Hej Avatar

Tak for din omsorg. Mon ikke snart du er ved at være moden til en ny menighed?

Venlig hilsen
Petersh

  Hej Petersh.

  Din reaktion var ventet, og blot endnu et underbyggende argument for mine opfattelser.

  Saglige argumenter fra en der mener at have været igennem alt omkring Martinus, havde været at ønske, men det lader ikke til at du har sådanne saglige modargumentationer, og så er en afvisning uden begrundelse og et forsøg på at henvise mig til andre steder, jio eneste håb, for en forsat "tryghedsbevarelse" for dig og for eventuelle andre brugere af dette forum, som du føler omsorg for, og som du også ønsker bevarer en ensidig opfattelse af Martinus.

  Kan Martinus ikke stå for krittik, så er der jo slet ingen saglighed omkring ham, det burde du da vide, eftersom det er noget han selv har udtalt.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Avatar wrote:

Kan Martinus ikke stå for krittik, så er der jo slet ingen saglighed omkring ham, det burde du da vide, eftersom det er noget han selv har udtalt.

Hej Avatar

Jeg synes egentlig bare, det er lidt synd for dig, at du skal spilde dit krudt herinde. Din kritik opfatter jeg kun som en spøjs udstilling af dig selv og dine åndsevner. Fred være med det og fred være med dig!

Venlig hilsen
Petersh

Hej Avatar.

Jeg synes, at det var et herligt indlæg det lange du kom med. Jeg har ikke så mange kommentarer til det, i mangt og meget er jeg ikke enig med dig, men jeg vil lige kommentere dette:

Så vidt jeg kan læse er du da overhovedet ikke skattesnyder, du har jo betalt det i skat du skulle til samfundet, at det så er 0 kr. er kun fordi din indtjening er så lav, så du ikke skal betale noget. Så selvfølgelig skal du ikke have samvittighedsnag over det. 

 Hej Petersh.

 Jamen det er da fint nok, jeg har intet imod latterliggørelse.

 Det var dog lige netop dig selv der for ikke længe siden udtalte at ingen jo kunne komme med argumenter der på nogen måde kunne sætte spørgsmålstegn ved rigtigheden af det Martinus siger, så det undrer mig da lidt at du så ikke tager "udfordringen" op, på en seriøs måde, men blot undlader at svare . ???

 Det bedste forsvar har nu altid været et modangreb på personligheden, så det er vel alligevel ikke noget der burde undre mig.

 Og væsentligt er det nu heller ikke for mit vedkommende, om der kommer seriøse modsigelser mod mine opfattelser , jeg er da altid lidt ked af at "fornærme" eller "støde" nogen, men vil være langt mere ked af det, hvis jeg blot holdt min mund lukket, og lod andre sejle i deres egen sø.

 Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Svend.

  Tak for din overbærenhed med mig, enighed er intet krav fra min side, jeg har det bedst med blot at udveksle livssyn og opfattelser, så vi kan sende impulser til hinanden, men vi skal jo da selv have fri vijle til at vælge hvad der af os selv anses for atr være rigtigt og forkert, også (ihvertfald efter min mening) når det vi mener ikke altid er på linie med Martinusses opfattelser.

  Nej, det med skatten er jo ikke skatteunddragelse, og jeg kan da tilføje, at efter at "olfert fisher" blev trukket hjem fra golfen, har jeg betalt min skat som alle andre, mest på baggrund af at jeg jo havde fået 2 børn, som jeg ikke mente samfundet alene skulle være ansvarlig overfor, så mine børnepenge (100 %) og skat under det meste af deres opvækst har jeg dog betalt.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Jeg er bange for, at jeg ikke har de rette pædagogiske forudsætninger eller den rette tålmodighed. Men i tidens løb er der gjort et hav af hæderlige forsøg på hjælpe dig med at forstå den enestående logik, som livet rummer - såmænd også af undertegnede. Hvis du er interesseret i andre end dine egne svar/drømme/syner, så kan du jo læse nogle af de gamle indlæg her i forummet. Hvis du ikke gider så kan du bare lade være.

Du skal ikke føle dig forpligtet til at svare på dette indlæg.

Venlig hilsen
Petersh

Hej Avatar.

Der findes da masser af "onde" handlinger i Bibelen:

Lad os begynde med hovedpersonen i Bibelen, Gud selv. Var det ikke meget ondt gjort af Gud, at han smed Adam og Eva ud af paradiset, hvorfor kunne han ikke bare have ladet dem blive hvor de var, og det bare fordi de kom til at bide i et sølle æble? Var der nogen grund til, at de skulle have alle de lidelser? Var det ikke en meget ondskabsfuld handling? Hvorfor kunne de ikke bare blive ved med at leve i den kærlige atmosfære, hvis lidelse ikke var nødvendigt for at kunne opleve kærligheden? Var det ikke mere kærligt af Gud, at han havde fældet kundskabens træ, så de ikke ved en fejl kom til at spise af det, så de derved kunne leve evigt i et kærligt lys? Det må det da have været, hvis ikke "kontrastprincippet" var nødvendigt? Gud var da meget ond, siden han gav Adam og Eva et valg der viste sig at være så skæbnesvangert, han burde kun have tilladt livets træ at vokse i paradiset.

Hej Avatar

Der fik du da lidt luft hva!

Meget lærerigt at læse dit indlæg. Jeg tror såmænd det meget godt udtrykker hvad mange mener om Martinus' kosmologi og det er sjovt at læse her på forummet.

Jeg vil ikke kommentere dit indlæg andet end at sige at jeg synes din kritik passer bedre på visse Martinus tilhængere end på Martinus selv. Faktisk er der mange af de konklusioner du drager omkring Martinus som jeg ikke helt kan genkende eller ikke selv har fået ud af at læse DTT.

Men jeg er ret sikker på at Martinus selv ville have sat pris på dit indlæg

Med kærlighed

Lars

  Hej Svend.

Rigtigt nok, men der er jo flere aspekter i denne sag, dels kunne det jo være at det ikke var "Gud" selv der fremavlede Adam og Eva i "paradisets have", men nogle "mindre" guder, dels er der jo hele aspektet omkring det frie valg, for var det Gud selv, så var han jo også nødt til at give mennesket ihvertfald en enkelt mulighed for at gå imod livslovene, via den frie vilje han havde udstyret dem med, og da er "kundskabens træ", måske den valgmulighed.

  Jeg ved det ikke, men det er dog for mig tydeligt, at biblen slet ikke giver plads til lidelserne og det onde, som værende noget positivt, i nær samme grad som Martinus gør det, og det burde man måske også tænke lidt over, udover de andre argumenter jeg forsøger at underbygge mine opfattelser med.

  Hej Lars: Ville meget gerne have debatteret disse ting med Martinus selv, og tror da også at han ville have fundet det sjovt og have været åben i den henseende.
  Og jo, der kan være noget om at det langt hen af vejen er andres udlægninger af Martinus jeg mest finder "forvredne", men dog er der også ting sagt direkte af Martinus selv, som jeg ikke (endnu) kan se logik eller mening i.
  Måske er der blandt disse ting, nogle der bliver ændret i grundmaterialet, så betydningen ikke bliver helt den samme som den jeg oplever materialet har, og under alle omstændigheder så er Martinus da stadigvæk et interessant bekendtskab for mit vedkommende.

  Puha, alt for mange slåfejl, tror det er ved at være min sengetid nu.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Svend.

  Kan vist lige nå at tilføje, at efter min mening er det ikke Gud der er ond på nogen måde.

  Men ved det at han er så kærlig at han giver os en fri vilje til selv at bestemme, og en masse muligheder at vælge imellem, så vil der jo blandt disse muligheder, være valg der udløser onde konsekvenser for os selv eller for andre, og disse ting er ( som jeg ser det) ikke skabte af Gud, på anden måde end som muligheder, vi skaber dem selv ved at vælge disse muligheder fremfor at vælge at følge Guds kærlige anvisninger, så det onde er blot en konsekvens af eksistensen af det frie valg, hvis det onde blev fjernet som mulighed, ville der heller ingen mulighed være for at vi kunne vælge frit.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Avatar wrote:

  Hej Lars: Ville meget gerne have debatteret disse ting med Martinus selv, og tror da også at han ville have fundet det sjovt og have været åben i den henseende.
  Og jo, der kan være noget om at det langt hen af vejen er andres udlægninger af Martinus jeg mest finder "forvredne", men dog er der også ting sagt direkte af Martinus selv, som jeg ikke (endnu) kan se logik eller mening i.
  Måske er der blandt disse ting, nogle der bliver ændret i grundmaterialet, så betydningen ikke bliver helt den samme som den jeg oplever materialet har, og under alle omstændigheder så er Martinus da stadigvæk et interessant bekendtskab for mit vedkommende.

Hej Avatar

Min egen erfaring med DTT er at det er nemt at overfortolke og læse mellem linierne, fordi Martinus sjældent siger noget meget tydeligt. Når jeg læser noget igen eller prøver at finde noget jeg synes jeg har læst, så oplever jeg tit at det ikke står helt så tydeligt som jeg huskede det.

Jeg tror det er det Martinus også mente med at "tage det man kan bruge og lade resten ligge". Han ønskede jo netop at man lader det ligge der ikke passer med ens verdensbillede. Mit råd til dig er derfor at fokusere på det du kan bruge frem for det du ikke kan bruge.

Et forum som dette er jo lidt sjovt for vi kommer jo tit til at bruge vores energi på de ting vi er uenige om, hvilket egentlig er præcis det modsatte af hvad Martinus anbefalede.

Med kærlighed

Lars 

Hej Avatar

Morsomt - det lyder jo som taget ud af DTT 

Med kærlighed

Lars

Hej Avatar.

Nej netop, så ville det mest kærlige netop have været at give os et utal af gode muligheder. At Gud giver os et valg, hvor det ene er så skæbnesvangert, forekommer meget mærkeligt.

I din optik er "livets træ" sikkert det gode valg mens "kundskabens træ" er det onde. I min optik er selv "kundskabens træ" det gode, at man betrager "kundskabens træ" som det onde valg skyldes udelukkende perspektivistiske forhold.

Kommer lige til at tænke på dit eksempel med valget mellem lort og lagkage. Her vil jeg tilføje, at det der er lort for os er lagkage for planterne, de kan ikke leve uden lort - hvad der er lort og hvad der er lagkage afhænger af perspektivet. Min oldemor brugte ofte dette ordsporg: "Det er lorten der sætter kagen på bordet".  

Hej Avatar.

For mig er der ingen logik i et sådant gudebillede. Ville du selv give dine børn et frit valg, hvis du på forhånd vidste, at hvis de kravlede op i livets træ, så ville de få evig lykke, men hvis de kravlede op i kundskabens træ, så ville de falde ned og være handicappede resten af deres liv. Ville du så ikke som en kærlig fader skynde dig at fratage dem dette frie valg, og så se at få øksen eller saven i kundskabens træ, og så få det skidt fjernet? Er den frie vilje i dette tilfælde så ikke udtryk for ren og skær perversitet?

For mig kan en kærlig Gud aldrig give nogen et frit valg, der i sidste instans kan medføre andet end glæde og velsignelse.

Hei Avatar

Man kan få fejl inntrykk av det du skriver, at Martinus skulle sagt at det i fremtidens samfund ikke betales skatt. Martinus bruker riktignok ikke ordet skatt, men det betales en avgift til staten av inkomsterne (arbejdstimerne). Martinus kaller dette "afdrag fra arbejdskvitteringerne". (LB1:117)

Jeg forstår at du har et helt andet syn på livet og på Kosmos end det Martinus har. Vi kan jo snakke samme igjen om noen liv og sammenligne notater så får vi se hvem som hadde rett.

Jeg synes det er spennende å samtale med deg her på forum, Avatar. Det skjerper meg til at tænke efter. Men jeg vil oppfordre deg til å sitere Martinus korrekt, det gør du ikke alltid. Jeg tror ikke det er din hensikt at fejlsitere bevisst, men fejlsitere gør du, og det kan være meget forvirrende for alle; det gavner ikke dine egne argumenter og logiske analyser heller. Min oppfordring til deg er altså å bruke ordrette sitater fra Martinus.

Da kan vi ta en saglig samtale og da skal du få dine motargumenter

For å ta en sak du nevner om bibelen.

da kan jeg henvise til utallige tekster som gir plads til lidelsene og at det bevirker noe positivt:
* For om vi har rikelig del i Kristi lidelser, får vi ved Kristus også rikelig trøst.
* For vi vet at slik dere har del i lidelsen, har dere også del i trøsten.
* Mine kjære! Vær ikke forundret over den ildprøven dere må igjennom, som om det hendte dere noe uventet. Gled dere jo mer dere får del i Kristi lidelser, så dere også kan juble av glede når han åpenbarer seg i sin herlighet.
Jo mer man lider, jo mer man kan juble og glede seg. St Peter er helt på linje med Martinus her.
* Den som har lidd i kroppen, har gjort seg ferdig med synden (Peter). Gjennom lidelser gjør vi oss ferdige med tyngdeenergien (Martinus). 
Osv osv osv.

Og tænk på Job! Han fikk lidelser påført av satan (mørkets verdensgenløser), til hvilken nytte? Som lærdom til noget positivt. Job konkluderer selv etter det han har gjenomlidet:
Da tok Job til orde og svarte Herren:
        Jeg har talt om ting jeg ikke forstår,
        om det som er så underfullt
        at jeg ikke kan skjønne det.
        ...
        Før hadde jeg bare hørt om deg,
        men nå har jeg sett deg med egne øyne.
Nok et eksempel på at Jobs lidelser bevirket noget positivt.
Fra nå av velsignet Herren Job enda mer enn før.

Stå på, Avatar!

Kærlig hilsen
Oscar

  Hej Alle.

Lars1: Jo, det var dejligt at få luft, jeg kan godt (her til morgen) se at jeg vist har udtrykt mig en smule mere "hårdt" en jeg egentligt ville, men jeg tror det mest skyldes det uheld der skete i min nærhed, hvor en familie blev "udslettet", og de påvirkninger dette har medført på mig og mine omgibvelser, bla.a nogle arbejdskollegaer, og når jeg så forsøger at se tingene med Martinusses øjne (omkring at det skulle være gavnligt for nogen) så kan mit intellekt ikke fortrænge de følelser jeg har, og jeg bliver "fornærmet" over at nogen kan se så "positivt" på sådanne lidelser, som Martinuis jo gør, via sin retfærdiggørelse af disse ting. :'(

  Og når jeg så derfor selv spørger "Gud" hvad meningen er og hvorfor jeg føler modstand mod Martinusses retfærdiggørelse af det onde, så får jeg de informationer tilbage, at det er omkring kontrastprincippet og sult/mættelsesprincippet, at Martinus har fremlagt tingene på en forkert måde, og det skulle jeg så lige have luft for.

  Svend: Lort og lagkage, jo i den kontekst du fremlægger, så er det helt rigtigt at "det er lorten der sætter kagen på bordet" , jeg brugte nu blot sammenligningen for at tydeliggøre at det ikke nødvendigvist var lidelserne man fik "lyst til", når man var mæt af saligheden, men at det kunne være man blot ønskede forandringer af en mere "behagelig" slags, hvor jeg jo mener at Martinus direkte siger at det er selve lidelserne man længes efter, noget jeg personligt mener ingen gør af egen fri vilje.
  Heller ikke en mashocist, for da er der jo tale om at det alligevel er nydelse der længes efter, blot i form at smertepåvirkning, men i alle forbindelser er der jo ingen der finder nydelse i det der for dem selv opleves som værende en lidelse, uanset kontekst eller udviklngsstadie.(mener jeg)

  Børn er vi jo "forsyn" for, og ingen af os (bortset fra mennesker som er syge, som f.eks josef fritzl), gør jo andet end at forsøge at beskytte vore børn netop mod lidelser eller farer, og hvis disse ting er nødvendige for vore børns udvikling, så skulle vi jo i stedet for sende vore børn ud og "klappe lastbilerne på motorvejen", så de kunne lære noget mere og udvikle sig, i stedet for at beskytte dem, så de ikke har de store muligheder for at udvikle sig.
  Det gør vi ikke, det kunne vi da slet ikke finde på, så hvorfor skulle en kærlig Gud gøre dette, og hvorfor skulle en kærlig Martinus råde os til at udsætte os selv for lidelser, (ved at gøre dumme ting) for at vi så kan udvikle os noget hurtigere, det virker ulogiskt på mig.

  Når Martinus i forbindelse med krig udtaler, at sådan skaber Gud rigtige mennesker, så lyder dette i mine ører, som om Martinus siger at Gud helt bevidst bruger krig og lidelse til at udvikle os med, og at vi ikke kunne udvikle os uden sådanne ting, og det er der jeg mener Martinus gør en fejl, for jeg mener jo netop godt at vi kan udvikles uden lidelse, i det omfang, eller uden at skulle udsættes for en "given" mængde af lidelse, for at kunne opnå en "given" mængde af salighed, ellers er det jo netop godt at skynde sig ud og lave en masse lidelse, så vi kan få disse ting hurtigt overstået, og komme videre, og det ville så også være godt hvis vi sendte vore egne børn ud i krig og lidelse, så de også kunne få overstået deres "lidelsesbetaling" og hurtigt komme videre mod saligheden.

  Så alle Biblens råd om at vende den anden kind til eller om ikke at skabe lidelser for andre, ville jo så også være ubrugelige, og direkte modarbejde en udvikling af os, altså være "løgne", hvis altså vi SKAL have denne tilpassede mængde af lidelse, for at kunne udvikle os. ???

  Og når du nu selv taler om en "kærlig" Gud, ville Gud så ikke være mere kærlig hvis han havde fundet på en anden måde at skabe lyksalighed for os på, end ved at sende os igennem frygtelige lidelser, helt bevidst?

  Oscar: De lidelser du her fremhæver som værende positive (i det lange løb) omhandler jo lidelser der er konsekvenser af at stole på Gud og af at fastholde hans budskab som sit livsgrundlag, altså lidelser der sker via andres hånd i forbindelse med at disse ikke vil lade en være næstekærlig, og troende, Jesus måtte også lide fordi han fastholdt Gud som sin "fader" og talte imod at man overhovedet udsatte andre for lidelser, og den slags lidelser er jio netop en konsekvens af forkert brug af den frie vilje, fra andres side, via en fornægtelse af Guds rådgivning og vejledning, og ikke en konsekvens af at Gud selv ønsker at påføre os lidelserne for at udvikle os.
  Når Gud siger at "I må lide og blive jaget og foragtet, for mit navns skyld", så er det (som jeg læser det) ikke for udviklingens skyld, men fordi andre ikke vil udvikles på den rigtige måde (via at lade sig lede af "hyrden") at disse lidelser opstår, bukkene (de genstridige) gør kun hvad de selv vil og følger ikke Gud (bibelskt fremlagt) og det harmonerer jo heller ikke helt med Martinusses fremlægninger af at det er Guds vilje at vi skal lide og at det er godt for os at lide.

  De som skaber lidelserne i bibelsk forstand, er de uforstandige og de selviske, men er lidelserne gode og nødvendige, så ville disse jo ikke være negativt fremstillede fra Guds side, men positivt fremstillede som hos Martinus.

  Det er dog også min opfattelse at uden synliggørelse af "det onde" via at nogle handler ondt, kunne vi ikke se hvor der handles forkert, så på den måde er lidelserne jo en "nødvendighed" for at vi kan få åbnet vore øjne, og ændre på vore opfattelser, men den opfattelse man let kunne få via Martinus, (og som jeg oplever nogle vist har) gør at man i stedet for at tage afstands fra lidelser og ting der er forkerte, og i stedet for at aktiv handle for at fjerne disse ting fra vort livsrum, blot læner sig tilbage os bliver inaktiv, i trygheden om at alt er jo såre godt, der er ingen grund til at hverken handle eller til at tale imod sådanne ting, for da er man jo uenig med selve Guddommen.

  Og det tror jeg bestemt ikke er gavnligt, og da slet ikke i vort nu, hvor det netop gælder om at vælge side, og at være med til at synliggøre det negative vi udsætter os selv for.

  I Åbenbaringen siges der i et af johannesses breve: Du er hverken kold eller varm, jeg ville ønske du var enten kold eller varm, men fordi du blot er lunken, vil jeg udspy dig af min mund" (skrevet efter hukommelsen).

  Og det er denne "lunkenhed" jeg forsøger at tale imod, fordi jeg mener at det er væsentligt at vi tager stilling, og ikke bare lader det gode og det "ubehagelige gode" være næsten det samme da det gør alt "lunkent" fremfor enten koldt eller varmt (godt eller ondt).

  Måske Martinus ville have haft langt mere positiv effekt, hvis han havde ventet med at inkarnere til efter dommedagens mange lidelser, men i nuet er hans retfærdiggørelse af det onde ikke i mine øjne gavnligt for nogen, og kan have den direkte modsatte effekt af hvad Martinus nok selv ønskede, netop fordi det er et meget vigtigt tidspunkt vi gennemlever i nuet, omkring det at vælge side ( blive får eller buk).

  Så jeg fastholder derfor stadigvæk den "gamle" verdensimpuls, idet jeg mener at Biblen ikke endnu er forældet eller færdig med sin epoke, johannes åbenbaringen er ikke fuldendt endnu, og jeg er heller ikke fuldkommen nok til at kunne se på "det onde" med Martinusses øjne endnu, det kunne jeg da mærke i fredags og mærker tit, når jeg selv ser lidelser med mine egne øjne. :'(

  Om det så er godt eller dårligt kan jeg jo ikke selv afgøre, men jeg må jo blot erkende at sådan føler jeg lige nu, og det må jo så udtrykkes så jeg ikke brænder inde med disse ting, og det gør mig da ked af det hvis mine behov for at udtrykke mig, sårer andre, men ufærdig som jeg er, kan jeg ikke gøre andet.

  Heldigvist siger Martinus jo da også, at der er en god grund til alt, så det er der forhåbentligt også i forbindelse med hvad jeg gør og udtrykker.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Du beskriver her, at du stadig fastholder den gamle verdensimpuls, og siger samtidig, at hans retfærdiggørelse af det onde ikke er gavnligt for nogen i dine øjne. Jeg tror du skal tænke lidt over, at for mange (nu skal jeg ikke generalisere, men i hvert fald for mig selv) er netop Martinus' retfærddiggørelse af det "onde", og hans forsvar af det "onde", noget af det der er med til at gøre, at jeg kan acceptere eksistensen af en overordnet kraft, som vi så godt kan kalde "Gud". Du beskriver her selv det som Martinus også utallige gange er inde på, at er man ikke færdig med den gamle verdensimpuls, så har man måske ikke så meget at bruge hans beskrivelser til. Men samtidig må du jo bare erkende, at andre ser anderledes på tingene, og derfor holder din udtalelse om, at hans retfærddigørelse af det onde ikke er til gavn for nogen, heller ikke. Hans beskrivelse er netop til gavn for mange, som ikke er inspireret af den gamle verdensimpuls.

Adskillelsen af får og bukke er også typisk for den gamle verdensimpuls, i den nye er der jo ikke nogen endegyldig opdeling i disse to kategorier, vi kan til hver en tid selv være med til at bestemme, hvilke energier vi sender ud, og dermed hvad vi får tilbage - det er aldrig for sent at gøre noget aktivt, heller ikke efter den såkaldte "dommedag".

Hej Avatar

Jeg er virkelig ked at høre om din sorg. Jeg synes det er dejligt at du har så meget følelse og empati at du bliver berørt at ulykker som denne.

Med kærlighed

Lars

Hej Ejby

En ny dag med ny energi, så lad mig prøve at svare mere direkte på dine spørgsmål

Når du læser dette så husk på fra mine kommentarer i går at vores grundforudsætninger er helt forskellige, så hvis du ønsker at forstå mig bliver du nok nødt til at se tingene fra der hvor jeg kommer fra.

Det kommer helt an på hvem der bestemmer i staten. I det samfund Martinus beskriver som det fremtidige vil der være store "fordele", men det er fordi mennesker i dette samfund vil være langt højere udviklet og dermed langt mere kærlige end vi er i dag. Der vil naturligvis fortsat være nogle som ikke har så højt et udviklingsniveau, men der vil være mange, mange flere end i dag som har et langt højere udviklingsniveau. Det vil således være et samfund bestående af hovedsageligt alkærlige væsener. Hvordan vil en stat fungere i et sådan samfund? Hvilken styring og love vil der være behov for? Jeg forestiller mig at der vil være ekstrem frihed for den enkelte og at der vil være meget få love. De fleste vil hellere selv lide end se andre lide og de fleste vil give alt til de andre. Der vil ikke være behov for en stat som vi forstår stat i dag. Der vil heller ikke være behov for skat fordi de fleste helt frivilligt vil ønske at give deres ting til andre. "Skat" vil således være frivilligt og der vil være "for meget" af alt fordi alle hellere vil give end at tage.

Men menneskeheden er jo ikke i dag på dette udviklingsniveau, så de stater vi har i dag er noget helt, helt andet. Vi har straffe, krige, love, tvungen skat og en række andre ting som aldrig ville være nødvendige og dermed helt umulige i det fremtidige samfund. Vi har grådige, dyriske mennesker der først og fremmest tænker på sig selv og ikke har følelse og empati til at tænke på andre. Disse mennesker har ikke evnen eller lysten til at vælge alkærlige ledere. Disse mennesker har heller ikke evnen, lysten og forstanden til at forstå hvor ondt vores samfund i virkeligheden er. Derfor er det nemt for de intelligente og dyriske ledere at narre resten af befolkningen til at tro at de ønsker at gøre det bedste for alle, samtidig med at de gør præcis det modsatte (krige, udnyttelse af systemet ved at give penge og magt til sig selv og deres venner osv. osv.).

Det er helt naturligt at det er sådan, lige som det er den stærkeste og mest selviske løve der er leder af flokken og ikke den sødeste og mest kærlige. Først når befolkningerne selv er mere alkærlige vil vi kunne vælge alkærlige ledere. Stater er derfor altid "onde" eller i hvert fald mere "onde" end de højere udviklede individer i samfundet.

Jeg kan se masser af problemer med at fjerne staten, for vores samfund ville jo bryde sammen da langt de fleste af os er selviske, dyriske mennesker, der med det samme ville rage det til os vi kunne. Derfor er staten jo en nødvendighed indtil vil bliver så næstekærlige som beskrevet ovenfor.

Man kan sige at staten beskytter de svage på den måde at alle holdes i kort snor så de svage ikke kan skade hinanden. Men samtidig udnyttes alle disse svage som holdes i kort snor af de stærke, dyriske og grådige. Staterne sørger for at de rige bliver ved med at være rige med patentlove, ejendomsretslove og andre love, hele det økonomiske system med centralbanker og renter, hele den offentlige sektor som (mest i udlandet) er fuldt integreret med de store virksomheder, som får militærkontrakter, sygehjælpskontrakter og mange, mange andre kontrakter. Ofte får de ultra rige meget mere ud af staten end de betaler i skat og det er ikke fordi der er noget galt med skattesystemet, men fordi hele systemet netop er designet til at det skal være sådan.

Nu synes vi jo det er gået godt i mange år og derfor er det svært at se konsekvenserne af den førte politik. Men krisen kommer nu til at ændre på dette som jeg var inde på i en tidligere mail. Staten (styret af de dyriske/rige) har lokket alle de fattige i en gældsfælde. De fattige har fået brugt alle deres penge og staterne har fået gældsat sig ved at bruge langt flere penge end de har råd til (samtidig med at de rige er blevet rigere og rigere). De ultra rige (eller dem der har den reelle magt er et bedre udtryk) er over alle bjerge med deres penge (mere korrekt aktiver), mens alle de fattige kommer til at miste deres huse og deres jobs og alt hvad de ejer. Den pension vi alle har betalt til er forsvundet hvad enten det er vores private pensioner som vi blev lokket til at "investere" eller de "statsgaranterede" pensioner (som staten ikke har råd til at betale) så forsvinder de nu op i den blå luft (igen de rige er løbet med goderne). Det næste bliver at vores statsobligationer og derefter vores valutaer bliver mindre (måske nul) værd og så sidder alle de fattige og de svage tilbage med ingenting.

Det der er vigtigt at forstå at alt ovenstå fungerer sådan per design. Hele historien om at staterne, centralbankerne, kapitalismen, renterne, krigene, lovene, skatterne osv. osv. er til for vores skyld er en del af en samlet plan som har fungeret i hundrede og sikkert tusinder af år. For nogle hundrede år siden var det kongerne og kirkerne der ejede og regerede verden og sådan er det også i dag. Hvordan skulle det kunne være anderledes? Hvorfor skulle de have afgivet deres magt? Hvordan skulle grådige, dyriske mennesker være i stand til at vælge kærlige ledere og bygge kærlige systemer? Se på den verden vi lever i, hvor er næstekærligheden? Folk i den tredje verden dør i millionvis, folk må gå fra hus og hjem, stress, kræft og andre sygdomme æder os op indefra. Alt hvad vores stater og internationale organisationer har skabt er præcis det modsatte af alkærlighed. Hvorfor? Nej, ikke fordi det er svært, men fordi det hele tiden har været planen. Det er en kæmpesucces - det går præcis som det er planlagt og bedre end nogensinde i denne krisetid. Så længe vi er blinde, bange, dovne eller for ligeglade til at se disse ting så vil det fortsætte, men det vil helt automatisk ændre sig når vi er klar til at det ændrer sig for så vil vi jo vælge næstekærlige løsninger og næstekærlige ledere til at indføre disse løsninger.

Så ja, jeg kan se masser af problemer med at fjerne staten/skatten for vi har behov for at blive beskyttet mod vores egne dyriske egenskaber, som kamphaner der har bedst af at sidde i et bur hver for sig mens ham der ejer dem og passer dem rager til sig.

Med kærlighed

Lars