Hej Svend!

Hmm... Hvor i ligger så den frie vilje?

Hvis du bliver hidsig- bliver dine mikrovæsener hidsige- som om de var en form for majorinetdukker...

Hvad er det der gør at de reagerer på samme måde som makrovæsenet- tvunget til det efter omgivelserne eller hvad?

Den modsatte vej- spørger jeg også til

KH. Johnny.

#16 Svend Erik

Rigtig godt svaret jeg er ening.

Er der noget der hedder fri vilje ?

Vi er alle underlagt love som fx tyngdekraften.
Vi kan lave valg også frie valg men også de er bundet af love.

Total fri vilje findes ikke.

Alle valg har koncekvenser.

Der kan vel kun være eet X1, eftersom X1 er uendeligt.

Kunne man ikke forestille sig at hvert individ er i færd med at komme tættere på Gud - dvs at være mere "bevidste" i en større del af X1 end den afsnøring af X1 som man har udviklet p.t. Her tænker jeg på hovedsymbolets små hvide cirkler.

Kort sagt, p.g.a. udvikling/individuation får alle mennesker via talentkernernes udvikling et stærkere X1, uden dog nogenside at kunne udvikle sit X1 til at være på niveau med Gud's X1.

Først vil jeg byde dig velkommen! 

Jeg har valgt at uddybe dette emne lidt mere, en bare at give et kort svar.

Alle levende væsener har X1 tilfældes, om dette X1 kan man kun sige, at det er ”et Noget” som kan og vil opleve, men det levende væsen må også have to andre betingelser opfyldt, nemlig evnen til at kunne skabe (X2) og få et syn af det skabte, som er X3.

Ser vi på X1, er det formløs, tidløs og har ingen størrelse, det har aldrig nogen sinde været skabt og derfor kan ikke engang selve Guddommen være skaber til X1. I virkeligheden kan vi alle sammen takke X1 for, at der i hele taget livet kan opleves. X1 har alle muligheder i sig og disse muligheder kan aldrig nogen sinde blive utømte. Derfor kan der ikke være forskel på Guds X1 og vores X1, det er og bliver det samme X1 for alle levende væsener, uanset hvad spiralkredsløb væsenet befinder sig i og hvor det står i sin udvikling.

Forskellen mellem Guddommen og vi andre er, at Guddommen ikke har nogen over sig, som kan bestemme og som Guddommen kan tale med. Gud må altså spalte sig ud i de mange og derigennem få alle sine oplevelser igennem de mange, altså gudesønnerne. Det kan kun lade sig gøre på denne måde, ved at X1 spalter sig ud i de ”mange” som tidligere nævnt, og derfor bliver en lokal oplevelse for Guddommen altså X2 og X3. Det er altså takket været X2, at de ”mange væsener” kan opstå; for i virkeligheden er der kun X1, som via sin spaltning som X2, kan skabe et syn af sig selv som X3.

Vi er derfor altid tæt på Gud, ja tættere end til nogen anden væsen, men vi er bare ikke bevidst om det. Der er et arabisk ordsprog, der siger, at Gud er os nærmere end vores eget hjerte, det vil jeg gerne komme ind på senere, men foreløbigt vil jeg sige, at dit X1 og mit X1 og Guds X1, er og bliver det samme X1. Forskellen på X1 og X2 ligger i, at X1 har spaltet sig ud i de ”mange gudesønner”, og derved at X2 opstår som de ”mange”.

Da vi nu ved, at X1 har uendelige muligheder i sig, da kan Guddommen evigt forny sine oplevelsesmuligheder og det gøres sammen med alle de levende væsener, der eksisterer. Gud har altså brug for os, ligesom vi ikke kan eksisterer uden Guddommen selv. Det er altså et gigantisk samarbejde, der finder sted, og dermed sikres alle at kan få forny sine oplevelser i al evighed, ved at der skabes nye spiralkreds, som er bygget på kendte bølgelængder, men i et højere oktaver end de gamle er.

Og nu kommer svaret på dit spørgsmål! – På den ene side er vi altid tættere på Gud, end vi er til vores næste og den anden side er, hvordan vi personligt kan opleve Gud og være et med Gud. Det sidste er et udviklingsspørgsmål og en moralsk væremåde. Først ved den kosmiske bevidsthed indtræden, kan man se Gud i al ting og være et med Gud selv; her fjernes alle slør for gudesønnen, her er alle afstanden opløst, tid og rum ses som illusioner, og her opleves tingene i evigheden lys, man behøver bare at rette sin opmærksom derhen, hvor man ønsker, og så er man der. Man er ”sammensmeltet” med Guds egen bevidsthed. Det kan ikke beskrives med fysiske ord, kun intuitiv vil man være i stand til at forstå det.

Når vi ønsker at forstå, hvad Gud er for en størrelse og at han er nærmere os end vores hjerte, så skal det forstås at Gud er før og forud for alt andet, der eksisterer. Gud er i sin sande natur navnløs og at han eksisterer dvs. ”et Noget som er” og dette noget må betegnes som guddommeligt. Gud består ikke af noget, men ER derimod det Noget, hvoraf ALT består. Puha! Det må give stof til eftertanke og man kan sige at Gud er som et uendeligt ocean af muligheder. Gud har en verden af materiel tomhed nogle evige ustoflige principper og i en ophøjer ro hinsides enhver form for tid og rum.

Det er, var vi sprogmæssigt kan sige om Gud, dog uden at komme helt ind til, hvad Gud virkelig er i sin natur. Jeg kan anbefale at læse Sol og Måne af Per Bruus Jensen, her kommer Martinus ind på hvad kosmisk bevidsthed er, samt hvad Guds egenskaber er.   

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik   [/align]