Kære Steen2

Nej,... det er de andre...

Kærlig hilsen Pondus

Kære Steen2,

'Halvkøn' og 'Helkøn', er ikke noget Martinus opererer med,
enkeltpolede må have 'den bedre halvdel' for føle sig hele,
doppeltpolede tænker ikke i køn,
det er de enkeltpolede, der er køn,
de dobbeltpolede er dobbeltpolede,

'men derfor kan man jo godt være en køn1'

Kærlig hilsen
Holger

Den som soeger i TT finder
Martinus:
"Hvis denne organiske funktion, som skabte væsenerne om til seksuelle halvkønsvæsener, til hun- og hankøn, ikke fortsatte sin udvikling og nu dannede væsenerne om til at blive seksuelle helkønsvæsener, ville lyset aldrig nogen sinde komme til at skinne i verden."
Livets Bog 5, stk. 1667.
http://www.martinus.dk/content/dk/dtt-soegning/

Kære Nero,

Ja, sådan går det når man fører sig frem, Tak for henvisningen,
Jeg trøster mig med at matematikken er i orden, bagom roderiet i ordene, (mine)
ja, man må være forsigtig,

Kærlig hilsen
Holger

ha ha
var det Jørgen Ryg der i en monolog spurgte en fra puplikum om vedkommende havde 12
søskende: " fordi du virker så trettende", men de fleste af os er vel i en glidende overgang mellem at være en halv eller en hel, så de fleste af os er vel "trekvarter"! 
VH Pipia

Alt er i en konstant bevægelse også begreber som mand og kvinde, lidt længere fremme flyder vi sammen som en helhed men går vi endnu længere frem (tilbage) er mennesket i sit grundelement maskulint, den feminine part finder vi i engle/deva riget.
Så, umiddelbart er den største opgave lige nu at forstå os selv og hinanden og virke i enhed, også i parforholdene med hver vor balancerede/integreret maskuline og feminine udtryk.

Kærlig hilsen Pondus

Hej Pondus,

Det er første gang jeg hører, at mennesket i sit grundelement skulle være maskulint. Hvad skulle forklaringen herpå være, og kan du evt. henvise til noget i Martinus åndsvidenskab, der underbygger det? Det forekommer mig umiddelbart måske at være i modstrid med polanalyserne, men måske kunne du uddybe, hvad du mener hermed... tak 

Ifølge analyserne om Adam og Eva (hvor Adam ikke er lig med manden og Eva ikke er lig med kvinden), så er vi alle dobbelpolede himmelske Adams-væsener inden vi igen bevæger os ind i et nyt spiralkredsløb, hvor vi alle spaltes i Eva-væsener ved at den ene pol i os stagnerer, mens den anden vokser og vi dermed udskilles vi i hunkøns- og hankønsvæsener.

Livets Bog 5, stk. 1709: "At tro, at "Adam" i paradiset var en "mand" eller et "hankønsvæsen", er en overtro, der kun har kunnet få indpas og tilslutning igennem maskuline profeter, der i en altfor dominerende grad har hyldet sit eget køns væsener som skabningens herre, og for hvem "kvinden" egentlig kun var skabt til at skulle være slavinde. "

Adam er hverken et hankøns- eller hunkønsvæsen. Og Eva er i virkeligheden det absolut kosmiske begreb for "manden" og "kvinden", ligesom "Adam" er det absolut kosmiske begreb for det levende væsen, før det blev til et specialvæsen i "hankøn" eller "hunkøn".

Kærlig hilsen
Anette

Martinus: Livets Bog 5.

1871. Somi vi her har set, ligger kulminationen af spiralkredsløbets mørke i selve polforvandlingens eller i hankøns- og hunkønsområdet. Vi møder heride sjælelige eller åndelige lidelser af enhver slags.
Vi møder førstide ulykkelige ægteskabers zone.
Derefter møderivi de andre endnu mere fra flokken afvigende væseners sfærer og typer, som hver især er blevet betegnet ved bogstaverne A-B-C-D-E-F og G. Og det,ivi i disse sfærer og typer har set, har ikke været særligt opmuntrende.
Deti er ikke så mærkeligt, at mange mennesker spørger med frygt og afsky i stemmen, om alle mennesker virkelig skal igennem disse sfærers tilstande, før de når indvielsen. Spørgsmålet formes som regel meget konkret i ordene: "Skal alle mennesker blive homoseksuelle?"

Men hvad med svaret ?

Hej steen2

Hvis du læser lidt videre i 1874.

Et menneske, hvis moraliog etik er stærkere end dets seksuelle drift, behøver ikke i nogen retning at frygte for, at dets kommende seksuelle forvandlingszone skal blive en ulykkessfære ud over de almindelige veer, der altid ledsager en ny epokes fødsel. Selvfølgeligimå alle gennem den seksuelle forvandling. Ingen kan vedbliveiat være et han- eller hunvæsen

Et virkeligtiaf naturen selv indviet væsen kan ikke være et individ, hvis organiske struktur kun er formet til at udløse en egoistisk sympati til et særligt bestemt køn og antipati og skinsyge mod den øvrige del af medvæsenerne, det såkaldte "eget køn". Detimå være et væsen, hvis seksuelle struktur er et organisk fundament for udløsningen af en sympati og kærlighed, der ikke er kønsbetonet. Kærligheden kan ikke vedbliveiat være så elementær, at den kun er en stimulans for væsenernes kropslige forplantning. Eniså indskrænket kærlighed eller den såkaldte "forelskelse" kan kun udgøre det dyriske paradis. Det himmelske paradis kan ikke baseresipå forelskelse. Det kan kun baseresipå virkelig alkærlighed. Men alkærlighed kan kun udløsesiaf en organstruktur, der ikke hæmmer sympatien for væsenets eget køn. Foriat alkærligheden kan komme til virkelig fundamental udløsning, må hankøns- og hunkønstilstanden udlignes. Kvindens maskuline polimå blive jævnbyrdig med hendes feminine pol, ligesom mandens feminine pol må blive jævnbyrdig med hans maskuline pol, så væsenerne derved kan blive ens.

Begge parter vil derefter være forsynet med vågen dagsbevidsthed i både det maskulineiog det feminine princip, som de har i harmonisk udfoldelse således, at de kan udløse seksuel kontakt med hvem som helst. Herier ikke nogen forudgående hankøns- eller hunkønsstruktur i adskilt særmanifestation nødvendig eller betingende. Herier kærligheden ikke en kropslig forplantningsakt, men en varmende oplevelse af parternes gensidige åndsbesættelse af hinanden med hinandens inderste intimeste eller helligste liv, tanke og sjæl. Her betinges livslykkeniog kærlighedsydelsen ikke af en ydre kønsbetoning, familieskab, raceforhold eller social position, men er udelukkende en guddommelig genkendelses- og sammensmeltningsproces af væsenernes indbyrdes guddommelige slægtskab.

Håber du kan bruge det... ???

kærlig hilsen Cai

Hej Steen2!

Nej, alle skal ikke blive homoseksuelle. Ifølge Martinus skyldes homoseksualitet hos en mand, at hans feminine pol har gennemgået en for voldsom udvikling, og tilsvarende hos en kvinde, hvor det er den maskuline pol der er overudviklet. Den naturlige udvikling indebærer ikke homoseksualitet. For langt de fleste mennesker indebærer den rolige og naturlige udvikling således ikke en fase med homoseksualitet.

Martinus nævner i Livets Bog nr. 6 stk. 2220, hvordan indespærring i fængsler, hvor den indespærrede kun omgås med væsener af eget køn, kan medføre en overdreven udvikling af den modsatte pol således, at det medfører homoseksualitet i en senere inkarnation. Martinus skriver i dette stykke, at dette blandt andet kan medføre homoseksualitet. Der må således være flere ting der kan medføre homoseksualitet. Så vidt jeg husker nævner Martinus også et sted, at prostitution kan medføre en overudvikling af den modsatte pol, men jeg kan ikke lige komme med kildehenvisning.

Kære Anette S

Oplysningen stammer fra vor egen vejleder og fremkom efter et spørgsmål fra mig om: Hvor opdelingen egentligt sker mellem det maskuline og feminine princip, i sjælen eller "højere oppe", i øvrigt et spørgsmål jeg stillede for flere år siden da mit "verdensbillede" var mere "snævert end nu

Kærlig hilsen Pondus