Hej Petersh.

  I mit hoved er disse energier også "2 sider af samme sag", intuitionsenergien er blot den "ubevidste" hukommelsesenergi, altså den del af ens hukommelse, man har på en "ubevidst" måde i sin dagsbevidste oplevelse, hvorimod hukommelsesenergien er noget der fremtræder på en "bevidst" måde i ens dagsbevidsthed.

  Balancen/sammensætningen mellem disse to former for bevidsthedsenergi, kan jo så måske udtrykkes via hvilken grad af "kosmisk bevidsthed" man er i stand til at "rumme".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Peter,

Martinus er inde på det i bind 1 af Livets Bog. Jeg er ikke hjemme lige nu, så jeg kan ikke lige slå op nu og finde præcis hvilke afsnit, det er.

Men det han forklarer er, at ens erfaringer lagres i hukommelseslegemet. Med hukommelses-energien kan man genopleve ("føle") ens egne erindringer konkret. Dvs. hukommelses-energien er en højeste "føle-evne".  Intuitions-energien er en højeste "syns-evne". Med den "ser" man alle erfaringer (både egne og andres) i hukommelseslegemet, men altså ikke i konkret gen-erindring, man man "ser" facittet eller meningen i de erfaringer, der er lagret i hukommelses-legemet.

Jeg opfatter hukommelses-legemet som en evig "kosmisk harddisk" med ubegrænset kapacitet.
Og det er altså denne evige "harddisk" eller databank, man kan tilgå på 2 forskellige måder:

• "kollektivt", principielt, intuitivt som syn af facit eller mening/hensigt på baggrund af alle væseners erfaringer via intiutions-energien. [/*:m]
• OG personligt, konkret som gen-erindring, hvor man får "føling" med egne erindringer via hukommelses-energien.
  [/*:m][/list:u]

  Så kan man jo så tilføje, at vi som jordiske mennesker befinder os det sted i spiralkredsløbet, hvor vi næsten hverken har tilgang til hverken den højeste synseven eller den højeste "føleevne". Men at det er den højeste synsevne - intuitionen, som vi "snart" får lukket op for, når vi er blevet tilstrækkeligt kærlige. Og som man allerde kan opleve lidt i form af inspiration og evt. kosmiske glimt.

  kh
  Jan

Hvilket av dem er den utvendige side og innvendige side av samme fenomen? Intuisjonen er vanskelig å definere syns jeg da jeg selv har begrenset intuisjonsevne, men å fremstille den som på et vis relatert til hukommelsen eller faktisk en side av samme fenomen gjør det litt enklere å forstå den. Men er hukommelsen den innvendige siden eller den utvendige, og hvorfor?

Jeg kan ikke huske, jeg har hørt Martinus nævne, hvilken af de 2 (hukommelse og intuition), der er den indvendige og hvilken, der er den udvendige side af samme fænomen.

Men umiddelbart vil jeg mene, at selve hukommelsen vel så er den 'indvendige' side, fordi det jo er der, man oplever erfaringen helt konkret. Medens intuitionen må være den 'udvendige' side, fordi man "udefra" oplever princippet/meningen/årsagen til erfaringerne, men ikke erfaringerne i sig selv. Dvs. man får den "offentlige/kollektive" del af erfaringerne gennem intuitionen. Medens man gennem hukommelsen får adgang til sin egen private del af erfaringerne, sådan som de konkret blev oplevet. (Samtidig med at de på deres modne/færdige stadium, er udrenset for al lidelse (Dvs. det som Martinus kalder guldkopier)).

Sådan vil jeg tro, det skal forstås.

kh
Jan

Hei Jan_Schmidt,

Helt umiddelbart virker det fornuftig det du skriver.

Hej med jer

Jeg sidder lige og læser i Svend Åge Rossens nyeste bog "Martinus' verdensbillede". Her skriver han i stk. 102

"... I kraft af sit jeg og sin overbevidsthed er individet udødeligt og har som følge heraf haft en evig forudgående tilværelse, ligesom det også vil leve i en evig fremtid. Erindringerne fra denne fortid kan kontaktes henholdsvis gennem hukommelseslegemet eller med intuitionslegemet. Når de opleves med hukommelslegemet er der tale om om konkrete kopier af det engang oplevede med alle detaljer. Det er som om fortiden i al sin mangfoldighed igen bliver vakt til live, men i mentale billeder ledsaget af genkendelsens følelser. Når de opleves med intuitionslegemet er der derimod tale om, at fortiden opleves systematisk, i oversigt og intellektuelt. Den intuitive oplevelse af fortiden er en erkendelse af dens principper og altså ikke detaljerne, som det er for hukommelses vedkommende...."

Jeg synes det er ret klart formuleret her af Svend. Hukommelse er de konkrete oplevelser af fortiden, hvorimod den intuitive oplevelse er de principielle oplevelser af fortiden.

kh.
Kenneth

Hej Kenneth

Tak for citatet! Jeg synes, at Svend Åge Rossen forklarer Martinus' udtalelse i citatet fra Per Bruus-Jensens "Sol & måne" rigtig godt (se første indlæg i denne tråd). Jeg må hellere få fat i Svend Åge Rossens bog.

Venlig hilsen
Petersh

Petersh wrote:

Jeg må hellere få fat i Svend Åge Rossens bog.

Bogen kan helt klart anbefales. Den er analytisk i sin tilgang, forstået på den måde, at Svend Åge kommenterer citater af Martinus, så det hele står meget mere klart. Svend Åge udviser et betydeligt klarsyn i denne bog.

kh.
Kenneth

  Hej Kenneth.

  Takker også, idet citatet her for mig forklarer hvorfor man kan have hukommelser om at have levet som det modsatte køn.

                  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej igen

Jeg kom til at tænke på, at der også er den forskel på hukommelses- og intuitionsenergien, at hukommelsesenergien er 100 procent privat, og alle individer kun kan opleve deres egen konkrete fortid og ikke andres konkrete fortider. Men med intuitionslegemet kan alle individer aflæse alle andre individers principielle fortid. Det sker ved, at de enkelte hukommelsesoplevelser omdannes til guldkopier, og det er disse guldkopiers principielle indhold som alle individer med deres intuionslegemer kan aflæse/modtage. Tilsammen skaber alle guldkopier det guddommelige vidensocean (som vist nok i visse spirituelle retninger også kaldes for akasha-krøniken)

Hvor er det smukt

kh.
Kenneth

Hej Avatar.

Med hukommelsesenergien på det latente stadie (som vi jordmennesker har p.t.), så tror jeg ikke muligheden ligger for, at huske 7 spiralkredsløb tilbage...specielt ikke mens vi er inkarneret.

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Ejby.

  Måske er min hukommelse bare god .

  Nu ved jeg jo godt hvor svært du har ved at "tro" (på andet end Martinusses ord), men jeg har ikke det mindste svært ved at tro at Martinus tager fejl, og at man ikke kønsveksler med så store "intervaller" som "skemaet" viser, så for mig er det slet ikke svært at tro på hvad jeg selv oplever.

   Kærlige Hilsner fra Avatar.

Avatar wrote:

Nu ved jeg jo godt hvor svært du har ved at "tro" (på andet end Martinusses ord), men jeg har ikke det mindste svært ved at tro at Martinus tager fejl, og at man ikke kønsveksler med så store "intervaller" som "skemaet" viser, så for mig er det slet ikke svært at tro på hvad jeg selv oplever.

Hej Ejby og Avatar

Ejby, kan du ikke lade Avatar gå amok i din garderobe, så han kan få det overstået med det samme.
I behøver ikke poste billeder fra begivenheden hér. 😮

vh. Petersh

Petersh wrote:

Avatar wrote:

Nu ved jeg jo godt hvor svært du har ved at "tro" (på andet end Martinusses ord), men jeg har ikke det mindste svært ved at tro at Martinus tager fejl, og at man ikke kønsveksler med så store "intervaller" som "skemaet" viser, så for mig er det slet ikke svært at tro på hvad jeg selv oplever.

Hej Ejby og Avatar

Ejby, kan du ikke lade Avatar gå amok i din garderobe, så han kan få det overstået med det samme.
I behøver ikke poste billeder fra begivenheden hér. 😮

vh. Petersh

Hej Peter.

Nu bor Arne jo ikke lige rundt om hjørnet i forhold til mig...så måske det ville være lettere, hvis han smutter
forbi dig og låner lidt fra dit hemmelige lager.

Kh. Ejby

  Hej Petersh.

  Rolig nu, jeg vil gerne vente, (måske ikke 7 kredsløb, men ihvertfald til dette organismekredsløb er færdiglevet som maskulint væsen), eller til jeg har fuld hukommelse om allerede at have været igennem dette kredsløb, som femenint væsen.

  Jeg skal jo også lige have både til "gården" og til "gaden", så jeg kan fylde femenine klæder ordentligt ud. , og helst også have bare en "smule" lyst til det mandlige køn, rent fysisk. :

              Kærlige hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Hvad er det præcies du oplever og hvordan? 

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Ejby.

  Hvad jeg oplever og hvordan, hører jo slet ikke hjemme i et Martinusforum, det er vist gjort tydeligt nok.

  Men måske der findes et "avatarforum" eller nogle bøger om emnet, om 20 år, den slags tager jo tid at forklare, tænk blot på Martinus og den tid han havde behov for at bruge, så han kunne forklare sig så blot et "fåtal" kunne forstå ham, og han havde endda en mision i den forbindelse, hvilket jeg ikke har.

                Kærlige Hilsner fra Avatar.

Avatar wrote:

Hvad jeg oplever og hvordan, hører jo slet ikke hjemme i et Martinusforum, det er vist gjort tydeligt nok.

Hej Avatar

Det har du på sin vis ret i. Men hvis du deler din oplevelse af at være kvinde, for at andre i forummet kan forklare oplevelsen ved hjælp af Martinus' analyser, så er det i og for sig okay. Som jeg har forstået moderatorernes seneste udmelding...

Venlig hilsen
Petersh

  Hej Petersh.

  Nu er det jo efterhånden blevet min oplevelse, at fortæller man om oplevelser herinde., der ikke ser ud til at underbygge Martinus 100%, så får man kun svar der ligner noget i retningen af:

  Du er nok blot udsat for en slags "besættelse".
  Du har nok bare røget for meget hash i dit liv.
  Du har nok blot oplevet en utilsigtet kundalinirejsning, du ikke selv kunne tolke ordentligt.
  Du er nok bare ikke intellektuelt nok udviklet, men bygger dine opfattelser på "primitiv tro".

  Og med dens slags "fundamentalisme" som udgangspunkt, er der ikke for mig nogen mening i at "retfærdiggøre" mine egne oplevelser overfor nogen.

  En af de ting jeg dog gerne vil fortælle jeg oplever lige i nuet, er fornemmelsen af at man slet ikke er interesseret i hvad jeg eller andre oplever, når man spørger, men at man kun er interesseret i at finde argumenter, som kan påtales som værende "forkerte" idet de ikke ser ud til at stemme overens med Martinusses fremlægninger, så man på den måde kan afvise alt der ikke underbygges af Martinusses opfattelser, som værende vildledelse, i en eller anden form.

  Så "fokus" er slet ikke (som jeg oplever det) på hvad andre fortæller, men alene på om der ikke kunne findes noget i det andre fortæller, som kan påtales som værende "forkert", for da behøver man jo slet ikke tro på noget som helst fra en sådan persons side, men man kan så trygt holde sig til sin udvalgte personlige "guru", og bevare den "tryghed" man har opbygget i forbindelse med det at mene at man HAR fundet "facitlisten".

  Dette udvirker fordomme og mistro overfor andre, manglende åbenhed overfor eller tillid til andre, og som nævnt "fundamentalisme", (den har mange grimme ansigter), og selvom jeg da accepterer fundamentalisme som noget der er acceptabelt, alt har jo et formål, så er der langt endnu for mit vedkommende, før jeg kan respektere fundamentalisme.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.