Jeg kan ikke finde noget steds hos Martinus, at et levende væsen kommer til at leve uden ønsker og mål. Er det ikke netop hele livets grundtone, at vi har ønsker og mål som vi stræber efter?
Det har du helt ret i Svend.
Men man kan måske ende med, at ønske det som ER...netop fordi man ønsker, hvad Gud vil.
Ske ikke min, men din vilje....og man på den måde kommer på bølgelængde med Gud.
Ens eget ønske, er hvad Gud ønsker. Det vil sige en accept af det som til enhver tid ER, i
forståelse af, at det altid vil være det bedste og dermed "såre godt".
Kh. Ejby
Det er svært at beskrive med ord (faktisk er det nok umuligt).
Måske er det nemmest at kommunikere med et eksempel.
Hvis vi ser på en ko på marken. Har den ønsker og mål? Ja den vil gerne have noget at spise, den vil gerne overleve osv. Men er dette ønsker og mål eller er det instink? Er det noget den er herre over, som den selv kan gøre noget ved eller er det bare som det nu er?
Vores mind er lidt det samme. "Computeren" er blevet meget større og mere effektiv og kan mange flere ting. Der er installeret flere programmer, herunder følelser og intelligens. Men hvad hvis den fortsat er styret på samme måde som koen på marken? Hvad hvis det vi kalder vilje blot er det samme program som koens vilje, men som er blevet opgraderet til en meget mere avanceret version?
Vi læser de kosmiske analyser og lærer om urbegæret, sult- og mættelsesprincippet osv. Vi oversætter dette til at det vi selv oplever som ønsker og mål er det samme som dette eller kommer fra dette. Hvis en computer på internettet kunne se på sig selv, så ville den måske tro den kunne og vidste en masse ting og at den selv surfede rundt på internettet. Den ville måske ikke vide at der var noget der trykkede på tasterne og hvad dette noget var og den ville måske ikke vide at alt det der blev vist på skærmen ikke kom fra den selv, men fra internettet. Den ville måske tro at den vidste det hele og at den selv styrede tingene med sin vilje, ønsker og mål.
Tænkte eksempler naturligvis og ikke helt dækkende. Hvis vi læser de kosmiske analyser med vores mind, så er vi som koen eller computeren, der ser tingene fra et begrænset udsigtspunkt. Når vi ser tingene fra det der ligger udenfor eller over mind, så har vi kontakt til noget der er langt større end mind og her har vi adgang til større sandheder og større indsigt - det som Martinus kalder intuitionsevnen.
Med kærlighed
Lars
og den dyriske vanebevidsthed....og det er netop i denne forbindelse, at jeg
finder stor inspiration i Byron Katie og Eckhart Tolle
Hej Ejby
Ja det er rigtigt tak for det - jeg mener også det dækker over noget af det samme.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1.
Jeg ser dit sidste indlæg som omhandlende den frie vilje, mere end spørgsmålet om ønsker og begær - har koen, computeren og vi selv fri vilje? I virkeligheden er det vel ligegyldigt, om det er koen selv der styrer, eller "noget andet". Kendsgerningen er, at der er "noget" der har ønsker og begær, om koen så er som computeren er vel ligegyldigt. For mig at se kan man ikke komme væk fra ønsker og begær, fri vilje eller ej. Jeg vil endda også sige "egoistiske begær". Det kan man ikke komme bort fra. Det er muligt, at det er Gud der styrer det hele, og at fri vilje for os selv er en illusion, men ønsker og begær om livsoplevelse eksisterer konstant hos Guddommen, og i sidste instans er det også Guds egoistiske begær om livsoplevelse, der styrer verden.
Hvis Tolle mener, at man ved at være uden tanker, kan vække intuitionen, så kan jeg ikke se andet, end han her siger noget andet, end de kosmiske analyser.
Martinus siger, at den eneste vej, der fører til intuition, er udviklingen af næstekærlighed i sin egen væremåde. Og at alle andre veje, derfor er kunstige veje, der fører til kortslutning, og i værste fald til sindsyge.
Martinus nævner ikke noget om, at det er væsentligt at forsøge at tømme hjernen for tanker. Sådan en praksis nævner han ikke med et ord, til trods for han har skrevet adskillige tusinder af sider og holdt rigtig mange foredrag. Her betoner han alene igen og igen kærligheden og tilgivelsen.
Så jeg kan ikke rigtig se, hvordan Tolle er i overensstemmelse med analyserne.
vh
Jan
Hej Jan.
Eckhart Tolle siger ikke, at man skal tømme hjernen for tanker,
men at man fx kan være opmærksom på mellemrummet mellem tankerne.
Kh. Ejby
Martinus snakker et sted om (jeg mener det er et foredrag), at man skal væk fra begær, men altså bortset fra urbegæret, som man ikke kan komme bort fra, da det er evigt i sin natur.
Men man skal væk fra alle de begær, der er på bekostning af andre. Det er normalt sådan, man definerer egoisme. Altså at søge sine egne behov tilfredstillet på en måder, der er på bekostning af andres behov og livsglæde.
Den uselviske er nået frem til den erkendelse. at alle er eet, og det vil sige, at der ikke er nogen modstrid mellem, at hun selv kan have det godt, og omgivelserne kan have det godt. Tværtimod, for at man selv kan få det godt, er det nødvendigt at man indstiller sig på, udelukkende at være til gavn og glæde for alt og alle. Før man har denne indstilling, opnår man ikke varig lykke.
Men er det egoisme, at være til glæde og velsignelse for alt og alle? Det kan man selvfølgelig godt påstå, men det er jo dog en diamentral modsat form for egoisme, end den, man normalt opfatter som "egoisme", nemlig at søge eget velbehag uden nogen former for hensyntagen til hvilke lidelser og besværligheder, man dermed påfører sine omgivelser.
vh
Jan
Martinus siger, at den eneste vej, der fører til intuition, er udviklingen af næstekærlighed i sin egen væremåde. Og at alle andre veje, derfor er kunstige veje, der fører til kortslutning, og i værste fald til sindsyge.
Martinus nævner ikke noget om, at det er væsentligt at forsøge at tømme hjernen for tanker. Sådan en praksis nævner han ikke med et ord, til trods for han har skrevet adskillige tusinder af sider og holdt rigtig mange foredrag. Her betoner han alene igen og igen kærligheden og tilgivelsen.
Så jeg kan ikke rigtig se, hvordan Tolle er i overensstemmelse med analyserne.
Hej Jan
Jeg mener ikke, at Eckhart Tolle siger, at man kan vække intuitionen eller opnå kosmisk bevidsthed ved at stoppe tankerne. Det er Lars1's tolkning.
Eckhart Tolle ønsker heller ikke at man skal lade være med at tænke, men derimod at man skal slippe af med de tyngdestyrede tanker, der tænker sig selv (min tolkning). Man skal stadig benytte alle sine sanseevner - også intelligensen...
Som tidligere nævnt taler Tolle og Martinus to vidt forskellige sprog med ord, der går igen i begge sprog, og det er skyld i en risiko for forvirring. Hvis man kender kosmologien, er der ikke nogen grund til at stifte bekendtskab med Eckhart Tolle, medmindre man er nysgerrig...
Venlig hilsen
Petersh
Hej Venner.
Vil lige smide min egen personlige kommertar omkring hvad jeg selv finder mest brugbart fra E T s side. 
Om han er sød eller rolig eller aptisk eller guru eller alt muligt andet er ikke det jeg finder essentielt, og heller ikke om han kan sammenlignes med Martinus på de eller de områder, dualiteten er nemlig lige det der er essentielt for mig her, og en bevarelse af den i form af sammenligninger for at finde forskelle, er der for ikke i mine øjne specielt brugbart. men sådan er vi jo så forskellige og det er helt OK
.
Jeg smed linket til "free your mind" musiknummeret, fordi da jeg hørte E T , kom dette nummer frem i min bevidsthed, ikke sådan at jeg kendte til det indgående, men jeg havde da hørt det og huskede kun linierne, free your mind, and the rest vil follow.
Da jeg så hørte det igen, blev jeg klar over at det faktisk omhandlede noget af det E T var inde på, nemlig "Labels" som vor hjerne putter på alt, i form af fordomme, navne, tolkninger via påklædninger eller nationaliteter, o.s.v., og E T startede jo netop ud med at bede tilhørerne om at glemme helt hvem de var, selv deres eget navn, og om at forsøge kun at være til stede , uden at bedømme , men blot være.
Så det er det brugbare jeg lige nu har fået fra E T, det at forsøge at lade være med at tillade min hjerne (eller mit ego) at påklæbe alt jeg kommer i berøring med, et "etiket", et tilnavn, en egenskab, på forhånd, så jeg kan se hvad det er, fremfor se hvad jeg tror det er, inden jeg har set det som det er. 
Det kan også være at sanse i nuet, selvom det ikke kræver at man sidder stille og fokuserer på at lade være med noget, eller andet, mit liv foregår jo ikke i en sådan tilstand, men indeholder aktiviteter som gør at jeg ikke hele tiden kan sidde i en sådan meditativ tilstand, men jeg kan, mens jeg lever og er aktiv, sagtens undlade at putte labels på alt jeg møder, det kræver ikke den store "evne" blot en tålmodighed, som venter med at "dømme" til man har "set" det man står overfor. 
Således at mit "jeg" der bruger sanserne og oplever tankerne, venter til "det" har set hvad det skulle, og ikke kun ser udfra hvad min hjerne råder mig til at se, eller hvad mine sanser (syn hørelse o.s.v. )afgør tingene består af, for da er det ikke "mig" der bedømmer noget, men blot "mig" der tager min hjernes og sansers bedømmelser for "gode varer" og det har jeg lært af bitter erfaring, langtfra altid er "sundt". 
Det fører nemlig for mig at se, netop til en opretholdelse af "dualiteten" mellem os mennesker.
Så fint nok for mig lige at få sådanne input fra E T s side, jeg tager hvad jeg kan bruge og lader resten ligge, og det uanset om personen er den ene eller den anden, med eller uden kosmisk bevidsthed. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej med jer
En del af problemet med fx Eckhart Tolle og andre spirituelle personligheder er, at de ofte mangler det logiske overblik og den præcision i sproget, som vi kender fra Martinus' værker, der jo alene i kraft af deres omfang kommer en del videre omkring, end en mand, der sidder stille på en stol og næsten ikke siger noget i tre timer. 
Eckhart Tolle skuffer let læsere, der forventer at finde den logik, de er vant til fra Martinus. Men hvis man er et følelsesmenneske, så er der en god chance for, at man falder for et mere tilgængeligt udtryk som Eckhart Tolles, hvorimod Martinus udover at kræve en veludviklet følelsesevne samtidig stiller visse krav til intelligensen, hvis man skal have optimalt udbytte af analyserne.
Venlig hilsen
Petersh
Ovenstående er nu ikke min tolkning.
Med kærlighed
Lars
Hej Ejby
men at man fx kan være opmærksom på mellemrummet mellem tankerne.
Ok, men det ændrer ikke så meget.
Martinus skriver, at det primære i den sande vej til indvielsen eller til fuldkommenheden er næstekærligheden, det fremgår bl.a. af stk. 2009, som jeg citerer nedenfor.
Hvis det, at fokusere på mellemrummet mellem tankerne, er det mest næstekærlige, man kan forestille sig, ja så må man jo gøre det. Men det er ikke tydeligt for mig, at man skulle være specielt næstekærlig, fordi man dyrker en sådan praksis, eller at den skulle føre til en øget næstekærlighed. Men hvis det virkelig er tilfældet, så er det da meget ejendommeligt, at Martinus ikke anbefaler en sådan praksis et eneste sted. Det må betyde, at enten har Martinus glemt noget meget vigtigt, eller alternativt, at det ikke er særligt vigtigt.
Martinus siger derimod, at det er kultivering af lidelseserfaringer, der fører til næstekærlighed.
Jeg citerer her Livets Bog 6, stk 2009
Ovenstående er nu ikke min tolkning.
Hej Lars1
Jeg skrev, at det er din tolkning, fordi du i et tidligere indlæg skrev:
Så forstå jeg ikke rigtig, hvad du mener? ???
Venlig hilsen
Petersh
Ja, manden har haft glimt, fremskyndet af en følelsesmæssig krise,
men fremgår det at han er urokkelig bevidst i sin egen udødelighed ?
og hvad fortæller han om udødelighed, (et overblik).
Kærlig hilsen
Holger
Hej alle.
Som Jan har jeg noget svært ved at se nogen særlig sammenhæng mellem Tolle og Martinus. Et eksempel er det som Avatar er inde på, der hvor han skriver:
Noget af det samme finder man hos Krishanmurti - han mener også, at man kan lære at møde tingene som de er, helt uden nogen former for filtre, osv.
Dette kan så vidt jeg kan vurdere, ikke lade sig gøre. Enhver sansning sker igennem vores sanseevne eller X2, og derfor kan vi aldrig nogensinde se det som er, vi kan kun se vores egen tolkning af det som er.
Og jeg er også helt enig i Jans betragtning omkring udvikling af intuitionen. Der findes kun en vej, og det er at arbejde med ens egen væremåde.
Hej Jan
Jeg mener ikke, at Eckhart Tolle giver udtryk for, at han viser vejen til kosmisk bevidsthed (i modsætning til Martinus). Det er andre, der tillægger ham sådanne motiver. Han forsøger blot på en praktisk (ikke specielt intellektuel) måde at demonstrere, at tanker er noget skabt, som ikke er lig med den sansende, oplevende jeg. Vi snakker altså om en X-analyse uden analyserne... 
Venlig hilsen
Petersh
Dette kan så vidt jeg kan vurdere, ikke lade sig gøre. Enhver sansning sker igennem vores sanseevne eller X2, og derfor kan vi aldrig nogensinde se det som er, vi kan kun se vores egen tolkning af det som er.
Hvis det er en fejl at sætte etiketter på tingene, så må man sige Martinus fejler gevaldigt, ikke mindst set i lyset af hans 3 foldige indivielse i den permanente kosmiske bevidsthed.
Men selvfølgelig er der en pointe, med det med etiketter. Og det er der, hvor etiketterne udgør fordomme og bebrejdelser. Disse former for etiketter, er det godt at komme bort fra.
Men alle de etiketter man bruger til andre formål, er det ikke så heldigt at komme bort fra.
Hej Peter,
Så langt så godt, det kan jeg jo kun være enig med dig og Tolle om. De ting jeg påpeger, er de steder, hvor han siger noget, som for mig ser ud til, at være større eller mindre modsigelser af den næstekærlighed, som Martinus så utrætteligt atter og atter nævner som det eneste fornødne.
Hej Holger,
men fremgår det at han er urokkelig bevidst i sin egen udødelighed ?
og hvad fortæller han om udødelighed, (et overblik).
Kærlig hilsen
Holger
Ja, hvis vi antager, at Tolle har haft det, Martinus kalder et kosmisk glimt, hvilket er nærliggende, idet han beskriver et pludseligt løft i hans bevidsthed.
Hvis vi så ser på, hvad Martinus siger om kosmiske glimt, så er det bl.a., at disse er forstadier til den permanente kosmiske bevidsthed. Og at de kan komme spontant og naturligt, når man er moden for det, og man er i en fredfyldt tilstand.
Men de kan også komme, når man ikke er i en fredfyldt tilstand, men så bliver de grumsede, så bliver der blandet noget af den ufærdige tilstand ind i det. Og Martinus nævner, at personer der oplever dette, til ikke selv vil kunne se, at de forveksler deres egne selviske behov med det lys som de på unaturlig måde fik et glimt af.
Hvis Tolle fik et glimt i en depressiv tilstand, så er der ud fra Martinus analyser grund til at formode, at der er noget selviskhed blandet ind i hans glimt.
Det er også værd at bemærke, at Tolle opfordrer folk til at gøre forskellige ting (som fx. at fokusere på mellemrummet mellem tankerne). Men det var jo slet ikke sådan, at Tolle selv fik sit glimt. Det kom til ham spontant.
En anden tankevækkende ting er, at Martinus viede sit liv til at give menneskeheden åndsvidenskaben kvit og frit, uden tanke på egen profit eller berømmelse. Han levede derimod i yderst beskedne fysiske kår hele sit liv.
Medens andre, der højst sandsynligt har en indsigt af en noget lavere grad, skovler masse af penge ind til sig selv på, at formidle deres åndelige indsigt.
vh
Jan
Hej Jan.
Eckhart Tolle udtaler ofte i foredragene, at tilskuerne har gennemgået en
vis mængde lidelse...ellers ville de ikke være kommet til hans foredrag.
Næstekærligheden har rod i et andet plan end tanken.
Kh. Ejby