Hej alle
Der var en ting der lige slog mig som jeg gerne vil dele med jer.
En gris lever et sikkert for den dejligt liv indenfor nogle rammer af en indhegning og med frisk vand og mad hver dag. En dag dør den så (bliver slagtet) men jeg går ud fra at den ikke har evner til at se sammenhængen i at den der gav den mad hele livet også var den der slagtede den og spiste den.
Grisen har således et godt liv. Bonden er jo et forsyn for grisen og dette forsyn gør det som nu ud fra en Martinus forståelse er det bedste for grisen, hvilket vil sige både den del hvor bonden passer grisen og den del hvor han slagter den og spiser den. Alt er såre godt.
Spørgsmålet er så hvad sker der når en gris er blevet mættet af det? Får den gennem alle sine griseliv udviklet mere og følelse og intelligens således at den på et tidspunkt begynder at forstå hvad der foregår og dermed begynder at blive sulten efter noget andet?
Hvad hvis vores verden som mennesker på vores stadie er ligesom grisens? Hvad hvis vi oplever en verden med penge, jobs, huslån, sygdom, gæld osv osv, men hvad hvis denne verden kun (som grisens) er en lille del af "det hele"? Vi ved jo at der udenfor grisens sti er en hel anden verden som grisen ikke kender noget til.
Vi antager normalt at denne anden verden er den åndelige verden og det er sikkert også rigtigt. Det jeg tænker er at hvorfor skulle vi være præcis så langt så vi har evner til at opleve hele den fysiske verden - det virker mere sandsyndligt på mig at vi ligesom grisen kun kan se en lille del af "det hele".
Efterhånden som jeg har undersøgt flere og flere konspirationsteorier er det begyndt at gå op for mig, hvor meget af det jeg egentlig tror/troede på der er en direkte følge af den påvirkning jeg løbende bliver udsat for helt fra barns ben gennem vores kultur, gennem skolesystemet, videnskaben, "kloge" folk indenfor alverdens områder, aviser, TV og alle andre sædvanlige kanaler.
En anden ting er at for hver gang jeg ser en konspiration så når jeg går dybere finder jeg ud af at der bag/over denne er endnu et niveau og det er så meget sjovt at se i Martinus sammenhæng, hvor alting jo fortsætter i det uendelige. Nu er selve ordet "konspirationsteori" jo også et ord der påvirker os til ikke at tage ting seriøst eller giver os en negativ følelse, for egentlig er det jo ikke anderledes end grisen og bonden. Forsynet opererer på (uendelig) mange planer. Grisen ville jo ikke have glæde af at blive "sluppet løs" for hvordan skulle den finde mad og forsvare sig?
Først når grisen har nået et vist niveau i sin udvikling vil det være hensigtsmæssigt at den skulle klare sig uden bonden og måske er det netop der at den bliver hjulpet til at blive et begyndende menneske?
Alle os Martinus interesserede har jo set hvordan der er meget mere end den opfattelse vi er opdraget til at forstå. Vi forstår at bag enhver fysisk manifestation ligger en åndelig intention. Vi kender til karmaloven og ved at vi selv er den oprindelige årsag til de ting vi oplever i vores liv. Vi ved at den traditionelle videnskab kun ser tingene fra et begrænset udsigtspunkt (materien).
Alligevel oplever jeg at mange Martinus intereserede fortsat lever indenfor den traditionelle forståelse af store dele af resten af vores verden.
Hvordan ser I andre på det?
Med kærlighed
Lars
Hej Lars.
Alle dyr, som er under menneskeligt opdræt, kommer fra vild tilstand, men den menneskelige opdræt af dyrene har medført, at deres udvikling, via stamtavler og avl, er gået i den retning som mennesket har ønsket det. Jeg læste for et par år siden, at nutidens ko er dobbelt så stor som køerne var for 800 år siden, simpelt hen fordi køerne er fremavlet efter deres evne til at give mest mulig mælk. Og prøv lige engang at kigge på alle de mærkværdige hunderacer der er fremavlet efter menneskelige "skønhedsidealer". Nogle af disse hunde kan dårligt gå, andre har vejrtrækningsbesvær osv...
Dyrene udvikler sig hele tiden som alt andet udvikler sig, nemlig at de bedst egnede til at klare de omgivende betingelser, vil overleve. Først hos mennesket ser vi en vis mulighed for at komme uden om jungleloven. Hvis man slap alle grise løs, og lod dem leve vildt igen, så tror jeg hurtigt, at grisene igen ville blive egnede til at klare sig i vild tilstand, hvis da ikke allerede de er i stand til det nu. Ind imellem finder man jo også menneskebørn, der er opvokset hos vilde dyr, og der har udviklet evner til at klare sig i denne tilstand, og ligeledes har de udviklet lignende instinkter, som de dyr de er opvokset hos. Man kan sige, at denne opvækst hos vilde dyr gør et menneske mere primitivt. På samme måde tror jeg, at dyr der "opvokser" hos mennesker, får en forceret intelligensudvikling. Grise og hunde er meget kloge dyr. Måske kan man se denne nære forbindelse til mennesket som en form for forberedelse til, at de mest intelligente dyr på et tidspunkt skal fungere som "mennesker" på andre planeter. Martinus er et eller andet sted konkret inde på, at hunde fremover kommer til at fungere som tjenere for højerestående væsener på andre planeter.
Med hensyn til grisens manglende oplevelse af den omgivende verden, så lever vi mennesker vel på samme måde, men mon ikke der efterhånder er mange mennesker der ser det som meget ulogisk, hvis ikke der skulle være intelligent liv på andre planeter? En gris lever i sin sti, og vi lever på vor planet, men verden udenfor er uendligt mange gange større.
Jeg ser ikke sådan på det, at mange Martinus-interesserede fortsat lever inden for den traditionelle forståelse af tingene, nærmest tvært imod.
Hej Svend
Ovenstående er et eksempel på én af de forudsætninger som jeg stiller spørgsmålstegn ved. Hvorfor tror vi egentlig at det er sådan?
Som jeg ser det er dette en forudsætning som stammer fra vores kulturs grundlæggende tro på at alt er tilfældigt. Denne ligger meget dybt i os fordi vi har hørt den igen og igen, men er der belæg for denne forudsætning?
Hvis vi hele tiden med vores skabeevne skaber det skabte som vi er i stand til at skabe og som bedst muligt ud fra vores evner lader os opleve det som vi sulter efter, giver det så mening at de bedst egnede gener føres videre som Darwin postulerede?
Er det ikke mere rigtigt som Martinus er inde på at vi inkarnerer der hvor vi "hører til" eller sagt på en anden måde der hvor energierne eller frekvenserne passer til vores udviklingstrin.
Darwin var jo en videnskabsmand og lige som de fleste andre videnskabsmænd var hans udgangspunkt materien og ikke det der ligger bag ved materien. Havde Darwin overhovedet ret? Har han måske delvist ret ligesom Newton, men uden at forstå de bagvedliggende større sammenhænge. Har vi vænnet os så meget til Darwins konklusioner at vi ikke længere stiller spørgsmålstegn ved hvormeget ret han havde?
Med kærlighed
Lars
Hej Lars.
Er det ikke mere rigtigt som Martinus er inde på at vi inkarnerer der hvor vi "hører til" eller sagt på en anden måde der hvor energierne eller frekvenserne passer til vores udviklingstrin.
Jeg mener ikke der er nogen uoverensstemmelse mellem disse to udsagn, for mig at se kan de sagtens begge være rigtige.
Hej Svend
Det er jeg helt enig med dig i.
Spørgsmålet for mig er "havde Darwin ret?"
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1
Han har delvis ret. 
tænker jeg.
Kærlig hilsen Ejby
Hej Lars
Ang. lige præcis det spørgsmål, vil jeg varmt anbefale dig at læse Ole Therkelsens bog: "Martinus, Darwin og Intelligent Design".
Ole er uddannet både biolog og kemiker - udover at han kender de kosmiske analyser indgående, så han er ret grundigt inde i sagerne både fra den naturvidenskabelige og åndsvidenskabelige side.
Jeg havde selv stor glæde af at læse bogen. Jeg synes, den er rigtig god.
kh
Jan
Ang. lige præcis det spørgsmål, vil jeg varmt anbefale dig at læse Ole Therkelsens bog: "Martinus, Darwin og Intelligent Design".
Ole er uddannet både biolog og kemiker - udover at han kender de kosmiske analyser indgående, så han er ret grundigt inde i sagerne både fra den naturvidenskabelige og åndsvidenskabelige side.
Jeg havde selv stor glæde af, at læse bogen. Jeg synes, den er rigtig god.
Denne opfordring vil jeg lige tilslutte mig. Jeg har også haft stor glæde af Ole Therkelsens bog
"Martinus, Darwin og Intelligent Design".
Kh. Ejby
Hej Lars.
Jeg mener, at Darwin havde ret. 
Hej Jan og Ejby
Tak for anbefalingen.
Jeg har ikke læst Ole's bøger (endnu?). Har ikke følt mig så tiltrukket til netop ham.
Kommer han ind på hvorfor man ikke har fundet "the missing link" og hvordan menneskene er kommet hertil jorden?
Med kærlighed
Lars
Man kunne jo også spørge, hvor kommer vores celler fra ?, og hvor er de (missing) celler Vi havde da Vi var børn ?
Kærlig hilsen
Holger
Kommer han ind på hvorfor man ikke har fundet "the missing link" og hvordan menneskene er kommet hertil jorden?
<<<
Ja det gør han og mange religioner sifer at disse missing link er svindel og det var der også nogle der var men der er også mange af dem som er ægte.
også i fremtiden vil vi udvikle os, en abekrop som den vi har kan ikke rumme en kosmisk bevisthed, meget dårligt ihvertilfælde.
Jeg glæder mig til at blive smuk
Hej Svend.
Vi har før været inde på disse omstændigheder, og jeg er også af den opfattelse at man kan sige at Darwin havde ret i begrænset omfang, mens det at alt er skabt med forudgående intelligens, jo også er tilfældet, Martinus siger jo at intet sker via tilfældigheder, al bevægelse kræver en bevidst indsats fra et levende væsens side, via ønske, begær eller lyst.
Så det er min opfattelse at en given ting, f.eks en bygning (art), kræver en skabelse af intelligent vej, men at denne bygning (art) derefter godt kan ændre "udseende" alt efter de omstændigheder og påvirkninger den befinder sig i, så den kan ændre farve eller nedbrydes/ændre struktur af de naturkræfter der omgiver den, dog kan den ikke ændre sig til en anden bygning (art) uden ny intelligent indgriben, et rækkehus bliver ikke til en skyskraber, fordi det er et godt velfungerende rækkehus, eller fordi "beboererne" i huset er meget intelligente.
Jeg studsede dog lidt over denne udtalelse fra dit indlæg: citat:Grise og hunde er meget kloge dyr. Måske kan man se denne nære forbindelse til mennesket som en form for forberedelse til, at de mest intelligente dyr på et tidspunkt skal fungere som "mennesker" på andre planeter. Martinus er et eller andet sted konkret inde på, at hunde fremover kommer til at fungere som tjenere for højerestående væsener på andre planeter.
Når ikke engang vi mennesker kan komme videre (permanent) til andre planeter hvorpå der lever højestående væsener, hvorfor skulle hunde så komme dertil, før de har været igennem udviklingen til menneskestadie, (medmindre det netop er som "missi8ng links")?
Iøvrigt mener jeg da at det netop er hvad hunde (nogle hunde) er i nuet her på vor planet (tjenere for højerestående væsener), som førerhunde eller politihunde eller vagthunde m.m., så denne fremtidsvision omkring hunde er jo en realitet hos os selv i nuet. 
Jeg syntes tit vi begår den "fejl" i vore vurderinger, at vi adskiller os selv fra andre levende væsener, via de fysiske legemers "betegnelser", men helt glemmer at en hund eller en cellke er af nøjagtigt samme "stof" som vi selv er (blot på et andet udviklingsstadie) og udvikler sig via nøjagtigt samme legemesstadier som vi selv gør, vi er alle en og samme livsenergi, og en hund bliver derfor i sin fremtidige udvikling til et menneske (eller tilsvarende) og ikke blot til en tjener for "højerestående væsener" mere end vi er det, eller har været det.
Så sker der en sådan udvikling, som foregår på andre planeter, mellem hundestadiet og det stadie vi selv er på i nuet, så vil dette være noget som også i fortiden har været sket for os selv, og alle disse" missing links" findes derfor ikke her på kloden (nødvendigvist) men på helt andre planeter.
Jeg mener iøvrigt at have hørt, at det slet ikke er "abens" gener og dna vi mennesker har mest til fælles med, men derimod grisens gener og dna, det er derfor man i lægevidenskaben bruger "reservedele" fra grise, som erstatninger for menneskeorganer, (bla.a mavesække), da disse ikke frastødes nær så kraftigt af vort eget legeme, som reservedele fra aber eller andre dyr, og det burde jo sætte spørgsmålstegn ved, om vi virkeligt stammer direkte fra aberne, eller om vi måske har været "grise" efter at vi var "aber".
Altså spørgsmålstegn ved om vi overhovedet kan gå ud fra at det er via den fysiske lighed med aberne vi skal afgøre vor fortidige tilhørsforhold, eller om det er via den psykiske lighed vi har, (med svinene) vi skal finde vore reelle "forfædre". (humoristisk ment).
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar.
Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål. Jeg tror da, at masser af mennesker i tidligere tider er blevet sendt videre til andre planeter. Det er først for nyligt blevet muligt at få kosmisk bevidsthed på jordkloden, og før den tid var højt udviklede mennesker nødt til at inkarnere på andre kloder, for at kunne få denne kosmiske bevidsthed.
Det tror jeg så ikke. Jeg tror ikke, at de hunde der nu går rundt på vores jordklode, vil få et menneskelegeme som vores. Når de engang skal til at være en form for primitive dyremennesker, vil det ske på en anden klode, hvor menneskelegemet vil være afhængig af de betingelser der er på netop denne klode.
Hej Svend.
Jo, vi er såmænd nok enige, mange mennesker er sikkert inkarneret på andre planeter hvor de kunne opnå det vi endnu ikke kan her på kloden, det tror jeg da også.
Det jeg tænkte, da jeg læste dit citat omkring at Martinus mente hunde var ved at forberede sig til en "tjenerrolle" for højerestående væsener, var blot, at disse hunde var på vej til planeter vi som mennesker endnu ikke var udviklede nok til at kunne komme på, idet ordet "højerestående" tolkedes af mig som omhandlende væsener der var højereudviklede end os mrenrsker, men det behøver jo kun at omhandle en tjenerrolle for væsener på samme stadier eller endda "under" menneskestadiet, som det forefindes her hos os, og så er det da meget muligt at Martinus har ret, og at mange "mellemled" forefindes på den måde, på andre planeter.
Vi kan sikkert også selv havde haft inkarnationer på planeter (måske mellem "abe" og "menneskestadiet") som har været på planeter hvor vi ikke selv var det højest udviklede væsen, som det er tilfældet her på kloden, og da kan vi jo selv have haft en "tjenerrolle" under sådanne inkarnationer.
Og helt klart, der er masser af legemestyper, vort legeme er blot et af slagsen, og hundene som vi oplever dem i nuet, får sikkert andre legemestyper stillet til rådighed, når de når til "menneskestadiet", end det legeme vi har i dag.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Lars1.
Vil da godt lige kommentere din bemærkning omkring at vi næsten alle lever under begrænsninger som vi er "opdragede" til at have.
Det mener jeg er helt rigtigt, vi lever jo fortrinsvist efter det vores "mind" ( tilsvarende danske ord må vist være "forstanden") siger os, og det er i denne "mind" vore begrænsninger befinder sig.
Specielt for det "intellektuelle" menneske, kan der derfor være store vanskeligheder i at fralægge sig sin "minds" instrukser og råd, idet man jo som intellektuel gerne vil have logiske begrundelser for alt, og sikre sig at det man gør/mener nu også har "beskyttende" og "livsbevarende" effekt for en selv.
Og da er det jo netop hos sin "mind" man søger verificering og vejledning, fremfor hos sin intuition, som jo ikke kan give en konkrete logiske begrundelser for dens "svar".
Så der er nok lidt rigtigt i at mange "åndsvidenskabeligt" søgende, dels satser meget på selve "minden", dels helst ikke vil se livet og samfundsopbygningen i nuet som værende "forvansket", for da bliver ens "mind" jo også forvansket, den er jo opbygget netop af de kulturmæssige, religiøse og samfundsmæssige sandheder, vi er opdraget med.
Og "minden" hader utrygheden, den utryghed der følger med, når det går op for "den" at tingene slet ikke er som "den" troede de var, for "mindens" eneste opgave er jo det at give os tryghed og at beskytte os mod eventuelle "farer", så vi altid har en fornemmelse af at vi ved hvad der er rigtigt og forkert, og kan skelne og "resonnere" korrekt..
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Hvis du skifter "m" ud med et "s", så slipper du for at skrive så mange gåseøjne...
vh. Petersh
Hej Petersh.
Jo, det kunne da være så let, hvbis ellers jeg selv satte lighedstegnh mellem "mind" og "sind", men det gør jeg nu ikke.
For mig hører sindet mere til følelserne end til intellektet, så det ville ikke "tydeliggøre" mine tanker, hvis jeg brugte det ord , set fra mit udgangspunkt.
Men ordet "forstanden" ville jeg jo nok kunne have brugt, i stedet for ordet "mind", det er dog noget længere at skrive, og jeg har det med at vælge de "lette" løsninger.
Iøvrigt er jeg glad for at bruge klammerne omkring mange ord, da det gør dem mindre faste og generelle, vi lægger jo tit forskellige betydninger i de enkelte ord, og derfor kan det være godt ikke at fastlåse en bestemt udlægning af ordene, og det kan jeg så forsøge at gøre med nogle ord/udtryk, via klammerne, så andre selv kan finde bedre udtryk for det de mener jeg skulle have sagt, i stedet for det ord jeg har valgt at bruge.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Nu var det ikke så meget din personlige fortolkning af ordet, jeg henviste til, som det var den korrekte oversættelse af ordet fra engelsk til dansk, og dermed den betydning, som dem der oprindeligt har anvendt ordet i det engelske kildemateriale har udtrykt.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh.
Desværre er jeg jo ikke herre over hvordan andre oversætter et givent ord fra engelsk til dansk, men ordet mind på enhelsk har intet at gøre med ordet sind på dansk, mind på engelsk er også (derovre) noget man tænker med, og det gør man ikke med sindet, som jeg oplever ordet brugt på dansk, og derfor fandt jeg det ikke egnet lige i denne samnmernhæng.
Du kan "use your mind," (bruge din forstand), men ikke bruge dit "sind" i samme kontekst.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Skriv et svar