Hvis alt er "noget som er " , fx vi er "Noget som er" så må noget som er være lig med intet.
Selv en Sten er "Noget som er" , så hvornår er noget "ikke noget som er".
Kære Steen 2.
Svaret på dit spørgsmål er: Aldrig, - Hvis noget er skabt, så har det også en skaber, nemlig "noget som er". Det der er skabt, består af
"foosset energi/evt. fastholdt "langsom" energi", denne tilstand bliver kun opretholdt så længe "skaberen/jeget/noget som er" ønsker dette.
Kærligst Karsten. 
Selv en Sten er "Noget som er" , så hvornår er noget "ikke noget som er".
Martinus beskriver att allting i den fysiske verlden har en evig og en timelig analyse. I den skapade fysiske verlden framträder allting som begränsade företeelser i form av "en sten" ett hus, etc. Sett ur detta timelige perspektiv framträder företeelserna alltså med en timlig analyse, och her kan man ikke enbart kalla disse foreteelser "noget som er".Det er kun i den kosmiske analyse, det vil sige sett ur evighedsperspektivet, att dom framträder som "noget som er". Sett ur evighetsperspektivet så omfattar ju analysen all legemer eller alle olika former som ett levande väsen i all evighed framträder i. Dermed kan man alltså ikke sige at det er stort eller lille, gott eller ont etc., men kan kun vare "noget som er".
Alltså: del levande vesens evige analyse er "noger som er", medan dets timelige analyse alltid er en eller annen form for begrensning.
Hej
Skriv et svar