Man kan ikke alene tænke sig til godhed eller kærlighed.

Man må have evnen til at være god eller kærlig, for at kunne være det. Man kan også sige, at der skal visdom til. Martinus siger det er følelse og intelligens i balance.
Der skal altså intellings eller tænkning til, men der skal også følelse, hvilket vil sige medlidenhedsevne til. Og denne er igen affødt af lidelserne.

Så der findes ikke en god forklaring eller universelt facit på, hvornår noget er godt og hvornår det er tossegodhed. Det er kun den færdigtudviklede kærlighedsevne eller den kosmiske bevidsthed, der kan afgøre dette med 100% sikkerhed.

Indtil da må vi prøve os frem, ud fra de evner vi har...

Men hver gang vi er i tvivl, så er bønnen det absolut bedste redskab til at komme til afklaring.

KH
Jan

<<<<<<<
Så der findes ikke en god forklaring eller universelt facit
<<<

ØV..

VH
ASC

Jo, det kan man på en måde godt sige, der gør, men at få adgang til det forudsætter kosmisk bevidsthed...

VH
Jan

... og at lære at gebærde sig korrekt i livet kræver erfaring - altså er vi nødt til at dumme os for at lære at kende forskel på godt og ondt - rigtigt og forkert. Det kan vi ikke læse os til, det skal vi erfare os til.

Martinus siger bla. også, at nogen gange kan det, som synes mest rigtigt og kærligt være det forkerte - og omvendt, det som synes forkert være det rigtige. Vi er alle kosmiske kemikere, som skal lære at omgå livets ingredienser korrekt og blande den rigtige "coctail i livets laboratorium".  :

KH...Anette