Er det ikke mere en forståelse der gør at man ved nogle mere generelle ting. Hvis man nu f.eks ved at den menneskelige krop ikke kan fungere uden tyngdekraften (jeg ved ikke om det er rigtigt), på samme måde som vi ved at en elektrisk pære ikke kan lyse uden elekricitet. Hvis Martinus nu vidste dette (og det i øvrigt er sandt) så ville han måske kunne vide at det ville være umuligt at transportere et fysisk legeme til månen uden at legemet ville "dø". Således at kosmisk bevidsthed mere er som en logisk gennemgang ud fra enorm viden end som en film man lige kan spole ind på hvad som helst og så opleve det hele?
Lad os fortsætte snakken om, hvad kosmisk bevidsthed egentlig er her...
vh. Petersh
Kosmisk bevisdthed fortolker jeg som evnen at få umiddelbare, intuitive svar på alle spørsmål der er af kosmisk overgribande natur. Ikke hvor mange vesper der fandtes i Danmark f.eks. den femte juli 1739.
Men også att indse hvad der findes under overfladen i det der sker i omverdenen, på hvad måde illusionen i verdenen blir til og at umiddelbart skue de grundenergier der er til stede i alt hvad vi sanser af livets detaljer. Men også evnen at i sin egen bevisdthet føle andres lidelser og nydelser, medfølelse.
Jeg gætter på at kosmisk bevidsthed følger det samme princip som forældre/barn bevidstheden. For et barn ser det ud som om mor har øjne i nakken, ved hvad det tænker og kan se ind i fremtiden. Men for mor er det jo blot livserfaring. Hun ved at han nok vil løbe efter bolden og ud på vejen, at han kommer til at spilde sin mælk og at han kun sidder og tænker på at spille fodbold. Naturligvis er kosmisk bevidsthed meget mere end dette, men er princippet mon det samme? Mor ved jo ikke hvad naboen tænker eller om vi har været på månen.
Hej Lars1
Umiddelbart tror jeg du har ret i denne beskrivelse af den kosmiske bevidsthed. At have kosmisk bevidsthed betyder at man har intuitionsenergien til rådighed i sin dagsbevidste oplevelse af livet. Denne intuitionsenergi giver evnen til at se idéen bag alting. Men den optræder ikke alene. Den fungerer sammen med en veludviklet intelligens - og jo længere vi kommer frem i spiralkredsløbet også en voksende hukommelsesevne.
Vha. disse energier får vi en helt anden og langt større mulighed for at se, forstå og analysere livets detaljer. Jeg synes, dit billede med moren, der har øjne i nakken er en rigtig god måde at beskrive det på. Og pga. disse overlegne bevidsthedsenergier og muligheden for at søge svar i mikro- og mellemkosmos får vi i praksis en en helt usædvanlig evne til at gennemskue sammenhænge og årsags/virknings-kæder, der gør, at jeg sagtens kan forestille mig, at man faktisk med en fuldt udviklet kosmisk bevidsthed bliver i stand til at se ret præcist ind i fortid og fremtid. Hvem ved, hvad oplevelsen af at være ét med evigheden reelt indebærer?
Spørgsmålet er så, om man ønsker at rette sin bevidsthed på disse fortidige og fremtidige begivenheder? Jeg tror det bliver mindre interessant at tilfredsstille sin nysgerrighed på den måde - den indviedes nysgerrighed kan i hvert fald næppe sammenlignes med den mere tyngdebaserede nysgerrighed, vi som jordmennesker kan blive grebet af...
Venlig hilsen
Petersh
Skriv et svar