Hej Lars1.

  Vær nu ikke ked af det, jeg kommer sikkert tilbage til "Martinus" om nogle år når selve dommedagens lidelser er gennemlevet, personligt har jeg blot bedst gavn af at lade Martinus ligge, lige i nuet, jeg ville som tidligere nævnt (igen personligt) have foretrukket at Martinus havde ventet med at inkarnere til efter "dommedasgen", men det er jo alene på grundlag af den frustration lige jeg føler, når jeg oplever hans analyser blive brugt forkert, og også at jeg selv er i fare for at fokusere forkert hvis jeg fortsat bliver ved med at bruge tiden på disse intellektuelle repetioner af hans materiale.

  Cristina B var jo netop inde på det tidligere, omkring hvordan analyserne blev brugt iIRL, (fremfor kun som mandlige intellektuelle søndagsskolelege)

  Dit citat fra Martinus er netop meget vigtigt og helt dækkende for hvad jeg forsøger at udtrykke så jeg gentager det lige:

  1071. Idet det levende væsen ikke kan eksistere uden at være identisk med en uadskillelig enhed, sammensmeltet af "tiden" og "evigheden", er det let for forskeren herefter at frigøre sig fra ethvert "tankedril" og henføre alle det levende væsens kosmiske analyser til deres respektive pladser i livsoplevelsen og der erkende dem i deres absolut retmæssige kosmiske perspektiv, hvor de er virkelighed, og hvor de er illusion. Denne kvalifikation er så meget desto mere nødvendig, eftersom alle eksisterende kosmiske analyser af det levende væsen i modsat fald kun vil gøre forskeren mentalt defekt og afstedkomme hans møde med "tærskelens vogtere". Han vil da undertiden bedømme timelige foreteelser som kosmiske og omvendt. At dette igen afføder en tilsvarende illusorisk opfattelse af livet og tilværelsen, der kun kan være på højde med simpel eller primitiv overtro, er naturligvis en selvfølge. Han vil nemlig, hvis han ikke kender til ydmyghed, med sin fejlagtige kosmiske viden begynde at docere alle de store kunstneres skønne skulptur- og billedværker og digteres og forfatteres skønne poetiske digte og lovprisninger af naturen og livet som intetsigende illusioner og dermed på en måde retfærdiggøre sin egen mangel på ydmyghed og taknemmelighed overfor livets eller naturens skønhed og pragt. På samme måde vil han ligeledes dække over sin manglende næstekærlighed eller medlidenhedsevne overfor næstens lidelser og mørke skæbne med motiveringen af, at denne selv er første årsag til sin egen ulykke og derfor intet krav har på forståelse og kærlighed fra noget som helst andet væsen.  Han vil i stor udstrækning dække sig bag den kosmiske analyse: "ingen kan lide uret, og ingen kan gøre uret" og foregøgler dermed mere eller mindre sig selv at være uskyldig i enhver smertelig handling, han påfører sin næste.  Han vil påberåbe sig, at der intet "guddommeligt" og intet "djævelsk" er til. Ingen er "gode" og ingen er "onde", ingen er "skønne", og ingen er "uskønne" osv. Men han lancerer ikke desto mindre den anskuelse, at "alt er såre godt", hvilken anskuelse igen fjerner ham fra selve bønnens natur og kraft. Derved taber han således for en tid den eneste eksisterende naturlige, mentale indstilling og træning af bevidsthed, der skulle føre ham til den direkte personlige kontakt med Guddommen, hvilket vil sige: livet og tilværelsen eller oplevelsen af dette at være "ét med Faderen". Jo, "tærskelens vogtere" er her realistisk virkelighed.
      Som vi her ser, kan misforståelse af kosmiske analyser blive temmelig skæbnesvanger for den umodne forsker, der netop i kraft af nævnte misforståelse kommer til at leve helt i disharmoni med sig selv og omgivelserne. Han er således kommet i berøring med analyser, hvis virkelige sandhed han slet ikke fatter, og hvilke analyser derfor for ham kun bliver en slags livsfilosofi, i kraft af hvilken han i god tro foregøgler sig ansvarsfrihed med hensyn til sin ufærdige eller mindre kærlige væremåde overfor sin næste og omgivelser med den motivering, at "alt er såre godt", og at ingen, som før nævnt, "kan gøre eller lide uret", og at enhver er sin egen ulykkelige eller lykkelige skæbnes ophav.

  Og tak for det, det gav mig da erkendelse af at det nok dybest set slet ikke er Martinus jeg har "antipati" imod, men det gudsbillede der fremlægges af nogle andre, på baggrund af Martinusses analyser, via netop denne form for misforståelse som Martinus selv advarer mod kan forekomme i citatet.

  Og også den ødelæggelse af mit eget Gudsbillede, repetionerne af disse overordnede "fraser" medfører, jeg mener stadigvæk at det er det "gamle" gudsbillede og Jesus impulsen vi skal fokusere på i nuet, og det kommer i modsætningsforhold til Martinusses overordnede principper, for mit vedkommende på følgende måde, på grund af det "nu" vi lever i.

  Det er nu det er "allervigtigts" at vi tager standpunkter, det er nu det er "allervigtigts" at vi vælger sider (tager parti for og imod det onde), det er nu vi skal deles i får og bukke, det er nu vores udviklede medfølelse og medlidenhed med vore næster skal stå sin "prøve".
  Mundens Sværd, som jo også er en del af vor egen indre kristusbevidsthed, skal bruges netop nu, vi skal med vore egne tunger tale for og imod og ikke være lunkne.

  Magtens åg fjernes ikke via "apati" , men kun via en aktiv synliggørelse og alle konspirationsteorierne og alt det moralske og etikske forfald, og alle skjulte agendaer skal nu frem i lyset via at vi netop synliggør og påpeger disse ting overfor hinanden, med vor rmund (og tastatur og linkudvekslinger).

  Er det iikke Martinus selv der siger "Viden fjerner det onde", så lad os da sprede en sådan viden, så vi kan få fjernet det onde IRL, og ikke kun på intellektuel basis i forbindelse med de overordnede priincipper, som jo kun fjerner det onde på "papiret" via en omskrivning til noget "ubehageligt godt", men som ikke fjerner det onde IRL og som oplevelse.

  Den gamle verdensimpuls er netop ved at kulminere, så den bør ikke endnu "udskiftes" (helt) med Martinusses nye impuls, vi skal stadigvæk vælge mellem godt og ondt, helt frem til at vi har fået etableret den nødvendige individuelle kosmiske kontakt, der gør os i stand til pr intuition at opføre os næstekærligt, først da bliver der ikke brug for "styring" eller "kontrol" med os indivudelt (via regeringer og lovgivninger) for da gør vi pr automatilk selv det mest etiskt korrekt og har ikke længere behov for lidelsesmæssige karmarelaterede lærdomme, for at opføre os næstekærligt, jo det har vi jo nok, men slet ikke i den grad og styrke som vi skal opleve vi har behov for i nuet.

  Og heller ikke brug for central styring af vore samfund, jeg mener vi kommer til at oplve decentralisering af "magten" og frihed til selv at vælge alt omkring livsstil o.s.v. og at kun de overordnede "intergalaktiske" principper vil blive nødvendige at styre, fra ovre "myndighederes" side, som også Martinus selv er inde på, al styringt af os i kultur eller national betudning, oiverlades til hver enkelt af os, så vi kan leve frit mellem hinanden, uanset om man bor i tipi stenhus eller campingvogn .

  Jeg vil lige citere fra et andet emne hvor Martinus siger noget konkret om "dommedagen":  Martinus gik over til at skildre, hvorledes voksende menneskelige Tendenser nu – efter en sidste og uhyggelig voldsom Opblussen af Dyrerigets Kræfter, der vil stille Verdenskrigens ti Millioner Grave helt i Skygge – vil komme til at føre Jordmenneskeheden frem imod Skabelsen af et internationalt Verdensrige, der, befriet for alle det nuværende Samfunds Mangler, vil lade ethvert Menneske komme til at opleve den Lykke, der for de fleste nu synes en fjern himmelsk Utopi. Martinus skildrede, hvorledes store Dele af Menneskeheden i en kommende Krig midlertidigt vil blive bragt over i den aandelige Verden, nemlig alle de Væsener, i hvis Bevidsthed Krigen endnu eksisterer som Udtryk for Idealisme og Moral. Thi det er udelukkende disse Væseners Tilstedeværelse indenfor det samlede Jordmenneskesamfund, der betinger Opretholdelsen af de nuværende fortvivlede Tilstande. Saalænge Magten er den herskende Faktor og de aandelige Værdier befinder sig i Miskredit, eksisterer Grundlaget for en ideel Verdensstat ikke. Den Røst, der igennem Biblen taler om "Dommedag" og om at "Faarene skulde skilles fra Bukkene", oplever i vore Dage at blive bekræftet. Loven for Tiltrækning og Frastødning har gennem de sidste Aarhundreder bevirket en Omflytning af Individerne, saaledes at "Faarene", de blide og højtudviklede, nu kommer til Syne i samlede Grupper, der vil blive beskyttet under en kommende Verdenskrigs Rædsler, medens "Bukkene", alle de med krigerske Tendenser og overlegne Magtbegær udrustede Bevidstheder, nu er inkarneret i de Nationer, der vil blive hvirvlet med ind i de blodige Begivenheder, der, lig en Tyv om Natten, er ved at holde sit Indtog i Jordens Zoner.

  Den "sidste" udløsning af dyrerigets kræfter Martinus her taler om, har vi ikke set endnu, men den er lige på trapperne, og under den, vil vi stadigvæk blive fordelte som får eller bukke, individuelt hvorend vi lever, (to står på marken, den ene tages med, den anden ikke , når denne "tyv" kommer om natten o.s.v).

  Det helt essentielle i denne "deling" er hvordan vi handler (og ikke hvad vi siger med ord alene), handler vi næstekærligt eller ej gør vi det rette mod vore næster eller ej, o.s.v.
  Føler vi medfølelse, føler vi merdlidenhed, er vi centrerede med fokus på nuet og den impuls der er gældende for dette nu (i "zonen" med vor intuition på største styrke).

  Hvis vi ikke er det, så kan vi ikke få den gavn af lærdom og den udvikling opbygget, der skal til, for at bestå som "får". Vi skal være vågne og i fuld kontakt med lige dette nu`s impulser til vor intuition, for at være bevidste om udviklingen af vor bevidsthed, som Ian udleder det, af Mayaernes materiale.
  Biblen beskriver dette i lignelsen om de 10 jomfruer, og deres "olielamper", hvor nogle er bevidste og våger og forventer "herrens komme", mens andre stadigvæk lever på deres "mind" alene, og forsætter ufortrødent med de daglige sysler, og slet ikke er bevidste om hvad der er på vej.

  Vi skal væk fra denne forkerte brug af vor forstand, den er til mere skade end til gavn for os i nuet ( selvom den da har været gavnlig for os førhen).

  Når man oplever en lidelse, så er det væsentligt at man føler denne lidelse som værende end lidelse, med fuld styrke, det er det der er mest gavnligt og udviklende for en selv, selvom det også er det der gør mest "ondt" på en :'(

  Men bruger man sin "mind" til at ombearbejde den lidelse man er vidne til, så den bliver forandret fra at være en følelse, til at være nogle intellektuelle betragtninger og ord, så forsvinder den gavnlige lærdom og påvirkning fra "oplevelsen", og man føler ikke længere "det man burde" føle.
  Det er her det er let at bruge Martinusses udsagn ugavnligt, og som "narkotika" der kan fjerne smerten i en.

  Og det er her jeg finder "snublestenen" hos Martinus, ikke fordi han selv ønsker den skal være der, eller at nogen falder over den (han advarer jo netop selv imod den), men den er der og jo mere vi oplever lidelser og prøvelser komme tættere på os selv, jo mere fristende er det at falde over denne snublesten, så man skærmer sig selv mod at opleve noget som værende ondt, via disse "fraser" om at alt er såre godt og at ingen kan gøre uret.

  Det er sikkert en naturligt måde at reagere på, for vores forstands vedkommende, hvis den er blevet hypnotiseret af repetionerne af disse "fraser", så disse ligge til rådighed øverst i bunken af "redningsplanker" i ens "mind".

  Derfor må vi også på en bevidst måde, "afvise" vor egen forstands argumentationer på dette område, hvis vi vil være i fokus/zonen med vore intuitive oplevelser af lidelserne og følelserne, og have gavn af deres indbyggede "lærdomme".

  Vi bliver derfor nød til at opleve at alt IKKE er såre godt, at der er forskel på rigtigt og forkert, og at det er godt at "tage parti", for ellers kommer vi ud af trit med "zonen" og det nu vi lever i, og det er ikke spor godt hvis vi ikke forstår dette.

  Så kan vi om 5 eller 10 år måske bedre indppode de nye "parametre" vi så har udviklet i løbet af dommedagen, i vore forstande, så vor "mind" igen kan blive til gavn for os i det daglige, men lige i nuet, er denne "forstand" kun i vejen for vor intuitive oplevelse af lidelserne og følelserne, og den forsøger kun på alle områder at fastholde os i det vi er "indviklet" i, og som jo gerne skulle "afvikles" hurtigts muligt.

  Derfor min beslutning om at fokusere på virkeligheden og IRL oplevelserne, og ikke bruge mere tid foreløbigt på disse "pladderretorikker ", som gør mig så frustreret og som (som jeg oplever dem), altid ender med samme argumenter om at alt er såre godt og lige som det skal være .

  Omvendt er det også tit min oplevelse at jeg er til anstød for andre, eller sårer deres følelser med mine udfald og "provokationer", og det er der jo heller ingen gavnlig effekt ved, så det ønsker jeg også at holde op med, jeg kan jo IRL tilkendegive mine holdningert omkring rigtigt og forkert, både med munden og i handlinger, og behøver ikke nødvendigviust at gøre dette i et forum hvor man helst vil fokusere på noget andet, jeg skal jo ikke vække anstød unødvendigt.
  Det er heller ikke fair overfor Martinus, når jeg lader mig frustrere og giver ham hele skylden for den misfortolkning af hans Materiale , jeg oplever andre lægger for dagen, og det giver også let andledning til at jeg selv får et forkert indtryk af Martinus, via det jeg oplever hans analyser (kan) medføre.

  Så hav mig undskyldt, jeg har en masse at gøre IRL af mange årsager, og har behov for at komme ud af disse daglige dialoger på rent intellektuelt plan, så det er helt for min egen skyld jeg vælger at forlade forummet, og ikke fordi jeg på nogen måde føler mig "jaget" ud, men min egen "mind" får blot for megen tid og bliver en "tidsrøver" for mig, hvis jeg fortsætter som jeg har det lige i nuet.

  Og i skal da nok alle fortsat få glæde og gavn at hinanden, vi er jo forskellige og der er jo en hensigt med alt (det er jeg da helt enig med martinus i), så selv uden min deltagelse er alt jo som det skal være.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Tak for en dejlig forklaring som varmede mig hele vejen igennem.

Sjovt at du nu har fået nok af Martinus (for en tid) netop som du, som jeg oplever det, er kommet tæt på den dybere forståelse af kosmologien.

Du siger mange ting som jeg også har i mine tanker. Ord er én ting (de er nemme), mens handling er noget helt andet og det er handling der tæller.

Jeg fornemmer at du har haft et behov for at overbevise andre om dine holdninger og jeg tror man kan sige at det kommer der ikke så meget godt ud af (jeg har prøvet ).

Når du en dag vender tilbage hertil, så tror jeg du vil vælge at fremsætte dine synspunkter til glæde for alle andre samtidig med at du vil acceptere at vi alle kun er i stand til at tage det vi kan bruge (det kan være sværere at acceptere at lade resten ligge).

Held og lykke på din vej - ser frem til at høre fra dig igen.

Med kærlighed

Lars

Hej Avatar.

Jeg synes det er ærgeligt, at du er så fordomsfuld iforhold til debattørene
på MF. Du sidder der bag din skærm og dømmer.

Du skriver at du vil holde dig til den gamle verdensimpuls (hvilket jeg iøvrigt
synes er helt fint) Her vil jeg gerne minde dig om, at Jesus ved flere lejligheder
opfordre til ikke at dømme.

Fordi man har kendskab til, at "alt er såre godt", "ingen kan lide eller gøre uret",
der er en hensigt og mening med alting, der findes ikke tilfældighed og uskyldige ofre,
Der er ingen fejl i Guds skaberværk osv..betyder det så, at man ikke kan have
medlidenhed og medfølelse med andre?

Jeg har svært ved at forestille mig nogen herinde, stå og kigge på voldsomme
lidelser uden at føle medfølelse, og blot iskoldt konstatere at "ingen kan gøre eller
lide uret" og "alt er jo såre godt".

Hvordan kan du vide, hvor medfølende personerne som du skriver med herinde er?
Er det ikke udelukkende din egen fordom af dine medmennesker herinde?

Jeg kan kun tale for mig selv, og jeg oplever ingenlunde, at jeg er blevet mindre
medfølende. Jeg føler stærkt med andre og bliver ked af det og græder :'(, når
jeg oplever eller ser voldsomme lidelser på TV.

Der sidder faktisk rigtig levende mennesker af kød og blod med følelser og et liv
IRL bag skærmen, som du udsætter for dine fordomme, "bevidste provokationer"
personangreb og taler ned til i stor stil.

Er det næstekærligt og respekt for sine medmennesker?
"Ja", siger du, "dem man tugter elsker man og jeg kan jo ikke gøre uret og de kan ikke
lide uret, alt er såre godt og intet er forkert."

Det sidste har du på sin vis ret i, samtidtg er du godt igang med at skabe negativ
karma for dig selv.

Martinus skriver intet sted, at man skal tage
andres karma i egen hånd eller, at man skal udsætte andre for lidelser, så de kan
komme hurtigere fremad i udvikling. Efter min mening er det den ultimative fordrejning
og misforståelse af Martinus. Den eneste jeg har oplevet skrive noget sådant
herinde er dig, ikke de andre debattøre.

Forestiller du dig virkelig, at nogen herinde svæler sig i kødspisning, fordi dyrene skal
komme hurtigere frem i udvikling, eller tæsker løs på familie og børn af samme årsag.
Eller er vidne til krig og trafikuheld og tænker: "Dejligt, nu kommer de hurtigt frem i
udvikling"?...fordi de (brugerne på MF) hverken er i stand til at tænke eller føle?

Da din datter slog hovedet og kom på sygehuset med store smerter...blev der skrevet
mange medfølende ord og bedt en masse bønner. Var der nogen der skrev: "Det
skal du bare glæde dig over, for så kommer hun hurtigt frem i udviklingen. Det er sandelig
såre godt og selvfortjent, du burde glæde dig på hendes vejne"?

Disse mennesker har tålmodigt og overbærende, gang på gang forsøgt at forklare
dig, at det drejer sig om dine egne mistolkninger af Martinus, forklaret
efter bedste formåen, og gang på gang opfordret dig til selv, at sætte dig ind i Martinus
verdensbillede...(endog med links til lydbøger)...uden held. Gentaget i en uendelighed
og brugt tid og energi på, at gøre dig opmærksom på dine mistolkninger af Martinus
og dine fordomme omkring Martinusinteresserede det sidste 1 1/2 år.

Du skriver et sted i denne tråd, at man ikke skal lade sig forføre af andres ord, men se
på deres handlinger, og at du bliver angrebet med næb og klør. Kan du give mig et
eksempel på, at du er blevet dårligt behandlet eller angrebet med næb og klør af
brugerne herinde?

Prøv et øjeblik at dvæle ved dine egne ord og handlinger herinde.
Du har kaldt andre bruger fundamentalister, hjernevaskede og "forelskede" i Martinus.
Du har skrevet til andre, at de ikke er i stand til at tænke selv.
Du har kaldt Martinus en løgner og antikrist og hans værk har du fordrejet til satans værk
og "opium for folket".
Det gør så os andre til satandyrkere og opium afhængige.
Du har skrevet, at Martinus foragter Jesus og udnytter biblen til, at verificere hans eget værk.
Det Martinus og brugerne herinde skriver, kalder du pladderretorik, sludder og bavl.
Hvis man ikke taler imod Martinus eller citerer DTT, så er man ensporet og kun istand
til, at lire Martinus synspunkter af, skriver du.
(her vil jeg lige indskyde, at jeg personligt sideløbende med Martinus har mange andre forbilleder (Jesus
er en af dem som vi vist har tilfælles ) og jeg læser meget andet end DTT.)

Alt imens du har den holdning, at med ytringsfrihed følger ansvar mht Kurt Vestergaard og Muhammed tegningerne. Så benytter du lignende metoder, og kalder det "mundens sværd". Skal man respekterer
Muslimer men ikke Martinus interesserede? Er det ikke dobbeltmoralskt?

Man må sige, at du med dine fordomme, din respektløshed og nedladenhed overfor andre,
dine "bevidste provokationer", og dine fordrejninger af Martinus har givet rig mulighed
for øvelse i, at leve og praktisere kosmologien.

Jeg oplever, at brugerne efter bedste evne har været tålmodige, overbærende og vendt
den anden kind til. Men vi er alle ufærdige jordmennesker, og der er ind imellem kommet
en enkelt sarkastisk bemærkning i kølvandet på de indlæg, hvor du har talt ned til andre
brugere. Det er vel ikke så mærkeligt, eftersom vi ikke er fuldt udviklede kristusvæsner
nogen af os.

Hvis du bare ville bruge en brøkdel af den tid du bruger til, at fordømme brugere herinde
til at kigge dig lidt i spejlet. På dine egne ord og handlinger.
Med dit hovmod og dine fordomme, spænder du ben for dig selv, og bliver din egen største
"snublesten". Det er en af de ting jeg har lært i teorien bla. fra Martinus men også andet
sted, og som jeg arbejder på i praksis.

Jeg er selv et jordmenneske, med masser af fejl og mangler...langt fra nogen intuitiv begavelse.
...and miles to go before I sleep.
Jeg er selv årsag til den fordømmelse og nedladenhed jeg bliver udsat for, og ikke noget uskyldigt
offer. Det er jeg helt klar over.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at dine intentioner er gode, og at du er overbevidst om at du tugter
os af næstekærlighed, for at åbne vores øjne og frelse os fra vildfarelser. Alle gør vi det bedste vi
har lært.

Det ville have været langt lettere for mig, at gøre som jeg plejer...at ignorere, forholde mig passivt
og undlade at udtrykke min mening. Jeg skriver udelukkende dette indlæg, i håbet om at det vil sætte
nogle tanker og overvejelser igang hos dig, som du evt. vil kunne bruge i din personlige udvikling fremover.
Du er i øjeblikket i færd med, at skabe din egen fremtidige skæbne med dine tanker, ord og handlinger.
Hvis du ikke vil lytte til Martinus, så lyt til Jesus.

Det er muligt, at jeg gjorde bedst i at holde mund og det vælger jeg også i mange situationer. Der er en tid til at tie og en tid til at tale. Jeg er endnu ikke ekspert i, hvornår det ene eller det andet er mest hensigtsmæssigt og næstekærligt. Men øvelse gør mester og ind imellem må man springe ud i det med risikoen for at...it comes right back to bite you in the ass. :-X

Dette er et debatforum, hvor man udveksler meninger, holdninger, perspektiv og synspunkter....og dette
er et bevidst valg om at mæle i forsamlingen efter megen overvejelse. Formuleringsevnerne er måske ikke
optimale, men intentionen er god nok.

Jeg ønsker oprigtigt alt det bedste for dig og dine fremover.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Avatar

Det er synd at du velger å ta en pause, kanskje det er bra for deg, men jeg kommer at savne dine friske innspill. Jeg ser at du utvikles og håper alt det beste for deg!

Å praktisere ting IRL er helt vesentlig, som du skriver. Det vil jeg ta med meg!

Du skriver: Føler vi medfølelse, føler vi medlidenhed, er vi centrerede med fokus på nuet og den impuls der er gældende for dette nu (i "zonen" med vor intuition på største styrke).
Vakkert sagt! Det vil jeg ta med meg!

Husk hvilken makt det er i bønn. F.eks. det å tende et lys for andre eller seg selv.

Kærlig hilsen
Oscar

Hej Lars

Hvilken bra inspirasjon! Tak for det!

Ja det er ofte vanskelig å si hvor det kommer fra... En åpen dialog og samtale hvor man lytter, reflektere, svarer... plutselig dukker tanker opp fra det store intet. Utrolig inspirerende!

Kærlig hilsen
Oscar

Hej

Jeg har ikke været igennem godt 6000 svar i denne
Tråd, men vi er en del inde på materielvidenskab i
Øjeblikket.

Jeg tænkte at jeg på et tidspunkt så jeg  hos videnskaben
at så havde fosteret et stadie som en frø senere
Som en gris inde det fik menneskeskikkelse.

Det må vel være samme ånd som ligger i modersliv
Bare det gennemgår forskellige repetitioner og forvandlinger
På relativ kort tid.

Jeg tolker det lidt derhen at repetitions fasen kan
Gå ret hurtig.

Mvh
Lars