Kan man kun blive mere human igennem lidelses erfaringer?
Var der nogle af jer der spiste kød før i kendte Martinus, og stoppede derefter da i havde læst hvad han havde at skrive?
Så kan man ikke også sige at man kan blive mere medliden af andet end lidelses erfaringer?
Hej Mibro.
Der er to veje til humanitet. Den ene er lidelseserfaring, den anden er teoretisk vejledning. Den teoretiske vejledning virker kun, hvis man i forvejen har været igennem et vis kvantum lidelse. Har man ikke været nok lidelse igennem, virker den teoretiske vejledning ikke - så er det kun lidelsernes vej der hjælper.
Der er to veje til humanitet. Den ene er lidelseserfaring, den anden er teoretisk vejledning. Den teoretiske vejledning virker kun, hvis man i forvejen har været igennem et vis kvantum lidelse. Har man ikke været nok lidelse igennem, virker den teoretiske vejledning ikke - så er det kun lidelsernes vej der hjælper.
Okay 
Medens intelligensen kan udvikles ved erfaring og undervisning, kan humaniteten ikke udvikles ved undervisning. Den kan udelukkende kun udvikles ved lidelseserfaringer.
Hej Mibro
Jeg spiste kød og drakk alkohol før jeg leste Martinus. Da jeg leste bøgerne kom det veldig fort en længsel til at slutte med dette. Denne længsel hadde måske kommet uansett om en tid, hvis jeg ikke hadde kommet bort i Martinus-bøgerne.
Kjærlig hilsen
Oscar
Jeg spiste kød og drakk alkohol før jeg leste Martinus. Da jeg leste bøgerne kom det veldig fort en længsel til at slutte med dette. Denne længsel hadde måske kommet uansett om en tid, hvis jeg ikke hadde kommet bort i Martinus-bøgerne.
Kjærlig hilsen
Oscar
Ja, det ved kun Gud 
Jepp
Jeg ved i hvert fald at jeg f.eks. ikke likte at fiske og ta fisken af kroken. Det har jeg alltid syntes var ekkelt og avskyelig! Så jeg så på meg selv om en "pyse" på dette område
Jeg har forstået nå i etterkant at det ikke er "pysete" men en helt logisk og rigtig følelse at ha!
Kjærlig hilsen
Oscar
Hej Oscar
Hvad betyder "pyse" og "pysete"?
Kan du oversætte det til dansk?
Jeg kender ikke disse ord.
Kh. Ejby
Jo, jeg fant ordet i min vanlige ordbok på nettet ( http://www.ordbok.com/dansk/dknodk.html )
Dansk: mejs, pjok
Svensk: mesig
Engelsk: wimp
Pyse er en mer barnslig variant af ordet fej.
Jeg havde en stærk oplevelse for et par måneder siden, hvor jeg via min samvittighed mærkede, hvad min sjæl mener om kødspisning - og det på et tidspunkt, hvor jeg endnu ikke havde hørt/læst hvad Martinus mener - og hvor jeg stadig spiste meget kød. Jeg var på nippet til at blive vegetar fra den ene dag til den anden, men fornuften fik mig dog fra det - og først siden hen har jeg læst at Martinus skriver at man gør vold mod sig selv,hvis man ændrer sin kost fra den ene dag til den anden.
Jeg har mange oplevelser med at dette at læse de rette ord, kan føre én i den rigtige retning - og jeg oplever egentlig, at det hele går 'hånd i hånd' - altså lidelses-erfaringer/læreprocesser, ændring af kost, læse de rette bøger på det rette tidspunkt mm. - så en god kombination af disse ting, tror jeg, baner vejen for os
kh
Eva
Interessant oplevelse, Eva!
Jag har samma erfaring at udvikling går hand i hand med det jeg møder af bøger, impulser og oplevelser.
Kjærlig hilsen
Oscar
Hej Oscar
Dejligt at høre at du oplever det på samme måde. Jeg kan også genkende det, du beskriver med fiskene - på andre områder med dyr (jeg fisker ikke). For eksempel så havde vi for nogle år siden problemer med mel-møl, vi havde fået ind i køkkenet via hvedemel - og der udklækkede virkelig mange møl. Jeg forsøgte igennem 2 år at fange dem og lempe dem ud af vinduet, men måtte indse at der kom flere for hvert år - så jeg blev til sidst nødt til at spraye med noget insektdræber-middel, for at komme af med dem - og det var absolut ikke noget, jeg brød mig om.
Jeg håber at når ens karma bliver lettere, at man så slipper for den slags ting
kh
Eva
Så kan man ikke også sige at man kan blive mere medliden af andet end lidelses erfaringer?
Hej Mibro
Gennem mit møde med Martinus' analyser forstod jeg, hvorfor det er unaturligt for mennesket at spise kød. Tidligere havde jeg været en glad kødspiser. I dag er jeg en endnu gladere vegetar!
Kødspisning i dag er jo primært en vanesag og et kulturelt og socialt fænomen uden nogen som helst ernæringsmæssige begrundelser. Men på et tidspunkt vil ens egne lidelseserfaringer sammenholdt med den teoretiske viden, som man evt. er modtagelig for, kulminere i et inderligt ønske om at fralægge sig den gamle kødspisningsvane.
For nogle vil det tage flere inkarnationer, og for andre vil det være tilstrækkeligt at læse få sider i "Den ideelle føde", før de ikke længere vil kunne sætte tænderne i nærtstående medvæsners muskelvæv. Uanset hvor lang tid det tager er det den vej udviklingen vil gå for alle levende væsner. Velbekomme.
Venlig hilsen
Petersh
kh Eva
Jeg vil lige tilføje til mit ovennævnte indlæg, at dette at læse, hvad Martinus skriver om det - er en stor hjælp for mig, både til at forstå, hvor den dårlige samvittighed kom fra (for det vidste jeg ikke) - og til at holde mig fast på, at det er den vej, jeg skal fortsætte udad
kh
Eva
Skriv et svar