriske tankeklimaer ved simpelthen at øve sig i at lade være med at blive vrede, men i stedet forsøge at forstå tingenes rette sammenhæng.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Jan
... Og NU har vi to skrevet lige mange indlæg i dette forum. 
vh. Petersh
Skriv et svar
