MartinusForumDk

Hvad tænker du på?
 
Del:
Notifications
Clear all

Hvad tænker du på?

30 Indlæg
8 Brugere
0 Likes
3,192 Set ialt
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
Topic starter
 

Hvilke kosmologiske spørgsmål er du optaget af
i øjeblikket?

Kh. Ejby

 
Lagt op : 24/09/2011 08:59
(@larskrog)
Indlæg: 1267
Medlem
 

Hvordan får man kosmologer til at
Tage sig selv seriøs og får bygget
Nogle Mousuleer ?

Lars

 
Lagt op : 24/09/2011 12:05
(@lucifer)
Indlæg: 779
Medlem
 

dobbelt polet

 
Lagt op : 24/09/2011 17:58
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7650
Bruger Admin
 

I den mere "hardcore" ende er det nok stadig spørgsmålet om i hvor høj grad man kan vide om kosmologien er sand, hvis man ikke har fået kosmiske glimt eller kosmisk bevidsthed. Det er det klassiske spørgsmål om kosmologien er tro eller viden.

I den mere praktiske ende tænker jeg mest på om jeg bruger min tid på de rigtige ting :)

 
Lagt op : 25/09/2011 06:45
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Til husbehov har jeg opfundet tre måder at forholde sig til DTT. Altså jeg er ikke kosmisk bevidst. Derfor de tre ting.

1. Når min egen erfaring og indsigt stemmer overens med kosmologien, så det Martinus fortæller er allerede min egen viden. Man behøver ikke være kosmisk bevidst for at have adgang til absolut sandhed. Her er den bedste eksempel at 2 +2 = 4 og altid vil være det under de givne forudsætninger.

2. Når min intuition siger mig at det må forholde sig sådan, som Martinus skriver, så er den næsten min viden, Martinus er bare katalysator i min egen erkendelsesproces.

3. Når jeg slet ikke kan forholde mig til de for abstrakte til mig analyser så er det her vi har spørgsmål om tro. På den baggrund Martinus kan blive for mig en autoritet.

Men Martinus har frabedt sig at blive betragtet som en stor autoritet, én man skulle tro på. Det er jo uheldigt for os at bruge troen til livsfundament når vores opgave er at udvikle intellekt i forening med følelser, det er det samme som at udvikle intuition. Kort sagt meget af det Martinus skriver ligger udenfor min intuitions rækkevidde. Dvs. at jeg kan kun tro på det hvis det er det jeg vælger. Men det er nu ikke noget stort problem. Fordi der er rigeligt at tage fat på indenfor den radius, som min viden kan nå i min udvikling mod at være et bedre menneske. For mig handler det om gøre sig umage, det hedder jo "For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg."

Her er der lidt om det fra svar på spørgsmål nr. 22.

Quote:
Forskellen mellem dogmer og Martinus kosmiske analyser vil altså være den, at medens dogmer sanses med instinktet, kan Martinus analyser sanses både med instinktet og blive til tro og med intelligensen og blive til viden. Da de overleverede dogmer kun kan sanses med instinktet og blive til tro, vil alle mennesker efterhånden komme til at forlade troen på dogmerne alt eftersom instinkt sansningen degenererer til fordel for intelligenssansningen. Da Martinus kosmiske analyser kan sanses med den sidste sanseform og derved blive til viden eller absolut virkelighed og således udgør et åndeligt fundament, der er hævet over sympatier og antipatier, bliver de den absolut eneste vej for individet til den store fødsel eller indvielse.
 
Lagt op : 30/09/2011 08:26
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej.

Jeg har lige talt i telefon.

Kom lige forbi for at give mig selv et "like" i en gammel tråd.
Så jeg tænker måske nok meget over hvor vigtigt det er at elske sig selv.
- Så meget at vi slet ikke skal kunne skele imellem den store kærlighed vi skal give os selv og den store kærlighed vil skal give vores næste... det er den ene og samme store ubetingede kærlighed, hvor der i realiteten absolut ingen forskel ligger.

Jeg tror at før man virkeligt kan hvile, skal kærligheden til én selv være stor, fyldig, virkelig og reel.
Når man får en snert og glimt af denne kærlighed tænker man, wow, sikke muligheder for velfærd. Sikke ligegyldigt stemmeretten er.. :D

Jeg oplever analyserne som værende 100 procent sande. Men jeg har ikke autoriteten, sanserne eller evnerne til at indrømme eller konkludere dem.
Noget i mig tvinger mig til at sige at det kan jeg ikke vide, noget i mig ved det.

Hvordan kan jeg kende sandheden eller virkeligheden uden at kende den absolut. Hvordan kan jeg sige at det ikke er et spørgsmål om tro? For det er det langt fra.

Jeg ved det Martinus har fortalt er sandt, men jeg kan ikke sige det.
Det er ikke tro. Det er ikke viden. Det er en verden midt imellem som hverken tilhøre det første eller det sidste.

Sandheden i sit korteste er et syn og et legeme, og det er som om jeg har et hoved uden krop og en krop uden hoved.

Virkeligheden ligger analyseret, åbenbaret, detaljeret, logisk og tilrettelagt i "hovedet". I "kroppen" befinder den sig rå og færdig.

Den bedste måde jeg kan sige at analyserne er virkelige og i samme åndedrag indrømme at jeg ingen ting ved er sådan her:
Jeg står alene i centrum af et stort, lukket og kulsort rum, som den og det jeg er. Jeg kan mærke min krop, jeg kan høre og føle mit åndedrag, livet der har taget plads, pulsere og trænger igennem mig. Jeg kan mærke mig selv og ingenting se. Jeg har intet bevis på et sted hvor ingen beviser kræves.

Jeg kan intet konkludere eller konstatere, intet punktum sætte, alligevel står den færdige sætning lys levende foran mig i mørket, der er absolut ingen tvivl i mit hjerte, ingen tvivl i mit sind.

Ha' et forsat hyggeligt efterår! :*

Kærlig hilsen
jacob_

 
Lagt op : 02/10/2011 10:11
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
Topic starter
 

Fin beskrivelse, Jacob.

Citat: "...noget i mig ved det"

Jeg ved præcies hvad du mener. Det er ikke tro...der er ikke længere nogen
tvivl...der er noget ubeskriveligt i èn der ved, at det ikke kan være anderledes...i det sorte rum.

Når tiden er inde, trykkes på kontakten og lyset bliver tændt..
og man vil nu se direkte i strålende farver og ned til mindste detalje
med en færdigudviklet og nyvunden sans (intuitionen), hvad man allerede var kommet frem til og vidste i mørket i de store træk og linier intelligensmæssigt og følelsesmæssigt.

Alle mellem regningerne helt frem til faciet er allerede lagt i mørket.
I det øjeblik der bliver lys, trækkes de to linier under faciet.
It is done.

Håber du nyder efteråret. :)
Det er smukt.

Kh. Ejby

 
Lagt op : 02/10/2011 12:50
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Quote:
I det øjeblik der bliver lys, trækkes de to linier under faciet.

Yeah. Nice very well said!

Jeg nyder efteråret kære Ejby.. Det håber jeg også at du gør.. :)
Det er meget smukt.

Kram
jacob_

 
Lagt op : 02/10/2011 18:39
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7650
Bruger Admin
 

Hej Tadeo,

Tak for svarerne :)

Hvem er det som svarer på spørgsmål nr. 22? Det virker som om det ikke er Martinus selv (ikke at det bliver forkert af den grund...).

kh
Lasse

 
Lagt op : 09/10/2011 12:02
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Det er et godt spørgsmål. Det kunne virke at det en anden der havde svaret, jeg ved det ikke, men går ud fra at det er Martinus selv. Er der nogen der ved det?
:)
T.

 
Lagt op : 09/10/2011 15:01
(@lucifer)
Indlæg: 779
Medlem
 

i har allerede (intuitionen) http://da.wikipedia.org/wiki/Intuition
hæ hæ
knus

 
Lagt op : 09/10/2011 17:22
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Hej Ejby.

I øjeblikket er jeg optaget af den tanke, at "jeg" er det eneste der eksisterer. Det vil altså sige, at alt hvad "jeg" oplever, det er skabt af "jeg"'s oplevelsesevne - det eksisterer ikke som adskilt fra "jeg" selv. Begrebet "jeg" er derfor det eneste stedord, der ikke er illusorisk. Begreberne "vi", "du", "den", "det", "dem" endda ordet "mig" er en illusion. Det er nogle ord, der beskriver midlertidige facitter. Selv ordet "mig" er en illusion, for ordet "mig" er "jeg" der analyserer sig selv udefra. Sætningen "jeg ser mig i spejlet" er en illusion for "jeg" ser kun "jeg", "jeg" ser ikke "mig". Enhver oplevelse er noget der foregår i "jeg" selv. At "jeg" ser noget andet end "jeg" er en illusion, men som vi ved, en evig og nødvendig illusion

Det kan være skræmmende at tænke på, at alle I andre kære væsener reelt ikke eksisterer, som "jeg" oplever "jer" kun for "jeg"'s oplevelsesevne er I virkelige - tænk sig, at "jeg" er alene i verden - ja rent faktisk så er det vel forkert at sige, at "jeg" er alene i verden for "jeg" ER verden. På den anden side, så kan det ikke være anderledes, og det kan da også være fascinerende at tænke på, at "jeg" er Gud i "jegs" egen verden - ja Gud og "jeg" er jo reelt det samme.

Når jeg skriver "jeg" i dette indlæg, så er det ikke mig selv jeg hentyder til, så er det det "jeg" som bor i os alle, og som er det samme.

 
Lagt op : 22/10/2011 22:40
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7650
Bruger Admin
 

Hej Svend,

Roder du ikke lidt rundt i hvornår du taler om dit jeg og alle's jeg? Du taler lidt om din egen oplevelse samtidig med at du taler om helheden. Det er i følge Martinus to sider af samme sag, dentimelige og den evige, men analyserne bliver underlige når de to typer analyser blandes sammen.

I det timelige perspektiv der eksisterer du og vi andre. Der er vi 'virkelige'.

I det evige perspektiv eksisterer vi 'ikke' men er illusioner. Illusioner som også ultimativt er et 'noget som er'. Derfor har det ingen detaljer, er uden bevægelse og liv.

Du kender sikkert til det jeg skriver. Håber ikke at det lyder for belærende.

Kh
Lasse

 
Lagt op : 24/10/2011 21:37
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Hej Lasse.

Jo, det kan godt være, at enkelte stedord i mit indlæg skulle have været anderledes.

Essensen i det jeg skrev er sådan set, at vi som væsener næsten uundgåeligt må få et chok (positivt eller negativt, det er egentlig ligemeget), når vi opdager, at det vi oplever ikke skyldes alle mulige andre faktorer uden for os selv, men derimod udelukkende os selv. For det vi oplever kan kun være os selv. Når jeg oplever et vindpust, et dyr eller et andet menneske, så er det mig selv der er årsagen til, at jeg oplever netop disse ting, for disse ting eksisterer ikke ved roden som de giver sig udtryk for i min oplevelse. Da jeg kun kan opleve mig selv, eller man kan sige, det jeg selv er årsag til, så er jeg dybest set det eneste der eksisterer; det er både jeg der er opleveren, og jeg der er det oplevede. Da jeg'et er det samme i alle væsener, kan der i realitet kun eksistere et væsen, der hele tiden oplever sig selv.

For mig er dette vel nok den største "aha"-oplevelse som jeg har fået af at beskæftige mig med Martinus. Det er jo en erkendelse som giver det levende væsen den totale frihed og det totale ansvar for egen skæbne.

 
Lagt op : 25/10/2011 10:57
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
Topic starter
 

Det er nogle interessante tanker, som jeg også selv har været inde på.

Da jeg'et er det samme i alle væsener, kan der i realitet kun eksistere et væsen, der hele tiden oplever sig selv.

Ja :)
og så tænker man videre....hvis der dybest set kun eksisterer et væsen, så kan
der også kun være èn vilje. . . og det åbner op for hele spørgsmålet omkring fri vilje.

Hvis der kun eksisterer èt levende væsen (Gud), så må de mange (Gudesønner) være
en illusion. Kan en illusion have fri vilje? Eller er det endnu en illusion?

Så kan man sige, at illusionen såmænd er "virkelig" nok, hvordan skulle man ellers kunne opleve den. Og det er der jo i og for sig noget om. Takket være sanserne synes illusionen "virkelig". Men der er jo en grund til, at man taler om illusion. Illusion og virkelighed er jo modsætninger. Men måske man også kan tale om to sider af samme mønt? Eller at virkeligheden er camufleret.

Overordnet set så er der:

Gud der oplever sig selv
"Hans" vilje ske
Alt er såre godt

Betyder det at Vi/Os/Mig er ikke-eksisterende? Ja og nej.
Det betyder at Vi/Os/Mig er en illusion og kun har eksistens som sådan.
Mens Jegèt i "os alle" er èt og det samme og dermed tilhørende det eneste
levende væsen der eksisterer. Gud.

Det er jo noget af en mundfuld og jeg synes det er lidt svært, at få
ordentlig på plads i forståelsen.

Tak fordi du ville dele dine tanker med mig. :)

Kh. Ejby

 
Lagt op : 25/10/2011 13:51
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Hej Ejby.

Selv tak. :)

Ja, det er en stor og næringsrig mundfuld, og man kan tygge den over flere omgange. Jeg synes hver gang jeg tygger på den, at den byder på nye "aha"-oplevelser.

Den der oplever gennem mig, er Gud. Det Gud oplever gennem mig, er Gud. Alle oplevelser er derfor guddommelige oplevelser. Ord som "godt" og "ondt" bliver kun sekundære begreber mod dette evige facit.

Men det må jo være sådan. Alle de kendte sætninger får her mening:

"Du skal elske din næste som dig selv".
"Guds rige er inden i eder".
"Jeg er i faderen og faderen er i mig".
Osv. Ja, disse sætninger bliver jo så logiske følgeslutninger.

Med hensyn til fri vilje, så må svaret igen være: Både og. Alt sker hele tiden, men vi kan kun opleve det vi selv skaber.

 
Lagt op : 25/10/2011 14:47
(@lucifer)
Indlæg: 779
Medlem
 

ja gud kan kun opleve det gud skaber .
jeg kan godt følge jer men jeg tro hvis det var en samtale vi havde hos en psykolog kom vi i spændetrøje og bag tremmer . :)
vh lu

 
Lagt op : 25/10/2011 17:03
(@larskrog)
Indlæg: 1267
Medlem
 

:)

Lars

 
Lagt op : 25/10/2011 17:32
(@Jan_Schmidt)
Indlæg: 829
Medlem
 

Hej Ejby,

Du skriver:

Quote:
Hvis der kun eksisterer èt levende væsen (Gud), så må de mange (Gudesønner) være
en illusion. Kan en illusion have fri vilje? Eller er det endnu en illusion?

Jeg tror, du er ude i lidt tankedril.

Fri vilje er kun illusion 'udenfor' livet, men absolut virkeligt 'indenfor' eller 'i' livet. (Og det samme gælder for alle andre ting i livet).

For at undgå tankedril, er vi nødt til at skelne mellem, om vi snakker illusioner 'indenfor' livet eller 'udenfor' livet.

'Udenfor' livet er alle ting illusioner. Alt er et 'noget som er', og har ingen anden analyse 'udenfor' livet.

Ting, former, farver, evige love, skabe-principper etc. eksisterer ikke 'udenfor' livet - udover som et 'noget som er'. Alting opløses 'udenfor' livet til dette ene: et noget, som er (som er evighedens analyse)

Men evigheden har også en livsanalyse. Evigheden er levende. Til liv knytter der sig et timeligt aspekt. Dette timelige aspekt er absolut virkeligt 'i' livet (ethvert stof har sin helt særlige og urokkelige virkeevne 'i' livet). Det er derfor, det er nødvendigt med en 3-enig analyse af evigheden for at stadfæste evigheden som identisk med livet. Analysen 'et noget som er' stadfæster kun evigheden, men ikke livet.

Lad os tage et eksempel: et æble. Ligesom alt andet er det 'udenfor' livet en illusion, idet det er identisk med evigheden, og dermed ikke har anden analyse - hinsides oplevelsesevenen, X2 - end 'noget, som er'. Man kan også sige, at analysen: 'noget, som er' er altings analyse hinsides oplevelses-evnen.

Men 'indenfor' livet - gennem oplevelsesevnen (X2) - er æblet ikke nogen illusion. Der er æblet et æble. Det ser ud som et æble, og det virker på alle måder som et æble. Hvis du er sulten og du spiser det, bliver du mæt og du får tilført de næringsstoffer, der er i æblet. Disse næringsstoffer er heller ikke en illusion 'indenfor' livet.

Hvis nu æblet var forgiftet, men man tror, at det er sundt, så ville denne fejl-antagelse være en illusion eller et bedrag 'indenfor livet'. Bedraget 'indenfor livet' består heri, at man tror, at et forgiftet æble er et sundt æble. (Man tager altså fejl eller forveksler et stof med et andet)

'Udenfor livet' vil både det forgiftede æble og det sunde æble kun eksistere som illusioner, idet de her ikke har anden analyse end evighedens, altså: 'noget, som er'. De er altså identiske udenfor livet! Men det skyldes jo det faktum, at udenfor livet er der heller ikke nogen virkeevne og derfor heller ingen kontraster, der er slet ikke noget liv, der er kun evigheden i dens livløse egennatur, som 'et noget som er'.

Men 'indenfor livet' er både det forgiftede æble og det sunde æble hver især to forskellige virkelige realiteter med 2 vidt forskellige virke-evner.

Spiser man det forgiftede æble i den tro, at det er sundt, tager man altså fejl, og på grund af sin uvidenhed skaber man en illusion (en fejlagtig antagelse) 'indenfor' livet (nemlig den illusion at man forveksler et forgiftet æble med et sundt æble). Og man får giftens realistiske virkning at mærke (uanset at den 'udenfor livet' kun er en illusion). 'Indenfor' livet er giften absolut virkelig og realistisk og har sin særlige virkeevne. Det er også denne stoffernes urokkelighed, der gør, at man har mulighed for at lære stoffernes virkeevne at kende, og derved før eller siden får evne til at skelne sikkert imellem dem, så man ikke længere tager fejl eller lader sig bedrage.

For at undgå tankedril må man således skelne mellem hvilke ting, der kun er illusioner 'udenfor livet', men ikke er det 'indenfor' eller 'i' livet (fx. det sunde æble) - Og så de illusioner, der er illusioner 'i livet' (som fx. det forgiftede æble, som man tror er sundt).

Når alting er illusioner 'udenfor' livet, betyder det ikke, at disse ting også er bedrag 'i' livet. Det er de ikke. Der er de virkelige. Analysen af at alle ting er illusioner 'udenfor' livet viser alene, at udover altings realistiske, timelige analyse 'i' livet (altså stoffernes virkeevne), så har de herudover også en evigheds-analyse. Og denne anden analyse er, at alt er identisk med evigheden, alt er et 'noget, som er'. Alt er det guddomelige noget. Men denne evighedsanalyse kan ikke bruges til at afgøre stoffernes virkeevne, for det fortæller evighedsanalysen ikke noget om.

Alt timeligt har således 2 realistiske analyser: Deres timelige, stoflige analyse og deres evige analyse. Det er nødvendigt at forstå dem begge og kunne skelne imellem dem for at komme til den rigtige erkendelse af stofferne.

Gennem (en rigtig forståalse af) evighedsanalysen får man en teoretisk indsigt i altings enhed, og dermed også af Guddommens eksistens bagom alle manifestationer.

Martinus skriver om denne problematik med at skelne mellem illusioner 'udenfor' og 'indefor' livet i starten af bind 6 (fx. at man ikke bare kan holde op med at spise med den begrundelse at sult er en illusion 'udenfor' livet)

venlig hilsen
Jan

 
Lagt op : 26/10/2011 00:54
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
Topic starter
 

Jeg mener det er et spørgsmål om, hvor du ser det fra.

Jeg har lidt svært ved, at forholde mig til din opdeling af indenfor og udenfor
livet.

I mit indlæg antager jeg et overordnet perspektiv. Fra lokalperspektivet ser det
selvfølgelig anderledes ud.

Kh. Ejby

 
Lagt op : 26/10/2011 14:01
Side 1 / 2

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: