Hej Kenneth.
Jo, rigtigt nok, vi siger vel egentligt det samme. 
Der behøves sikkert ikke andre "forklaringer" på disse begreber, end Martinusses, men det er nu heller ikke forklaringer jeg i denne tråd har så meget fokus på, med mere beskrivelser af oplevelser IRL af hvad disse forklaringer forsøger at tilkendegive overfor os. 
For mig er en forståelse og en fuld "erkendelse" ikke til stede, før både den intelligensmæssige del og den følelsesmæssige oplevelse, er opnået, kosmologien er ikke meget bevendt lige for mit vedkommende, hvis jeg ikke kan leve den ud IRL, og mærke dens indhold på en følelsesmæssig måde, som giver mig det fulde billede at de enkelte "begreber". 
Det er ligesom at tage en teoriprøve til et kørekort, uden at opleve IRL følelsen af selv at køre et køretøj, (som jeg oplever det ).
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej med jer
Der er en afgørende forskel på den kosmiske indsigt, som fx urmennesker havde adgang til, og så den kosmiske bevidsthed, som vi får, når vi bliver "rigtige" mennesker.
Urmenneskets kosmiske evner var under afvikling og kom til udtryk som rester af "kosmisk bevidsthed" fra forrige spiralkredsløb via instinktlegemet.
Denne kosmiske ur-bevidsthed var altså blot ubevidste vanefunktioner - i modsætning til den kosmiske bevidsthed, som det "rigtige" menneske har, der er en fuldstændig bevidst sansning af livets højeste facitter. Disse ur-evner er altså ikke nogle, som man bør dyrke, hvis man ønsker en sund og naturlig udvikling af kosmisk bevidsthed i dette spiralkredsløb.
I det stykke fra "Livets bog", som Oscar henviser til i sit indlæg, kan man således læse:
Instinktet hos de levende væsener er således kun ruinerne af dets tidligere "kosmiske bevidsthed". Og det, vi her i "Livets Bog" under begrebet "instinktenergien" udtrykker som den første bærende grundenergi i spiralen, er reaktionen af disse bevidsthedsruiners møde med de ydre energier eller foreteelser, der betegner indgangen til den materielle fysiske verden.
Læs selv videre i "Livets bog" på Martinus Instituts hjemmeside: http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=446
Venlig hilsen
Petersh
Hej alle
I relation til de nævnte citater fra Martinus bliver spørgsmålet jo så hurtigt, hvilke ting er instinkt fra urmennesket og hvilke er den nye intuition.
Når vi nævner urmennesker, tænker vi så Mayaerne, Hobi folket og en række andre ældre kultursamfund eller er disse snarere fremskredne mennesker med højtudviklet intuition?
Martinus var langt foran i udvikling i forhold til det gennemsnitlige jordmenneske og på samme måde er der jo mange, mange andre mennesker der er langt længere fremme i udvikling, selvom de fleste ikke er lige så langt fremme som Martinus.
Vi er alle på vidt forskellige udviklingstrin, men dette er let at glemme fordi vores ego (mind) og vores samfunds ego (mind) hele tiden bringer os ind i en tilstand hvor vi sammenligner ting der ikke er sammenlignelige. Tænker her på generelle opfattelser og herunder videnskabelige undersøgelser og analyser som stort set alle har det udgangspunkt at vi alle er ens (xx procent af rygere får brystkræft, mælk er sundt/usundt, mennesker kan ikke gøre sig usynlige osv, osv).
For at forstå noget som helst må vi væk fra at generalisere, lave undersøgelser, gennemsnitsbetragtninger, teorier, viden, koncepter og alt andet der blot er ego/mind. Det er blandt andet det de kosmiske analyser forklarer os.
Men DTT kan også være en fælde. Tusindvis af sider at læse og en masse at forstå, hele tiden mere at dykke ned i, hele tiden mere at diskutere, undersøge, hele tiden mere ego (mind). Det samme gælder alt andet viden så som konspirationsteorier, videnskabelige undersøgelser, nyheder og alle andre interesser man kan have.
Ikke at det altid er en fælde, det kommer helt an på den enkeltes tilgang til det og heri ligger som jeg ser det Guds tale til hver af os. Intuition er at være et med denne Guds tale, til at starte med kun få øjeblikke af gangen og efterhånden som vi udvikles i større og større del af tiden.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1
Jeg er ikke helt sikker, men tror du mener "fælde" (sådan en man kan falde i) og ikke "fælle" (som en ven)?
vh. Petersh
sikke noget vås dtt er ikke en fælde
Hej Lars1
Jeg er ikke helt sikker, men tror du mener "fælde" (sådan en man kan falde i) og ikke "fælle" (som en ven)?
vh. Petersh
Hej Petersh
Takker, jeg retter lige mit indlæg
Med kærlighed
Lars
Nej, det synes jeg heller ikke, Lucifer. Analyserne er mine venner...
vh. Petersh
Det er rigtigt at DTT ikke i sig selv er en fælde og derfor skriver jeg netop "kan være". Den kan bruges så den bliver en fælde ligesom alt andet.
Med kærlighed
Lars
Kommer til at tænke på bibelen. Det at et værk er guddommeligt betyder ikke at det af alle benyttes næstekærligt.
Dette var jo netop årsagen til at Martinus ikke ønskede at der skulle opbygges nogen organisation omkring hans værk.
Læste i begyndelsen af denne tråd en kommentar fra Holger om at Martinus skulle have haft indflydelse på at Krishnamurti i 1929 opløste den organisation af elever eller "followers", som der var skabt omkring Krishnamurti, hvilket jeg fandt interessant.
Med kærlighed
Lars
Martinus skriver:
Mellem de levende og ''de døde'' er der en meget stor livsvigtig og aktiv forbindelse. Ved døden bliver et væsens vågne, fysiske dagsbevidsthed overført til dets natbevidsthed, der udgør samme væsens dagsbevidsthed på det åndelige eller psykiske plan. Da de fysiske væseners dagsbevidsthed under den dybe normale søvn også er overført til natbevidstheden, befinder de sig under denne fysiske søvn i en tilstand, hvor de har vågen dagsbevidsthed på samme plan som ''de afdøde''. De levende og "de døde'' kan da her fortsætte den indbyrdes tankeudveksling og det ønskede samvær, de ikke mere kan få udløst på det fysiske plan. Livsvigtige ideer, advarsler, råd og vejledning udveksles her gensidigt i stor stil mellem begge planers væsener. Og selv om erindringen om et sådant åndeligt samvær og de hermed forbundne oplevelser totalt mangler i den fysiske dagsbevidsthed ved væsenets opvågnen efter søvnen, vil den alligevel være nedplantet i samme væsens underbevidsthed og herfra ved givne særlige lejligheder eller situationer forplante sig til den vågne fysiske dagsbevidsthed. Den vil da på intuitionslignende måde befrugte vedkommende væsens tankeverden med den viden, det åndelige eller psykiske materiale, der var det åndelige samværs kerneindhold.
Kilde http://www.martinus.dk/da/martinus-kosmologi/spoerg-om-kosmologi/martinus-svarer-10/
Med kærlighed
Lars
Martinus skriver:
Kilde http://www.martinus.dk/da/martinus-kosmologi/spoerg-om-kosmologi/martinus-svarer-10/
Martinus skriver dog ikke noget om, hvorvidt det er anbefalelsesværdig ligefrem at optræne den evne, som Avatar nævner i sit indlæg. En sådan træning vil jeg forstå som unaturlig i forhold til en sund udvikling. Derudover vil jeg også mene, at "mavefornemmelse" er en lavpsykisk evne, som det heller ikke kan anbefales af træne. Hvad mener I?
Venlig hilsen
Petersh
Hej Lars1.
Ja, det var et godt citat lige for mig, takker ydmygt.
Jeg har selv en meget stor glæde af mine drømmetilstande, og jeg henfører dem selv til "intuitionslegemet", men Martinus siger jo her :"intuitionslignende måde ".
Og det må jeg så tolke som værende ikke helt rent tilhørende intuitionslegemet, men måske en blanding af hukommelseslegeme og føleseslegeme, eller hvad ved jeg.
Og måske er dette også hvad "forskeren" taler om , mere end den rene intuition, når det omhandler disse former for kontakter der kan give en "advarsler" eller specifikke informationer, til brug i nuet, altså "sjettesansen", enten aktiveret i dagsbevidst tilstand, via "stemmer" eller "syn" eller bestemte følelser, eller "forprogrameret" til at blive aktiveret, under "drømme", når det er gavnligt for en.
Kærlige Hilsner fra Avatar
Hej Petersh.
Mener du dermed at man skal afvise forsynets hjælp til en ?
Hvad gavn skulle man have af at få informationer under sine søvntilstande, hvis man ikke skulle reagere på dem ? (mavefornemmelser eller advarsler man får i drømme).
At fokusere på sine mavefornemmelser, er blot at være ekstra opmærksom på dem, og at lære at genkende dem, ligesom det da er godt at kunne kende sin egen indre "frekvens" så man ved at når man føler lige den "tilstand" så er det kommunikation fra "lige den kant".
Og at bruge sine drømme som "bønner", i form af at bede om svar i drømme, på konkrete ting, er da i mine øjne heller ikke at "misbruge" noget, eller at "Fremskynde" sin udvikling på en forkert måde, man beder jo også i løbet af dagen, og "aftenbøn" har altid været noget "traditionelt" indenfor kristendommen, og hvorfor mon det , alt er jo overladt til forsynet, og Tærskelens vogtere, også på sådanne områder.
Så selv mener jeg ikke der er noget galt i at lytte til livets egen tale, også på disse måder. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Skriv et svar
