Hej Jan.

Det er jeg helt enig i. Men langt de fleste etiketter er uundværlige, de repræsenterer også livslovene, og disse etiketter eller livslove gør, at man kan leve og skabe tilværelsen. Vi kan takke vores hukommelse for mange af etiketterne, det er hukommelsen der gør, at jeg ikke hver gang jeg ser en løve i zoologisk have kravler ind for at klappe den, fordi jeg vil være et næstekærligt væsen - via mine etiketter og fordomme ved jeg godt, at jeg skal møde den på en helt anden måde.

Hvis man helt skal rense sig for etiketter, så er der kun X1 tilbage, både for den der sanser og det der sanses, og det kan jo ikke lade sig gøre, for så er der ingen livsoplevelse.

Hej Jan.

Ved du noget om hvor beskedent Eckhart Tolle lever? Eller hvor mange
penge han giver til velgørenhed osv?

Kh. Ejby

  Hej Venner.

  Kan se det med "etiketter" forvirrer lidt, så jeg vil da lige tilføje.

  Med mit jeg mener jeg da stadigvæk at kunne se og tage stilling til en given "ting", men det er blot min hjernes (som regel venstre halvdel ) og dens konklusioner, og mine følelser der kommer til udtryk gennem denne min hjerne, jeg gerne vil holde lidt igen med, til mit "Overjeg" har sanset "tingen".

  Man skal gøre sig "farveblind", som der synges i sangen "free your mind", for da ser man kun "tingene" gennem "et" filter, som er "det sande"., men man ser og oplever da stadigvæk noget konkret.

  Kærlige Hilsner fra Avatar

Hej Ejby

Jeg er nu også blevet færdig med det andet foredrag (CD2) og vil gerne takke dig for dette også. Jeg fik lige så meget ud af det som det første.

Jeg har læst 3 af hans bøger og fundet meget værdi i dem, men jeg har aldrig set ham (ikke engang et billede). Jeg hyggede mig virkelig med hans stil, hans stilhed og pauser virkede godt på mig og jeg elsker det lille grin han kommer med. Også hans grimmasser til at udtrykke de forskellige sindstilstande synes jeg er skønne, de gik rent ind hos mig hver gang.

Og hans humor og søde stil kunne man mærke virkede godt på publikum. Han fik dem til at grine af sig selv på en god konstruktiv måde.

Jeg ved du også har stor glæde af Byron Katie. Har du et tilsvarende eller på anden måde godt link du kan anbefale om hende? Jeg har set de videoer, der er (var?) på hendes hjemmesiden for et par år siden, men har ikke læst noget af hende, så det ville være spændende at se et foredrag eller lignende hvis der er noget du kan anbefale tilrådighed på Youtube/Google.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars.

Jeg kan høre, at du har det ligesom mig med Eckhart Tolle. Takker for
tilbagemelding på mine links....(også til dem der ikke finder dem interessante. )

Har ikke umiddelbart et tilsvarende foredrag med Byron Katie på hånden...
men skal lade dig vide hvis jeg finder noget interessant.

Kh. Ejby

Hej Ejby,

Nej, det ved jeg ikke noget om. Hvis han lever beskedent, så taler det da til hans fordel.

Men det ændrer jo ikke på, at de andre ting, jeg har trukket frem, ikke taler til hans fordel, med mindre naturligvis at jeg har misforstået en hel masse, ang. de ting jeg nævnte.

vh
Jan

 Hej Venner.

 Lige en bemærkning mere, inden sengen kalder.

 Jeg syntes det er fint at fremlægge tingene for andre, alt hvad man finder gavn i selv, om det er Martinus, Byron Katie, Steiner, eller Eckhart Tolle,(eller konspirationsteorier) og jeg syntes det er herligt at møde ethvert menneske hvor det er og høre om lige dette menneske har noget at "bytte" med, som kunne berige mit eget liv, (bytter gerne tilbage ).

 Jeg tager det jeg kan bruge og ønsker andre gør det samme med det jeg har at give af.

 Det er også glædeligt at få positive tilbagemeldinger på det man giver ud.

 Men når det kommer til at graduere et givent materiale, fokusere på forskelle, bedømme "sandhedsgrader" stille den ene "højere" end den anden, beregne og katalogisere, o.s.v. så mener jeg man bruger sin "venstre hjernehalvdel" , på en usund måde, for det er her alle "etiketterne" kommer på.

 Elsk det som er, og tag det for hvad det er, og brug ikke tiden på at vurdere det for andet end værende "det det er", og kan man bruge det til noget er det jo godt, men at debattere om det er godt at bruge (kan man afgøre det for nogen), eller om det er bedre end andet (ved man det), Martinus er sandere end de fleste (syntes lige jeg), men bedre for lige kollegaen eller mine børn eller naboen i lige deres personlige nu ?, det er jo ikke sikkert.  

 Lidt søvningt skrevet, men jeg kan ikke gøre det "bedre" lige nu  , essencen skulle blot være, at dualismen opstår når man INDBYRDES, (ikke når man i kosmologisk analytisk kontekst "tager stilling") fokuserer på at sætte "skelnelinier op" mellem sine egne artsfæller, og bruger sin tid på at fokusere på forskellene og på at bedømme og veje dem, fremfor på alt det der er fælles.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Ejby,

Det er jo i grunden ikke så mærkeligt, da hans foredrag handler om, hvordan han mener, man bliver fri for smerte. Men det er jo ikke ensbetydende med, at han anbefaler en vej, der er identisk med den næstekærlighed, som Martinus bliver ved at anbefale.

Ja, det kan man jo godt sige. Men tanker har nu alligevel ret meget med næstekærlighed at gøre. Fx. anbefaler Martinus, at man optræner sin evne til at tænke kærligt (og handle kærligt) i forhold til andre (især hvis der er nogen (eller noget), der forfølger en, eller nogen man ikke kan lide).

Når han anbefaler kærlig tænkning, men ikke anbefaler at fokusere på mellemrummet mellem tankerne, så må det vel være fordi, han anser den kærlige tænkning for langt vigtigere.

Martinus siger også, at næstekærlighed er kultiverede lidelseserfaringer, hvilket vil sige, at lidelseserfaringerne er bearbejdet og harmoniseret med intelligensen, så ens handlemåde undgår at blive tossegod, hvilket vil ske, hvis lidelseserfaringerne ikke er reguleret af intelligensen.

Og denne regulering med intelligensen kan vel dårligt finde sted uden brug af tanker?

Da Martinus har leveret en kærlighedsvidenskab, så er det meget ejendommeligt, at han ikke har anbefalet at man skal fokusere på mellemrummet mellem tankerne, hvis et sådan fokus vitterligt er vigtigt for kærlighedens udvikling. I så fald skulle Martinus have begået en ret kraftig fejl. Men der er jo også den mulighed at det er Tolle, der tager fejl.

Jeg mener at I lyset af analyserne, så tyder alt på, at det ikke er Martinus, der tager fejl.

Det er selvfølgelig udmærket, at man fortæller om, at man er glad for Tolles lære, men det har ikke ret meget at gøre med, at relatere Tolle til Martinus' analyser, sådan som det er formålet med dette forum.

Hej Avatar,

Jeg mener tværtimod, det er yderst konstruktivt at gøre. Og det er også formålet med forummet: at relatere andre emner til de kosmiske analyser.

Hvis vi ikke anvender analyserne til at vurdere andre ting, hvordan skal vi så praktisere analyserne?

Martinus skriver, at det er vigtigt ikke at dømme, men det er vigtigt at lære at bedømme, for uden denne evne (som er skelneevnen) vil man jo ikke være i stand til hjælpe sin næste. Man vil komme til at gøre ham bjørnetjenester i stedet for. (Og bjørnetjenester er ikke en rigtig god tjeneste, som nogen unge mennesker tror, men derimod udtryk for en uheldig form for hjælp  )

Jeg bebrejder ikke Tolle noget. Men jeg synes (bl.a. ud fra analyserne) at kunne se, at det ikke (kun) er kærligheden Tolle anbefaler. Det føler jeg, at det er min samvittighedspligt at gøre opmærksom på. Det kan også være at Tolle er i god tro, at han tror, at det han anbefaler er det mest kærlige et menneske kan gøre.

Det tror jeg ikke det er, set i forhold til Martinus' analyser.

Jeg har heller ikke noget mod saltsyre eller alkohol. Men hvis en person vil drikke det, fordi han tror, det er vand, så ville det da være fejt og ukærligt af mig at undlade at fortælle personen, at det faktisk er saltsyre eller alkohol, også selv om personen evt. føler, at "det hjælper ham enormt at drikke det, og når det hjælper så dejligt, så må det vel være vand. Og der er en masse andre, som han drikker sammen med, og som har ligeså stor glæde af det, som han selv har".

I sådant et tilfælde risikerer jeg jo godt nok, at han bliver såret eller tror jeg er en bandit, der vil ham det ondt, men den risiko er da bedre at løbe, end det er at undlade at fortælle ham om en viden jeg har, og som kunne redde ham fra at drikke den giftige drik.

Det ville klart være det bekvemmeste at sige, jamen hvis du tror at saltsyre er det samme som vand, og derfor er godt for dit helbred, så drik du bare løs! For øvrigt ejer jeg et dyrt afvænningscenter, hvor du er meget velkommen til at blive behandlet, hvis du får  brug for hjælp! Men det ville da være højst ukærligt.

kh
Jan

Hej Jan.

At fokuserer på fx mellemrummet mellem tankerne,
skal blot give en oplevelse af, at du ikke er dine tanker.
Tanker er noget du har, ikke noget du er.
Tanken er noget skabt. Bag det skabte findes det Martinus
kalder X1 eller "noget som er".
Meningen er, at give en fornemmelse af skaberen bag det skabte...
eller tænkeren bag tanken, som jeg oplever det.

Kh. Ejby

Hej Ejby,

Det er jo en fin hensigt.
Men spørgsmålet er om det er andet end et selvbedrag. Hvordan kan du være uden tanker? Det er umuligt. Alt er jo tanke. Oplevelse er jo tanke. Du kan have oplevelser uden ord, ja, rigtigt. Men en tanke  kan jo ikke reduceres til at være et ord.

Så det eneste du kan erkende ved den øvelse, er for mig at se, at du ikke er identisk med de ord, du tænker. Men det er der vel heller ikke ret mange, der tror, de er?

vh
Jan

Hej alle

Jeg ser mange ligheder mellem det Tolle siger og de kosmiske analyser.

Den væsentligste for mig er at de begge siger at alt er såre godt. Tolle gør dette meget håndgribeligt ved at fokusere på nuet og hvordan vi kan udleve alt er såre godt i dette nu - som er det eneste sted vi kan opleve livet. Martinus taler om at opleve Guds tale - hvor taler Gud til os andet end i nuet?

Tolle siger at det er en god idé at acceptere alt som det er i nuet (så godt vi kan). Vi skal ikke forsøge at lave det om, blot rette vores opmærksom på det og lade det få lov til at være der. Igen, alt er såre godt.

Alle argumenterne om hvorfor Martinus ikke har nævnt det ene og det andet kan jeg ikke bruge til noget. Martinus har heller ikke nævnt rød grød, men derfor eksisterer det alligevel. I øvrigt har Martinus nævnt det som Tolle snakker om, som Ejby nævnte så kalder Martinus det dyrisk vanebevidsthed og andre ord der dækker lidt det samme er instikt og C-viden. Det er netop denne C-viden, som vi ofte forveksler med en intelligensevne. Tolle snakker om hvordan vi kan se forskel.

Det er jo også muligt at Martinus vidste at menneskeheden ville lære det Tolle taler om indenfor nogle få årtier eller århundreder, så derfor var der ingen grund til at han talte om det. Hans værk skulle jo også være relevant om 500-1000 år eller mere. Jeg gætter ikke på hvad Martinus har tænkt, men der er mange muligheder og det er det modsatte af logik at bruge dette til at konkludere noget ud fra. Kan vi vide noget om Martinus' motiver og overvejelser?

Det Tolle snakker om gælder i øvrigt i lige så høj grad for mennesker med højtudviklet intelligensevne som følelsesevne. Måske er det Tolle taler om helt uafhængigt af udviklingstrin. Måske kan alle mennesker på alle udviklingsniveauer have glæde af at blive lidt mere bevidst om deres eget ego. Det synes jeg er helt i tråd med de kosmiske analyser også selvom Martinus ikke har skrevet det mere direkte end han har. Han skrev jo heller ikke at vi skal huske at børste tænder, selvom det sikkert er en god idé.

Med kærlighed

Lars

Hej Jan

Det er ikke umuligt. Martinus' kosmiske bevidsthed er netop dette (og meget mere).

Med kærlighed

Lars

  Hej Venner.

  Jeg fornemmer det sådan, at vi lader os forvirre af vor egen "mind", i disse kontekster, for der er jo ikke (tror jeg) tale om at man slet ikke skal tænke, eller bedømme, eller tage stilling til noget, men blot om at man skal forsøge at gøre dette udfra "nuet", og dets indhold.

  Martinus refereres for at have sagt: "jeg lader aldrig min tanke afvige fra, hvordan jeg bedst kan være til gavn og glæde for alle  mennesker/væsener".

  Her taler Martinus jo ikke om at stoppe med at tænke, men blot om at fastholde sine tanker i en bestemt næstekærlig "hensigt" i nuet.

E T taler om etiketter, om nuet, og om at blive bevidst om "hvem man er bag tankerne", hvilket han så giver forskellige bud på, hvordan man kan øve sig på.

  Mayaerne taler om at vi skal "gå fra forstanden" eller miste vor "mind", for at vi kan klare os i fremtiden, idet vor "mind" vil være en hæmsko for os, det er jo den vi "beregner" alt med, og tænker i fortid og fremtid med, og det vil der ikke blive tid til, i fremtiden, der vil kun være her og nu og det at handle udfra "her og nu".

  Og mon ikke det hele går ud på det samme, Martinus havde jo sin egen tid, og dens indhold af begreber og symboler, så hans materiale er selvfølgeligt skrevet og udformet med disse begreber og symboler, som Martinus havde til rådighed, men der er jo også sket en udvikling på det område, så vi i dag har mange flere begreber og udtryk til vor rådighed, som så kan forvirre, når vi definerer "tingene" med andre ord end lige dem Martinus brugte, eller med ord som slet ikke var til rådighed for Martinus, på daværende tidspunkt.

  Det at være i nuet, er altså for mit vedkommende, at tage stilling med "intuitionen" fremfor med hjernen (minden), så en stillingtagen ikke "farves" af fordomme eller fastlåste parametre, eller hæmmes af forudgående beregninger som kan medføre at jeg ikke når at handle korrekt, men gør noget der er mindre næstekærligt, end det "umiddelbare".

  Og det mest næstekærlige er vel altid det der er mest rigtigt i "nuet", at vælge det mindste onde, at gøre det bedste man kan, for sine medmennesker/væsener, her og nu, uanset på hvilket udviklingsstadie man er, eller om man har kosmisk bevidsthed eller ej, så denne måde at "tænke" på, kan udøves af alle, og ikke kun af de som er kommet "langt nok" i udvikling.

  Et eksempel kunne være når jeg møder andre i nuet, der beder om en "tjeneste", kan jeg, så skal jeg da gøre dem denne tjeneste, uden forudgående beregninger, (som en "reflekshandling").

  Er der en fattig tigger der fanger min opmærksomhed, så bør jeg da give en hånd, hvis ellers jeg kan, spørger en om at måtte låne min telefon, eller om ild til piben, eller hvad det nu kan være, så er der jo intet til hinder for at jeg blot siger jo, selvfølgeligt, men begynder jeg først at ville bedømme, om det nu er godt eller skidt at hjælpe andre med at ryge, eller om det nu er godt eller skidt for min egen telefonregning at jeg låner min telefon ud, så er jeg allerede på "afveje".

  Sidder der en "direktør" på bænken i en ordentlig brandert, og han beder om penge til en taxi hjem,(hvilket jeg selv har oplevet) og har jeg penge at give af, så ville jeg føle at jeg var forkert på den, hvis jeg begynder at bedømme situationen sådan, at det jo er en "rig" direktør, der blot har svinet med spiritus og derfor har sat sig selv i denne situation, så han skal da selv føle karmaen, nej, var det nu en der "virkeligt" trængte, så måske, men da ikke når det er en sådan person.

  Lignelsen i Biblen om den barmhjertige sammaritaner, tilkendegiver for mig disse forhold, hvori vi reagerer forskelligt , selv om situationerne er helt de samme, blot på baggrund af at det er forskellige personer der er i disse situationer( vi bedømmer alstå ikke kun situationen, men dømmer selve personen).

  Så at være i nuet, er for mig det at tage stilling på baggrund af nuet, men man tænker da, blot bør ens tanker ske på basis af ens intuitive fornemmelse her og nu, eller på baggrund af de impulser forsynet sender til en i forbindelse med situationen, impulser som man jo kun kan blive fuldt bevidst om, hvis man selv "lytter" efter, fremfor at ens hovede er fyldt med egne tanker, som tager fokuset fra ens intuition,  så man handler på baggrund af hvad ens hjerne konkluderer omkring eventuelle fremtidige konsekvenser, eller på baggrund af fortidige konsekvenser, af lignende handlinger, da de jo kan være anderledes i nuet, end de var (konsekvenserne) på et tidligere tidspunkt.

  Det skal være/blive en "C-viden", at handle mest næstekærligt i nuet, så det sker uden forudgående "tanke".

  Det "skal" være/blive, men det betyder ikke at jeg kan handle sådan, her og nu, det vil nok først være noget jeg behersker til fulde om 3000 år, eller senere, men jeg kan begynde at øve mig på dette, og da er det forskeligt materiale der kan hjælpe os, individuelt, til at forstå og til at finde egnede redskaber, til gavn for lige os selv, i denne "proces".

  Og her er det så jeg mener at "jeg" kun bør fokusere på det der er gavnligt, for "mig" selv, mens alt det min egen hjerne mener er til skade for "de andre", er noget jeg  skal forsøge at holde igen med at udtrykke, som andet end information jeg gerne vil dele, omkring ting jeg selv har fundet gavn i vide noget om.

  Man kan måske forholde sig til disse ting sådan, at har man selv oplevet en given ting, følt den o.s.v., så er det gavnligt/næstekærligt at give denne "viden" videre til andre, som tilbud om oplysning, men har man ikke selv oplevet en given ting, men kun hørt om den eller er blevet advaret om den, fra anden side, så bør man måske afholde sig fra at fremlægge den som en konkret viden, som andre da skal forstå, (som man selv mener at forstå).

  F,eks har man ikke selv nogen erfaringer med meditationer eller optræninger af intuitiondevnen, så er det måske ikke så gavnligt at advare alle andre om de eventuelt negative konsekvenser sådanne ting kunne medføre, blot på baggrund af at det har man hørt fra anden side, at sådanne ting kunne have, for der er jo også mange positive konsekvenser, ved disse ting, som andre så måske går glip af det gavnlige i, hvis de "skræmmes" af ens rådgivning.

  Da ville det være bedst blot at give udtryk for, at man ikke selv ville beskæftige sig med lige disse ting, fordi man ikke selv lige kan se nogen gavn i dette, men derudover overlade det helt til andre, om de måske finder gavn i sådanne ting (og lade karmaen lære disse andre det de har behov for).

  Man kunne jo selv tage fejl, og have et forvrænget/ufuldstændigt billede af denne givne ting, fordi man ikke selv har oplevet "tingen", men blot har fået den forelagt på en intellektuel måde, fra anden side af.

  Selvfølgeligt gælder dette ikke, når det gælder instinktiv C-viden, her reagerer vi jo som regel netop uden forudgående tanke, så hvis vi ser nogen på vej til at skade sig selv, på en konkret måde, så råber vi "vagt i gevær", eller advarer pr instinkt.

  Man kunne også tale om disse ting i Byron Katie kontekst, så det er måden man formulerer sig på, (giver tingene videre på) der er væsentlig, for der er for mig en stor forskel på at sige : "DU skulle ikke gøre sådan" , eller "hvis jeg var DIG, ville jeg gøre sådan eller ikke gøre sådan";  i stedet for blot at sige, JEG ville nok gøre sådan eller ikke gøre sådan, på grund af disse eller disse omstændigheder".

  At dele mine informationer og viden føler jeg ikke der er noget galt i, det oplever jeg er næstekærligt, men at mene at mine egne informationer eller viden er bedre for de andre , end deres eget erfaringsgrundlag er, det er måske mindre næstekærligt, og lidt "formynderrisk".

  Så hvad er det FÆLLES hos Martinus, Byron Katie, Steiner, Eckhart Tolle, Buddha, Jesus, o.s.v., det er fællesnævnerne jeg gerne personligt vil fremhæve, fremfor de forskelle som lige "jeg" ser, forskellene er jo også noget man oplever på et individuelt plan, mens fællesnævnerne som regel opleves af de fleste, vi er jo nok alle overvejende enige om at alle disse personligheder forsøger at udtrykke næstekærlighed, i forskellige grader, og at der er flere lighedspunkter, end der er forskelle imellem dem.

  Blot mine funderinger omkring disse aspekter, så kan de bruges, er det fint, og ser man anderledes på "tingene" så er det også fint.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.
 

Hej Avatar,

Jeg tænker, at det vel meget handler om det, man kalder "grounding", "at have jordforbindelse" eller at være i kontakt med sig selv og omverdenen, at kunne mærke sig selv, kunne mærke sin krop og sine følelser. Og at føle at man selv og andre har retten til at være i kontakt med og være alt det, man er.

Hvis denne væren i kontakt med sig selv er ubeskadiget, så handler man spontant ud fra de ressourcer og erfaringer, man nu engang har.

Men hvis der er skader på denne væren i kontakt med sig selv og sin omverden, så kan man jo ikke trække på de erfaringer og ressourcer, man rent faktisk har, men som man "bare"  ikke har kontakt til.

Hvis man vil generobre disse ting ("blive sig selv" som nogen kalder det), ja, så må man jo arbejde på at få genetableret kontakten.

Og det kan fx. være at fokusere på, Hvad mærker jeg lige nu? Hvad sker der i kroppen lige nu? Hvilke følelser? Hvilke fornemmelser? osv.
Og det kan være meget vanskeligt, fordi der altid er meget gode grunde til, at man er, som man er med de forsvar og blokeringer, man måtte have. Disse blokeringer beskytter ofte mod invasion af kraftig rædsel og andre meget smertefulde erfaringer. Så derfor skal man også gå varsomt til værks, hvis man ønsker at arbejde med at ophæve sådanne blokeringer og "blive sig selv".

Og her er der mange forskellige teknikker, der kan hjælpe til med, at man kommer i bedre kontakt med det, man rummer og er.
Disse teknikker går tit ud på, at rette opmærksomheden på noget andet end tankerne (fx. kropsfornemmelser, åndedræt, følelser osv.), fordi man kan have givet tankerne så meget magt, at det er dem, der undertrykker ens mulighed for at være mere i kontakt med hele sig selv.

Og i sådanne tilfælde er det selvfølgelig et spørgsmål om, at give sig selv lov til, at være, mærke og opleve hele den man er, og ikke kun en delmænge af, den man er (som fx. visse former for tanker).

Og jeg oplever også, at det er et sådant arbejde Tolle snakker om, og det er jo ganske glimrende, så længe hans tanker på en ufarlig måde kan hjælpe til med en sådan proces. Det, jeg har gjort opmærksom på, er, de steder hvor, jeg synes, at han netop modarbejder disse ting. Fordi han overgeneraliserer og tilsyneladende siger noget andet end han mener, sådan at man selv skal forsøge at "oversætte" fx. vha. "Martinus kosmologi" som "ordbog".

Mit motiv med at forsøge at analysere Tolle er således alene at skille de ting, der er ædle fra de ting, der er uædle. Det samme gør jeg også med Martinus' værk. Der er det bare meget nemmere. For der har jeg ikke fundet noget, der er uædelt.  

Og mit formål med at analysere Tolles værk på den måde, ja, det er jo at finde ud af, om der er noget Tolle giver af ædle ting? Og er der nogen af disse ting, som Martinus ikke giver?

Hvis der er det, så er det jo godt, at finde ud af det.

Og er der noget, af det Tolle giver, der er uædelt? Og hvis der er det, så er det jo med at sortere de ting fra.

Det er for mig at se, det, det handler om, når man relaterer et eller andet emne (som her Tolles tanker) til Martinus' Kosmologi.

Men jeg siger jo ikke disse ting for at kritisere eller ringeagte Tolle. Men hvis der er fejl i hans tanker, så synes jeg, det er mere menneskekærligt, at gøre opmærksom på disse fejl, så andre ikke bliver vildledt af dem, end af hensyn til "husfreden" at undgå at nævne dem evt. med motiveringen:  "at så må de jo selv erfare det, når de engang er faret vild." Det sidste synes jeg ikke er særlig kærligt eller fredeligt, selv om det måske ser sådan ud på overfladen.

kh
Jan

  Hej Jan S.

Jo, jeg mener du siger mange rigtige ting her, og det med at indleve sig i nuet, via at være bevidst om at man er i dette legeme, og at dette legeme er i denne situation her og nu, og føler eller handler sådan som det nu gør her og nu, det er at være i kontakt med sig selv, og at have "jordforbindelse", eller måske at være i forbindelse med Guddomen, så fuldt ud man kan på sit nuværende udviklingstrin.

Det er mere når man begynder at fokusere på det man er "imod" i et givent materiale (eller i nuet), at man som Ejby så fint beskriver, arbejder mod strømmen.

  Men det har da også sine fordele, for da lærer man jo noget via de kræfter man "spilder" og deres udmøntninger i karma.

  Som Martinus råder os til, så tag hvad du kan bruge, (altså hvad du finder er rigtigt), men lad resten ligge, (brug ikke tid på det du ikke forstår eller er imod  eller oplever er forkerte).

  Mine egne erfaringer på dette område, er jo til dels fremkommet via min tilstedeværeklse her på forummet, hvor jeg i starten fokuserede alt for meget på de aspekter i Martinusses materiale, jeg ikke forstod eller følte var forkerte o.s.v., men med tiden har jeg jo, ved at forsøge ikke at arbejde imod, oplevet at jeg får meget mere gavn af Martinus end jeg fik førhen.

  Så nu tager jeg gladeligt imod, alt jeg kan opleve er positivt for min egen forståelse af tilværelsen, i Martinusses materiale, (og da også i andres materialer), mens de ting jeg endnu ikke oplever er til gavn for mig selv lige i nuet, forsøger jeg at abstrahere fra, så jeg ikke spilder min og andres tid med at debattere alt det jeg oplever som forkert.

  Analyser af tingene er der ikke efter min opfattelse noget galt i, men jeg mener blot at man skal huske på hvad det er man analyserer med, (nemlig sin hjerne), så man er opmærksom på denne hjernes begrænsninger og dermed muligheder for fejlkonklusioner.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Jan

Her kommer du ind på et svært emne, synes jeg. Vi skriver jo allesammen på dette forum, så hvis vi gør det betyder det så at vi ikke accepterer tingene som de er?

Svaret er nok både ja og nej.

Hvis vi ikke kan lade være med at skælde ud eller blive sur eller være skræmt eller ville hjælpe eller hvilken som helst anden intention man kan have for at skrive her på forummet, så er det jo sådan det er. Det ville således være at gå imod Gud at forsøge at ændre disse følelser eller lægge bånd på sig selv på den ene eller den anden måde.

På den anden side er der måske nogen der ikke skriver fordi de hellere vil bevare freden og så er det jo netop som det er og de skal så fortsætte med det - igen, alt er såre godt.

Det er netop dette der som jeg ser det er essensen i Tolles "teachings". At acceptere alt som det er - alt er såre godt. Præcis som det er i de kosmiske analyser og biblen og mange, mange andre Guddommelige tekster, forelæsninger, film og andre medier.

Mange af de "andre" har en forskellig indfaldsvinkel til tingene og bruger andre ord eller kommunikationsformer. Som jeg ser det er kunsten at se det fælles i disse og efterhånden som vi udvikler os vil vi blive eksperter i at se dette.

Som Jacob skrev i et tidligere indlæg, så handler det netop om modstand. Så længe der er modstand er der kamp, hvilket er det dyriske princip. Modstand forklæder sig ofte som et ønske om at hjælpe eller forbedre eller illustrere osv osv. Ofte er dette modstand mod noget men ikke altid. Martinus forklarede en masse ting uden modstand, fordi han ikke længere kunne opleve modstand. Han var det færdige menneske i Guds billede.

Det som Tolle kan være en hjælp til er at øge vores opmærksomhed på når vi narrer os selv. Hvornår gør vi noget for at ændre eller forbedre noget og hvornår accepterer vi det som er, Guds plan, at alt er såre godt. Ikke for at bebrejde os selv noget for det er også modstand og en manglende accept af det som er - NUet, men for at vi kan være opmærksomme på det som er - også hvis det er en selvbebrejdelse, for så er det jo også såre godt.

Jeg har læst dine kommentarer og jeg ser kun at Tolle er fuldt på linie med de kosmiske analyser. Naturligvis er der meget han ikke forklarer, men det er jo heller ikke hans opgave. Hvad skulle vi bruge en ny version af DTT til, det var jo Martinus' opgave. Tolle har en anden opgave som også er en del af Guds plan og det har du, jeg og alle andre også.

Med kærlighed

Lars

Hej Avatar,

Jeg er enig, men dog med en nuancering:

Der er forskel på at være "imod" noget, altså at fordømme noget, og så at analysere noget, og dermed vise hvordan tingene hænger sammen. Det er det sidste, Martinus så suverænt gør med sine kosmiske analyser. Han analyserer lyset, og han analyserer mørket. Og facit på denne analyse er jo, den ophøjede og smukke kendsgerning, at mørket slet ikke kun er mørke, men at det i sin dybeste analyse er både meningsfuldt, retfærdigt og kærligt, og derfor i allerhøjeste grad udtryk for lys!  Vel at mærke i første omgang en meget pinefuld form for lys.

Han fordømmer derfor heller ikke mørket. Så i den betydning er han ikke "imod" mørket. Men han er "imod" mørket i den forstand, at han i kraft af sin erfaringsmasse ved hvad mørket er, hvad mørket (i første omgang) fører til, og at det derfor kun er "tåben" eller den uvidende, der kan være tilhænger af og ønske at manifestere mørket. Men han ved også at mørket er nødvendigt og derfor uundgåeligt for det væsen som pga. manglende erfaring er uimodtagelig for teoretisk visdom og derfor kun kan få sin visdom i kraft af udfoldelse og oplevelse af mørket eller "helvedes pinsler".

Så at analysere mørket, er ikke det samme som at fordømme det. At analysere mørket er tværtimod en forudsætning for ikke at fordømme det eller blive en del af det.

At sige at man ikke må analysere mørket, er derimod et symptom på uvidenhed eller en angst for mørket. Og derfor må man tilgive en sådan holdning.

kh
Jan

  Hej Jan S.

  Citat:

  Der er forskel på at være "imod" noget, altså at fordømme noget, og så at analysere noget, og dermed vise hvordan tingene hænger sammen. Det er det sidste, Martinus så suverænt gør med sine kosmiske analyser. Han analyserer lyset, og han analyserer mørket. Og facit på denne analyse er jo, den ophøjede og smukke kendsgerning, at mørket slet ikke kun er mørke, men at det i sin dybeste analyse er både meningsfuldt, retfærdigt og kærligt, og derfor i allerhøjeste grad udtryk for lys!  Vel at mærke i første omgang en meget pinefuld form for lys.

  Giver dig helt ret, der er forskel på at være imod og på at analysere, og Martinus var jo eminent til at analysere.

Vi skal da også analysere både lyset og mørkets måder at virke på, og det er vel egentligt også det vi hver især forsøger at gøre, på intellektuelt plan, her i forummet.

  Men min pointe var også blot den, at vi samtidigt bør være bevidste om, at vi analyserer med vore egne hjerner, og på basis denne hjernes "erfaringsdannelsesgrundlag", hvorimod Martinus ikke analyserede udfra sin hjernes basisinformation, men udfra sin kosmiske bevidsthed,(som ingen af os vist har) og der mener jeg selv at kunne se en forskel.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Virkelig at fokusere på mørket fører uundgåeligt til den kendsgerning, at mørket alene er mørkt og pinefuldt på overfalden eller i begyndelsen, men at når man trænger ind i mørkets inderste identitet eller kerne, så er mørkets inderste identitet slet ikke mørkt, men derimod identisk med lyset, og ved at se mørkets inderste kerne, ser man ligesom i alle andre foreteelser i naturen alene den evige Guddom. Mørket set som meningsløshed er Gudesønnens forvrængede syn af Gud.

kh
Jan.