1. Vi er kosmiske vandrere og inkarnerer på det klod et, i forhold til os, makrovæsens organisme) der i allere højeste grad svarer mod vår inderste længsel og ønskninger. Ingen Guddom plaserer os hist eller her - det gør vores egen længsel og ønskning! Hvor vi end inkarnerer gives det gode muligheder til nødvendige kosmiske lektioner gennem karmahøsten til ad udvikle os. Guds plan med os alle er gældende hvor vi end inkarnerer i universet.

2. Her og nu høster vi mørk og lys karma men vi sår også ny karma. Desto mer vi er i samklang med den kosmiske grundton, alkærligheden, desto større vil vores frihed blive. Desto mer er vi også i samklang med Guddommens vilje. Men alt hvad vi gør mod andre vil vænde tilbage til os til at udvikle vor medfølelse og humane evner.

Hilsener fra Lund og Sverige

Hej Den lille brune hest

Martinus opridser skæbne- og fri vilje problematikken i fortalen til Livets bog

Jeg har fremhævet det jeg synes er vigtigst (for at give en rød tråd)

Stk. 1
Ethvert levende væsen, der kommer til verden, ligegyldigt hvad enten det hører ind under det væsenssamfund, vi kalder "den jordiske menneskehed", eller det hører ind under de former for liv, der ytrer sig gennem det, vi er vant til at opfatte som "dyr", "planter" og "mineraler", er alle uden undtagelse genstand for livets oplevelse.

stk. 2
Da livets oplevelse kun kan eksistere i form af en vekselvirkning mellem to former for energi, nemlig den fra universet i form af vore omgivelser, og den fra vort eget indre i form af vor manifestation udstrålende energi, og denne vekselvirkning i form af livets oplevelse netop er identisk med skabelsen af vor tilværelse, vil det være klart indlysende, at vi hver især udgør en ikke ringe faktor i denne skabelsen af vor skæbne, i særdeleshed fordi vi indenfor et vist område netop er i besiddelse af en såkaldt "fri vilje".

stk 4
Som jeg nævnte før, er vi ikke helt prisgivet disse mægtige kræfter, men udgør i virkeligheden indenfor det område, der beherskes af vor fri vilje, den dominerende faktor i reguleringen af disse mægtige kræfters indflydelse på vor egen tilværelse. Men da den største faktor bag vor fri vilje igen normalt er vor egen viden, vil det være afhængigt af denne videns rækkevidde, om vi vil få en lykkelig eller ulykkelig skæbne. Thi hvis denne viden ikke strækker sig til kendskabet til de realiteter, der er identiske med den uundgåelige, nødvendige basis for en fuldt ud harmonisk og lykkebringende harmoni mellem vore manifestationer og verdensenergierne, vil vi i tilsvarende grad, som vort kendskab afviger herfra, få en mindre fuldkommen skæbne eller oplevelse af livet. Vor viden vil altså i virkeligheden være den dominerende faktor i reguleringen af vor vekselvirkning med den af naturen mod os rettede påvirkning. Alt eftersom vi forstår at undgå de energiformer, der er ubehagelige og uskønne, kommer vi netop mere og mere ind under de energiformer, der er skønne og behagelige.

                                           

---

Kort fortalt, så gælder det om at få viden om livets love for at vi kan skabe et liv i harmoni og fri vilje. Hvis vores vilje går i mod verdensaltets vilje, vil vi ikke have fri vilje. Er vores vilje derimod i samklang med verdensaltes vilje, kan vi gøre det vi vil (og har dermed fri vilje)

kh.
Kenneth

Hej,-

- Mange tak for svarene, som jeg dog knapt fatter! Måske skulle jeg alligevel have holdt mig til Billedbiblen for børn 
I forhold til det jeg ind til nu har læst i forskellige M bøger og sekundær litteratur vil jeg dog vove det ene øje, og påstå at der ikke megen fri vilje er, da vi jo uafladeligt er ramt at karmiske energier der skubber os fremad i udviklingen. Hvis jeg tager fejl, vil jeg sætte stor pris på at få det skåret ud i pap, om nogen altså har overskud til at gøre det.
Hvis nogen skulle vide besked om menneskets opståen kunne det også være interessant. Har vi udviklet os fra celler/amøber, eller er vi konstruerede som de væsener vi er og placeret på Jorden, af andre og højerestående væsner i visdomsriget?

Kærlige hilsner

Vi debuterede i den fysiske verden som primitive planter (sansynligvis encellige), så blev vi avancerade planter, kødspisende planter, primitive dyr, avancerede dyr... frem till jordmennesker idag. Og vi har vandret vores længselsbetingede livsvej på mange kloder, ifølge DTT...

Vi har altid en fri vilje på nuets minimale nålespids! Et forsvinnende  lille øjeblik inden karmabølgerne får fadt i os! Et kort øjeblik har vi et valg: skal jag tilgive den andre eller hævnes?

Hej Hest.

De spørgsmål du stiller er heller ikke helt enkle at besvare, og du vil nok få forskellige svar afhængig af, hvem du spørger. Jeg mener, at "formen menneske" har udviklet sig fra de primitive dyrearter - menneskelegemet er ikke placeret på jorden af andre højt udviklede væsener. I så fald var der ikke nogen grund til, at der skete en naturlig udvælgelse, jvf. Darwin. Det er muligt, at selve "spillereglerne" for mennesket er udviklet i visdomsriget, men legemsformen kunne sagtens være blevet anderledes. Martinus er et sted inde på, at insekterne er på næsten samme stadie som mennesket, men de har gennemgået en udviklingsepoke på andre planeter, og derfor ligner deres legemer overhovedet ikke vores. Igen må man huske på, at et væsens fysiske legeme kun er en meget lille biting ved væsenet, om væsenet er at karakterisere som "menneske" er udelukkende et spørgsmål om moralsk standard, om "det rigtige menneske" så har vinger/ikke vinger, 2 eller 1000 øjne er i den forbindelse underordnet. Men du kan sagtens finde andre Martinusinteresserede, der mener, at legemerne er udtænkte i detaljer i visdomsriget. Hvis det sidste er tilfældet kan vi så bare konstatere, at så er der i hvert fald ikke nogen fri vilje for så vidt angår de levende væseners mulighed for at tilpasse det fysiske legeme til omgivelserne.

Mht. den frie vilje, så kan du også finde mange forskellige forklaringer. Jeg mener vi har en lille smule fri vilje. Dog er en ting helt sikkert: Alle levende væsener har en pol til afgivelse af energi, og en pol til modtagelse af energi. Alle energier, som et levende væsen afsender fra polen til afsendelse af energi, vil altid vende tilbage til polen for modtagelse af energi. Man kan dog få "syndernes forladelse" til en vis grad, men det er i virkeligheden blot en udsættelse af energiernes tilbagevenden til væsenet til den næste udviklingsspiral. Der hvor vi har fri vilje er, at vi har en smule indflydelse på, hvordan vi vil bruge den energi vi modtager, til påny at afsende energi fra polen til afsendelse af energi. Hvis jeg for eksempel bliver verbalt overfuset af et andet menneske, så har jeg en fri vilje til, hvordan jeg vil lade denne modtagelse af negativ energi præge den energi som jeg senere sender ud.

Hej Svend,-

- Mange tak for svaret, selvom det er med en vis beklagelse jeg forstår at M's nedfældede analyser åbenbart ikke er entydige på disse punkter, men kan således gøres til genstand til fortolkninger, eller ligefrem generere fraktioner inden for kosmologien. Egentlig sært da M jo ellers virker klar i mælet på så mange andre punkter. Jeg har i høj grad fået noget at tænke over..

Kærlig hilsen 

Hej Hest

Ole Therkelsen foredrag  - sund kost - måske specielt del 2 - berører emnet godt syndes jeg

mvh
lars

Hej Lars,-

- Mange tak. Jeg vil lytte til Ole snarest!

Kh 

Hej Hest.

Jeg mener man må tilgive Martinus, hans analyser omfatter jo helheden, og hvis han skulle gå i detaljer med det hele, skulle han vist inkarnere mange gange på jorden. Som jeg ser det, er hans analyser koncentreret omkring udvikligen frem til det rigtige menneskerige, tilværelsen i de efterfølgende riger beskriver han i hovedtræk, han mente ikke det tjente noget formål at fremlægge det i detaljer, og derfor må vi nøjes med hovedtrækkene. Disse hovedtræk kan vi så diskutere frem og tilbage, men det er da også meget spændende. Samtidig er det der er soleklar logik for nogle mennesker det rene tankespind eller endda tågesnak for andre.

Vi mennesker, kan lave vores egen fortolkning af alt. Uanset hvor "tydelig" en tekst måtte være. M kosmologi (som jeg ser den) er da også klar til fortolkning, så at sige. Dog er der så mange "lige ud af posen" analyser, som (for mig) er meget klare og logiske.

Det essentielle som karmaloven og analysen om evigheden (liv inde i liv teorien) er ganske klare og tydelige. Og det er for mig at se, et meget afgørende punkter, i menneskets udvikling og forståelse og accept af levene væsner generelt.

  Hej Lille Brune Hest.

  Ja, som nogle er inde på, så er de svar du får vidt forskellige, også selvom vi nok alle mener at kunne forene vore svar med Martinusses kosmologi.

  Så mit svar bliver derfor blot et ud af mange, du kan resonere over.

  Grundlæggende kommer vi alle fra "lyset" altså salighedsriget, vi er altså ikke skabte, som åndelige væsener, men har altid eksisteret.
  Den legemestype vi i øjeblikket sanser igennem, mener jeg er "skabt" i en stjernekonstallation som ikke længere eksisterer, (på planeten Lyra), hvorfra vi som mennesketyper er spredt ud i dette "univers", i mange forskellige retninger, og har befolket tusinder af planeter i andre konstelletioner.

  Den specifikke mennesketype vi er her på jorden i nuet, er sammensat af dna og gener, unikke for lige dette sted, og vi er absolut ikke udviklet via Darwins selvudvikling alene, men via "hjælp" eller "indgreb" fra andres side, så kan man jo kalde dem for Annunakierne eller guderne eller forsynet eller hvad man nu ellers vil, men disse er blot en "integreret" del af vort udviklingsforløb, som vi er i dyrenes, hvor vi jo også "griber" ind, via gensplejsning eller forskellige former for "kulturering" med selviske formål.

  Mennesketyperne er også vidt forskellige, alt efter hvor de lever i universet, da de klimatiske, kosmiske og kulturelle (trosgrundlag) betingelser er forskellige fra planet til planet, så der findes mange forskellige varianter af menneskelegemerne, i universet, ligesom der findes mange forskellige udformninger af menneskene her på planet hvor disse lever, af samme grunde (klima, kultur o.s.v.)

  Specielt for hvort menneskelegeme, er dog, at dette legeme har fremragende muligheder for følelser, og et stort spekter af følelsesregistre, sammenlignet med mange andre mennesketyper på andre planeter, hvilket giver os en større mulighed for at udvikle os hurtigt, da det jo er via følelserne vi udvikler os mest.

  Man bør huske, i forbindelse med Martinus, at hans arbejde er fremlagt som en beskrivelse af "afgrænsede" væsengrupper, som dyr, mennesker og åndelige væsener, men at der jo, foruden menneskene, også findes tusinder af andre væsentyper i universet,(Pledianere, Andromedianere, reptiler, små grå, argoniere, o.s.v.o.s.v) for hvem de samme regler omkring energierne og udviklingsforløbene også gælder, så betegnelsen "Det rigtige menneskerige" er blot udtryk for en bestemt åndelig tilstand, som andre væsentyper også opnår, når de når kosmisk bevidsthed.

  Da vi jo kommer fra "lyset" hvor saligheden er "konstant", så vil vi med tiden, som åndelige "jeg-er", blive "træt" af lyset og miste evnen til at adskille lys fra mørke, og dette vil så medføre et "ønske" eller en "længsel" om igen at måtte få "opfrisket" denne evne.

  Derfor er "den frie vilje" ikke noget vi i den nuværende tilstand (som menneskevæsener) har den fulde forståelse omkring.

  Vi har jo selv, med denne frie vilje, valgt at starte i en ny spiral, og dette valg indebærer, at vi ikke, i den nederste "tunge" del af denne spiral, kan huske, at vi selv har gjort dette valg, helt frivilligt, da vort hukommelseslegeme ikke kan fungere "optimalt" mens vi er i disse "tunge" legemestyper.

  Mellem vore inkarnationer, foretager vi også helt frie valg, angående næste inkarnationer, men disse valg, husker vi heller ikke (før vi opnår fuld kosmisk bevidsthed), så derfor kan det let føles som om vi af og til "tvinges" enten af karmaen eller af omgivelsernes krav, til noget vi ikke selv ønsker eller frivilligt har sagt ja til, men dette er blot et udslag af, at vi slet ikke husker hvad vi forudgående har sagt ja til ( og brugt vor frie vilje til), mens vi nu efterfølgende lever i et legeme, som ikke har den fulde kontakt til vort "åndelegeme" og den hukommelse dette legeme indeholder.

  Senere, når vi opnår fuld kontakt til vort egen "ånd", vil sådanne ting stå klart for os, og vi vil da indse, at den frie vilje er FRI, og at vi selv har brugt den til at nå hertil, hvor vi er i nuet.

  Så der er skam masser af ting vi kan "bestemme", via denne frie vilje, hvert eneste udviklingsforløb er jo "unikt" netop fordi vi individuelt selv bestemmer dets "vej", mod målet, men selve "målet" er fastlagt, der skal jo da være "faste" holdepunkter i et "velordnet" kosmos, trods alt.

  Dette er så blot min (nuværende) opfattelse omkring disse ting, jeg står jo heldigvist ikke stille i udvikling, så hen af vejen får jeg nok også nogle flere apekter sat på plads, men personligt mener jeg ikke der er nogen "konflikt" med Martinusses materiale, i den udlægning jeg har af tingene, så derfor kan du måske også bruge mine tanker, til at finde svar med, det håber jeg da.

      Kærlige Hilsner fra Avatar.

 

Hej Avatar og andre der har budt ind med fine svar,-

- Ja, der er jo mange bud på temaet, og altså intet helt urokkeligt og entydigt. Måske er det i princippet også ligegyldigt, da vi jo under alle omstændigheder er væsener skabt af Guden, eller måske rettere en evig del af denne, med oplevelsen/illusionen af eget individuelle livsforløb. Jeg var blot nysgerrig efter at finde ud af hvordan vi sådan rent "mekanisk" var blevet til, og hvor meget af vores frie vilje der er illusion.
Jeg vil fortsætte med at læse hvad jeg kan nå, af det der måtte gøre mig klogere på disse ting. Håber at det er Ok jeg ind i mellem skriver og spørger om dette og hint..

Kærlige hilsener
   

  Hej Lille Brune Hest.

Ja, indtil videre må vi jo nok hver især søge på "trosbasis", for selvom nogle jo betegner kosmologien som en "videnskab" så er den jo i sin nuværende form, stadivæk kun en teori, som medfører meget forskellige opfattelser og udlægninger af de begreber og tankerækker Martinus har givet videre til os.

  Men jeg tror personligt da på at Martinus har ret, når han forudsiger, at en reel åndsvidenskab vil fremkomme, og blive "beviselig" på lige fod med den almene videnskab vi i nuet har, omkring vort fysiske univers.

  Men tager man f.eks Darwins udviklingsteori, så betegnes denne jo stadigvæk som en "teori" og ikke som en videnskab, da der jo heller ikke i Darwins arbejde er konkrete beviser der entydigt underbygger hans opfattelser.

  Det er min personlige mening, at en åndsvidenskab ikke kan fremkomme, før vi får adgang til den viden der hører til dette "åndelige" område, på en målelig måde.

  Teorier og enkeltpersoners "kosmiske glimt" gør det ikke alene, men når vi (som jeg da mener vi gør) får direkte adgang til 4 og 5 dimensionerne, samt til nulpunktsenergi, antigraviditet, impulsenergi, tidsrejser og rejser til andre planeter, samt del i den viden andere kulturer i universet i forvejen har, så vil vi også blive i stand til at måle og veje og bevise tilstedeværelsen af disse ting/energier og da vil man kunne tale om en reel åndsvidenskab, som vi så kan opbygge og udbygge i de kommende årtusinder.

  Og så vil vi sikkert alle forstå hvad der eksakt lå i Martinusses symboler elller begreber, for jeg mener absolut ikke at Martinus er "forkert" på den, men måske nok at nogle af os har en lidt personlig udlægning og forståelse af Martinusses beskrivelser af verdensaltet.

  Dette kommer vi så forhåbentligt ud over, når den tid kommer hvor vi alle er enige (på baggrund af målelig viden) om hvad det er Martinus fortæller os, på det rent teoretiske plan.

  Tror bestemt ikke der er nogen der har noget imod spørgsmål til disse områder, da vi jo alle får del i viden og udvikling, ved at dele med hinanden det vi hver især har i nuet, også selvom vi ser tingene i hvert sit perspektiv indtil videre.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.