Man kan ikke som levende væsen opleve noget, man ikke selv har været årsag til.
Jeg har altså selv skabt det hele. En tanke der kan være værd at tænke over.
Hvis man befinder sig i fine og tilfredsstillende forhold, så kan tanken være vældig opløftende og helt uden problemer. Men hvis forholdende derimod er vanskelige og ubehagelige, så kan tanken nærmest virke som en yderligere belastning (som om man ikke havde nok i forvejen).
Ikke desto mindre så kan det være værd at tage tanken op netop der, hvor man er træt af forholdene. Man kan bruge tanken til at bringe sig ud af den følelsesmæssige ubalance. Man kan sige til sig selv: Nu vælger jeg at kigge på tingene med den tanke i hovedet, at jeg selv har skabt det, og jeg har gjort det så godt, jeg kunne. Og sådan er det også for alle andre. Alle de fejltagelser, som jeg ser, andre gør, og som jeg oplever besværliggør mit liv, er altså fejltagelser, jeg også selv har gjort. Jeg kan altså se, hvor mange fejl jeg har lavet, og dermed også hvor svært jeg har haft det; hvor uvidende jeg har været. Så besværlighederne får jeg som "mental træning" til min bevidsthed. Guds tale midt i besværet er, at du kan bruge besværet til noget godt, og det største besvær er den besværlige måde at tænke på forholdende på. Det er ikke sikkert du lige nu kan ændre på de ydre forhold, men du kan altid ændre på måden, du tænker på dem på. Du har brug for disse ikke ideelle forhold, så du kan vokse og øve dig på ikke at lade dig slå ud af besværlighederne, men tænke på dem på den mest ideelle måde. Du kan tænke: Lige nu er det besværligt, og sådan er det. Det er noget, jeg selv har skabt. Jeg kunne ikke gøre for det. Jeg vidste ikke bedre. Og de, der gør det besværligt for mig, er i samme situation. Jeg kan vælge at øve mig i at tænke ideelt, selv om de ydre forhold ikke er ideelle.
Så er det nemmere at rumme besværlighederne. Og det er første trin til at de begynder at forsvinde.
Hver besværlig situation er en slags meditation - en mental opgave fra Guddommen - kan du forholde dig tankemæssigt overlegent til denne situation, eller lader du dine tanker blive smittet af den besværlige situation. Hvis du ikke lader dig tankemæssigt bringe ud af kurs, så er du færdig med den meditation og kan gå løftet - i bedre humør - videre til den næste.
tanker fra
Jan
Fejltagelser er uundgåelige. Derimod kan vi lære os selv, aldrig at føle ærgelse.
De fleste mennesker tilbringer en vis del af hverdagen i ærgelse. En tilstand uforlignelig med logik.
Den der er i besiddelse af det rette livsmod er uimodtagelig over for alle negative kræfter.
Har man først lært sig, ikke at blive ærgelig, har man fjernet en vis del mørke fra sig selv, for altid
Kærlig hilsen
Esben
Kære begge to.
Det er så rigtigt og vigtigt og så fantastisk godt det i skriver - Tak for det.
Martinus svarede engang en mand, der beklagede sig over de mange uheld, han syntes at møde:
"Ja Jesus var så udviklet,at han kunne tilgive de bødler, der havde hængt ham op på korset; men det vare længe endnu inden mennnesker
i al almindelighed, holdet op med at blive "småfornærmet" over de små "korsfæstelser", som de dagligt bliver stillet over for."
Da tanker er skabende, er det altså uhyre vigtigt, at vi træner os i at tænke positivt i enhver tænkelig situation, så "skaber" vi en bedre
Verden. Det vigtigste er altså ikke hvordan vi har det, men hvordan vi tar`det.
Den der i enhver situation er i stand til at tilgive sin "næste" - (sig selv), er en større "helt" end "SUPERMAN".
Indse, at du ved at være en "gudekvant" er = med gud, og begynd at handle derefter. Kærligst Karsten 
Skriv et svar