Hej Lars

Spennende spørgsmål. Jeg skal svare etter beste evne.

Hvis du levede i Tyskland som hvid, lyshåret tysker med blå øjne i 1939 hvad er så det mest kærlige under forudsætning af at du havde fuld indblik i hvad vej det ville gå? Er det kærligt at betale skat?  
Med samme bevidsthed som jeg har i dag, hadde jeg betalt skatt. OG sendt med en kærlig tanke at mine pænge måtte gå til de fattige og trengende.

Er det kærligt at angive din jødiske nabo?
Nej. Jeg håber inderligt at jeg ikke hadde gjort det.

Har du studeret hvordan uddannelsessystemerne bruges til "mind control"?  
Jeg har ikke studert dette spesifikt men jeg ser at det er en del som påstår dette. Jeg kan ikke hindre hvad mine børn hører, men jeg kan påvirke hvordan de tolker det. Det er viktig å gi våre børn selvtillitt til å ha en egen selvstendig mening. Selv om den går mot hva deres forældre mener.

Hvordan naturlige sundhedspræparater holdes væk fra sygehusvæsenet pga medicinalfirmaernes interesser?  
Det vet jeg en del om. Jeg drev et lite helsekostfirma hvor vi bl.a. solgte Stevia, et sødningsmiddel, veldig bra for diabetikere som jo ikke kan bruke sukker til sødning av te og lignende. Stevia ble forbudt i EU etter trykk fra sukkerindustrien. Våres produkt ble forbudt over natten. Jeg fortsatte ligevel at selge det til diabetikere til våres lille lager var tomt, altså sivil ulydighed.  

Hvad ved vi om agendaen i Palistina nu? Hvad sker der i Afghanistan?  
Martinus skriver utmerket om vad vi kan gøre konkret for å hindre krig og for at skabe fred, i siste nummer af Kosmos. Åndelig uvitenhed sammen med egoisme skaper dumhed. Dumhed vil føre til sårende, læmlestende og dræpende handlinger. Dermed skaper man en krigsfront mot sin næste. Det begynner i det små. Når man til og med bagtaler sine bæste vænner, sier Martinus, oversprøjter man sine omgivelser med krigens virus der spreder antipati, splid og fjendeskab mellom væsener, der ellers har levet i fredligt og godt venskab...

Når vi ser åndelig oppvågning, mindre egoisme (= dele med hverandre), ettergivenhed istedenfor antipati og splid - da ser vi sann fredsstiftende arbejd i miniformat.

Hvorfor kan Nato bruge vores danske statsminister?
Jeg tror det finnes mange verre kandidater til denne posten. Den danske statsminister er en forholdsvis moderat mand, og dersom han fyller sin rolle riktig, kunne han drejd Nato enda mer fra å være et krigsmaskineri til å være fremdsbevarende, så langt som nå det er muligt i våres tid.

Der er så mange spørgsmål og for de flestes vedkommende tror man det man får at vide at man skal tro, så hvordan handler man mest kærligt ud fra det?
Jeg har nå øvd meg i flere år i å tænke positivt om hver eneste person jeg møter. En oppfordring til alle som læser dette, prøv det en hel dag når du er ute blant mange mennesker. Utelukkende å tenke positivt. Jeg er ikke på langt nær ferdigt med arbejdet, det tar tid! Men jeg vet at det er et viktig bidrag, ikke bare til min egen udvikling, men også til utviklingen i mine omgivelser og i samfundet. Når jeg har denne indstillingen, handler jeg så kærlig jeg kan.

Kærlig hilsen
Oscar

Hej Oscar

Tak for et vældigt bra og lærerigt svar

Jeg ser tingene meget på samme måde som du giver udtryk for (bortset fra at jeg håber at jeg havde fundet en vej til ikke at betale skat i Tyskland).

På et forum som dette kan det være svært at få et korrekt indtryk af hinanden, da vi jo ikke kender meget til personen bag. Jeg skriver en del om disse emner fordi jeg har fundet ud af at der er så meget jeg og andre ikke ved og jeg synes det er interessant for mig selv (og måske for andre) at se verden som den er.

Jeg kan godt forstå hvis nogen har det indtryk at jeg har noget imod de mennesker der står bag styringen af vores samfund (siger ikke at du siger dette). Når jeg skriver så meget om det så må det være fordi at jeg har noget imod nogle, ikk?

Jeg kan godt lide dit råd om at se positivt på alle du møder. Selv prøver jeg at forstå alle jeg møder og forsøger at sætte mig ind i deres situation så godt jeg kan og uden at dømme eller hænge fast i mine egne antagelser så vidt det er muligt.

Forståelse er for mig den bedste udløser af kærlighed. Hvordan kan man ikke føle kærlighed og medlidenhed overfor en situation eller person man forstår?

Forståelse kræver opmærksomhed. Hvis ikke jer ser tingene som de er kan jeg ikke forstå. Her tænker jeg slet ikke på konspirationer, men på alle mennesker og situationer jeg møder i mit liv. Jeg må først forstå (ikke kun med intelligensen, men også med følelsen og måske mest af alt med intuitionen) før jeg kan vide hvad der er mest kærligt.

Ved at undersøge mange ting har jeg fundet ud af at jeg ingenting forstår. Det er faktisk umuligt for mig at forstå noget 100%. Derfor kan jeg heller aldrig vide noget 100% og da jeg ikke kan vide noget med sikkerhed kan jeg heller ikke vide hvad der er mest kærligt.

Min pointe er at uanset hvad jeg støtter så støtter jeg noget jeg ikke ved om er kærligt og ved at støtte noget er der derfor en vis chance for at jeg støtter noget der ikke er kærligt. Jeg ønsker at optræde så næstekærligt som muligt og derfor har jeg ikke lyst til at tage denne chance og derfor støtter jeg ingenting.

Det kan så lyde som om jeg er apatisk eller ligeglad, men det modsatte synes jeg er mere sandt. Jeg undersøger alting med entusiasme for at vide så meget som muligt samtidig med at jeg ved at jeg aldrig kan vide noget. Jo mere jeg ved jo mere finder jeg ud af hvor lidt jeg ved som Einstein sagde.

Det handler for mig om at holde mig til mit eget område (Ejby/Byron Katie). Hvad jeg end støtter, så er jeg ovre på de andres område eller Guds område.

Men dette er jo kun en lille bitte del af mit liv. Langt den største del er interaktion med levende væsener omkring mig og her kan jeg netop fordi jeg ikke støtter noget og forsøger at forstå alt så godt jeg kan udvise kærlighed, medlidenhed, forståelse og accept for alle jeg møder.

Jeg ser alle de mennesker der har den reelle magt i vores verden på samme måde. Hvis jeg mødte dem ville jeg ikke have nogen aversion imod dem. Når jeg ser en løve dræbe et bytte er jeg jo heller ikke sur på løven og når jeg ser et menneske spise en kylling er jeg jo heller ikke sur på dette menneske. Jeg fortæller ikke engang dette menneske at jeg er vegetar for det er jo ikke bedre at være vegetar og jeg kan da glæde mig over den nydelse denne person får ved at spise sin kylling.

Oscar, tak igen for dit konstruktive svar på mine spørgsmål. Det er en fornøjelse for mig at have denne dialog.

Med kærlighed

Lars

 Hej Oscar.

 Citat:Det er enkelt å foreta en analysering av lidelser som utviklende i kosmisk perspektiv for personen som mottar lidelsen. Noe helt annet er å medvirke til at den lidende blir helbredet, trøstet, hjulpet.

Det ene utelukker ikke det andre.Citat slut.

Jo det kunne sagtens se ud til at disse ting ikke udelukker hinanden, men de udelukker jo så i stedet for den "frie vilje".

 Dette sker når Martinus siger "ingen kan lide uret".

 Eks: Den barmhjertige sammaritaner  

 Man finder et kvæstet menneske som har behov for hjælp, og har mulighed for at hjælpe men også fri vilje til at undlade at hjælpe.

 Forudsætter vi at personene i nød karmamæssigt har "ret" til hjælp og man med sin frie vilje vælger ikke at hjælpe, så gør man personen uret, forudsætte vi at personen karmamæssigt ikke har "ret" til hjælp, og hjælper man alligevel, så gør man også personen uret (fratager personen muligheden for at lære det denne person skulle).

 Da man jo ikke KAN gøre uret mod andre (efter Martinusses påstande) så kan man altså kun gøre det rigtige, uanset hvad dette måtte være, og det fratager en et frit valg, altså den frie vilje eksisterer ikke, vi kan kun gøre en ting og har ingen valgmuligheder.

 På samme måde er al vold eller lidelse man påfører andre også med disse ord "ingen kan gøre uret", retfærdiggjort, idet man, hvis man udøver vold mod mogen, kun kan gøre dette mod personer der "fortjener" det, karmamæssigt, alle andre er "beskyttrede" mod at opleve at blive udsat for vold.
 Og da en sådan udøvelse af vold derved bliver "retfærdiggjort" så er den karma man påfører sig selv ved at udøve en sådan vold, ikke retfærdig, hvis den skal være lig den energi man sender ud.
 Ingen kan jo (efter Martinusses påstande) lære noget uden denne negative karma, så man lærer jo blot andre noget ved at give dem vold, og de kunne ikke udvikles uden denne vold, så det er slet ikke negativ ernergi man derfor selv sender ud, og det er derfor heller ikke negativ energi man skal have tilbage (lkarmamæssigt).

 Sludder og pladderretorik igen.

 Martinus påstande om at man kan gå rundt midt i krigsenarier uden at få en skramme, hvis blot man ikke selv kunne finde på at såre andre, er også rent pladder.

  En sådan påstand medfører at eksempelvist alle de omkring 80.000 japanere der døde under sprængningerne af de 2 atombomber i anden verdenskrig, havde "fortjent" at dø.
 Ikke en af dem var "uskyldig" i forhold til at blive slået ihjel.
 Alle på Estoniafærgen der døde var skyldige (karmamæssigt) mens de der ikke døde var beskyttede,?

 Den familie der blev dræbt af en spritbilist var skyldige til døden, men spritbilisten selv var ikke, han slap uden skrammer ???

 Der jer jo slet ingen belæg for den slags påstande i Martinusses argumentationm, udover det med at energierne bestemmer alt, (og det lyder jo da dejligt forførende), man bruger f.eks et eksempel på en chauffør, der på grund af "træghed" i "systemet" ikke nåede om bord på Estoniafærgen, til at underbygge med, så det skulle "bevise" at han var beskyttet af forsynet, mod at nå ombord på færgen, da han ikke havde denne dødskarma tilgode.
 Jo hvis man vil tro, så kan man da tro på alt, men for mig er dette eksempel slet ikke noget særligt, det kunne da lige så godt være at det blot var et held for denne chauffør, at han blev forsinket af ganske narturlige årsager, og iøvrigt kunne han da lige så let have været blandt de, ganske vist få, overlevende, hvis han havde nået ombord på færgen, hvis altså han skulle "beskyttes" af forsynet.

 Så den slags eksempler og forsøg på underbyggelser er det eneste Martinus har til at verificere sine påstande med IRL, og dem kan man så af fri vilje tro på eller lade være med at tro på, alt afhænger af øjnene der ser, og af ens lyst til at blive "kildret" i ørene".

 Energierne og deres balance er skam reele nok, men derfor kan der da sagtens foretages forkerte handlinger og udøves uret mod andre, balancen kan udmærket genoprettes BAGEFTER, og hviler ikke kun på noget FORUDGÅENDE, således at ALT der sker er en følge af noget man forudgående selv har sendt ud.

 Meget har vi selv sendt ud og får konsekvenser af, men langtfra alt, og det kan sagtens ske at man oplever lidelse påført fra andres side, uden at man selv har sendt en lignende lidelse ud forudgående, det er en betingelse for selve livet og noget der let kan retfærdiggøres efterfølgende på mange forskellige måder.

 Og derfor er der slet ikke den "påståede" sikkerhed omkring det at alt man selv ikke længere kan finde på at udsætte andre for, kan man heller ikke selv blive udsat for.

 Jesus selv er jo et eksempel på dette, og hvor mange gange oplever vi ikke IRL, at se mennesker lide, hvor vi tænker, hvorfor skulloe dette da ske for så kærligt og godt menneske?.

 Dens slags tanker og der psykologiske "lidelse" det er at tænke disse, kan så fjernes via Martinusses påstande om at intet jo sker uden at man selv har udsendt energien FØRST, så kan man jo blot tænke, "Nå ja, jeg ser godt nok dette menneske som værende kærligt, men denne hændelse afslører jo for mig, at dette menneske må have været en "værre en" i tidligere inkarnationer, ellers kunne dette jo ikke ske for vedkommende.
 Er der noget "bevis" for dette, eller er der blot et ønske om at kunne retfærdiggøre alt, så man ikke længere SELV oplever at lide psykologisk, ved at være vidne til noget uretfærdigt?

 Hvorfor skulle Jesus tale imod at påføre andre lidelser, hvis ikke man kunne gøre dette på en uretfærdig vis ?

 Hvorfor har vi fået de ti bud, hvis man kun kan f.eks stjæle fra nogen der har behov for at lære ikke at stjæle, fordi de selv har gjort dette tidligere ???

 Hvorfor siger Jesus gør ikke dette eller gør sådan, hvis vi ikke (som Martinus siger) kan gøre andet end nøjagtigt det vi gør i enhver situation ???

 Bliver alle sådsanne råd og vejledninger da ikke overflødige ???

 Og umugliggør Martinusses påstande så ikke også enhver form for fri vilje ???

 Jeg kan jo slet ikke gå ned og tage toget på banegården,. hvis jeg af fri vilje ønsker det, for jeg fortjener jo ikke at blive dræbt (eksempelvist) men der er jo en terrorist der har anbragt en bombe på banegården, så det forhindrer dermed mig i at udøve min frie vilje så mit øsnke om at tage toget ikke KAN blive til noget. ???

 Firkantede kasser, et "verdensbillede" uden "løse ender" (tilsyneladende), og en "sovepude" i forhold til at leve livet med alle dets negative aspekter indbefattet, er hvad Martinus serverer for os, og det er da fristende at tage et sådant verdensbillede til sig ukrittiskt, specielt i denne tid, hvor der er nok lidelse man gerne ville undgå at se/opleve, men det er min opfattelse, at man gør siog selv en "bjørnetjeneste" hvis man falder for den retorik og for den "bevisførelse" Martinus lægger for dagen.

 Satan selv fristede Jesus i ørkenen med mange (tilsyneladende) gode ting, han kunne få alt materielt i denne verden, hvis blot han ville fornægte Gud som sin fader, og er det ikke det samme Martinus tilbyder ?

 I citatet fra Martinus tidligere, betegner Martinus selv Jesus som værende den første ægte "demokrat", hvor kommer det lige fra, Jesus er da på ingen måde "demokratisk", han er kongetro mod sin fader, og taler intet sted om at mennesket selv ved flertalsafgørelser skulle kunne forvalte livet på en fornuftoig måde, han taler om en hyrde soim fårene helst skulle følge, mens de der vil gå deres egne veje (selv lave reglerne efter hvad de stærkeste eller fleste ønsker) betegnes som bukkene, der er genstridige ???

 Ser man slet ikke den store modsætning der er mellem biblens anvisninger og det Martinus siger ???

 Den Bibel som Martinmus selv bruger som grundlag og forsøger at "verificere" sig selv med ???

 Eller ønsker man blot ikke at se denne store "afstand", fordi man hellere vil lade sig forføre at Martinusses "sleske" ord om at den tidligere tids mennesker slet ikke var udviklede nok til at kunne forstå "sandhederne", men dem der kan forstå ham (Martinus) i dag, de er de virkelige udviklede mennesker ???

 Man kan tro på Biblen eller lade være, det er jo et frit valg, men at påstå at biblen da er sand nok, (som Martinus jo gør) for derefter at vende den på hovedet og dels retfærdigøre alt det onde, fremlægge at den bibelske Satan er et gode, og ovenikøbet sige det samme som denne Satan til os mennesker, "spis af kundskabens træ og du skal forstå at Gud ingen magt har over dig (du styrer selv alt via dine egne handlinger) og at du slet ikke kan dø ( så Gud har ingen som helst reel magt til at gøre dig noget), det er dog at vildlede så det "batter" mener jeg.

 Og samtidigt fjerner Martinusses påstande al værdi i de vejledninger Jesus gav os, omkring at gøre det rette mod hinanden, for vi kan jo slet ikke gøre noget forkert mod hinanden (efter Martinusses påstande) , så hvem ophøjer Martinus på denne måde Jesus eller Satan ???

 Det siges i Biblen at i endens tid vil Jesus komme tilbage til jorden og bekæmpe det onde, med sin munds sværd, men der er jo (efter Martinusses påstande) intet ondt at bekæmpe, og hvordan skulle man med sin mund kunne "bekæmpoe" det onde, hvis man slet ikke bør tale imod noget, men kun passe sit eget område ???

 Er det ikke netop at bekæmpe det onde, med sin mund, at tydeliggøre de fejl og de etiske mangler der findes rundt omkring os ?, så hvorfor har nogen modstand mod at jeg eller Lars1 eller andre forsøger at gøre dette, ved at påpege de mange konspirationer og lignende der i nuet er årsagen til vore lidelser ???
 Hvordan skabe forandring til det bedre, hvis ikke vi åbner hinandens øjne omkring hvad der er forkert og hvad der er rigtigt?, men blot anser det hele for at være "gavnligt". på forskellige måder?

 Mange "provokerende" spørgsmål, jo da, men er mundens sværd ikke netop betegnet som et SVÆRD, og et VÅBEN, og sværd og våben har jo den effekt at de "sårer" og bekæmper noget, godt nok kun med "ord", (og man skal absolut heller ikke bruge andet), men i en hver form for "opgør" opleves en probokation (forstyrrelse) af ens livsgrundlag, Jesus egne ord på hans tid virkede også meget provokerende og forstyrende på mange af de som sad på "magten" dengang, og det anses jo da ikke af de fleste i dag, som værende negativt, den man elsker tugter man jo, så selvom det sikkert er svært at se noget kærligt i mine ord herinde, så er det dog alligevel i en kærlig hensigt de er fremsagt, tingene er langtfra altid som de ser ud på "overfladen".

 Kærlige Morgenhilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Jeg kan godt forstå din frustration over at det ser ud til at nogle mener at man bare skal lade stå til og så sker der det der skal ske, der er ikke noget ondt, Gud holder hånden over dem der har fortjent det osv. osv.

Det jeg synes er vigtigt her er at mange af de ting du citerer Martinus for har jeg aldrig læst i DTT. Hvad enten dette kan betragtes som en meninghed eller ej så sker det altid at dem der følger en eller anden forståelse af verden er mindre udviklede end dem der "så" denne forståelse af verden til at starte med.

Derfor er det helt naturligt at os på dette forum er langt dårligere til at forklare hvad Martinus mente end Martinus selv. Du er ikke den eneste der misfortolker Martinus. Efter som der sikkert ikke er ret mange herinde der har kosmisk bevidsthed, så går jeg ud fra at de fleste af os misfortolker Martinus. Hvis vi skal være hudløs ærlige så vil jeg tro at det mest sandsynlige er at ingen af os har forstået ret meget af hvordan det hele hænger sammen.

Så når vi læser på dette forum så hører vi en masse pladderretorik - og her er du ingen undtagelse og det er jeg heller ikke

Du får skrevet tingene på en måde som jeg tror virker meget afvisende på Martinus interesserede og derfor tror jeg du opnår det modsatte af din intention, nemlig at folk bliver trætte af at blive ved med at skrive at du fejlciterer Martinus, det er ikke det Martinus mente, det har Martinus aldrig sagt osv.

Når jeg læser Martinus, så læser jeg meget at det samme som du efterlyser. At man altid skal gøre det mest kærlige man kan, at det mest vigtige er at føle og udvise medlidenhed, forståelse og kærlighed for andre, at man ikke bare skal sætte sig i en grotte for sig selv og lade stå til, at man ikke bare kan stole på at forsynet passer på én (kommer her til at tænke på historien om Martinus i Indien der ikke ville gå en tur hvor der kunne komme tigre, for han følte det var hans ansvar ikke at udfordre skæbnen), at man skal handle så ansvarligt som muligt, at der er masser af ondt i verden fordi vi endnu ikke er udviklet nok til at gøre det gode osv. osv.

Som jeg ser det så hænger du dig i nogle få udtalelser fra Martinus som jeg for de flestes vedkommende aldrig har set Martinus udtrykke sådan og som højst er en meget lille del af Martinus' kosmologi.

Jeg vil gerne forstå hvor du kommer fra og jeg synes dine indlæg er interessante netop fordi de er anderledes og fordi du ikke bare hopper på vognen og forherliger alt hvad Martinus har sagt og skrevet.

Hvis det er dit ønske at forstå Martinus bedre, så tror jeg det bedste er at læse Martinus selv frem for at lytte til den dårlige oversættelse vi kan give dig her på forummet.

Hvis dit ønske er at få os andre til at se hvor Martinus tager fejl, så tror jeg det bedste vil være at tage et enkelt punkt ad gangen og så argumentere ud fra det Martinus har skrevet og ikke det vi andre har opfattet at han har skrevet.

Håber dette kan være til hjælp.

Med kærlighed

Lars

Kære Lars1.

Jeg er enig med dig i, at det er en fornøjelse at læse Oscars indlæg. Ville
ønske jeg var så god til at formulere mig. Jeg erkender at jeg har en del at
lære på den front.

Foreksempel er jeg hverken sur eller tror du har noget imod nogen, som du
har fået opfattelsen af. Jeg mener heller ikke, at det er forkert af dig at du
interesserer dig for konspirationsteorier eller at det er forkert, at du har lagt
en række links til disse, som Avatar har fået opfattelsen af...så det må jo
skyldes mine manglende evner til at formulere mig.

Jeg har den opfattelse, at du ønsker at sætte dig mest muligt ind i tingene
fordi du har et oprigtigt ønske om, at gøre det der er mest næstekærligt.

Det der undre mig er, at du flytter din informations kilde fra det ene manipulerende
medie (TV, avis osv) til det andet (internettet, konspirationsteorier osv) og
tager det meste af det for "gode vare"?

Personligt mener jeg, at de er mindst ligeså manipulerende og fulde af fejlinformation
og fejltolkninger af tingenes virkelige tilstand.

De mennesker der laver disse film, gør det sikkert ud fra god tro...men de er
også ufærdige og uvidende jordmennesker, og det er nødvendigt at forholde sig
kritisk til deres materiale som alt andet.

Der er rigtig meget i disse film, som opfordre til uhensigtsmæssige valg som ikke
har noget med næstekærlighed at gøre. Fx fjernelse af stat/skat i stedet for en
udvikling og forbedring af stat/skat. Opfordring til en bevarelse af retten til at have
våben som privatperson i USA, for at nævne et par stykker.

Hele ideen om illuminati og "The New World Order", de få onde på magten der
udnytter resten af verdensbefolkningen. Er det sandt? Kan du virkelig vide det
er sandt?

Jeg synes du beskriver det meget flot, når du siger: "Jo mere jeg undersøger, jo
mere går det op for mig, at jeg intet ved". Det er umuligt for os at vide, hvad der
reelt foregår. Det er umuligt for et enkelt jordmenneske, at overskue hele verdens
situationen i detaljer. Men det behøver vi heller ikke. Forsynet har hånd i hanke
med det store billede.

Kærlig hilsen Ejby.

P.S. Du nævner Byron Katie. Har du læst hendes bog: "Elsk det som ER" ?

Hej Avatar.

Dette udsagn mener jeg kan give en meget interessant debat. Der er vel ingen af os, der nogensinde kan svare på, om vi HAR fri vilje eller ej, i hvert fald ikke med den forstand vi har i dag. Teoretisk kan man godt forestille sig, blandt andet med udgangspunkt i det du skriver, at alt sker automatisk. Vi kan tage et let eksempel, hvis vi lægger to magneter op ad hinanden, så er det på forhånd givet, om de vil frastøde eller tiltrække hinanden, samtidig vil de tiltrække/frastøde hinanden på en bestemt måde, hvor der skal bruges noget modsat rettet kraft for igen at adskille/samle magneterne. Tilsvarende, hvis jeg en dag vågner op og er i ondt lune, så kan det vel godt være, at jeg så automatisk bliver trukket hen til personer eller ting, som jeg kan komme til at være ubehagelig imod - eftersom ingen kan lide uret, så kan jeg jo ikke med mit onde lune "komme til" at genere folk, der ikke har til gode at blive generet på lige den måde jeg har i sinde.

Jeg mener faktisk, at al livsoplevelse er et spørgsmål om tiltrækning og frastødning, derfor brugte jeg eksemplet med magneterne.

I vores omgang med omverdenen møder vi hver dag uendlige mængder af forskellig "energier" som vi så enten kan tiltrækkes af eller frastødes af, afhængig af hvilken energi vi selv udstråler. Vi kan ikke selv bestemme om vil vi underlægges denne naturlov, sådan er det bare, alt foregår ved tiltrækning og frastødning. Med hensyn til dette har vi ikke fri vilje, vi kan ikke omgås livslovene.

Men hvor magneterne i mit eksempel ikke har fri vilje, det er på forhånd fastlagt om magneten er en nord-eller sydpol, så mener jeg, at vi som mennesker har en fri vilje. Det vi selv kan bestemme er, hvilken form for energi vi vil udstråle, og derfor kan vi selv bestemme, hvilke energier vi vil tiltrække. Det er rigtigt, at ingen kan lide uret, og derfor kan man ikke komme til at gøre uret. Men man bestemmer selv, hvilken energi man vil kanalisere videre i verden, og deraf følger jo også, at man selv bestemmer hvilken energi man derefter så vil tiltrække. Og på denne måde har vi fuldstændig fri vilje. Når man så har besluttet sig for, hvilken energi man vil udsende i næste "nu", så kan man jo sige, at resultatet derefter er givet, men det er kun, hvis man har stationære omgivelser, der ikke har fri vilje med hensyn til, hvilke energier omgivelserne vil udsende. Men det spændende er så, at alle andre levende væsener også i hvert eneste "nu" selv suverænt bestemmer, hvilken energi de vil udsende, og derefter tiltrække.

Derfor mener jeg, at vi både har fri vilje, og samtidig er det rigtigt, at ingen kan gøre og ingen kan lide uret.

Du kan ganske rigtigt lade være med at hjælpe en person, som ellers tiltrækker hjælpsomhed, men loven om tiltrækning og frastødning siger så, at så vil denne person tiltrække en anden form for hjælp. Så kan du jo sige, at det er ligegyldigt, om du personligt vælger at hjælpe eller ej, for den der har fortjent hjælp får det alligevel, så dit valg er sådan set hip som hap, men her er svaret selvfølgelig nej, for det du vægler afgør jo, om du selv vil blive hjulpet, næste gang du er i nød. Og det er da virkelig et argument der siger spar to, synes jeg da i hvert fald. Hvis man har forstået dette ved at læse Martinus, så kan man så vidt jeg kan se, ikke undgå at blive påvirket af det - ikke til ligegyldighed med henvisning til at "alt er såre godt", men snarere til at bringe sin egen væremåde til at være i overensstemmelse med den skæbne man selv ønsker.

Kort og godt: Dine omgivelsers skæbne kan ikke afgøres af dine valg, men din egen skæbne kan afgøres af de valg du træffer. På samme måde kan din egen skæbne kun afgøres af dig selv, og ikke af hvilket lune dine omgivelser er i. Nogen større retfærdighed kan jeg ikke lige komme på.

Hej Svend.

Rigtig fin forklaring.

Kh. Ejby

Kære Ejby

Dejligt at mærke varmen i dit indlæg

Jeg har et par kommentarer

Hvordan kan du dog tro at jeg tager alt hvad jeg ser for gode varer? Jeg synes netop jeg er kritisk overfor alt hvad jeg ser, læser og hører og hele tiden holder det op mod hinanden, det jeg selv tror, det Martinus har skrevet og alle de andre kilder jeg benytter. Jeg er helt enig med dig i at at der er masser af skidt på internettet - hold da op, det flyder over det hele

Det interessante for mig er at jeg har opdaget at mange af de ting jeg selv så som selvfølgeligheder har vist sig at være usande - langt fra dem alle - men dog mange. Som jeg skrev tidligere så er der faktisk ikke noget jeg ved, heller ikke de ting som jeg læser at du synes du ved.

Som alt andet kan jeg ikke vide noget, men jeg føler mig overbevist om at jeg ved noget der ikke er sandt og det er den historie vi får serveret hele tiden. Hvem der styrer den, om den overhoved er styret og den slags ting har jeg en idé om, men jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men det er jo heller ikke det der er det vigtige. Det vigtige for mig er at være kritisk overfor al information og ikke lade mig pådutte af noget som helst.

Nej jeg har ikke læst "Elsk det som ER". Jeg elsker allerede alt det som er, så jeg føler ikke så stor tiltrækning til den titel netop nu. Det er f.eks en af de ting Martinus har lært mig.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1.

Du skriver: "Hvordan kan du tro, at jeg tager disse ting for gode vare?"

I en anden tråd skriver du: "Næste skridt er, at vi får en verdensstat med
tilstande som under Mao" ( dette er bare et enkelt eksempel ud af mange)

Hvordan skal jeg kunne tro andet, ud fra de ting du skriver i dine indlæg?

De ting du skriver, viser at du har taget disse synspunkter og holdninger
til dig.

Kærlig hilsen Ejby

Ja efter mange og lange studier og overvejelser, men da ikke bare fordi jeg har set noget på nettet.

Men ja du har da helt ret i at alle mine studier har ført mig frem til den konklusion at mange af disse ting er sande i et vist omfang. Eller man kan også sige at mange af dem er mere sande end de er usande, selvom der i dem alle er dele som selv jeg ikke tror på

Med kærlighed

Lars

Sludder og pladderetorik skriver du om ovenstående.
Jeg er for engang skyld enig med dig.
Den står du for, ikke Martinus.

Martinus er antikrist og fuld af løgn, bavl, sludder og pladderretorik,
og DTT er udtryk for satans værk, skriver du. 😮

Når det er din holdning, hvad søren vil du så på et Martinus Forum?

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Alle.

  Jeg kunne godt blive ved og ved, (lasr1) det der frustrerer mig er ganske enkelt at så mange, der ellers mener de har intellekt nok til at kunne forstå Martinusses "fine" analyser, slet ikke ser det klart lysende forkerte hos ham.

  Svend.:jo, den forklaring har jeg hørt før fra Ejby, den med at hjælper man ikke selv så sender forsynet bare en anden, men den er ikke gyldig for mig, jeg har jo stadigvæk gjort uret mod personen ved ikke selv at hjælpe, uanset om der så er en anden i nærheden der kan træde til (og hvem siger den mulighed foreligger i alle situationer ?).

  Ejby. Tak for endnu et skub, jerg skal nok forsvinde, men en sidste bemærkning skal jeg give.

  Grunden til at jeg de sidste dage har været så "harm", er selvoplevelserne, idet jeg da afgjort selv har været meget tæt på at tage Martinus til mig, via den hypnotiske tiltrækning han har i forbindelse med at komme til at føle alt som "godt".

  Men når jeg står IRL situationen og ser smadrrede mennesker eller ser krig eller lidelser, selv på TV, så kan jeg ikke (selvom jeg ihærdigt prøver) se på tingene med Martinus briller på, jeg kan ikke "i situationen" tænke, nå dette er bare vores kærlige Gud der skaber rigtige mennesker, jeg tænker i stedet, dette er ikke den Gud jeg kenders værk, det kunne en kærlig Gud aldrig finde på at udsætte nogen for, uanset grundlaget.
  Al min intuition skriger nej, det passer bare ikke, den slags lidelse har intet med en kærlig Gud at gøre, men er kun menneskets egen vildfarelses skyld.

  Svend nævnte at biblens Gud ,hvis han da var kærlig, jo blot kunne fælde kundskabens træ i paradiset, så mennesket slet ikke kunne "falde" for den fristelse, men som jeg svarede, uden et valg ingen fri vilje.
  Hvad med Martinusses Gud, og alle de lidelser han helt bevidst udsætter os for, kunne han ikke gøre tingene anderledes, og er han kærlig, hvorfor er biblens Gud det så ikke i sammenligning?

  Mennesket valgte ikke selv af lyst til mørket og lidelserne at forlade "paradisets have" (salighedsriget) det gør man jo i Martinus fremlægning/fortolkning, Adam og Eva græd og fortrød at de skulle skaffe sig selv føden i derees ansigts sved (i Biblen) hos Martinus fremlægges tingene som en lyst og en nydelse for mennesket at man "efter lang tid i salighedsriget" igen kan smage på "mørket". ???

  Jesus siger i biblen masser af ting vi bør gøre, giver os bud og beordrer endda satan væk fra sig (vig bort fra mig satan) og afviser bukkene ( i det omfang i ikke har gjort dette mod den mindste af mine brødre, har i ikke gjort det mod mig), og andre med ordene:"I siger herre herre til mig, men jeg kender jer ikke," o.s.v.
  Taler og advarer om mange ting herunder også om falske profeter og meget andet.

  Martinus siger, man kan ikke gøre noget forkert eller gøre uret mod andre, at satan er blot et symbol på det "ubehagelige gode" og en del af Gud selv,(ville Jesus afvise nogen del af Gud selv?) og når Martinus siger at vi ikke kan gøre andet end det vi gør, så bliver jesus bud, formaninger og vejledninger dermed "overflødiggjorte", Martinus siger at han selv, når han var i tvivl, spurgte sig selv hvad hans "forbillede" Jesus ville have gjort og så gjorde Martinus det samme, men alligevel siger og gør Martinus slet ikke de samme ting Jesus sagde eller gjorde, så dette er også blot tom snak fra Martinusses side.

  Martinus udtrykker derved foragt for Jesus ord, og lader sine egne ord være mere gældende, og hæver sig på den måde op over Jesus, og argumenterer for dette blot med, at datidens mennesker ikke var intelligente nok til at kunne forstå Jesus.
  Men skulle det så medføre at Jesus måtte lyve for datidens mennesker, hans udsagn er jo i direkte modstrid med Martinusses ?

  Lad dig ikke forføre af sleske ord, men fokuser på hvad der reelt gøres i handlinger 

  Så tak for kaffe, kan man ikke med sit eget intellekt se så store og tydelige modstridende fremlægninger af sandheden, så er man da hypnotiseret og forblændet og dit svar til mig, som ikke er et svar men blot endnu et angreb, viser mig tydeligt, at de som er faldet over "snublestenen", slet ikke ønsker at se de reelle fakta, men blot pr automatik vælger at lukke øjnene, og angribe med næb og klør på helt andre områder end dem der argumenteres på, for at flytte fokuset væk fra det essentielle.

  Noget jeg har været udsat for mange gange før, hos andre menigheder, og derfor er ret bevidst omkring.

  Så jo, jeg har behov for andre græsgange og jo Martinus er en slags "antikrist" i mine øjne i dag, en falsk profet, og for ikke at vække mere anstød en nødvendigt, så må jeg vist hellere gøre som nogle øsnker, forlade forummet her og fokusere på virkeligheden fremfor at fokusere på ord fra et materiale som kun gør mig frustreret.

  Håber blot at du selv er vågnet af din "opiumsrus", inden du måske kommer til at opleve nogle af dine egne kære udsat for voldsomme lidelser, for en "kold tyrker" gør meget ondt. :'(

  Tak til alle for de mange lærdomme jeg har fået gennem dette forum, og for den kærlighed jeg føler i alle (også du Ejby) har vist mig i indeholder, må Gud velsigne og være hos jer alle nu og i al fremtid.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Enhver vælger sin egen vej. Jeg vil sige som jeg sagde til dig for et års tid siden: Tak for mange spændende diskussioner, og held og lykke fremover. 

Hej Avatar.

Det var nu et spørgsmål, ikke et skub.

Jeg vil også ønske dig alt godt på din vej.

Mange kærlige hilsner fra Ejby i det Nordjyske
(- som allerede har oplevet flere tilfælde af død og lidelser i dette liv på nærmeste hold. :'()

Hej Avatar

Jeg opplever vår dialog slik: når du ikke siterer Martinus korrekt og deretter resonnerer videre på det at Martinus tenker fejl, blir det ikke lett for meg å føre en dialog. Jeg skal først finne rett Martinus sitat, deretter se på konteksten, og så forsvare min utlegging av Martinus-tekstene. Og når jeg gjør det, risikerer jeg at du sier: det er en ventet reaksjon, at jeg forsvarer Martinus istedenfor å tenke selv. Så det blir meningsløst.

Jeg liker å samtale med deg om disse tingene, og vil gjerne ha en konstruktiv dialog. Ikke for å overtale deg eller bli overtalt selv, men for å utveksle synspunkter og skjerpe mine egne meninger om ting. Jeg må tenke genom sakene før jeg skriver og det gør at jeg vokser.

Jeg skjønner at du ikke kan lese like enkelt på grund av ditt handikapp. Jeg beundrer deg veldig at du likevel er aktiv i et lese-medium som dette. Jeg skjønner det kan være vanskelig for deg å grave i Martinus' skriftlige materiale etter korrekte sitater. Men det er nødvendig at du gør det for at vi skal kunne samtale konstruktivt. Hvis det innebærer at dine innlegg blir kortere fordi du bruker mer tid på å lese Martinus, så tror jeg at det styrker din argumentasjon.

Ta f.eks. ditt sitat fra Martinus, som du skriver slik: "ingen lide uret". Den fulle setningen er: "kan ingen lide uret og ingen gøre uret."  Og i hvilken sammenheng sier han det? Jo, bl.a. er det en setning som sies av en person som ikke forstår analyserne! Les LB4 1071 i stykket som heter "konsekvenserne af tankedril eller misforståelse af livets kosmiske analyser". Jeg synes det er på sin plass med et sitat:
Han vil i stor udstrækning dække sig bag den kosmiske analyse: "ingen kan lide uret, og ingen kan gøre uret" og foregøgler dermed mere eller mindre sig selv at være uskyldig i enhver smertelig handling, han påfører sin næste. Han vil påberåbe sig, at der intet "guddommeligt" og intet "djævelsk" er til. Ingen er "gode" og ingen er "onde", ingen er "skønne", og ingen er "uskønne" osv. Men han lancerer ikke desto mindre den anskuelse, at "alt er såre godt", ...

Jeg vil oppfordre deg at alle lesere å lese dette stykke grundig, for det passer rett inn i dialogens emne i denne tråd.
Gå til http://martinus.dk/content/dk/dtt-soegning/index.php og søk på "ingen lide uret og ingen gøre uret" så finner du stykket.

Dine argumenter kan av noen oppfattes som overfladiske når Martinus ikke siteres korrekt og tas ut av den sammenheng som han mente. Martinus er meget omstendelig i sine forklaringer så det går nesten ikke an at misforstå sammenhengen. Problemet er heller at sammenhengen blir for lang til å sitere komplette resonnementer.

Du kan også læse LB6 2337 med strykoverskriften: Hvorfor "det onde" ikke eksisterer, og at ingen kan lide uret, og ingen kan gøre uret. Det gir svar på hvad Martinus mener.

Martinus skriver mye om den frie vilje, det kan man også søke frem og lese. Og deretter ha en dialog om dette

Hvis du ikke er enig med Martinus at man skal oppleve det onde for at man skal kunne oppleve det gode, da er det en så grunnleggende uenighet, at hele Martinus forklaringsmodell faller. Det er lov at mene at det Martinus skriver er sludder og pladderetorikk. Men jeg tror ikke du får mye gehør for slike synspunkter på dette forum. Det blir som en diskusjon mellom to personer hvor den ene tror at jorden er flat og den andre tror den er rund. Referanserammen er så forskellig. Man taler blott forbi hinanden.

Jeg håber ikke du forsvinner fra dette forum Avatar. Du er en frisk pust og det trenges. Ikke minst tror jeg det er godt for deg å få utløp for dine tanker ad denne vej. Så får vi andre heller tåle litt ekstra

Med kærlige hilsen
Oscar

Hej Avatar

Hvis dit indlæg skal forstås som et farvel så vil jeg sige at jeg kommer til at savne dig og dine indlæg her på forummet.

Du er et frisk pust som altid siger din ærlige mening og jeg har nydt alle dine indlæg og ikke mindst dem omkring ETs og dine personlige oplevelser på dette område som jeg har fundet meget inspirerende, spændende og lærerige.

Dit anderledes gudesyn er også enormt sundt for os andre at høre.

Forummet vil helt sikkert ikke være det samme uden dig - faktisk forestiler jeg mig at det kan blive kedeligt og alt for meget det samme.

For mig er det en trist dag, hvis det er din beslutning.

Med kærlighed

Lars

Oscar, tak igen for et skønt indlæg.

Avatar, du har fattet det vigtigste i analyserne. Her er hele det afsnit som Oscar henviser til. Er det ikke præcis det du mener Avatar?

1071. Idet det levende væsen ikke kan eksistere uden at være identisk med en uadskillelig enhed, sammensmeltet af "tiden" og "evigheden", er det let for forskeren herefter at frigøre sig fra ethvert "tankedril" og henføre alle det levende væsens kosmiske analyser til deres respektive pladser i livsoplevelsen og der erkende dem i deres absolut retmæssige kosmiske perspektiv, hvor de er virkelighed, og hvor de er illusion. Denne kvalifikation er så meget desto mere nødvendig, eftersom alle eksisterende kosmiske analyser af det levende væsen i modsat fald kun vil gøre forskeren mentalt defekt og afstedkomme hans møde med "tærskelens vogtere". Han vil da undertiden bedømme timelige foreteelser som kosmiske og omvendt. At dette igen afføder en tilsvarende illusorisk opfattelse af livet og tilværelsen, der kun kan være på højde med simpel eller primitiv overtro, er naturligvis en selvfølge. Han vil nemlig, hvis han ikke kender til ydmyghed, med sin fejlagtige kosmiske viden begynde at docere alle de store kunstneres skønne skulptur- og billedværker og digteres og forfatteres skønne poetiske digte og lovprisninger af naturen og livet som intetsigende illusioner og dermed på en måde retfærdiggøre sin egen mangel på ydmyghed og taknemmelighed overfor livets eller naturens skønhed og pragt. På samme måde vil han ligeledes dække over sin manglende næstekærlighed eller medlidenhedsevne overfor næstens lidelser og mørke skæbne med motiveringen af, at denne selv er første årsag til sin egen ulykke og derfor intet krav har på forståelse og kærlighed fra noget som helst andet væsen.  Han vil i stor udstrækning dække sig bag den kosmiske analyse: "ingen kan lide uret, og ingen kan gøre uret" og foregøgler dermed mere eller mindre sig selv at være uskyldig i enhver smertelig handling, han påfører sin næste.  Han vil påberåbe sig, at der intet "guddommeligt" og intet "djævelsk" er til. Ingen er "gode" og ingen er "onde", ingen er "skønne", og ingen er "uskønne" osv. Men han lancerer ikke desto mindre den anskuelse, at "alt er såre godt", hvilken anskuelse igen fjerner ham fra selve bønnens natur og kraft. Derved taber han således for en tid den eneste eksisterende naturlige, mentale indstilling og træning af bevidsthed, der skulle føre ham til den direkte personlige kontakt med Guddommen, hvilket vil sige: livet og tilværelsen eller oplevelsen af dette at være "ét med Faderen". Jo, "tærskelens vogtere" er her realistisk virkelighed.
      Som vi her ser, kan misforståelse af kosmiske analyser blive temmelig skæbnesvanger for den umodne forsker, der netop i kraft af nævnte misforståelse kommer til at leve helt i disharmoni med sig selv og omgivelserne. Han er således kommet i berøring med analyser, hvis virkelige sandhed han slet ikke fatter, og hvilke analyser derfor for ham kun bliver en slags livsfilosofi, i kraft af hvilken han i god tro foregøgler sig ansvarsfrihed med hensyn til sin ufærdige eller mindre kærlige væremåde overfor sin næste og omgivelser med den motivering, at "alt er såre godt", og at ingen, som før nævnt, "kan gøre eller lide uret", og at enhver er sin egen ulykkelige eller lykkelige skæbnes ophav.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars

Takk for dine forklaringer rundt begrepet "at forstå". Det er noget som jeg kan jobbe med Jeg vil gerne jobbe med at forstå personer i mine omgivelser bedre. Du har mange nyttige tanker om dette som jeg kan bruge.

Jeg har ikke noe stor behov av at forstå systemene som vi lever under, på en dypgående måde. Jo mer jeg studerer systemene, specielt i lys av Martinus, jo mer man ser at de er bygget på pengebegær og det dræpende prinsipp. Pænge er den moderne, sminkede utgaven av drap og makt. Her er vi sikkert enige.

Jeg glæder meg over de få lysglimt som kommer i tilværelsen, og over små forbedringer i systemene. Som når det kommer en president i USA som taler om å strekke ut en hånd istedenfor å tale om ondskapens akse. Det glæder jeg meg over. Eller når jeg hører en general i vår norske hær, der i en tv-intervju taler om hærens fredsbevarende funksjoner og humanitære innsats. Da gleder jeg meg over at han taler om dette istedenfor om alle fantastiske drapsmetoder og drapsmaskine som hæren har. Det er et fremskritt. Da tænker jeg: vi er et mikroskritt nærmere den store fødsel. Og et stort skritt nærmere å minske lidelsene for mange.

Når jeg læser historie, blir jeg forskrekket over hvor ille det var for bare kort tid siden, og hvor bra vi har fått det så langt. To eksempler. I 1921 var det en så kraftig dispyt mellom Sverige og Finland over rettigheterne til øyene Åland, at de vurderte sterkt at gå til krig mot hverandre. I 1905 da Norge utropte seg som selvstendig og løsrev seg fra Sverige, vurderte Sverige at invadere Norge. Det var sterke krefter i politikken og i hæren i Sverige som ønsket en krig. Norge mobiliserte! Mot Sverige! I dag hadde begge disse krigene være mer eller mindre umulige. Jeg håper at jeg ikke tar min munn for full når jeg sier dette.

I våre dager, når Norge og Russland helt til nå er uenige om rettigheter til deler av Barentshavet, er det ikke snakk om krig. Når Island og Norge er uenige om fiskeressurser i norskehavet, er det ikke snakk om krig. Det er diplomati og dialog. Man fighter i avisene. Det er et fremskritt som jeg gleder meg over.

Så når Israels president i et tv-intervju om Gazakrigen spør den norske journalisten: "hvad hadde dere gjort hvis Danmark hadde sendt raketter til Oslo hver dag? Hadde ikke dere forsvart dere?" Så tenker jeg: det er fejl spørgsmål! Det hadde ikke skedd! Danmark og Norge sender ikke raketter til hverandre, vi har diskusjoner og dialog og diplomati. Jeg mener ikke at det er absolutt umulig med en krig hvor våre land er inblandet, men det er meget vanskelig å se en situasjon som er alvorlig nok til at vi vil krige. Jeg kan ikke tenke meg det. Det er et enormt skritt fremover som jeg glæder meg over.

Jeg vet ikke om det er en avsporing at tale om krig, men jeg ville bruge eksemplet for at forklare min holdning til det som sker omkring oss.

Kærlig hilsen
Oscar

Hej Oscar

Dejligt at høre at du finder mange ting at glæde dig over

Jeg glæder mig over at gå en tur i skoven og se forårsknopperne og de første grønne blade. Vi har vilde dådyr og i denne tid dukker de pludselig op efter at have været "forsvundet" hele vinteren.

Jeg glæder mig over at Gud taler til mig og fortæller og viser mig ting i alle de ting jeg møder på min vej. Jeg glæder mig over at jeg er begyndt at forstå Guds sprog.

Jeg glæder mig over at jeg kan acceptere andre mennesker som de er og jeg glæder mig over at jeg ikke bliver frustreret når andre ikke er enige i de ting jeg gør eller tror.

Jeg glæder mig over at mit hoved indimellem er stille, uden tanker, ønsker, planer, mål.

Jeg glæder mig over at jeg intet behøver for at være lykkelig, at penge ikke længere er en vigtig del af min tilværelse.

Jeg glæder mig over at dette jeg som glæder sig over disse ting slet ikke er mit jeg, men snarere en energi der strømmer gennem mig og bliver ét med alt omkring mig.

Hvem er det jeg kalder jeg? En illusion, som langsomt er ved at opløses, forsvinde ud i altet og blive et med faderen og skaberen.

Jeg ved ikke hvor dette kom fra, men tak for at du satte det i gang

Med kærlighed

Lars 

Hej Oscar

Martinus skriver følgende:

1380. Den magtpåliggenhed, det er for alle krigsførende parter, enten det nu er enkelte individer, eller det er nationer, der er i krig, at få deres vredes- eller indignationshandlinger udråbt eller udtrykt som "forsvar", gør det kun altfor tydeligt til kendsgerning, at krig og mordtendens ikke mere kan høste ærens glorie som blot og bar lyst og sport, således som tilfældet var hos jordmenneskehedens fortidige generationer, hvor dette at myrde og dræbe ligefrem var betingelsen for at erobre gudernes yndest og adgangen til Valhal, datidens himmerige.  Men da alle kampe i dag således absolut må og skal være et "forsvar" for at blive accepteret som "retfærdige", "hellige" og "ærefulde", og kapløbet i manifestationen eller skabelsen af tiltagende mere og mere raffinerede, dræbende våben eller krigsmateriel udelukkende udråbes som nødvendigt for skabelsen af "freden", ser man, at i "fredens" navn kan selv de værste krigsoperationer eller mørkehandlinger altså tillades, ja, endog med "ære", belønnes med ordener, titler og rang.  Men derved bliver det jo samtidig til kendsgerning, hvad der dybt i menneskenes bevidsthed er den sande "hunger" eller virkelige mentale attrå. "Freden" er således det store eftertragtede mentale lys for alle førende folkeslag og nationer i verden. "Freden" er den mentale sol, i hvis skin alle jordmennesker dybest set ønsker og håber at komme til at rekreere sig.

Med kærlighed

Lars