Kære alle
Martinus taler meget om uendeligheden og evigheden. Men hvad er det? Er det noget eller ingenting?
På DR kan man høre forskere tale om hvordan de opfatter begrebet "ingenting".
http://www.dr.dk/P1/Videnskabensverden/ingenting-serien
Kærlig hilsen
Kenneth
Evigheden og Uendeligheden er identisk med 'jeg'et',
(rummet er afledt af uendeligheden, tiden er afledt af evigheden)
det eneste der ER, er noget, der er ikke noget intet, men kun noget.
Kærlig hilsen
Holger
Jeget er noget der er og som vil og kan skabe og opleve og som faktisk også gjör det - hved hj af illusioner - det der kun kan tänkes... noget som egentlig ikke er men bliver...
Martinus bruger udtrukket tomhed i stedet for ingenting i erkendelse af at ingenting i absolut forstand ikke eksisterer. I livets bog har han et argument med at hvis bare den mindste mængde absolut ingenting fandtes, så ville der ikke eksisterer noget overhovedet. Jeg forstår ikke helt argumentet, men hvis det holder, så er det samtidigt et argument for at verden er evig og uendelig. Så helt ligegyldigt er det ikke 
Hvis et eneste af de levende vesener ville forsvinde og til-intet-göres ville alltet oplöses. Gudomen benytter os alle og tranger os alle, uansedt störrelse og udviklingsniveau...
Ja. Vi er alle hologrammer af guddommen, derfor kan vi ikke tilintetgøres uden at Guddommen også ville forsvinde. Vi er alle guder i vor egen verden.
Ja, vi udgör mitpunkt i vores eget livsoplevelsesunivers på den samma måde som alla gudasönner og Gud selv.
Det er ikke for at provokere, men det er nogle store udsagn og jeg er ofte i tvivl om det er noget man/vi tror på eller gerne vil tro på.
Jeg ved godt at man ikke kan tage forbehold hele tiden om at det man skriver er en formodning eller en antagelse, men jeg kan godt blive i tvivl om hvad folk egentlig tænker nogle gange. Ved de rent faktisk at tingene er sådan? Tror de at de ved? Ved de at de tror? Specielt det sidste er relevant i mine øjne. Det er der det bliver videnskabeligt, med mindre man selvfølgelig er i kategorien som faktisk ved (næste spørgsmål er hvordan man ved man er i den kategori...
Og er det vigtigt?
Hej Lasse.
Det er et godt spørgsmål du kommer med.
Mit udgangspunkt er karmaloven. Jeg kan som udgangspunkt ikke påstå, at jeg ved den er sand, og at den eksisterer i alle livets forhold. Men jeg mener/tror den er sand fordi hvis den er sand, så må det være den største retfærdighed der findes. Og mit udgangspunkt er, at livet ikke kunne eksistere, hvis det ikke var 100% logisk og retfærdigt. Og hvis karmaloven kun gjaldt for 99% af livets forhold, så ville alt være tilfældigt og kaotisk, og for mig at se, ikke eksisterende. Et logisk fænomen, der støder sammen med bare et gram tilfældighed, vil selv derefter blive tilfældigt, og dermed ville alt være tilfældigt. Men at påstå, at jeg ved det er sådan, og især de at slynge påstanden ud i hovedet på andre, er selvfølgelig et stort skridt. Alligevel kan jeg vel ikke skrive andet end det jeg selv fornemmer.
Og hvis karmaloven er sand, så ved jeg, at så er jeg selv herre over mit eget liv. Jeg er derfor en form for Gud i min egen tilværelse, for der er jo ikke andre der kan påvirke mit liv og min livsoplevelse. Enhver sansning er derfor et spejlbillede af mig selv, og i den forstand eksisterer der i hele mit livsrum kun mig selv. Dette gælder for alle levende væsener, og også for Gud selv, og i den forstand er vi som væsener et hologram af Guddommen.
Du stiller spørgsmålet, om det er noget man/vi tror på. Her kan hver enkelt kun svare for sig selv. Jeg tror ikke åndsvidenskaben kan sammenlignes med den materielle videnskab, hvor kan man gentage eksperimenter, og komme til samme konklusion. Hvis de organer, hvormed vi sanser de åndelige realiteter med, er forskellige i udviklingen hos hvert enkelt menneske, så vil vores adgang til de åndsvidenskabelige facitter også være forskellige. Det er derfor svært at sige, at "vi ved", eller "vi tror". Vi kan hver for sig kun sige, at "jeg ved" eller "jeg tror". Om den enkelte ved eller tror må være et spørgsmål om, hvilke sanseevner man har, og det er i sidste instans noget den enkelte må gøre op med sig selv. Heraf følger, at vi ikke skal forvente at kunne blive enige om de åndsvidenskabelige emner, for vi sanser dem ikke ens. Min påstand er så, at det gør vi heller ikke på de materielle planer, men bare vi sanser nogenlunde ens, kan vi nå en form for fælles forståelse af, hvad det er der foregår. Det kan vi også på åndsvidenskabelige områder. Her kan vi også kun nå til nogenlunde enighed, hvis vi sanser nogenlunde ens.
Når vi diskuterer er det heller ikke vigtigt for mig, hvad andre ved eller tror. Det eneste der har betydning for mig er, hvad jeg selv ved eller tror. Hvad andre ved, kan jeg ikke gøre til min egen viden, hvis jeg ikke selv på forhånd er tæt på at have den samme viden.
Ja, det er en nok så væsentlig pointe,
og det samme gælder for alle 'spørgsmål',
enten ved man det, eller også ved man det ikke.
Hvis man har læst, forstået og på bølgelængde med Livets bog,
så er man teoretisk kosmisk bevidst, der er lige så urokkelig viden som
at se det uden at have læst først.
Noget Jeg kom i tanke om er at PBJ. (ifm. Harry Rasmussen ??,) et sted (NImp.?) nævner;
Vi må håbe Martinus har ret,,, ang. død/evigt liv,,-
Det var Jeg egentlig noget overrasket over at læse, med tanke på, dels hans dybe indsigt, og dels selvoplevede beretninger.
For længe siden forsvarede Jeg Eckhart Tolle, der fik hug, i Ny Imp.
men hans dengang bizzare udsagn, skyggede for at manden har haft et glimt, og er urokkelig bevidst i sin egen udødelighed.
I en radioudsendelse for længe siden, om en hospice-hjælper der vågede ved døende, hun havde haft en uak-opl. og var urokkelig i at være til uden den fysiske organisme, når nogen døende var meget nær, var hun altid meget opmærksom på, 'om hun kunne se noget', det virkede ikke som, at hun anede eksistensen af teoretisk viden om emnet.
ja, det er egentlig meget interessant,
Ifølge Holger
Ja vi har lov at være her alle sammen er
Det jeg kan se du skriver Jacob og livet
Giver os virkelig mulighed for dette - når
Vi så føler et ubehag på en eller anden
Situation kan vi bedst korrigere gennem
Tilgivelse - den vil så føre os til en ny
Oplevelse af midlertidig sandhed - hvilket
Gør at alt er sandhed lykke eller ubehag
Lars
dejlig læsning jr jeg kunne spis-sjæl godt lide punkt 8 
>nu går jeg på pension .
når politikerne finder ud af at vi lever evigt er der ikke noget der hedder pension.

Jo men alligevel siger martinus
Noget om pension - faktisk ser
Jeg pension på samme måde
Som vor ferie penge er kørt.ind
I en automatisk foreteelse verden
Udvikles for dens beboer hele tiden
Skønt at kan følge denne udvikling
Gennem det som sker ikke gennem
Mirakler, men mellem mennersker
Og det sker lige foran vore øjne
Hvis vi øjne at se med og øre at
Høre med !
Hermed ønskes god barndom
Ungdom ........... alderdom til
Alle
Komme dit rige
Lars
iPad 2
Hej hvilken kategori tilhøre du ?

Mvh
Lars
Godt spørgsmål Lars.
Jeg er rigtig meget og lige meget af hver kategori der gør at jeg tilhøre en særskilt gruppe kaldet idioter.
De destruktive, martyer og idioterne
Et tre enigt princip - den var god 
Måske er der noget om det, men der
Må være en anden side også.
I ny testemente, hvor johannes -
deler os op i de enfoldige ret-
Færdige og de hellige.
Hvor han siger lad dem som udskejer
Udskeje - lad de retfærdige få ret-
Færdighed og lad de hellige helliges.
Som jeg husker det - det står sidst
I åbenbaringen.
Mvh
Lars
Ok, det er en god tilføjelse.
Jeg tror jeg stiller mig hos hedningene.
Hejsa,
Tak for svarerne 
Jeg skal en uge ned i varmen. Jeg håber at jeg får tid til at læse på forummet. Jeg ved dog ikke lige hvordan netforbindelsen er.
kh
Lasse
:0)