Martinus mener jo at jeget er uden egenskaber. Alligevel siger han at jeget har en dobelt analyse. ”noget der er” og ”urbegär”. Men hvis urbegär er den anden side i analysen af jeget (og ikke skilt fra uden et med jeget) så må vel jeget ha egenskaben at kunde ha/väre et urbegär? Og derfor ha egenskaben at väre en skaber og oplever? Urbegäret er jo en evig önsken at skabe og opleve. Og då er det vel ikke jeget i sig selv uden egenskaber? Det er vel urbegäret der giver liv til bevägelsen/materien. Uden urbegäret ville jeget eksistere evigt – men uden bevishet og skabelse- og opleveslemuligheder. Så ifölge hvad kan man kalde jeget uden egenskaber – mener Martinus ”jeget er uden timelige fornimbare egenskaber – men ikke uden evige funktioner”?
Skriver han ikke noget i retning af at urbegæret er det første som kommer til udtryk fra jeg'et?
Ja, jeg må være uden form ellers var det skabt, men det har en funktion (jeg er dog ikke sikker på at Martinus bruger ordet funktion). Jeg tænker jeg'et som den egenskab ved væsenet som trækker væsenet i en bestemt retning. F.eks. ved at ville væk fra en type oplevelse og over til en anden type. Det første udtryk for for at ville i en retning er urbegæret, som via X2/skabeevnen over tid kan skabe den oplevelse som væsenet har haft et begær for at opnå.
Hvordan spiller begrebet vilje ind i det her? Ligger viljen før eller efter urbegæret?
Såden her skriver Martinus selv:
530. Kan denne Realitet da være identisk med Energi? — Ja, vi ved jo
allerede, at de tre „X'er" ikke er tre adskilte Realiteter, men tre Analyser
af een Ting. Denne ene Ting er „det guddommelige Noget". Nævnte
„Noget" kan, som allerede tidligere nævnt, ikke eksistere som en fra de
to andre „X'er" adskilt Enhed, ligesom disse heller ikke kan eksistere
hver for sig som en adskilt Enhed. Alt Stof udgør „det treenige Princip",
og ethvert Jeg er dermed identisk med „Stof", og alt „Stof" er i sin dybeste
Analyse udgørende „det guddommelige Noget". Derfor kan Stof
kun eksistere som identisk med Liv, er under alle Forhold og i enhver
Situation identisk med en Kombination af levende Væsener (Mikrovæsener)
. Verdensaltets Helhedsanalyse er saaledes det samme som et Stofocean,
hvis Grundpartikler er „treenige Principper", der igen er det
samme som „levende Væsener". Ethvert af de tre „X'er" eksisterer saaledes
kun som bestaaende af eller som identisk med de to andre „X'er".
„Urbegæret" kan derfor kun eksistere som identisk med Jeg'et. Jeg'et
kommer derfor her til Syne med to nye Analyser: nævnte Begær og —
dets Ophav. Naar der er et Begær, bliver det ogsaa en Kendsgerning, at
der er „Noget", der er begærende. Vi vil saaledes aldrig nogen Sinde
kunde komme udenom det usynlige eller navnløse „Noget". Det vil urokkeligt
være til Stede i enhver Grundanalyse af Situationer, Bevægelser,
Stof eller Materie. „Urbegæret" er den første Form for Energi, igennem
hvilken Jeg'ets Tilstedeværelse eller Eksistens kan erkendes. Vi er derfor
her ved Livets allerinderste og første Analyse. „Urbegæret"s Energi
eller „Stof" er det Materiale eller den Materie, igennem hvilken al Synliggørelse
eller Aabenbaring af Liv og Tilværelse fortoner sig kunstnerisk
ind i det evige allerhøjeste „Noget" (X. 1.) og bliver eet med dette. Her
er Grænsen for alt synligt, for al Skabelse. Her er vi Ansigt til Ansigt
med selve „Skaberen". „Urbegæret" er det sidste Slør imellem Forskeren
og Livets Ophav, naar han kommer udefra Materien og søger indad mod
Livets Opklaring, og det første Slør, naar han indefra dette Ophav søger
udad imod Materien. „Urbegæret" er hans eget inderste Væsen. Det er
alle hans Tankeklimaers, hele hans Bevidsthedslivs Moder, medens Jeg'et
er dette hans daglige Væsens Fader. Hele hans Fremtræden, hans Tanker,
Villen og Kunnen er Børn af dette evige „kosmiske Ægteskab" imellem
Jeg'et og „Urbegæret". Disse to Realiteter er saaledes fremtrædende harmonisk
sammensmeltet til kun at udgøre een Ting med to Analyser, en
Enhed bestaaende af to Principper. Denne Enhed udgør Jeg'ets sande
Analyse. Igennem „Urbegæret" er Jeg'et rodfæstet i Materien og dette i
Jeg'et. Der vil derfor ikke eksistere noget Jeg, der ikke befinder sig i
eller er sammensmeltet med Materie og ikke nogen Materie, i hvilken
„dette guddommelige Noget" ikke forekommer.
---
Hvad mener ham med det han skriver hvis ikke at jeget og urbegäret er identiske og to analyser af et og detsamme? Findes der andre mer rimelige fortolkninger?
/Algotezza
Hej Algotezza,
Tak for citatet.
Jeg synes Martinus er svær når det kommer til den type analyse du citerer. Jeg'et og urbegæret er både det samme og forskelligt på samme tid. Der er nok en grund til at Martinus beskriver det på den måde. F.eks. gør han meget ud af at de tre x'er er et samlet princip. Jeg forestiller mig at det er for at understrege at det er tre analyser og ikke tre forskellige "ting" som man som materialisk tænkende (og det er de fleste af os bedst til) kan tro. Det er tre vinkler eller analyser af det levende væsen.
Jeg tænker at der på samme måde kan være en grund til at Martinus beskriver jeg'et og urbegæret som han gør. Måske er det nøglen til at forstå hans analyse.
Mkh
Lasse
Ja, det levende vesen er jo et vig organisk helt - en evig synergetisk samvirken mellem evige principper, X1, X2, X3, der kun kan adskilles ved den teoretiske analyse, men det er et påstand der modsiger at man kan blive bevisdt i X1 og X2 - og det må vel väre noget mer end at blive bevisdt i et par teoretiske begreber som kun findes i en analyse...
I de högste analyser er de tre X identiske - noget som er. Men det findes vel lavere analysniveauer der di ikke er detsamme. I ens lokalkolorit her og nu. Jeget somd en fast eller blinde punkt i mi nlivsoplevelse f eks.
Og i mit citat mener Martinus at urbegär og jeg, X1, er et og detsamme, to sider af X1 - vel po den höjeste iveau...
Og det er vel også mulig at skabe andre teoretiske analyser af livet og de levende end i form af en treenig princip. Martinus skaber denne analyse for og tilknyte till kristendomens treenighed.
Men på samme gang er de tre X mer end teoretiske konstruktioner med ifölge man, som nävnt, kan blive bevisdt i X1 og X2.
Livsmysteriet fordybes ved at lese DTT synes jeg mange gange...
/Algotezza
Tak for denne tråd, den fik mig til at korrigere min abstraktionsmodel. Oprindeligt havde jeg sat urbegæret ind under X2, men har nu flyttet den ind som et undermene under punktet "Det faste punkt i tilværelsen"
http://www.kenneth-ibsen.dk/Kosmologi/VisKosmologi/PHP_Kosmologi_VisStortBilledAbstraktion.php
Urbegæret er selve motoren i livet, den der så og sige indpisker det levende væsen til at ville opleve livet. Det er et begær, der danner grundlag for alle andre begær.
Det er den "kanin, der bliver trukket op af hatten", for at få hele puslespillet til at gå op 
kh.
Kenneth
Interessant
Kan man ikke sige at Martinus arbejder med forskellige perspektiver eller niveauer (som du og kenneth kalder dem ) også når det gælder X1. De 3 X'er er et "noget som er". X1 kan analyseres ud som et "X" samt et jeg og et urbegær.
Jeg synes det er interessant at kigge på hvad de forskellige analyser siger om hvad begreberne dækker over. F.eks. er X1 ikke en ting eller noget skabt, som ellers er de fænomener vi beskæftiger os mest med. Spørgsmålet er om det leder til at f.eks. årsag-virkning er noget andet når det gælder forholdet mellem X1, X2 og X3 end det vi normalt ser i det skabte område.
Jeg mener også at begreberne dækker over forskellige ting afhængig af analysen. X3 og det der er skabt (detaljerne) er "forskellige" fordi de bliver analyseret i et evigt og timeligt perspektiv. Det er som om der gælder en anden lovmæssighed når man kommer ind på de evige analyser. Jeg tror at de er svære at forstå også selvom Martinus siger at de egentlig er meget simple. Det er en anden måde at tænke på end vi er vant til og trænet til og det er det som er udfordringen
Jeg har ødelagt begjæret. Det begrenses til begjæret etter noe å putte i munnen. Begjæret etter andre ting er nå erstattet av et umulig begjær etter mitt tidligere begjær(det vi først tenker på som begjær).
Hej jostein
Som jeg forstår dig har du haft en fortidlig kundalini
Rejsning, i østen, hvor det jo har sin oprindelse lever
De jo i cølibat når de arbejder med det.
Jeg ved, der er flere europæer der er har fået for tidlig
Rejsning og der er foreninger som arbejder med dem,
Har du haft kontakt med sådan noget og hvordan de
Griber det an ?.
Mvh
Lars
Ja, det ikke särlig godt hvornår kundalinin rejser sig i fortid eller slappes af i fortid...
Et meget interesant spörsmål er når DTT er mer symbolsk(-poetisk) og mer er i klartekst.
Symbolbillederne er jo alle symbolsk. Men i hur höj grad er Martinus analyser og begreber i verbal ydre form det også?
Kan vi spåre ur i vores fortolkninger af DTT hvis vi altfor bogstaveligt fortolker det der mere er symbolsk udtrykket og hvis vi fortolker det som er i klartekst som noglet symbolsk?
I hur höj grad er vesener i mikro- mellem og makrokosmos ens - eller er de kund analoge - ikke helt detsamme? Hvis vi tenker påp udviklingsniveauer - hvad der fölger på hvad, tidsoplevelser. Er det kun at multiplicere vores tid X antal gange so får vi klodets tid? 15 klodminitter er jo 3000 jordmenneskeår i fölge Per Bruus Jensens böger...
Et eksempelpå problemer
Klodet har jo 15 klodeminutter til sin store födsel og den blir vred og er preget av tyngdeenergi i en måde som slår dets hjerneceller ihjel - krig,jorderystelser, tsunamier, omfattende katastrofer.... Hvor vred var Martinus 15 jordemenneskeminutter för sin indvielse? Så vred at han slåede ihjel sine hjerneceller også når han den förste gang satte sig ned i for og meditere enl Nibelvangs idee? Naturligvtis må man rense ud alt mörke för sin indvielse men detta skulle vel klodet have gjort for längst når det kun hare 15 til indvielsen? Det her er vel noget der viser at vores udviklingsgang ikke er helt densamme som klodets... Jeg tror vel ikke vi vil slå vores hjerneceller ihjel et kvarter för vår indvielse om tretusind af vores år? Så, er ligheden mellem os og kloden og vore udviklingsveje kun symbolsk?
/Algotezza
Forstod ikke det helt....
Test
Skriv et svar